Frygt Jehova — aldrig mennesker
„Jehovas frygt er visdoms begyndelse.“ — Sl. 111:10, NW.
1. Hvorfor er Jehovas vidner i dag forenet som en menneskelig familie?
JEHOVA Gud er den store Lovgiver, og hans love er fuldkomne og sande. (Es. 33:22, NW; Sl. 19:8; 119:142) Jehovas lov gælder for alle kristne hvor de end lever på jorden. Jehovas lov lukkes ikke ude af grænser eller jerntæpper. Fordi Jehovas vidner i alle lande, uanset race og sprog, social stilling eller uddannelse, har anerkendt denne lov som den højeste, højt hævet over menneskers love, er de nu forenet i en menneskelig familie som en ny verdens samfund, hvor Jehova Gud er lovgiver.
2. Hvorfor råder der ikke fred mellem nationerne?
2 I modsætning hertil har denne verdens nationer ikke respekteret Jehovas lov som den højeste. De lader deres egne menneskegjorte love, meninger og overleveringer stå over Guds lov. Dette er i høj grad uklogt eftersom jordens nationer tydeligvis er ude i store vanskeligheder. Mennesker længes efter fred, men de politiske og religiøse ledere magter ikke at indføre fred. Hvorfor ikke? Fordi fred er forbeholdt dem der elsker og holder Jehovas lov i erkendelse af at den er den højeste lov. „Megen fred har de, der elsker din lov, og intet bliver til anstød for dem.“ — Sl. 119:165.
3. Forklar hvorfor lykke udelukkende opnås ved at holde Jehovas lov.
3 Alle nationerne befinder sig i dag i en højst ulykkelig situation, for de kender ikke vejen til lykke. Da de ikke har et syn af Jehovas hensigt som den fremsættes i hans lov og ord, er de blevet hæmningsløse, hvilket bringer mange ulykker over folkene. Lykke opnås udelukkende ved at holde Jehovas højeste lov. „Hvor der intet syn er, bliver folket hæmningsløst, men lykkelige er de der holder loven.“ (Ordsp. 29:18, NW) Jehova belærer os gennem sit ord og sin lov om de principper og krav der er grundlaget for lykke. At ignorere denne belæring fører til ulykke. „Lykkelig er den rørige mand . . . som du lærer ud fra din egen lov.“ Guds lov kunne vise nationerne vej ud af mørket, for „budet er en lampe, og et lys er loven“. I Guds lov kunne de sørgende nationers politiske og religiøse ledere lære hvilken vej der fører til fremgang og visdom, men det ville fordre at de anerkendte denne lov som den højeste, hævet over deres egne love. Jehova befalede Josua, lederen af en nation: „Denne lovbog skal ikke vige fra din mund og du skal læse i den med dæmpet tone dag og nat . . ., for så vil du have succes i al din færd og da vil du handle forstandigt.“ I modsætning til vore dages ledere adlød Josua klogeligt, og han havde medgang. — Sl. 94:12; Ordsp. 6:23; Jos. 1:8, NW.
4. Hvorfor bør en kristen daglig læse og undersøge Guds lov og meditere over den?
4 Eftersom denne gamle og mislykkede verdens regenter ikke læser i Jehovas lov med dæmpet tone dag og nat, men opstiller love som følger deres egen forstand, lykkes deres bestræbelser ikke. Mennesker med god vilje bliver klar over dette, og derfor vender de sig nu til Guds lov. „Lyt o mit folk, til min lov; bøj jert øre til min munds udtalelser.“ (Sl. 78:1, NW) Et viist menneske „glæder sig ved Jehovas lov, og i hans lov læser han med dæmpet tone dag og nat“. (Sl. 1:2, NW) Ikke en eneste dag burde en kristen forsømme at læse og undersøge Guds lov og meditere over den. „Slip ikke min lov.“ — Ordsp. 4:2, NW.
5, 6. Hvorfor står Guds lov over menneskers love? Hvad har en engelsk dommer sagt herom?
