Tjenesten sammen med den trofaste „træl“
„Se! Jeg kommer som en tyv. Lykkelig er den er den der holder sig vågen og bevarer sine yderklæder.“ — Åb. 16.15.
1. Hvordan har ordene i Esajas 6:8 og Romerbrevet 10:18 især kunnet anvendes på Jehovas folk i dag?
„HER er jeg, send mig!“ Den indstilling disse ord af profeten Esajas giver udtryk for, har i de seneste år præget talrige ærlige og oprigtige mennesker der har stillet sig til rådighed for den suveræne Herre Jehova som hans tjenere. Og hvad har det resulteret i? Den herlige gode nyhed om at Jehova har oprettet sit himmelske rige ved sin søn Jesus Kristus, er blevet forkyndt til den beboede jords fjerneste egne. De der har bragt store ofre for at kunne have en fuld andel i denne ophøjede gerning, er blevet rigt velsignet. — Es. 6:8; Rom. 10:18.
2. (a) Hvordan skal Esajas’ ord: ’Hvor længe, Jehova?’ forstås? (b) Hvad antyder Jehovas svar for os i dag?
2 I tidens løb har der været forfølgelse og bitre prøvelser, og mange af os er blevet gamle i Jehovas tjeneste. Ligesom den trofaste Esajas har vi måttet forkynde gang på gang for folk hvis hjerte er „sløvt“, hvis ører er „tunge“ og hvis øjne er „blinde“ så de ikke forstår det glædelige budskab om Guds rige der nu hersker. Somme tider har vi måske stillet det samme spørgsmål som Esajas: ’Hvor længe, Jehova, vil mennesker blive ved med at vise en sådan hårdnakkethed?’ Jehova svarer: „’Til byerne er øde, uden beboere, og husene uden et menneske, og agerjorden ligger som ørk!’ Og [Jehova] vil fjerne menneskene, og tomhed skal brede sig i landet.“ — Es. 6:10-12.
3. (a) Hvad vil det føre til hvis vi nidkært fortsætter med at vidne om Riget? (b) Hvad bør vort motiv være til at tjene Jehova?
3 Tålmodigt og nidkært må vi fortsætte med at aflægge vidnesbyrd om Riget lige til Jehovas hensigt er nået. Og når vi holder fast ved ’den fulde forvisning med hensyn til håbet’, kan vi være forvissede om at ’Gud ikke er uretfærdig så han glemmer vort arbejde og den kærlighed vi har vist mod hans navn’. (Hebr. 6:10-12) Det er en vidunderlig forret at vi kan give udtryk for vor inderlige kærlighed til Jehova Gud ved at tjene ham! — Mark. 12:28-31; 1 Tim. 1:5.
4. (a) Hvilken tillid bør vi nære i forbindelse med Jehovas hensigt? (b) Hvilken stor forret har vi nu?
4 Jehovas storslåede hensigt i forbindelse med Riget skal nok blive gennemført til tiden. (Es. 55:11; Hebr. 10:37) Vi for vort vedkommende skal blot fortsætte med at prise hans herlige navn med taknemmelighed mens vi ivrigt ser frem til den snarlige opfyldelse af hans dyrebare løfter om Riget. — 1 Krøn. 29:11-13; Es. 9:6, 7; 2 Pet. 1:4, 11.
5. (a) Hvilken forventning har Jesu disciple altid næret? (b) Hvilken advarsel og hvilken vejledning giver Paulus i Andet Tessalonikerbrev?
5 Kristi Jesu sande disciple har altid tjent i forventning om „enden“. I Lukas 19:11 læser vi at Jesu disciple „mente at Guds rige øjeblikkelig ville vise sig“. Da Jesus senere viste sig for dem efter sin opstandelse, spurgte de ham: „Herre, er det på denne tid du genopretter riget for Israel?“ (Apg. 1:6) Endnu senere skrev Paulus til nogle kristne der var i forventning: „Brødre, med hensyn til vor Herres Jesu Kristi nærværelse og hvordan vi skal samles til ham, anmoder vi jer om ikke hurtigt at blive bragt fra besindelsen eller at blive opskræmte, hverken gennem en inspireret udtalelse eller gennem et mundtligt budskab eller gennem et brev, som var det fra os, gående ud på at Jehovas dag er her.“ De skulle i stedet blive „stærke i enhver god gerning og ethvert godt ord“. — 2 Tess. 2:1, 2, 17.
