Lykkelige er I når man forfølger jer
„Salige [lykkelige, NW] er de, som er forfulgte for retfærdigheds skyld, thi Himmeriget er deres.“ — Matt. 5:10.
1, 2. Hvilken advarsel har Kristus givet sine disciple, og hvordan er hans ord blevet opfyldt på Jehovas vidner?
INTET menneske har nogen sinde stillet sådanne krav til andre som dem Jesus Kristus stiller til sine disciple. I begyndelsen af den anden verdenskrig gjorde Englands daværende premierminister, Winston Churchill, sit folk opmærksom på at han kun kunne byde det „blod, slid, tårer og sved“. Men Kristus advarede om noget endnu værre. Hans disciple kunne forvente at blive forfulgt, stillet for domstole, overgivet til synagoger, ført frem for konger og landshøvdinger, og nogle af dem ville blive slået ihjel. „I skal blive hadet af alle for mit navns skyld,“ sagde Jesus. „Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors [sin marterpæl, NW] op og følge mig! Thi den, som vil frelse sit liv, skal miste det; men den, som mister sit liv for min skyld, skal bjærge det.“ — Luk. 21:12-17; Matt. 16:24, 25.
2 Disse ord er en udmærket beskrivelse af det der er overgået de kristne lige siden det første århundrede. I dag kan vi se at de opfyldes på Jehovas vidner rundt om i verden. Jehovas vidner er blevet forbudt i mange lande. De er blevet udsat for en ondsindet forfølgelse. Tusinder af deres hjem er blevet brændt og hundreder af deres rigssale er blevet ødelagt. Kvinder er brutalt blevet slået og mænd er blevet dræbt på stedet eller er senere døde af de slag man har tildelt dem. Deres børn er blevet taget fra dem. Alt dette har de været udsat for fordi de holder fast ved at ville tilbede Gud på samme måde som Jesus og hans apostle gjorde, nemlig ved at holde sig neutrale i denne verdens politiske anliggender. — Joh. 17:16; Jak. 1:27.
3. (a) Hvilken indstilling til forfølgelse som Jehovas vidner har lagt for dagen, har forbløffet mange? (b) Hvilke spørgsmål angående forfølgelse er det klogt at stille, og hvorfor?
3 Alligevel har en sådan forfølgelse ikke fyldt dem med bitterhed imod Gud eller deres forfølgere. De har ikke rejst sig i oprør mod deres forfølgere og gengældt ondt med ondt, og det vil de heller ikke. Forfølgelsen har ikke fået Jehovas vidner til at holde op med at tjene Gud, og det vil den heller ikke. De der har set Jehovas vidners indstilling til forfølgelse og til dem der har forfulgt dem, er blevet forbløffede. Nogle har undret sig over at de ikke er mere aggressive og mere hævngerrige, og det har givet anledning til spørgsmål som: Hvordan bør man som kristen se på dette at blive forfulgt? Hvordan ser du på det? Undrer du dig over at det kan ske? Gør det dig bange eller ked af det? Er sådanne lidelser meningsløse? Hvilken indstilling bør den kristne have til dem der forfølger ham? Svarene på disse og andre spørgsmål forklarer hvorfor Jehovas vidner er forblevet fredelige og har kunnet holde ud under forfølgelse.
Den rette indstilling til forfølgelse
4. Hvad ved de kristne om Gud, når det drejer sig om forfølgelse? Hvad kan de kristne være forvissede om, til trods for at de bliver forfulgt?
4 De kristne ved at Guds arm ikke er kort. De tror at han kan beskytte, udfri og bevare dem der elsker ham. „Se,“ sagde profeten Esajas, „for kort til at frelse er ej [Jehovas] arm, hans øre er ikke for sløvt til at høre.“ (Es. 59:1) Én ting er sikker: Som Jehovas indviede tjenere er de kristne underlagt Guds omsorg og ikke fuldstændig prisgivet Djævelen. Ellers ville de ikke have været her i dag som Jehovas vidner. De befinder sig på jorden som Guds beskyttede tjenere, ligesom Job blev beskyttet. (Job 2:4-7) Gud kan imidlertid tillade at den kristne bliver prøvet, bliver udsat for lidelser eller endog mister livet. Men uanset hvad Jehova tillader, kan vi, dersom vi er trofaste, være forvissede om hans kærlighed, og det er vi meget taknemmelige for. — Rom. 8:38, 39.