5 Menneskers love og planer har ikke formået at gøre folk lykkelige og skænke dem fred og tryghed. Kun Jehovas lov, den højeste lov, kan forene folkeslag på hele den beboede jord til én menneskelig familie; kun Jehovas lov viser vejen til fred, lykke, medgang og visdom; Jehovas lov alene er det lys der kan lede mennesker ud af den farlige blindgyde som nationerne har forvildet sig ind i fordi de har ignoreret Jehova som lovgiver. Måtte alle mennesker med god vilje indse hvilken vidunderlig belæring Jehovas lov indeholder, og måtte de nære det samme ønske som salmisten: „Oplad mine øjne, at jeg må skue de underfulde ting i din lov.“ (Sl. 119:18) Snart vil Jehova i Harmagedon af give bevis for at hans lov er den højeste, og at der hverken i himmel eller på jord findes nogen myndighed der er hævet over Hans lov. Det vil være meget farligt at prøve på at give menneskers lov fortrinnet for Guds. Derfor fastholder Jehovas vidner deres loyalitet mod Jehovas lov, og ingen magt har hjemmel til at tvinge dem til at overtræde denne enestående lov eller til at anse ufuldkomne, mangelfulde, menneskelavede love for at stå over Guds. Apostelen Peters udtalelse er juridisk bindende for dem: „Man bør adlyde Gud mere end mennesker.“ (Ap. G. 5:29) Her lades ingen plads for kompromis.
6 Blackstone, den store engelske dommer, forsvarede det standpunkt, at Guds lov er den højeste og ikke må underlægges menneskers love. Han hævder at Guds lov „naturligvis forpligter mere end nogen anden. Den er bindende overalt på kloden, i alle lande, og til enhver tid: ingen menneskelige love har nogen værdi dersom de strider mod Guds; og de af dem der har nogen værdi, kan, direkte eller indirekte, tilskrive denne kilde deres magt og autoritet“. — Blackstone’s Commentaries on the Laws of England, Chase, New York, Baker, Voorhis and Company, 1938, siderne 5-6.
Kompromis tillades aldrig
7. Hvorfor må en kristen ikke gå på kompromis?
7 Denne den højeste lov, Jehovas lov, fortjener at alle mennesker med god vilje bliver belært om den; den fortjener at blive overholdt og iagttaget fremfor alle andre love. Guds love og ord er sande, og sandheden kan ikke indgå kompromis. (Joh. 17:17) Sandhed er sandhed, og den kan derfor ikke gå på akkord med det der er uret; gør den det, er den ikke længer sandhed. Har et menneske indgået kompromis, røber det dermed enten at det ikke har sandheden, eller også at det har svigtet den. Ingen af delene er tilladeligt for kristne. — 2 Kor. 6:14-18.
8. Forklar hvad det vil sige at gå på kompromis.
8 Hvad vil det sige at gå på kompromis? Følgende eksempel kan illustrere det. To mennesker ligger i retsstrid med hinanden. Den skadede, sagsøgeren, forlanger fuld erstatning. Den der har forset sig, altså den sagsøgte, nægter at betale. Han påstår at han ikke har pligt til at betale. Indstævnte tilbyder nu at afgøre sagen ved at betale, lad os sige halvdelen af den forårsagede skade. For at undgå flere vanskeligheder giver sagsøgeren afkald på noget som han ved er ret. Han lemper på sit krav. Man bliver enige om en sum indstævnte skal betale. Et kompromis er kommet i stand!
9. Hvad er straffen for at gå på kompromis, og hvorfor? Forklar Mattæus 16:25.
9 Den skik at gå på kompromis eller komme overens ved at give afkald på noget der er ret for at undgå vanskeligheder, er ikke tilladt ved den højeste retfærdigheds domstol, Jehovas domstol; det er forbudt under dødsstraf. Ingen af dem der er feje eller som går på kompromis vil overleve Jehovas dom i Harmagedon. Jehovas lov er ikke til at misforstå: „’Men de feje og utro . . ., deres plads er i søen, som brænder med ild og svovl; det er den anden død.’“ (Åb. 21:8) Kristne bør aldrig gå på kompromis blot for at undgå vanskeligheder. De skulle loyalt holde sig til deres Guds lov uden hensyn til følgerne. Husk Jesu ord: „Thi den, som vil frelse sit liv [for eksempel ved et kompromis], skal miste det; men den, som mister sit liv [fordi han er loyal] for min skyld, skal bjærge det.“ — Matt. 16:25.
Frygt — den store fjende
10. Hvad er den væsentligste årsag til at mennesker går på kompromis? Hvorfor?
10 Hvad er den væsentligste årsag til at mennesker går på kompromis? Dette store lille ord: FRYGT, frygt. Er menneskefrygten ikke en af vore største fjender? Frygt mennesker, og du vil falde i snare. Ja, du bliver som forstenet. Frygt lammer hele din sjæl. Salomon skrev: „Frygt for mennesker leder i snare.“ (Ordsp. 29:25) Men „Jehovas frygt er visdoms begyndelse“, erklærede Salmisten. (Sl. 111:10, NW) De der frygter mennesker elsker ikke Gud. Johannes skrev at vi skulle elske Gud, „så vi kan have frimodighed i tale på dommens dag, . . . Der er ikke frygt i kærlighed, men fuldkommen kærlighed driver frygten ud, for frygt virker hæmmende“. (1 Joh. 4:17, 18, NW) Menneskefrygt lægger op til kompromis, men kærlighed til Jehova beskytter os mod at blive krystere der af frygt for mennesker går på kompromis.