6. Hvilken indvirkning havde det på de kristne i det første århundrede at de ikke oplevede „Jehovas dag“?
6 Skønt disse kristne i det første århundrede levede i håbet om „Jehovas dag“, nåede ingen af dem at opleve dagens komme. Indvirkede dette på deres nidkærhed og tro? Overhovedet ikke! Uanset hvornår enden kommer for den onde ordning, forbliver „den gode nyhed om riget“ lige herlig, tjenesten for Riget lige glædelig, og det velsignede forhold til Jehova og hans Kristus lige dyrebart. Selv om de første kristne ikke oplevede at se „enden“, forkyndte de dog den gode nyhed „blandt al skabningen under himmelen“. — Kol. 1:23.
7. (a) Hvilket resultat ser vi i dag af Jehovas tålmodighed? (2 Pet. 3:15) (b) Hvorfor vil ingen af Jehovas trofaste tjenere blive skuffet?
7 Men hvordan ser det ud i vor tid? Er Guds folk i dag gået glip af noget ved at Jehovas store dag endnu ikke er brudt løs over de onde på jorden? Nej, for sammen med den salvede rest af Jehovas vidner er der nu over to millioner mennesker som har nået at komme i åndelig sikkerhed. (Sl. 91:9, 10) Og selv om nogle måske vil dø som følge af forfølgelse, alderdom eller af andre årsager, er de sikre på en opstandelse. (1 Tess. 4:13, 14) De der bliver ved med at sætte deres lid til Guds ord og nidkært fortsætter deres tjeneste for Gud, vil ikke blive skuffet. — Rom. 10:11.
8. Hvordan fremgår det af Vagt-Taarnet for 1914 hvad Jehovas folk altid har anset for at være af altoverskyggende betydning?
8 Lige siden 1879, da dette blad første gang blev udgivet, har det tilskyndet sine læsere til helhjertet tjeneste for Riget. For eksempel kunne man i Vagt-Taarnet for 1. februar 1914 læse på siderne 19 og 20:
„Saa vidt vi kan se, er Aar 1914 det sidste Aar af det, som Bibelen kalder ’Hedningernes Tider’ — den Tidsperiode, i hvilken Gud har tilladt Jordens Nationer at gøre deres Bedste for at regere Verden. . . . Vi tror, at Aaret 1914 vil frembyde større Muligheder for at tjene Sandheden, end noget tidligere Høstaar har gjort det. . . . Lad os derfor være mere paa Vagt end nogensinde før, for at vi kan være nyttige Tjenere for vor Konge og blive brugt af Ham. Lad os huske, at hvert øjeblik, hver Time er kostbar, og at, lige meget hvor mange Forpligtelser vi har i Livet, vil vi dog altid kunne finde nogen Tid til Tjeneste for Sandheden.“
Jehovas trofaste folk har altid anset ’tjenesten for vor konge’ for at være af altoverskyggende betydning.
9. Hvilke klare vidnesbyrd om at ’tegnet’ var ved at gå i opfyldelse så man i 1914?
9 I 1914 havde en lille gruppe hengivne kristne i over tredive år tjent som nutidens „trofaste og kloge træl“ og sørget for åndelig føde til deres medkristne i Guds husstand. (Matt. 24:45; Ef. 2:19-22; Gal. 6:10) Og fra 1914 begyndte profetierne, som de havde peget frem til, at gå i opfyldelse med den første verdenskrig og andre „veer“, og de selv begyndte at blive forfulgt af de krigsgale nationer. Det var et tydeligt tegn på at Kristus var kommet for at „sætte sig på sin herligheds trone“ i himmelen og ville begynde at dømme nationerne. (Matt. 24:3, 7-9; 25:31, 32) Hvad ville fremtiden bringe ’trælleskaren’?
