Se, nu forstår vi grunden til at selv trællene i Abrahams husstand skulle omskæres. Hele denne husstand var et billede på Guds organiserede folk i vor tid. Dette folk må bevares rent; „ægypternes forsmædelse“ må fuldstændig bortvæltes fra det. — Jos. 5:9.

20. Hvordan er det blevet muligt at blive der, og hvad er prisen?

²⁰ Hvor er vi taknemmelige for at Jehova i sin godhed ikke blot har indbudt os til at aflægge Zion et kort besøg, men har opfordret os til at flytte dertil og blive der. I den professionelle fodboldverden betales der vældige summer når en særlig talentfuld spiller flyttes fra ét hold til et andet. Men uanset hvor stor en sådan sum er, kan den overhovedet ikke måle sig med den pris Jehova har bragt til veje og som hans søn villigt har betalt ved at ofre sit dyrebare menneskeliv. Som Paulus siger: „I er jo købt og prisen betalt.“ — 1 Kor. 6:20.

21, 22. (a) Hvordan kan vi vise at vi påskønner Jehovas indbydelse? (b) På hvilke forskellige måder udtrykkes indbydelsen i Guds ord, og hvilken virkning bør den have på os?

²¹ Vi kan og vi bør vise at vi påskønner Jehovas indbydelse ved at bringe den videre til andre, ligesom Lydia, der efter sin dåb nødte Paulus og hans ledsagere til at komme og blive i hendes hjem. „Hun ligefrem pressede os,“ skrev Lukas. Esajas forudsagde dette storslåede arbejde med at indbyde andre, idet han skrev at „talrige folkeslag [skulle] vandre [og sige]: ’Kom, lad os drage til [Jehovas] bjerg’ . . . thi fra Zion udgår åbenbaring, fra Jerusalem [Jehovas] ord.“ Hør også denne gavmilde indbydelse: „Hid alle, som tørster, her er vand, kom, I, som ikke har penge! Køb korn og spis uden penge, uden vederlag vin og mælk!“ Da Jesus var på jorden tilskyndede han: „Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.“ Han forudsagde at han ved sin genkomst ville sige til dem der har fårets egenskaber: „Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt.“ Guds ord slutter med den samme gode tilskyndelse, og de der reagerer positivt opfordres til at indbyde andre igen: „Og Ånden og bruden siger: ’Kom!’ Og den, som hører, skal sige: ’Kom!’ Og den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt. Han, som vidner om dette, siger: ’Ja, jeg kommer snart!’ — [Og Johannes svarer:] Amen. Kom, Herre Jesus!“ — Ap. G. 16:15, NW; Es. 2:3; 55:1; Matt. 11:28; 25:34; Åb. 22:17, 20.

²² Da indbydelsen til at komme findes så ofte i Guds ord, og fremsættes med så stærk appel, kan man i sandhed sige at det er en meget indtrængende indbydelse. Reagerer du på den? Kommer du? Indbyder du andre til at komme?

„Lykkelige er de fredsommelige“

Denne artikel er særlig lagt an på at forældre kan læse den med deres børn

KENDER du nogen der altid går rundt og spiller stor og stærk? Kan du lide at være sammen med den slags? Eller vil du hellere være sammen med dem der er fredsommelige?

Den store Lærer ved hvilken slags mennesker Gud synes om. Han sagde: „Lykkelige er de fredsommelige, for de vil blive kaldt ’Guds sønner’.“ Det er den slags vi gerne vil høre til, ikke også? Vi vil gerne være fredsommelige. — Matt. 5:9, NW.

Men det kan ske at andre gør noget vi bliver vrede over. Og så tænker vi måske ved os selv: ’Det skal de få betalt.’ Dette skete engang for Jesu disciple.

De var på rejse sammen med Jesus, på vej til Jerusalem. Da de var kommet et stykke vej, sendte Jesus nogle i forvejen til en landsby for at finde et sted hvor de kunne hvile sig. Men folk dér ville ikke have dem i byen. De havde en anden tro. Og de kunne ikke lide nogen der rejste til Jerusalem for at tilbede.

Hvis dette nu var sket for dig, hvad ville du så have gjort? Ville du være blevet vred? Ville du have tænkt på at gøre gengæld?’