11. Hvad er det der skaber den frygt som avler kompromis?
11 Hvad er det der skaber denne frygt som avler kompromis? Et væld af omstændigheder! Stolthed, kærlighed til hustru, fader eller moder, broder eller søster, kærlighed til egen popularitet fremfor kærlighed til Gud. Frygt for latterliggørelse og ydmygelse, frygt for at indrømme egne fejltagelser, eller for at tabe ansigtet, frygt for at blive kaldt tigger eller kræmmer når man deltager i udførelsen af det høje hverv: fra hus til hus at forkynde den gode nyhed om Guds rige og den gamle verdens straf i Harmagedon. Frygt for at mennesker i den gamle verden skal opdage at man har sluttet sig til den nye verdens samfund. Frygt for at være anderledes end flertallet. Frygt for at miste folks smiger, og miste sit omdømme som en „flink fyr“.
12. Hvorfor er det farligt at behage mennesker?
12 Menneskefrygten florerer i dag; det ene menneske falder på næsen for det andet, søger febrilsk at behage mennesker og gå på kompromis med dem, bare for at vinde sig et godt omdømme i menneskers øjne. Har de ikke et ord der siger at man skal hyle med de ulve man er iblandt? Som en lavthængende mørk tornadosky der svæver i nærheden af jorden, hænger en sky af ensrettet tænkning og en tilbøjelighed til at gå på kompromis i dag over menneskeslægten. Personligt mod bliver sjældnere og sjældnere. Mennesker er bange for hvad deres egne familiemedlemmer mener, hvad deres overordnede, deres herskere og deres naboer siger; de er bange for kritik. „Hvad ville fru Jensen ikke tænke hvis jeg begyndte at forkynde Riget fra hus til hus sammen med Jehovas vidner?“ Hvilket forfærdende spørgsmål for den der er grebet af menneskefrygt! Hvorfor ikke spørge: Hvad vil Jehova tænke? Overalt ser man i dag mennesker der ønsker at behage mennesker, men kun få der ønsker at behage Gud, den højeste Dommer. Men man kan ikke give sig af med at være alle mennesker til behag og samtidig være en kristen; dette slår apostelen Paulus tydeligt fast: „Søger jeg at ’tækkes mennesker’? Var det mennesker, jeg endnu ville tækkes, da var jeg ikke Kristi tjener.“ — Gal. 1:10.
13, 14. (a) Hvilken sørgelig oplevelse havde Peter efter at Jesus var blevet fængslet? (b) Hvad kan vi i dag lære deraf?
13 Man kan ikke tydeligt nok understrege hvor stor faren er for at blive offer for menneskefrygt, at gå på kompromis eller at blive en kryster. Hver eneste kristen skulle omhyggeligt tage sig nøje i agt for ikke at falde i denne djævelske snare. Lad os tage ved lære af Peters erfaring. Han var en nær ven af Jesus og overbevist om at intet kunne skille ham fra Mesteren. Sagde han ikke selv: „Om så alle forarges på dig, vil jeg dog ikke gøre det“? Jesus fortalte imidlertid Peter at han den selv samme nat ville fornægte Jesus tre gange. Det kunne aldrig ske; det var Peter sikker på: „Selv om jeg skulle dø med dig, vil jeg aldrig fornægte dig.“ Alle ved hvad der skete samme nat. Jesus blev fængslet og stillet for retten, anklaget og dømt som en forhadt forbryder. Det ville have været farligt og ydmygende at tilskrives en forbindelse med denne mand på det tidspunkt. Nogle genkendte Peter som en af den dømte Jesu ledsagere, og de pegede hen på ham. Hvad gjorde Peter? „Han nægtede det i alles påhør og sagde: ’Jeg ved ikke, hvad du mener.’“ Da han anden gang kom i søgelyset, nægtede han med en ed, og tredje gang begyndte han at bande og sværge: „Jeg kender ikke det menneske.“ (Matt. 26:33-35, 70-74) Han fornægtede sin herre og gik på kompromis for at undgå vanskeligheder eller ydmygelse.
