Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Den store hvedehøst
    Vagttårnet – 1961 | 15. januar
    • fra de falske førend denne onde, verdslige tingenes ordens sidste dage var inde.

      Arbejdet med at sanke hveden fra rajgræsset, Rigets børn fra den Ondes børn, skulle udføres af englene, sagde Jesus. Dette fremhævede han atter ved en anden lejlighed, da han talte om hvad Menneskesønnen ville gøre i endens tid: „Han skal sende sine engle ud med mægtig basunklang, og de skal samle hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himlenes yderste grænser.“ (Matt. 24:31) Dette betød at der på jorden skulle foretages en indsamling af de resterende medlemmer af Kristi 144.000 salvede efterfølgere. De ville blive samlet i et fast knyttet samfund.

      Alt det der blev forudskildret i lignelsen om den store høst er indtruffet i vore dage, for vi har siden 1914 levet ved verdens ende. I nævnte år begyndte begivenhederne i verden at opfylde de profetier som afmærkede de sidste dage. Kristi salvede efterfølgere er blevet sanket ud af kristenheden, og de surrogatkristne der skød op iblandt dem er blevet fjernet, i lighed med ukrudt der sankes fra den høstede hvede. Englene vil „samle og fjerne fra hans rige alle, der frister andre til fald, og dem, som øver lovløshed“. (Matt. 13:41) Jehovas vidners historie, især siden 1918, bekræfter nøjagtigheden af det som Jesus her forudsagde.

      I lignelsen måtte husbonden vente en tid, indtil man i høsten kunne sanke hveden fra rajgræsset. Sådan er det også i opfyldelsen. Kristus måtte vente ved sin Faders højre hånd i mange århundreder, indtil den tid kom da englene skulle påbegynde høstarbejdet. Når de var begyndt ville det tage nogen tid inden de havde fuldført det, ganske som i lignelsens høst. Men akkurat som høsttiden i lignelsen var kort i sammenligning med den tid det tog for hveden og rajgræsset at vokse op, således ville den åndelige høst også være af forholdsvis kort varighed. De mere end fyrre år der er gået siden høsten indledtes er en kort tid i sammenligning med de hundreder af år som er forløbet siden menigheden blev sået.

      Ildovnen, hvori rajgræsset blev tilintetgjort, svarer i opfyldelsen til det kommende Harmagedonslag. Til den tid vil kristenhedens store afgrøde af rajgræs, avlet under dens ubibelske præste- og lægmandssystem, blive fortæret i Guds vredes luende ødelæggelse. Hele Satans jordiske tingenes ordning vil blive fortæret når den tid kommer. — Zef. 3:8.

      Mens den store høst står på, har Kristi salvede efterfølgere strålet „som solen“. Dette har de gjort ved vidt og bredt at forkynde Guds ords oplysende sandheder, især de sandheder som har tilknytning til Guds rige. Deres virksomhed har været frugtbringende, idet den har foranlediget at en stor skare ydmyge mennesker har sluttet sig til dem i den nye verdens samfund og har grebet håbet om at leve på en fredfyldt jord under Guds rige. Således er der da mange flere end Kristi salvede arvinger til Riget der finder håb og henter trøst i Jesu lignelse om den store høst. Dens opfyldelse giver både de salvede og den store skare grund til stor glæde, fordi den varsler at deres „forløsning nærmer sig“. — Luk. 21:28.

  • ›Hunger i landet‹
    Vagttårnet – 1961 | 15. januar
    • ›Hunger i landet‹

      ● Profeten Amos forudsagde for lang tid siden at der skulle blive åndelig hunger i landet. Denne hunger er nu åbenbar i lande som hævder at være kristne. Ansvaret herfor hviler på kristenhedens kirker, og til tider indrømmer de det selv. Christian Recorder har sagt: „Vor tids kirke er som en rusten rørledning hvis forbindelse med hovedforsyningsledningen er afbrudt.“ Formanden for New Zealands baptistsamfund har bemærket: „Vi har så travlt med at opretholde vor kirke og lede de mange kirkeorganisationer, at vi hverken har tid eller kræfter til at udbrede evangeliet i verden.“ En anden præst har ifølge Charlotte News udtalt: „Jeg spekulerer somme tider på om vi i kirken ikke har givet vore børn stene for brød. De trængte til Gud men vi gav dem nye opfindelser.“

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del