„Lykkelig er den træl“
10. Hvilken ’profeti angående ’trællen’ lod Herren nu gå i opfyldelse? (Luk. 12:42-44)
10 Det var på dette tidspunkt at Herren dømte ’trællen’ værdig til at få overdraget yderligere privilegier, i overensstemmelse med det profetiske løfte:
„Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid? Lykkelig er den træl hvis hans herre, når han kommer, finder ham i færd med at gøre således. Jeg skal sige jer sandheden: Han vil sætte ham over alt hvad han ejer.“ — Matt. 24:45-47.
11. Hvordan betragtede ’trællen’ det betroede hverv? (Jævnfør Apostelgerninger 1:8.)
11 Disse ord er blevet opfyldt på en vidunderlig måde. I 1919 oplevede Guds folk en fuldstændig udfrielse fra den politisk-religiøse trældom de var blevet påtvunget under den første verdenskrig, og deres glæde var stor da Jehovas ånd blev udgydt over dem og fyldte dem med styrke da de samledes til stævne i Cedar Point, Ohio, U.S.A. Energisk tog de nu fat på arbejdet med et nyt redskab, bladet The Golden Age (i dag kendt som Vågn op!). Endnu et glædeligt højdepunkt blev nået ved stævnet i Cedar Point i 1922, da opfordringen lød: „Forkynd, forkynd, forkynd Kongen og hans rige.“ ’Trællens’ herre havde sandelig betroet den ’alt hvad han ejede’ — nemlig en opgave at varetage for Riget her på jorden — og havde således sat den troløse kristenhed udenfor. Hvad blev resultatet af denne ’lykkelige træls’ forøgede aktivitet?
12. (a) Hvordan blev ’trællens’ nidkære tjeneste belønnet? (b) Hvad anser Jehovas tjenere for at være det vigtigste, som det fremgår af Vagttaarnet for 1945? (Matt. 24:14)
12 Jehova velsignede sine salvede vidner rigt mens de trofast fortsatte med at forkynde Riget i disse år. (Matt. 25:21, 23) Og deres glæde kendte ingen grænser da ’den store skare’, som har håb om evigt liv på jorden, begyndte at slutte sig til dem. (Åb. 7:4, 9) Ved slutningen af den anden verdenskrig udgjorde alle disse trofaste kristne et antal på omkring 140.000. Nu blev de klar over at der stadig var et stort arbejde der skulle gøres, og deres indstilling til at skuldre dette ansvar kom til udtryk i Vagttaarnet for 1. august 1945, side 117:
„De vaagne . . . siger ikke: Der er længe til Regnskabet skal gøres op, og ifølge den nuværende Forstaaelse af Bibelkronologien ender Menneskehedens Histories første seks Tusinde Aar ikke førend i 70erne, — det er en lang Tid at tjene Herren stadigt og uforbeholdent. Nej, de trofaste Vægtere og Tjenere bekymrer sig ikke om Kronologi, om det bliver i den anden eller tredje Nattevagt eller om Tiden tilsyneladende forhales yderligere en Dag, indtil i Morgen. De fæster deres øjne og hjerter ved Jehovas Rige og ikke ved Urets Visere.“
Frem til vor tid har det altid været Riget der kom på førstepladsen. ’Trælleskaren’ og alle der samarbejder med den må holde sig vågne, samtidig med at de er flittigt optaget af den glædebringende tjeneste for Riget. De forstår nemlig at enhver der bliver doven, er i fare for at miste alt. — Mark. 13:35-37; Matt. 25:26, 29.
13. Hvilken grund har ’trællen’ til at være lykkelig i dag?
13 I dag er der over 2.000.000 der aktivt tager del i forkyndelsen af Riget, og vi kan vente at endnu flere vil slutte sig til dem. Ved højtiden til minde om Jesu død var der nemlig i 1976 så mange som 4.972.571 til stede i Jehovas Vidners godt 40.000 menigheder rundt om på jorden. Af de tilstedeværende var der kun 10.187 der bekendte sig til den salvede skare, den trofaste „træl“. De er lykkelige over at Jehovas tålmodighed har resulteret i en indsamling der langt overstiger deres oprindelige forventninger! — 2 Pet. 3:9; Es. 60:8, 22.
