i stedet for at blive idømt fængsel får en betinget dom; på den måde får han en prøvetid, men fjernes ikke fra samfundet. Således kan det også gøres i forbindelse med den kristne menighed. Til sidst bemærkes: Det, der her er sagt, betyder ikke, at enhver lovovertræder i stedet for at udstødes skal have en prøvetid, og heller ikke, at han skal sættes på prøve efter genoptagelsen. Det overlades alt sammen til afgørelse i det lokale menighedsudvalg.

● Hvordan kunne Jesus med rette sige, at enhver, der griber til sværd, skal falde for sværd, når dette i virkeligheden ikke har været tilfældet? — L. R., Spanien.

Ved hvilken lejlighed var det, Jesus sagde dette? Var det en almindelig udtalelse, som skulle gælde til alle tider? Eller er det kun en antagelse, mennesker har bygget på hans ord? Omstændighederne for Jesu ord er følgende: Jesus var i Getsemane sammen med nogle af sine disciple. Han havde lige indstiftet mindehøjtiden sammen med de elleve trofaste apostle og var derefter søgt ind i denne have. Han havde lige sagt, at den, som ville forråde ham, nærmede sig, da Judas kom med soldater fra ypperstepræsterne for at fængsle ham. Da soldaterne lagde hånd på Jesus, huggede apostelen Peter øret af ypperstepræstens tjener. Da var det, Jesus sagde til Peter: „Stik dit sværd i skeden igen; thi alle, som griber til sværd, skal falde for sværd. Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han med det samme sender mig mere end tolv legioner engle? Men hvordan skulle så de skriftord gå i opfyldelse, der siger, at således skal det ske?“ — Matt. 26:52-54.

Hvis det havde været Jesu ønske at blive befriet fra soldaterne, ville han ikke have opnået sin hensigt ved en kamp med våben, men ved himmelske hærskarer. Han havde forvisset sig om, at nogle i hans gruppe bar sværd, blot for at vise, at han ikke ville ty til dem, selv om de var til rådighed. Der var imidlertid kun to sværd i hans gruppe. Men Judas kom „og sammen med ham en stor skare med sværd og knipler“. (Matt. 26:47; Luk. 22:38) Men hvilken chance ville to kæmpende have mod en stor skare, der også var bevæbnet med sværd? Overhovedet ingen. Hvis de to, der var sammen med Jesus, havde grebet til sværdet mod en så stor overmagt, ville de være faldet for den store skares sværd. De ville ikke have haft nogen chance. Desuden kunne ethvert sådant forsøg på at befri Jesus ikke lykkes, fordi det ville være i modstrid med Jehovas hensigt. Enhver, som på det tidspunkt var i Jesu lille gruppe, og som greb til sværd, kunne da være sikker på at omkomme ved sværdet, og Jesus advarede dem udtrykkeligt mod det. Den antagelse, at Jesus her fremsatte en bred og almindelig sandhed eller et ordsprog, som kunne anvendes til enhver tid og under alle omstændigheder, er uberettiget.

Prøv din hukommelse

Når du har læst dette nummer af „Vagttaarnet“, kan du så huske —

● Hvori denne verdens visdom er kommet til kort med hensyn til at tilvejebringe det, den mest attrår? S. 72, § 3.

● Hvorfor Bernard Baruch sagde, at vor tid er „forvirringens tidsalder“? S. 72, § 8.

● Hvilke store sandheder Jesus forkyndte, men som verden stadig ignorerer? S. 73, § 5.

● Hvad vi kan gøre for at stålsætte vort sind til kristen aktivitet? S. 74, § 9.

● Hvem den kristnes virkelige fjender er nu i tiden, og hvad der er vort eneste våben? S. 77, § 15.

● Hvilken virkning de totalitære staters forbud har haft på forkyndelsen? S. 79, § 6.

● Hvor stor fremgang der har været i vidnearbejdet siden 1934? S. 81, § 17.

● Hvad det ældste tilgængelige billede af Jesus viser med hensyn til hans udseende? S. 83, § 3.