Lykken er din — hvis du selv vil

„Lykkeligt er det folk hvis Gud er Jehova!“ — Sl. 144:15, NW.

1. Hvorfor bør vi beskæftige os med hvad der gør os lykkelige?

HVAD skal der til for at vi kan føle os lykkelige? Er vores lykke afhængig af omgivelserne, af materielle ting eller af andre mennesker? Er vores lykke knyttet til Gud og Bibelen? Lad os se på disse spørgsmål, for vi er alle interesseret i at finde lykken.

2, 3. (a) Hvordan kan materielle ting og andre mennesker bidrage til at vi er lykkelige? (b) Er det også sådan Gud ser på det? Forklar.

² Ydre ting kan gøre deres til at vi føler os lykkelige. Det gælder for eksempel når vi nyder et lækkert og rigeligt måltid i behagelige omgivelser. Især hvis vi engang i længere tid har måttet døje sultens nagende smerte. Gud forbyder os ikke at føle et mål af lykke ved at nyde et godt måltid mad. Kong Salomon skrev nemlig, ledet af Guds ånd:

„Jeg skønnede, at der ikke gives noget andet gode for dem end at glæde sig og have det godt, så længe de lever. Dog også det at spise og drikke og nyde det gode under al sin flid er for hvert menneske en Guds gave.“ — Præd. 3:12, 13; jævnfør Salme 104:14, 15.

³ Andre mennesker kan også bidrage til at vi er lykkelige. Hvor dejligt er det ikke at mærke at nogle, det være sig medlemmer af familien eller gode venner, holder af os og har omsorg for os! — Sl. 127:3-5; 128:3 .

4. Hvorfor sikrer materielle fornødenheder eller nære venner ikke vor lykke? (Ordsp. 23:4, 5; Præd. 5:10; Luk. 12:16-20)

⁴ Vi er os imidlertid bevidst at materielle ting og nære venner ikke er en garanti for at vor lykke er ægte og varer ved. Nogle mennesker har adgang til den dyreste og fineste mad i overmål og omgiver sig med alskens moderne luksus, og alligevel er de langtfra lykkelige. To år før oliekongen Paul Getty døde, sagde han: „Penge har ikke nødvendigvis noget med lykke at gøre. Måske snarere med mangel på lykke.“a (1 Tim. 6:9, 10) Penge vil heller ikke skaffe os den rigtige lykke hvis andres omsorg og selskab er betinget af vore penge. — Ordsp. 19:6.

5. Hvorfor ligger der et paradoks i begrebet lykke?

⁵ Mange har indset at der ligger et stort paradoks i ordet „lykke“. Lykken forbindes med alt hvad der er behageligt og dejligt. Men i virkeligheden kan lykke gro i al slags jordbund, trives under alle forhold og trodse alle omgivelser. Lykke har ikke så meget at gøre med hvad vi har, snarere med hvad vi er. Det er grunden til at mange som lever i luksus ikke er særlig lykkelige, hvorimod de som ejer forholdsvis lidt og lever en mere beskeden tilværelse ofte er glade og lykkelige. Man kan komme ud for syge og handicappede der er lyse af sind, muntre og smilende, De bryder sig ikke om at være plaget af sygdom eller invaliditet, tværtimod. (Apg. 3:1-8) Men de har deres grunde til at føle sig glade og lykkelige.

Lykke og vort åndelige behov

6, 7. (a) Hvilken fejl har mange begået i deres stræben efter lykke? (b) Hvad kan vi lære af eventuelle konkrete eksempler på dette?

⁶ Ikke så få misunder de lykkelige og ønsker sig i deres sted. De søger at komme ud af deres tristhed ved kunstige midler, såsom narkotika, rigelig alkohol, fri sex og en magelig tilværelse, og stadig undrer det dem at lykken udebliver. Den fornøjelse de får ud af det er kun et surrogat for lykke, der ved nøjere eftersyn ikke er mere værd end falske penge.

⁷ Århundreders historie og millioner af nulevende menneskers erfaringer beviser at vi ikke kan blæse på moralnormer eller principper og samtidig eje lykken. De der er kommet så langt ud at de har „mistet al moralsk sans“ og „givet sig selv hen til skamløshed for i havesyge at øve al slags urenhed“ hører ikke til de lykkelige. (Ef. 4:17-19; Rom. 13:13) Deres adfærd vil før eller siden afstedkomme nye problemer og vanskeligheder, som så vil gøre vejen til lykke endnu mere ufarbar. Kender du tilfælde der bekræfter denne iagttagelse? Handler vi derimod sådan som Gud siger vi skal, altså fører et liv i overensstemmelse med Guds moralnormer, møder vi færre problemer og dermed færre forhindringer i vor søgen efter lykke. Dog er et liv uden problemer ikke i sig selv en garanti for at man er lykkelig. Der skal mere til, hvad vi ikke behøver at tvivle om, for det er Skaberen selv der fortæller os det.