14 I dag er Jehovas vidner lige så upopulære som Jesus var. Han forudsagde at det skulle blive sådan. „I skal hades af alle for mit navn skyld.“ „Når verden hader jer, så skal I vide, at den har hadet mig før jer.“ (Matt. 10:22; Joh. 15:18) Ønsker du at gøre dig skyldig i den samme fejltagelse som Peter? Skammer du dig over Kristi efterfølgere blot fordi de ikke er populære i denne verden, men bliver hadet og ilde omtalt? Hvis du gør det skulle du tage ved lære af Peter. Hvad gjorde han? „Han gik ud, udenfor, og græd bitterligt.“ (Matt. 26:75) Peter havde god grund til det, og det samme gælder mennesker der i dag handler ligesom Peter gjorde for 1900 år siden. Men Peter gjorde andet og mere end at græde. Han indrømmede sin svaghed og fejltagelse, han prøvede ikke på at finde en undskyldning fordi han var gået på kompromis. Han skiftede sind, og den bibelske beretning fortæller os at han blev en af den forhadte og fordømte Jesu Kristi mest frygtløse tjenere; ja, han led endog martyrdøden. Ved sin død havde han et godt omdømme, ikke hos mennesker, men hos Jehova Gud. Efterlign derfor Peter!
Skaf dig et godt navn hos Jehova
15. Hos hvem skulle kristne skaffe sig et godt navn, og hvorfor?
15 Foretrækker du ikke at høre til dem der ønsker at frygte og elske, tjene, ære og lovprise — ikke mennesker — men Jehova Gud, Livgiveren, uden hensyn til hvad andre mennesker tænker? Ønsker du at holde fast ved de retfærdige principper der står skrevet i Jehovas lov, lige til dit sidste åndedrag, om nødvendigt, for at få et godt navn hos Jehova? Et godt navn hos Jehova er ensbetydende med evigt liv. Hvis en mand har et godt navn hos Jehova gælder Prædikeren 7:1 ham, for dér siges at et sådant menneskes dødsdag er bedre end dets fødselsdag. Siger Jesus ikke selv angående dem der har et godt navn hos Jehova: „Glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i Himlene,“ hvor de vil blive husket på opstandelsens dag? (Luk. 10:20) Kristne har det håb at få lov at leve og aldrig dø. Hvis en imidlertid må dø, lad ham da være besluttet på at dø i uangribelighed og med et godt navn hos Gud så han kan blive husket, og ikke med et fordærvet navn fordi han frygtagtigt er gået på kompromis for at behage mennesker, et navn som for tid og evighed vil blive udslettet af Guds erindring.
16. Hvis eksempel skulle vi efterligne? Og hvilket håb har disse frygtløse mænd fra fortiden?
16 Tag mænd der bevarede deres uangribelighed til forbillede. Formaner Jakob ikke de kristne: „Brødre! tag profeterne, der talte i Herrens navn, til forbillede i at lide ondt Og være tålmodige.“ (Jak. 5:10) Det var frygtløse mænd, uangribelige mænd, der ikke gik med til at øve uret blot fordi noget sådant var almindeligt. Ligesom trofaste kristne „havde [de] ikke deres liv for kært til at gå i døden“. (Åb. 12:11) De gjorde aldrig forsøg på at være „flinke fyre“ der behagede mennesker. Hvad gjorde de i stedet for at slække på Guds principper ved at gå på kompromis? Uden klynk eller klage fandt de sig i at blive pint og dræbt. Hebræerne 11:37, 38 siger: „De blev stenet, martret, gennemsavet, dræbt med sværd, gik om i fåre- og gedeskind, led nød og trængsel og blev mishandlet, dem var verden ikke værd.“ De blev ikke bifaldet, sådan som de blev der hyldede kongen; nej! Og de søgte ikke at indsmigre sig hos de rige eller hos dem der sad inde med magt. De søgte ikke krysteragtigt at opnå menneskers ære. Selv om de blev dræbt blev de dog ikke udslettet, for Malakias 3:16 antyder at deres navne er indskrevet i en bog „for at de kunne ihukommes, som frygter HERREN [Jehova] og slår lid til hans navn“. Har vi mod til at efterligne disse mænd sådan som den inspirerede discipel Jakob siger vi skal?
17. (a) Beskriv den sti den kristne må vandre ad. (b) Hvordan kan de kristne vandre sikkert på den snævre sti der fører til liv?