5. Hvilken indstilling til forfølgelse bør den kristne have, ifølge Jesus? Hvorfor?
5 I sin bjergprædiken sagde Jesus: „Salige [lykkelige, NW] er de, som er forfulgte for retfærdigheds skyld, thi Himmeriget er deres. Salige [lykkelige, NW] er I, når man håner og forfølger jer og lyver jer alt ondt på for min skyld. Glæd jer og fryd jer: jeres løn skal være stor i Himlene; thi således har man forfulgt profeterne, som var før jer.“ (Matt. 5:10-12) Ifølge Jesu ord har de der bliver forfulgt altså grund til at glæde og fryde sig fordi himmeriget hører sådanne til og deres løn i himmelen skal være stor. Når kristne holder ud under lidelser viser de også at de hører til samme ædle og udsøgte skare som profeterne og Jesus Kristus og hans apostle — mennesker der led på grund af deres tro på Gud. At blive regnet med blandt sådanne mennesker er i sandhed en stor ære, en virkelig grund til at glæde og fryde sig!
6. Hvilket eksempel med hensyn til adfærd under lidelser satte Jesus?
6 Den kristnes indstilling til forfølgelse bør være i overensstemmelse med det eksempel Kristus satte. Apostelen Peter skrev: „Thi dertil blev I kaldet, fordi også Kristus led for jer og efterlod jer et forbillede, for at I skal gå i hans fodspor, ’han, som ikke gjorde synd, og i hvis mund der ikke blev fundet svig,’ han, som ikke skældte igen, når han blev udskældt, ikke truede, når han led ondt, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt, han, som selv bar vore synder på sit legeme op på korsets træ, for at vi, afdøde fra vore synder, skal leve for retfærdigheden, han, ’ved hvis sår I fik lægedom.’“ (1 Pet. 2:21-24) Dette eksempel på en ikke-voldelig adfærd udvirkede meget og var af stor betydning.
7. (a) Var Kristi lidelser uden betydning? (b) Hvorfor ynker man ikke Kristus i dag fordi han led? (c) Hvad siger Paulus at vi bør lære heraf?
7 Gennem lidelser gjorde Gud hovedformidleren af menneskehedens frelse fuldkommen. „Skønt han var Søn, lærte han lydighed af det, han led, og da han havde nået fuldendelsen [var blevet gjort fuldkommen, NW], blev han ophav til evig frelse for alle, som er lydige mod ham.“ (Hebr. 5:8, 9; 2:10) Hans trofasthed indtil døden beseglede dommen over Satan og hans onde tingenes ordning og åbnede vejen for en himmelsk rigsregering. Den tilvejebragte en genløsning hvorved menneskene kan opnå evigt liv på en paradisisk jord. (Luk. 23:43) Det er sandt at Kristus led, men hvem i dag vil for et øjeblik ynke ham for den tro på Gud han lagde for dagen og som førte til disse velsignelser og til hans sejr og hans udødelighed i himmelen? Paulus skrev om Kristus: „Jesus . . . som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset [en marterpæl, NW] uden at ænse skammen, og som nu har taget sæde på højre side af Guds trone. Ja, på ham, som har tålt en sådan modsigelse af syndere, skal I tænke, for at I ikke skal blive trætte og modløse i jeres sjæle.“ — Hebr. 12:2, 3; 1 Tim. 6:13-16.
8. Hvilken indstilling sagde Peter at de kristne bør have til lidelser, og hvorfor?
8 Også apostelen Peter formaner de kristne til at glæde sig når de bliver forfulgt for retfærdigheds skyld. Han skriver: „I elskede, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I gennemgår, som om det var noget mærkeligt, der hændte jer. Nej, jo mere I får del i Kristuslidelser, des mere skal I glæde jer, så I også kan glæde og fryde jer, når hans herlighed åbenbares. Hvis I hånes for Kristi navns skyld, er I salige [lykkelige, NW]; thi herlighedens Ånd, Guds Ånd, hviler over jer. Det må jo ikke ske, at nogen af jer lider som morder, som tyv, som forbryder eller som angiver; men lider han, fordi han er kristen, så skal han ikke skamme sig, men ved dette navn gøre Gud ære!“ (1 Pet. 4:12-16) Er din indstilling sådan?
9. Hvilken erkendelse og følelse bliver man ofte belønnet med når man forfølges for retfærdigheds skyld?
9 Når man lider fornemmer man ofte på en ganske særlig måde at man ejer Jehovas velbehag, derved at man har hans ånd og føler at man har fået en meget vigtig opgave i forbindelse med ophøjelsen af hans navn, ord og hensigt. Denne erkendelse skaber en dyb glæde. Der kan også opstå en usædvanlig følelse af tro, som kan gøre den kristne til en bedre tjener, et mere aktivt vidne, og et mere afklaret menneske. Det afhænger alt sammen af hvordan den kristne tager forfølgelsen og hvad han gør når han udsættes for den. Lidelser er gavnlige når de bevirker at noget forkert bliver rettet. Det er kun godt at det sker. Men lidelser som ikke udvirker noget og som skyldes en uret adfærd, er i sandhed bedrøvelige! De kan kun føre til større elendighed.
