Er De opmærksom på Deres åndelige behov?
HVIS et menneske ikke var opmærksom på sit fysiske behov, ville han snart dø af sult, tørst, udmattelse eller lignende, eller han ville havne på en sindssygeanstalt. Den ensomme vandrer i vinternattens isnende kulde fryser således ihjel, fordi frosten gør ham følelsesløs, så han ikke er sig faren bevidst. Folk tager ofte stimulanser for ikke at føle deres behov for hvile. Videnskabsmænd har fundet ud af, at årsagen til, at man føler sult og dermed bliver opmærksom på sit behov for føde, er, at mavesækken trækker sig sammen. Det er altså vore sanser og nerver, der vækker vor bevidsthed over for vore fysiske behov, så vi foretager os noget for at imødekomme disse behov, for at vi kan forblive i live og glæde os over livets velsignelser.
Men hvad med vore åndelige behov? Er vi os dem bevidst? At det virkelig er muligt ikke at være opmærksom på sit åndelige behov fremgår klart af Jesu Kristi ord, som han udtalte i sin åbenbaring til Johannes; han siger blandt andet følgende til de lunkne kristne i Laodikea: „Fordi du siger: „Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget“, og ikke ved, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen, derfor råder jeg dig til hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive åbenbar, og øjensalve til at salve dine øjne med, så du kan se.“ — Åb. 3:17, 18.
Faktum er, at langt det overvejende flertal af menneskene ikke er sig deres åndelige behov bevidst, ligesom beboerne i den antedeluvianske verden heller ikke var opmærksomme på den fare, der truede dem, mens Noa forkyndte for dem. Fordi det er så sjældent, at mennesker klart føler deres åndelige behov, samtidig med at det er det mest grundlæggende krav, begyndte Jesus sin „bjergprædiken“ med ordene: „Lykkelige er de, som er sig deres åndelige behov bevidst.“ I parentes bemærket: hvor langt bedre og mere talende er ikke denne gengivelse, som skyldes New World Translation, end det sædvanlige „salige er de fattige i ånden“. — Matt. 5:3, NW.
Hvorfor er de, som er sig deres åndelige behov bevidst, lykkelige? Jo, for kun når vi er klar over vor sande tilstand, er der håb om, at vi kan forbedre den. Først når vi forstår, hvor meget smuds der i åndelig henseende klæber til os, at „der er ingen retfærdig, ikke én“, først da vil vi tragte efter åndelig sæbe og vand, Guds ords rensende kraft og Kristi offers fortjeneste, for dermed at vaske os rene. Først når vi forstår, at vi er som vildfarne får, der er kommet bort fra hyrden, vil vi se hen til den rette hyrde, Jesus Kristus, og lade ham lede os på den rette vej. Først når vi er os bevidst, at „det ikke står til en mand at vandre og styre sine fjed“, vil vi ty til Guds ord efter vejledning. Først når vi forstår vor egen svaghed, at intet menneske kan frelse os, vil vi se hen til Jehova efter hjælp. — Rom. 3:10; Jer. 10:23.
De, som er sig deres åndelige behov bevidst, er lykkelige, fordi de er ydmyge. „Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver han nåde.“ Fordi de, som er sig deres åndelige behov bevidst, er ydmyge og angerfulde, siger Jehova, at han bor hos dem. Ja, de, som er sig deres åndelige behov bevidst, er i sandhed lykkelige. Er De opmærksom på Deres åndelige behov? Så læs videre, for formålet med dette blad er at hjælpe alle, der har denne sindsindstilling. — Jak. 4:6.