Vågne til Herren kommer
14. Hvad fører ’trællen’ nu tilsyn med?
14 I 1971 begyndte man at udvide ’den trofaste træls’ styrende råd for bedre at kunne føre åndeligt tilsyn med ’alt hvad Herren ejer’ her på jorden. Der må blandt andet drages omsorg for ’den store skares’ interesser. Der må udarbejdes bibelske publikationer, og Guds folk må undervises i menigheden og hjælpes i tjenesten på arbejdsmarken.
15. (a) Hvordan er ’trællens’ styrende råd blevet velsignet i årenes løb? (b) Hvad har været en medvirkende årsag til organisationens stabilitet?
15 I årenes løb har ’den trofaste og kloge træls’ styrende råd altid været nært knyttet til det juridiske redskab der kaldes Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania, der blev indregistreret i 1884 og som varetager nødvendige opgaver i forbindelse med Jehovas Vidners verdensomfattende arbejde. Der er ingen tvivl om at dette selskabs første præsident, C. T. Russell, på en magtfuld måde blev brugt af Jehova i den periode hvor grundlæggende bibelske sandheder atter kom til at indtage deres rette plads blandt Guds sande tilbedere på jorden. Derefter tjente J. F. Rutherford som præsident fra 1917 til 1942, og han bekæmpede modigt kristenhedens forsøg på at bringe Guds organisation på jorden i vanry og ødelægge den. Siden 1942 har N. H. Knorr, der stadig er præsident for Vagttårnets selskab, med stor energi sørget for gennemførelsen af et omfattende bibelundervisningsarbejde til jordens fjerneste egne. Det administrative arbejde som disse trofaste mænd og deres medarbejdere i Jehovas Vidners styrende råd har udført, er i høj grad blevet velsignet af Jehova. Det vidner om himmelens ledelse og om organisationens bestandighed og stabilitet at der i løbet af næsten et hundrede år kun har været tre forskellige mænd der har virket som præsident for Vagttårnets selskab, hver især med de evner der var særlig brug for på deres tid.
16. (a) Hvad gjorde man i 1971 og i 1974 for bedre at kunne føre tilsyn? (b) Hvad begyndte man at overveje i 1975, og hvornår trådte det i kraft?
16 For at imødekomme et voksende behov forøgede man så i 1971 antallet af ældste i Jehovas Vidners styrende råd fra syv (nemlig medlemmerne af Vagttårnsselskabets bestyrelse) til i alt elleve medlemmer. I slutningen af 1974 udvidedes antallet til atten medlemmer; af disse har John Groh siden afsluttet sin jordiske løbebane. Og året efter, i 1975, begyndte man at overveje en af de mest betydningsfulde ændringer i Jehovas Vidners organisation inden for de sidste hundrede år. Efter at man i årets løb ved gentagne møder havde gennemdrøftet denne ændring, blev den enstemmigt vedtaget den 4. december 1975 af de sytten medlemmer af det styrende råd. Den trådte i kraft den 1. januar 1976.
17. (a) Hvem har ’trællen’ altid anerkendt som sit hoved? (Matt. 23:8, 10) (b) Hvordan blev ansvaret fordelt på flere, i overensstemmelse med Ordsprogene 11:14?
17 Hvad omfattede denne ændring? Som altid anerkendte man naturligvis fortsat Kristus Jesus som hoved for ’trællen’, den kristne menighed her på jorden. (Ef. 1:22; 5:23) Under dette ene hoved tjener de salvede medlemmer af det styrende råd som ligestillede medlemmer, og de skiftes til at være ordstyrer ét år ad gangen, idet denne post går på skift efter alfabetet. De administrative opgaver er fordelt mellem ordstyrerens udvalg (bestående af tre medlemmer: ordstyreren for det indeværende år, for det foregående år og for det kommende år) og fem faste udvalg bestående af fem til syv medlemmer, der tager sig af Jehovas Vidners arbejde i hele verden. Hvert af disse fem udvalg har en ordstyrer for et år ad gangen og en fast koordinator eller sekretær. — Ordsp. 11:14.