10. Hvad er formålet med at holde ud under forfølgelse?
10 Hvad er da formålet med at holde ud under forfølgelse? Peter svarer: „Da skal I fryde jer, selv om I nu først en liden stund, om så skal være, bedrøves i mange slags prøvelser, for at jeres prøvede tro — som er langt mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves ved ild — må vise sig at blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares. Ham elsker I uden at have set ham; på ham tror I uden nu at se ham, og over ham skal I fryde jer med en usigelig og forherliget glæde, idet I når troens mål, jeres sjæles frelse.“ (1 Pet. 1:6-9) Peter siger at forfølgelse har til formål at prøve beskaffenheden af den kristnes tro så han kan findes trofast og nå troens mål, nemlig sin sjæls frelse. Forfølgelse tjener således virkelig et gavnligt formål.
Apostlene glædede sig når de blev forfulgt
11. Hvorfor glædede apostlene sig når de blev forfulgt?
11 Intet under at apostlene glædede sig når de blev pisket, kastet i fængsel og på anden måde forfulgt fordi de repræsenterede Kristus. De kunne føle sig forenede med Kristus i hans lidelser og føle at de arbejdede på deres egen frelse. Sagen er at en lidende kristen i regelen ikke er en klagende men en glad kristen. Kort efter Jesu død blev apostlene arresteret af myndighederne og pisket og beordret til ikke at tale mere i Jesu navn. Efter denne oplevelse forlod apostlene sanhedrinets retslokale, „glade over, at de var agtet værdige til at vanæres for navnets skyld. Og de holdt ikke op med hver dag at lære i helligdommen og i hjemmene og at forkynde evangeliet om, at Jesus er Kristus“. (Ap. G. 5:41, 42) Paulus sagde også at han glædede sig under lidelser fordi hans prøvelser lærte ham at stole på Gud. En forfulgt kristen er i regelen en mere nidkær, mere beslutsom, mere begejstret og mere ægte kristen.
12. Hvilken oplevelse kom Paulus og Silas ud for? Og hvordan var deres indstilling under forfølgelse?
12 Engang fik Paulus og hans ledsager Silas tildelt en mængde slag, og deres fødder blev spændt fast i blokken. Men midt om natten kunne man høre dem bede og synge lovsange til Gud, og de andre fanger lyttede til dem. Fængselsopholdet bragte dem glæde. Deres glæde havde at gøre med fremtiden, for en dag vil Gud belønne alle som forfølges for retfærdigheds skyld. Og denne forvisning kan ingen fængselsmur, intet fangehul, ikke engang truslen om døden, berøve den kristne. „Se, vi priser dem salige [lykkelige, NW], som har holdt ud.“ — Jak. 5:11.
Glæde under forfølgelse i vor tid
13-15. (a) Hvordan har Jehovas vidner lidt i vor tid, og hvordan er deres holdning blevet omtalt? (b) Hvorfor glæder de sig under lidelser?
13 Det er grunden til at Jehovas vidner i vor tid kan glæde sig når de bliver forfulgt. I det sydafrikanske tidsskrift Personality, der hovedsagelig skildrer mennesker, har Nell Coward beskrevet Jehovas vidners brændende tro og deres lykke, og det har han gjort ved at citere uddrag fra skrifter af folk der var i kontakt med Jehovas vidner i de mørke og frygtelige år under den anden verdenskrig da de nazistiske koncentrationslejre var fyldt med dem. Ingen af disse skribenter var dengang Jehovas vidner. I Venlo Incident skriver kaptajn S. P. Best: „Jehovas vidners mod var i højeste grad bemærkelsesværdigt, og selv deres fangevogtere måtte modstræbende beundre det. De fleste af dem havde været fængslet siden 1933, og de var blevet slået, mishandlet og udhungret. . . . Alligevel var alle dem jeg mødte ærlige, venlige og meget tapre mennesker — fanatikere om man vil — men der var noget af den hellige flamme over dem som inspirerede de første kristne.“
14 En fange fra Dachau koncentrationslejr taler om „de beundringsværdige Jehovas vidner [som] udviste et sådant mod, en dristighed og dyd . . . at de fortjener en særlig hyldest. De var som klipper i et hav af mudder“. Værd at omtale er også de ord som selveste kommandanten i Auschwitz, Rudolf Höss, har udtalt: „I og for sig var Jehovas Vidner, både mænd og kvinder, i almindelighed rolige, flittige og omgængelige mennesker. . . . Alle, der så dem dø, var dybt rørte, selv eksekutionspelotonen var grebet.“ Nell Coward siger: „Jehovas vidners dybe lykke skyldes en fuldstændig frihed for frygt. De frygter ikke døden som så mange kristne i andre trossamfund gør til trods for kirkens lære om et liv efter døden. . . . Jehovas vidner nærer ingen frygt, for de kender svarene på alle disse spørgsmål, og tvivler ikke.“
15 Andre der har været vidne til den forfølgelse som Jehovas vidner i de senere år har været udsat for i Europa, Afrika og Asien, giver udtryk for den samme beundring. Beretninger fra sibiriske fangelejre fortæller at Jehovas vidner hver morgen går på arbejde mens de synger Rigets sange. Hvorfor glæder de sig? Peter svarer: „Hvis I hånes for Kristi navns skyld, er I salige; thi herlighedens Ånd, Guds Ånd, hviler over jer.“ (1 Pet. 4:14) Det er dette vidnesbyrd fra Gud der gør dem lykkelige under forfølgelse.