8, 9. (a) Hvilket behov har alle mennesker? (b) Hvordan anerkendte Jesus dette?

⁸ Det der skal til er at vi udvikler et forhold til Skaberen, lærer hans vilje og hensigt at kende og indordner os herunder. Ja, det er ligefrem et behov. Dr. Ivar Lissner fremhæver i sin bog Man, God and Magic (Mennesket, Gud og magi) at der er en „grundlæggende forskel mellem dyr og mennesker“, nemlig den at „mennesker ikke er tilfredse med bare at sove, spise og varme sig“. Vi mennesker har en „ejendommelig, medfødt trang“ der kunne kaldes „åndelighed“. Dr. Lissner gør gældende at ’alle menneskehedens civilisationer har haft deres rod i en søgen efter Gud’. — Apg. 17:26-28.

⁹ Jesus anerkendte denne grundlæggende indre trang med ordene: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov,“ eller opdager at de har et åndeligt behov og sørger for at få det tilfredsstillet. (Matt. 5:3) Det er imidlertid meget let at glemme tilstedeværelsen af dette behov. Selv for den som igennem længere tid har haft et gudsforhold kan det glide i baggrunden at lykken i høj grad er knyttet til dette forhold. Han ser måske andre leve i overflod, optaget af populære fritidssysler og adspredelser. Han kunne give efter for misundelse og tænke: ’Er der ikke noget jeg går glip af?’ Tillægger han sig nu disse andres livsmønster på bekostning af den tid og den interesse han før ofrede på sit gudsforhold, vil hans tilværelses ydre form vel nok blive mere spændende og ligge tættere op ad tidens tendenser, men bliver han lykkeligere af det? Er man sulten kan man, i stedet for at spise, køre en tur eller se en film. Det kan more en og få en til at glemme sulten, men bliver man mæt af det?

10. Hvordan er opnåelse af lykke og erkendelse af dette behov lænket sammen?

¹⁰ Vermont Royster, tidligere redaktør ved Wall Street Journal, har skrevet om menneskenes tekniske fremskridt og blandt andet sagt:

„Dog er der et mærkeligt forhold. Når man betragter mennesket selv, dets dilemmaer og dets plads i universet, er vi ikke kommet stort længere end da vi begyndte. Vi har stadig ikke fået svar på spørgsmålet om hvem vi er, hvorfor vi er til og hvor vi går hen.“ — Science Digest.

Man kan godt forstå at de som lever et liv uden mål og med, som ikke har fundet en mening med tilværelsen, ikke kan føle sig helt lykkelige. Men hvis vi er helt klar over vort åndelige behov og bestræber os for at opnå den forståelse Guds ord giver, ser vi en mening med det hele. Vort liv får et mål og et indhold samt en større mulighed for at blive lykkeligt.

11. Hvorfor vil man være lykkeligere hvis man anerkender Guds moralnormer? (Sl. 19:8, 9, 12)

¹¹ Også på en anden måde er vor erkendelse af vort åndelige behov og vor opnåelse af et forhold til Gud medvirkende til at vi bliver lykkelige. Vi har allerede nævnt at man kommer ud for færre problemer når man retter sig efter Guds moralnormer. Men det er ikke det eneste som opnås. Det ligger nemlig sådan at vi mennesker har brug for en ret og rimelig værdinorm. En sådan norm giver Guds ord os til fuldkommenhed. Og Guds normer eller krav ligger helt på linje med hvad vor medfødte samvittigheds indre stemme byder os at gøre. Retter vi os derfor efter disse krav vil vi føle os bedre tilpas, have det bedre med os selv og have fred og ro i vort sind. (Sl. 1:1-4; Rom. 2:14, 15) Hvis vi underviser vore børn i Guds moralnormer vil vi kunne hjælpe dem til også at finde glæde og lykke. Dr. Robert Coles ved Harvard-universitetet har gjort følgende iagttagelse om børn og unge:

’De har brug for en opdragelse, ikke blot for at dæmpe deres tilbøjelighed til at lade sig lede af følelser, men også en opdragelse i hævdvundne moralnormer. De har brug for at tro på noget som rækker ud over deres egne drifter og deres egen trang. . . . De har brug for et større verdensbillede, at se alt så at sige i en større moralsk sammenhæng — en tro der knytter sig til meningen med det liv vi alle lever nu.’

