Årets største højtid — vil du være til stede?
Du er hjertelig velkommen til at overvære højtiden til minde om Jesu Kristi død Tirsdag den 17. april efter kl. 19 i alle Jehovas vidners rigssale og forskellige andre steder i over 200 lande
Gratis adgang
Ingen kollekt
ENHVER højtidelighed der forventes at blive overværet af mere end tre og en halv million mennesker må bestemt være en meget vigtig begivenhed. Det er denne højtid i sandhed også! Nu siger du måske at du aldrig har overværet en sådan højtidelighed. Hvis det er tilfældet, kunne du uden tvivl tænke dig at vide mere om begivenheden. Hvem holder denne højtid? Hvilken betydning har den? Hvorfor er det vigtigt at overvære den?
Lad os fortælle lidt om baggrunden: I foråret år 33 (det var en torsdag aften, eller den 14. nisan efter den jødiske kalender) fejrede Herren Jesus Kristus den jødiske påske sammen med sine tolv apostle. Derefter, og mens de stadig var samlet omkring påskebordet, indstiftede Jesus noget nyt, noget der siden er blevet fejret af hans trofaste disciple helt op til vor tid. Det var „mindehøjtiden“ eller „Herrens aftensmåltid“, og denne højtid fejres hvert år „til ihukommelse“ af Jesu genløsningsoffer. — Mark. 14:22-26; 1 Kor. 11:23-26.
Nogle af begivenhederne denne historiske aften for 1940 år siden, er af særlig interesse. Apostelen Mattæus, der selv var til stede, beskriver for os hvad der skete. „Mens de nu spiste, tog Jesus et brød, velsignede, brød det og gav sine disciple det og sagde: ’Tag dette og spis det; dette er mit legeme.’ Og han tog en kalk og takkede, gav dem den og sagde: ’Drik alle heraf; thi dette er mit blod, pagtsblodet, som udgydes for mange til syndernes forladelse. Og jeg siger jer: fra nu af skal jeg ikke mere drikke af denne vintræets frugt før den dag, da jeg skal drikke den ny sammen med jer i min Faders rige.’ Efter at de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.“ — Matt. 26:26-30.
Symbolerne — hvad betyder de?
Hvad mente Jesus da han gav sine disciple brødet og vinen og sagde, som vi læser i den autoriserede danske oversættelse: „Dette er mit legeme . . . dette er mit blod“? (Matt. 26:26, 28) Da Mattæus genfortalte hvad Jesus her sagde, brugte han det græske ord estinʹ, der i almindelighed oversættes „er“, men han brugte det i betydningen „betegner“, „står for“, „indebærer“, „repræsenterer“ eller „betyder“. Derfor siger New World Translation, i lighed med Moffatts oversættelse: „Dette er ensbetydende med mit legeme. . . . dette er ensbetydende med mit blod.“ Charles B. Williams’ oversættelse siger at dette „repræsenterer mit legeme . . . dette repræsenterer mit blod“.a
Var brødet et passende billede eller symbol på Jesu bogstavelige kødelige legeme? Ja, for det var usyret påskebrød. Det var uden gær eller surdej, der somme tider skildrer synd og hykleri. (Matt. 16:6, 11, 12; Luk. 12:1; 1 Kor. 5:7-11) Dette usyrede brød repræsenterede meget passende den hellige og fuldkomne Jesus, der var „uberørt af det onde og ubesmittet, skilt ud fra syndere“, og uden hykleri. — Hebr. 7:26; Luk. 1:35; 1 Pet. 2:22.
Da Jesu trofaste apostle spiste af brødet, modtog de næring af det. Og næring er forbundet med liv og beståen. At man modtager det som brødet repræsenterer, kan derfor sammenlignes med at man spiser livsopretholdende mad. Følgelig kunne Jesus, med henvisning til de goder som hans opofrede kødelige legeme ville tilvejebringe, sige om sig selv: „Jeg er livets brød. .. dette er det brød, som kommer ned fra Himmelen, for at man skal spise af det og ikke dø. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra Himmelen; om nogen spiser af det brød, han skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, til liv for verden.“ — Joh. 6:48-51; Hebr. 10:10.
Der var imidlertid mere man skulle have i tanke ved denne årlige højtid end Jesu legeme. Derfor rakte Jesus bagefter sine disciple et bæger med vin og sagde: „Dette er mit blod, pagtsblodet, som udgydes for mange til syndernes forladelse.“ (Matt. 26:27, 28) Som tilfældet var med den gamle mosaiske lovpagt, således ville den nye pagt med Kristus Jesus som mellemmand også først træde i kraft når der blev udgydt blod. Og menneskeheden kunne heller ikke opnå tilgivelse af synder i forbindelse med denne nye pagt uden at Jesu dyrebare blod blev udgydt. (Hebr. 9:17-20, 22; 2 Mos. 24:7, 8) Bægeret med vin repræsenterer og minder os om denne vidunderlige foranstaltning som Jehova har truffet til menneskehedens frelse ved og gennem Herren Jesu Kristi offerdød. — Hebr. 9:12, 14, 15; 10:28, 29.
