Vil de fattiges behov nogen sinde blive opfyldt?
FATTIGDOM er ikke noget nyt for verden. For næsten 3500 år siden blev der sagt til israelitterne: „Der vil aldrig mangle fattige i landet.“ (5 Mos. 15:11) Århundreder senere anerkendte Jesus Kristus den samme barske kendsgerning, idet han sagde, da han bifaldt en ædelmodig handling der blev gjort imod ham: „De fattige har I altid hos jer; men mig har I ikke altid.“ — Matt. 26:11.
Sørgeligt nok findes der i den nuværende ufuldkomne tingenes ordning millioner af mænd, kvinder og børn som stadig lever i fattigdom. Måske hører du selv til disse millioner.
Er det et problem for dig at få fast arbejde? Spekulerer du på hvordan du skal få mad nok til din familie? Er du bekymret over at mangelen på livets fornødenheder ødelægger dit og din families helbred? Føler du dig som fanget i en fælde på grund af dine nuværende boligforhold, fordi du ikke har midler til at komme bort fra de deprimerende omgivelser? Har du nogen sinde spurgt dig selv: Hvorfor skal det være sådan? Vil de fattiges behov nogen sinde blive opfyldt?
Selv om du ikke regner dig med blandt jordens fattige, kender du muligvis nogle som er fattige. Selv i rige nationer er der fattigdom. Senator Hubert H. Humphrey fra De forenede Stater siger i sin bog War on Poverty at ’én ud af fem amerikanere lever i fattigdom, vanære, elendighed og nedværdigelse’. Føler du medlidenhed med dem?
Rundt omkring på jorden nærer mange fattige mennesker håb om at de jordiske regeringer på en eller anden måde vil kunne hjælpe dem. Men de indrømmer beredvilligt at de alt for ofte er blevet skuffede.
Lad os tage et eksempel fra Colombia i Sydamerika. I 1962, da den nu afdøde Guillermo León Valencia havde ladet sig opstille til præsidentvalget, citerede han ofte en linje fra sin faders digte: „Et fyldt bæger til alle.“ Han lovede at hans regering ville blive „de fattiges regering“. Men blev den det? Hans strenge økonomiske forholdsregler ramte netop dem han hævdede at begunstige. Fra sidst i 1962 til først i 1964 steg leveomkostningerne 50 procent! Inden længe blev Valencias regering omtalt af manden på gaden som „de fattige riges regering“.
På grund af gentagne skuffelser har mange vendt sig til kommunismen og marxismen, i håb om at få forbedret deres forhold. Men ligesom de lande der har andre styreformer, har heller ikke de kommunistiske lande kunnet løse mange af livets store problemer. Er det ikke sandt at de kæmper med ustabile politiske forhold, splittende nationalisme, familielivets opløsning og moralens sammenbrud, hvor også alkoholisme spiller ind? Disse landes indbyggere har desuden mistet en betydelig del af deres frihed.
Den uimodsigelige sandhed er at ingen jordisk regering nogen sinde har kunnet hjælpe jordens nødstedte i fyldestgørende omfang. Betyder det at de fattiges lod er håbløs? at fattigdommen aldrig vil ophøre? Nej, slet ikke. Der findes en som er højere end mennesker og som både er villig og i stand til at fjerne fattigdom. Det er menneskets Skaber, Jehova Gud. Om ham siger Bibelen: „Du åbner din hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.“ — Sl. 145:16.
Men hvordan vil Jehova Gud opfylde de fattiges behov? Vi indbyder dig til at læse den næste artikel, hvor disse spørgsmål vil blive besvaret.