17 Den kristne skal følge en sti som har en høj og ophøjet beliggenhed og er snæver og lige. Hvis den kristne undgår menneskefrygt vil han være beskyttet imod at snuble på stien og falde ned i de dybe afgrunde der hedder kompromis og tab af livet. Jesus befaler de kristne: „Gå ind ad den snævre port; thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den.“ (Matt. 7:13, 14) Ønsker du at følge den nemme, brede vej der fører til udslettelse, blot fordi flertallet gør det? Ønsker du stadig at behage mennesker der vandrer på denne brede ødelæggelsens vej? Hvorfor prøve at behage og frygte dødelige mennesker, om hvem Bibelen siger at de „bliver som græs“? (Es. 51:12) Nej, gå hellere ad den lige og snævre uangribeligheds vej, og frygt Jehova, den højeste Suveræn. I slaget ved Harmagedon vil Jehova rense jorden for alle der er feje og frygtagtige, alle der går på kompromis, og i alt søger at behage mennesker.
18. Til hvem bør de kristne sætte deres lid? Hvad er nødvendigt for at kunne gøre det?
18 De kristne bør sætte deres lid til Jehova og aldrig frygte mennesker eller prøve at behage mennesker. Hvem skulle vi frygte når Jehova er med os? Salmisten sagde: „HERREN [Jehova] er mit lys og min frelse, hvem skal jeg frygte?“ (Sl. 27:1) Skal vi overvinde menneskefrygt er det yderst vigtigt at have kundskab om Jehova. Og skal vi lære Jehova at kende må vi omhyggeligt studere Jehovas ord. Mangel på kundskab bevirker at vi stoler på andre mennesker og kommer til at frygte mennesker, men kundskab om Jehova driver frygten ud. Gennem studium lærer du: „HERRENS [Jehovas] navn er et stærkt tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.“ (Ordsp. 18:10) Gennem studium lærer du hvilke mægtige gerninger Jehova har udrettet for dem der frygtede ham og ikke mennesker. „Hør mig, I, som kender retfærd, du folk med min lov i dit hjerte, frygt ej menneskers hån, vær ikke ræd for deres spot! Som en klædning skal møl fortære dem, orm fortære dem som uld, men min retfærd varer evigt, min frelse fra slægt til slægt.“ Studér derfor, og lær at frygte Jehova, men aldrig mennesker. — Es. 51:7, 8.
19, 20. (a) Hvad venter vi skal komme? (b) Men hvilken formaning giver Bibelen?
19 Måtte kristne aldrig være skælvende, eftergivende og vægelsindede eller ustadige på grund af frygt for mennesker eller djævle. Jehova har advaret sine tjenere om det angreb Gog fra Magog vil rette imod dem. Jehovas vidner venter forfølgelse fra kejserens side. De ved at denne gamle verden hader dem. Men de sætter deres lid til deres Gud Jehovas kraft, i lighed med de mænd der i fortiden tjente ham frygtløst. Hvilken befaling gav Moses Jehovas krigere i den gamle forbilledlige organisation? „Vær frimodige og stærke, frygt ikke og forfærdes ikke for dem; thi HERREN [Jehova] din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe og ikke forlade dig! [Jehova] selv vil gå foran dig.“ (5 Mos. 31:6, 8) Måtte hver eneste sand kristen, i lighed med fortidens salmist, stålsætte sit sind i beslutningen om ikke at ville gå på kompromis eller miste sin uangribelighed: „HERREN [Jehova] er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan mennesker gøre mig? At ty til [Jehova] er godt fremfor at stole på fyrster. Alle folkeslag flokkedes om mig, . . . de flokkedes om mig som bier, blussed op som ild i torne, jeg slog dem ned i [Jehovas] navn.“ — Sl. 118:6, 9-12.
20 Og hvilke råd giver Paulus os? „Hvad skal vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?“ „Som I ved . . . fik vi frimodighed i vor Gud til at forkynde Guds evangelium for jer under megen kamp.“ „Thi Gud har ikke givet os fejgheds ånd, men krafts . . . ånd.“ — Rom. 8:31; 1 Tess. 2:2; 2 Tim. 1:7.
21. Hvilken indstilling må de kristne have så de kan undgå den fare at gå på kompromis og behage mennesker?
21 Vær derfor modige, I kristne stridsmænd, prøv aldrig på at behage mennesker, og frygt dem ikke; gå aldrig på kompromis blot for at undgå vanskeligheder. Hold fast ved Guds lov og ord. Tjen Jehova, ikke med „øjentjeneste som de der vil tækkes mennesker, men som Kristi tjenere, der gør Guds vilje af hjertet“. (Ef. 6:6) Forkynd og forsvar din tro og dit håb frygtløst og dygtigt, og du vil blive belønnet med evigt liv i Jehovas nye verden. Måtte Jehova Gud velsigne hver eneste af jer tjenere for Jehova og alle mennesker med god vilje med sin krafts ånd.