det kristne håb med et „sjælens anker“. „Det [håbet] har vi som et sjælens anker, der både ligger sikkert og fast og når ind bag forhænget, hvor Jesus gik ind som forløber for os.“ (Hebr. 6:19, 20) Eftersom dette ankerlignende håb hidrører fra Gud når det så at sige ind i himmelen hvor Jesus Kristus og Jehova er. Hvis vi holder fast ved dette håb og aldrig giver slip på det, vil det knytte os fast til Jehova Gud og vi vil aldrig glide bort. Lad derfor aldrig nogen afbryde din nære forbindelse med Jehova eller hans organisation.

32, 33. (a) Hvorfor kan vi, i betragtning af Salme 46:2, 3, sige at Gud er os nærmere end nogen fjende? (b) Hvordan fremgår det tydeligt af den baggrund som denne salme øjensynlig har, at Guds tjenere aldrig er alene i nødens stund? (c) Hvordan kan vi gøre Gud til vor tilflugt?

³² Husk at du som en trofast kristen aldrig er alene. Jehova Gud er os tilmed nærmere end nogen fjende. Som salmisten siger i Salme 46:2, 3: „Gud er vor tilflugt og styrke, en hjælp i angster, prøvet til fulde. Derfor frygter vi ikke, om jorden end bølger og bjergene styrter i havenes skød.“

³³ Ordene i denne salme synes at samstemme med den kritiske situation der opstod på kong Ezekias’ tid, da Jerusalem blev truet af assyrerkongen. Ezekias kunne have følt at han stod helt alene, men han var klar over at Gud er „en hjælp i angster, prøvet til fulde“. Han bad derfor til Jehova, og byen blev udfriet fra den ulykke der truede. (Es. 37:14-37) Når sande kristne er i nød kan de derfor også tænke på denne salme. For at gøre Gud til vor tilflugt må vi flygte til ham, og for at kunne det må vi altid holde fast ved hans retfærdige principper. Ved at sætte vor lid til Jehova, idet vi trofast holder os til hans organisation, kan vi gøre ham til vort stærke tårn og vor sikre tilflugt. — Ordsp. 18:10.

34. Hvad bør være vor beslutning med hensyn til fremtiden, og hvilket storslået resultat vil det medføre?

³⁴ Vi kan vente endnu en stor trængselstid når Gog fra Magog, Satan Djævelen, retter sit forudsagte angreb mod os som Jehovas folk. (Ez. 38:1, 2, 8-12) Men vi er aldrig alene, og Jehova vil hjælpe os til at holde ud, hvad enten vi er isoleret i et fængsel eller ej. Vi er fast besluttet på at stå fast uanset hvad fremtiden måtte bringe. Når tiden er inde vil Jehova gå til angreb mod alle sine fjender, og vi vil stå sejrende på hans riges side. Når det hele er overstået og „den store trængsel“ er forbi, vil vi se at Jehova har været vor hjælp, vor faste borg, vor sikre tilflugt og vor styrke.

Hjælp ovenfra

„Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse!“ — Matt. 26:41.

1, 2. (a) Hvilken begivenhed kan apostelen Peter have haft i tanke da han skrev ordene: „Vær årvågne med hensyn til bønner“? (b) Hvilken vejledning gav Jesus de tre apostle som ikke havde våget?

„ALLE tings ende er kommet nær. Hav derfor et sundt sind og vær årvågne med hensyn til bønner.“ Da apostelen Peter skrev dette råd til kristne, kan han udmærket have tænkt på den nat da Jakob, Johannes og han selv af Jesus var blevet rådet til at bede. Det var i Getsemane have. Tiden da Jesus skulle forrådes var nær. Jesus sagde til de tre: „Min sjæl er dybt bedrøvet til døden; bliv her og våg med mig!“ — 1 Pet. 4:7, NW; Matt. 26:38.

² Jesus gik så et lille stykke videre, faldt ned med ansigtet mod jorden og bad til sin himmelske Fader: „Min Fader! er det muligt, så lad denne kalk gå mig forbi;