18. (a) Hvilke opgaver tager de forskellige udvalg sig hver især af? (b) Hvad er organisationen nu i stand til? (Es. 60:5; 32:1, 2)
18 Redaktionsudvalget tager sig af udarbejdelsen af alle publikationer; undervisningsudvalget forbereder materiale til de forskellige skoler, møder og stævner der arrangeres for Guds folk; tjenesteudvalget tager sig af alle anliggender i forbindelse med at forkynde Riget og gøre disciple; udgiverudvalget sørger for alt hvad der skal trykkes og alle forretningsanliggender; og personaleudvalget tager sig af det personale der tjener på Jehovas Vidners betelhjem og trykkerier. Ansvaret er således fordelt på flere ældste, sådan som det også var i den første kristne menighed. Desuden er organisationen nu bedre i stand til at tage sig af de mange nye der slutter sig til den, samt til at klare eventuelle problemer der måtte opstå efterhånden som verdensforholdene forværres. — Apg. 15:1, 2, 6-29; 1 Kor. 14:40.
19. Hvilke ændringer er der sket på Vagttårnsselskabets afdelingskontorer, i overensstemmelse med Ordsprogene 15:22?
19 Den 1. februar 1976 trådte en lignende ordning i kraft på alle Vagttårnsselskabets afdelingskontorer over hele jorden. Der er nu ikke længere en afdelingstilsynsmand, men tre eller flere erfarne ældste der tjener som et udvalg under det styrende råd og som tager sig af Jehovas Vidners interesser i det område der hører ind under afdelingskontoret. I disse udvalg går posten som ordstyrer også på skift hvert år, mens et af udvalgets medlemmer har en fast post som koordinator eller sekretær. — Ordsp. 15:22.
20. (a) Hvilken frugt har Guds trofaste tjenere båret på arbejdsmarken? (Matt. 13:23) (b) Hvilken opmuntring gives der i Første Tessalonikerbrev 5:1-4 med hensyn til fortsat at bære frugt?
20 Med Jehovas velsignelse har hans vidners uselviske arbejde båret megen frugt, og organisationen er vokset stærkt. Rundt om i menighederne er der trofaste arbejdere som har tjent Jehova loyalt i fyrre, halvtreds, tres eller endnu flere år, og disse er fortsat enestående eksempler for hele menigheden. Der er også mange som har helliget sig pionertjenesten i vanskelige distrikter, og nogle har udbredt Rigets budskab i byer og lande hvor der ikke før har været forkyndt. Andre igen har i mange år tjent „under jorden“ i lande hvor Jehovas Vidners arbejde er forbudt. Når vi fortsat tjener nidkært kan vi have tillid til at vores arbejde vil bære god frugt lige til den tid hvor „Jehovas dag“ bringer pludselig ødelæggelse over denne onde verden. — 1 Tess. 5:1-4.
21. (a) I betragtning af hvilken situation tilskynder Herren og hans „træl“ alle til at tjene Gud med nidkærhed? (b) Hvordan belønnes en sådan nidkær tjeneste? (Ordsp. 18:10; Es. 26:20, 21)
21 Det er nu tydeligt at „udtalelser inspireret af dæmoner . . . går ud til kongerne [herskerne] på hele den beboede jord for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Og netop i denne forbindelse er det at vor Herre kommer med advarselen: „Se! Jeg kommer som en tyv. Lykkelig er den der holder sig vågen og bevarer sine yderklæder, så han ikke skal gå nøgen omkring og folk se hans uanstændighed.“ Det ville være katastrofalt! Derfor vil ’den trofaste træl’ fortsat opmuntre alle der elsker sandheden, til at iføre sig og bevare de „yderklæder“ der vidner om at de tjener Gud med nidkærhed og „i sand retfærdighed og loyalitet“. En sådan nidkær og loyal tjeneste vil bevare os i åndelig sikkerhed nu, og føre til at vi undgår ødelæggelse i Harmagedon. — Åb. 16:14-16; Ef. 4:24.
[Oversigt på side 131]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
JEHOVA GUD
Jesus Kristus
„Den trofaste og kloge træl“ — Matt. 24:45-47
Det styrende råd
Ordstyrerens udvalg
Redaktionsudvalget
Undervisningsudvalget
Tjenesteudvalget
Udgiverudvalget
Personaleudvalget