12. Hvilken sandhed må vi altså nå til erkendelse af hvis vi vil være lykkelige?

¹² Med rette kan det derfor siges at sand lykke afhænger af om vi erkender vort åndelige behov og opnår et forhold til Gud, sådan som Bibelen faktisk udtrykker det: „Lykkelig er den våbenføre mand som har gjort Jehova til sin fortrøstning,“ som „søger tilflugt hos ham“, det vil sige „frygter Jehova“, „vandrer efter Jehovas lov“ og ’af hele sit hjerte søger ham’. (Sl. 40:4; 34:8; 112:1; 119:1, 2; alle efter NW) Gud ønsker oprigtigt at udstrække sin kærlighed til os og at komme i et nært forhold til os. Viser vi på vor side at vi er taknemmelige for at eje et ret forhold til ham? — Rom. 8:38, 39.

Lykkelig — hvis man hører og handler

13. Hvilken viden giver Jesus os om lykke?

¹³ En kvinde lyttede engang til Jesu forkyndelse og råbte til ham: „Lykkeligt er det moderliv som bar dig, og det bryst som du diede!“ (Luk. 11:27) Hun vidste at det i Skriften regnedes for en ære at en kvinde blev moder, og øjensynlig følte hun at Maria var blevet velsignet, det vil sige: var genstand for en særlig lykke, fordi hendes søn var en så dygtig og retfærdig lærer. Jesus vidste imidlertid at der gaves en større lykke end at være fader eller moder, ja større end den at være moder til Messias. Han svarede nemlig: „Næh, lykkelige er de som hører Guds ord og holder det!“ — Luk. 11:28.

14, 15. Hvad ligger der i udtrykket „hører Guds ord“?

¹⁴ Læg mærke til hvor megen vægt Jesus lægger på at høre — eller læse — Guds ord. Bibelen nævner gang på gang hvor nyttigt det er at beskæftige sig med Guds ord. I den første salmes beskrivelse af ’en lykkelig mand’ siges der: „Til Jehovas lov har han lyst, og i hans lov læser han dæmpet dag og nat.“ (Sl. 1:1, 2, NW) Derfor kan vi spørge os selv: Har jeg fundet lykken, og er kilden hertil den samme som den salmen beskriver?

¹⁵ Bibelens skrifter er lykkens forrådskamre, for de beriger sind og hjerte, bringer glæde og giver håb. De viser hvordan tilværelsen kan være frugtbar og interessant. De rummer Guds tanker, så vi når som helst kan meditere over dem. De er grundlaget for sand visdom. — Jævnfør Ordsprogene 3:13-18.

16. Hvilke ændringer i vor tilværelse kan medføre større lykke?

¹⁶ Der findes et utal af publikationer som vi kunne læse — aviser, ugeblade, romaner, historiske bøger, faglitteratur og tidsskrifter om huslige sysler. Nogle af dem kan det være både interessant og nyttigt at læse, men måske skulle vi spørge os selv: Burde jeg ikke af hensyn til min lykke lægge mine læsevaner om, så jeg får mere tid til at læse i Bibelen og får større udbytte af den? Ja, hvorfor ikke læse i Bibelen bare for sin fornøjelse? Hvorfor ikke læse et stykke af den hver dag, måske ligefrem efter en fast plan? Hvorfor ikke læse Bibelens skrifter i deres rækkefølge? Hvorfor ikke læse i Bibelen ved hjælp af gode studiebøger? Hvorfor ikke fra tid til anden læse i den fra en anden oversættelse? Eller på et fremmed sprog, hvis du magter det? En udvidet læsning af Guds ord vil føre fremad mod større lykke. — Åb. 1:3.

17, 18. Fra hvilken synsvinkel vil det at ’holde Guds ord’ gøre os lykkeligere?

¹⁷ Jesus forklarede at lykke også afhænger af om man ’holder Guds ord’. Vi har tidligere nævnt at dette har vist sig at være sandt, eftersom overholdelse af Guds ord mindsker problemerne. Det er også sandt, set fra en anden synsvinkel.

¹⁸ Mange går i dag højt op i deres eget „jeg“. Alt hvad de foretager sig og beskæftiger sig med, tjener deres selviske interesser. Men gør det dem lykkelige? Guds ord fremkalder en helt anden indstilling, nemlig den at man skal vise interesse for andre, ofre sig for andre og være hjælpsom over for andre. Vi har ikke noget bedre eksempel herpå end Jehova selv, for han „elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham . . . skal . . . have evigt liv“. Jehova er ’den lykkelige Gud’. (Joh. 3:16; 1 Tim. 1:11) „Heller ikke Messias var sig selv til behag.“ Han var villig til at gå i døden for os. — Rom. 15:3; Gal. 1:3-5.