Kun få deltagere — hvorfor?
Hvis du tager imod indbydelsen og kommer til den årlige mindehøjtid, vil du lægge mærke til at der ikke er mange — ja måske slet ingen — af de tilstedeværende der nyder symbolerne, brødet og vinen. Sidste år var der for eksempel over hele jorden kun tre deltagere i gennemsnit for hver et tusind tilstedeværende. Hvem er da berettiget til at deltage? Man vil ikke kunne gøre det hvis man ikke er en døbt tilbeder af Jehova og ikke aktivt tjener som et af hans vidner i lighed med Kristus Jesus, „det troværdige vidne“, og hans apostle. Betyder dette at alle Jehovas kristne vidner deltager? Nej. Kun en meget lille procentdel af dem nyder symbolerne. — Åb. 1:5; 3:14; Joh. 18:37.
Vi forstår grunden hertil når vi betragter det der fandt sted da mindehøjtiden blev indstiftet i år 33. Ved den lejlighed var kun de elleve trofaste apostle til stede, og Jesus opfordrede dem til at gå ind i en rigspagt med ham. „Det [er] jer som er blevet hos mig i mine prøvelser; og jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige, for at I kan spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.“ Jesus sagde også til dem: „Jeg går bort for at gøre en plads rede for jer . . . for at hvor jeg er, dér skal også I være.“ (Luk. 22:28-30, NW; Joh. 14:1-3; Matt. 19:28) De der tilhører denne „lille hjord“ af Kristi Jesu medarvinger der skal være sammen med ham i himlene, vil kun komme til at udgøre et antal af 144.000. — Luk. 12:32; Åb. 14:1-3.
I dag er der kun nogle få tusind af denne skare med et himmelsk håb tilbage på jorden, kun en rest, og de er de eneste der er berettiget til at nyde symbolerne. Derimod er der sammen med denne rest „en stor skare“ på omkring halvanden million hvis håb er at komme til at leve evigt på jorden som undersåtter under Riget med dets 144.001 herskere. (Åb. 7:9, 10) Disse mange mennesker med et jordisk håb er meget lykkelige for at overvære denne årlige mindehøjtid, for de er interesseret i det styre der vil sørge for at Guds vilje sker på jorden. Men da de ved at de ikke er med i pagten om Riget, nyder de ikke symbolerne. På denne måde viser de den rette forståelse af tingene, og samtidig den rette respekt for lejligheden.
Gør hvad du kan for at komme
Tænk, på kortere tid end det tager for jorden at dreje én gang om sin akse, vil folk fra mere end 200 lande og som taler mere end 160 sprog, fejre denne store højtid. Selv i mange lande hvor det er forbudt at tilbede Jehova, vil titusinder af mennesker fejre mindehøjtiden hemmeligt, og dét med fare for deres frihed og måske endog på bekostning af selve livet!
Tror du at disse mennesker ville løbe denne risiko på grund af et bogstaveligt måltid mad, et måltid som de fleste af dem ikke engang spiser af? Selvfølgelig ikke! Det er denne vigtige højtids åndelige betydning der tilskynder dem til at komme. De tilstedeværendes fulde opmærksomhed vil være rettet mod livets kilde, Jehova, og hans storslåede foranstaltning til evigt liv gennem det genløsningsoffer som hans elskede søn, vor Herre og Frelser Jesus Kristus, har bragt. Man vil mindes Jesu død på en marterpæl, ikke blot fordi han derved genløste menneskeheden, men også fordi han ved at dø gav bevis på sin kærlighed til Jehova og sin hengivenhed og lydighed over for ham. På denne måde beviste Jesus at Djævelen er en løgner, og han hævdede Jehovas ord og navn.
Derfor gør alle der med forsæt bliver borte fra denne højtid den 17. april, vel i at overveje dette spørgsmål: Hvis de der med overlæg ignorerede påsken i fortiden, blev straffet med døden, vil den der vrager Herrens aftensmåltid og ringeagter den foranstaltning der repræsenteres ved brødet og vinen, da ikke få en strengere straf? Du ønsker uden tvivl at tage imod indbydelsen til at overvære denne højtid og i tro tage imod Jesu genløsningsoffers foranstaltning. — 4 Mos. 9:13; Hebr. 10:26-31.
[Fodnote]
a En fodnote til Mattæus 26:26 i The New Testament af Geo. W. Clark og J. M. Pendleton, udgivet første gang i 1884 og genoptrykt i 1947 af The Judson Press, lyder: „26. Dette er mit legeme: ikke bogstaveligt, for Kristus var nærværende i sit legeme, og det brudte brød var ikke synligt en del af det. Betydningen er: Dette repræsenterer mit legeme. På tilsvarende måde kalder Jesus sig selv en dør (Joh. 10:9), et vintræ (Joh. 15:1), en stjerne (Åb. 22:16). Og Paulus siger; ’Den klippe var Kristus’ (1 Kor. 10:4); ’Hagar er bjerget Sinaj’ (Gal. 4:25). Sådanne symbolske udtryk er almindelige inden for alle sprog, og de er lette at forstå.“