19-21. (a) Hvad mere kan vi gøre for at ’holde Guds ord’? (b) Hvorfor mener du at en sådan handlemåde vil give større lykke?

¹⁹ Vi bør være gavmilde, og det på mere end én måde. Det betyder ikke at vi skal bekoste noget fint, dyrt og fornemt, eller at vi skal satse på at gøre indtryk på andre med det vi giver. Jesu gode råd lyder:

„Når du giver en middag eller et aftensmåltid, så indbyd ikke dine venner eller dine brødre eller dine slægtninge eller rige naboer. Måske vil de så indbyde dig til gengæld, og det ville være at betale dig tilbage. Nej, når du holder et selskab, så indbyd fattige, krøblinge, halte, blinde, og du vil være lykkelig, da de intet har at gengælde dig med. For det vil blive gengældt dig i de retfærdiges opstandelse.“ — Luk. 14:12-14.

²⁰ Disse ord understreger at lykke er at give. (Apg. 20:35) Hvordan vil du efterleve Jesu gode råd hvis du inviterer nogle til spisning eller på anden måde viser gavmildhed? Er du medlem af en familie, det være sig som ægtemand, hustru, søn eller datter, hvorfor da ikke straks drøfte med de andre hvordan Jesu ord kan omsættes i handling? Og omsætter du dem i handling vil du erfare stor lykke.

²¹ Lykke er ligeledes et resultat af at dele Bibelens sandheder med andre, så disse kan finde frem til en større lykke. Hvordan vil du føle det hvis du finder et åndeligt hungrende menneske hvis behov du vil kunne afhjælpe? (Apg. 13:48, 52) Vel kan det kræve en energisk indsats at finde et sådant menneske, og det kan koste megen tålmodighed og omsorg at hjælpe vedkommende med at indtage den åndelige mad fra Guds ord, men så vil det også i dette tilfælde vise sig at være sandt hvad Jesus sagde: „Lykkelige er de som hører Guds ord og holder det!“ (Luk. 11:28; Joh. 13:17) Du vil også selv føle større lykke, fordi du offervilligt har ydet en indsats for at gøre et andet menneske lykkeligt.

Lykke — et mål eller et resultat?

22-24. (a) Skal lykke være det højeste mål i livet? Begrund svaret. (b) Hvordan finder man sand lykke? (Ordsp. 8:32-35)

²² Vi har set at lykke dybest set ikke kommer an på hvad man har, men på hvad man er og hvad man kan glæde sig over. Ofte er det nødvendigt at vi ser tingene med nye øjne og er tilfredse med hvad vi råder over, erkender værdien af „gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad man har“. (1 Tim. 6:6) Skal lykke da være vort højeste mål i livet?

²³ Det vi har drøftet om vigtigheden af at vi opnår et forhold til Gud og af at vi er gavmilde, skulle hjælpe os til at indse at lykke i sig selv ikke skal være vort mål. Ad den vej vil vi aldrig finde den, for den kommer af sig selv når vi lever med Gud, lægger hans egenskaber for dagen og handler som han ønsker vi skal. Lykke vokser frem af kærlighed til og tjeneste for andre. Lykken er blevet sammenlignet med en sommerfugl. Hvis vi aser rundt for at fange den, vil den altid smutte fra os. Glemmer vi alt om den, idet vi stille og roligt lever efter Guds vilje, vil „sommerfuglen“ af sig selv flyve hen og sætte sig på vor skulder. — Rom. 12:9-21.

²⁴ Det er derfor i vid udstrækning sandt at vi hver især selv bestemmer om vi vil eje lykken. Vi skal ikke gøre den til det mål vi samler alle kræfter om. Nej, vi skal erkende vort åndelige behov, opfylde vor trang til at tjene og dyrke Skaberen. Når vi lever efter hans moralnormer vil vi blive skånet for adskillige problemer og opnå den ro i tilværelsen som er så betydningsfuld. Vi må gøre en indsats for at stå i et nært forhold til Jehova, for vi vil føle tilfredshed og glæde ved at ligne ’den lykkelige Gud’. Vi må sætte mere ind på at lytte til Guds ord. Ligeledes må vi være gavmilde og hjælpe andre til at lære Jehova og hans hensigter at kende. Da vil vi opdage, som millioner har gjort det i vor tid, at vi har opnået den velsignelse at være lykkelige. — Sl. 146:5.

[Fodnote]