Hvorfor de glæder sig
16-18. (a) Hvorfor har Jehovas vidner frydet sig under forfølgelse? Giv et eksempel. (b) Eftersom de ikke finder behag i lidelsen, hvad er så grunden til deres glæde?
16 Kristne ønsker ikke at blive forfulgt. De ville meget hellere leve i fred. Men denne onde verden udsætter dem for forfølgelse fordi de holder fast ved de kristne principper. Deres urokkelige standpunkt har imidlertid bragt dem glæde og lykke. De fryder sig over at kunne stå fast på Jehovas side og ikke bringe skam over ham og hans organisation. Deres glæde kommer af at de bevarer deres integritet. At deres forfølgere for eksempel har nedbrændt mange af deres huse og rigssale bringer dem ingen glæde. Men de glæder sig i høj grad over at mærke at Guds ånd virker i dem så de kan forblive trofaste mod Gud til trods for deres tab.
17 Når en hustru eller ægtemand bliver grusomt mishandlet af forfølgere for retfærdigheds skyld, sådan som det var tilfældet i Hitlers Tyskland og de lande der var besat af tyskerne, gør en sådan brutalitet ikke de kristne lykkelige. Kristne glæder sig ikke over at andre brutalt bliver mishandlet. Men de glæder sig virkelig når de hører at sådanne onde handlinger ikke har gjort de forfulgte bitre, at hustruer og ægtemænd er forblevet trofaste mod Gud under prøvelser, at de ikke har tvivlet på Guds kærlighed eller barmhjertighed, men at de som følge af deres lidelser i virkeligheden er blevet draget nærmere til Jehova. Det er det der får de kristne til at fryde sig, for de forstår at et sådant urokkeligt standpunkt for retfærdighed er et udtryk for at Guds ånd virker i sådanne kristne.
18 Gud ved at de kristne ikke glæder sig når deres døtre bliver voldtaget og skriger om hjælp og der ikke er nogen til at hjælpe dem, sådan som det var tilfældet i Malawi blot for nogle få år siden. (Heldigvis har forholdene nu ændret sig.) Dog er det en grund til glæde når en pige under sådanne prøvelser bevarer sin tro på Jehova og stadig har tillid til ham. Der er ingen glæde i selve lidelsen. Men bevidstheden om at Gud har kaldet nogle til at repræsentere sig under sådanne vanskelige omstændigheder og at de er i stand til at holde ud og forblive trofaste mod ham, uanset hvad der måtte komme — det er det der skænker den kristne sand glæde. Og det betyder også at Gud finder behag i dem. — Ordsp. 27:11.
Den kristnes indstilling til dem der forfølger ham
19, 20. (a) Hvilken indstilling bør den kristne have til dem der forfølger ham? (b) Hvordan undgår den kristne at lade sig overvinde af det onde?
19 Hvilken indstilling bør den kristne da have til dem der forfølger ham? Det bør være en forstående indstilling. Den kristne må forstå at det er Satan Djævelen og hans onde organisation der påvirker forfølgerne til at begå deres onde gerninger. Mange gange er forfølgerne fuldstændig bedraget. Jesus sagde: „De skal udelukke jer af synagogerne, ja, den tid skal komme, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved dyrker Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken kender Faderen eller mig.“ (Joh. 16:2, 3; 1 Kor. 2:8) Den kristne bør derfor have en tilgivende indstilling og nære ønske om at hjælpe den der forfølger ham til at forstå den kristnes stilling i forhold til Gud og mennesker.
20 Jesus befalede: „Elsk jeres fjender og bed for dem, som forfølger jer, så I må vorde jeres himmelske Faders børn.“ (Matt. 5:44, 45) Jesus efterlevede selv dette. Dengang han blev naglet til træet bad han for sine forfølgere: „Fader! tilgiv dem; thi de ved ikke, hvad de gør.“ (Luk. 23:34) Jesu disciple gjorde det samme. Da Stefanus blev stenet til døde bad han: „Herre, tilregn dem ikke denne synd!“ (Ap. G. 7:60) Apostelen Paulus giver denne formaning: „Velsign dem, som forfølger jer, velsign, og forband ikke! Gengæld ikke nogen ondt med ondt; stræb efter det, der er godt i alle menneskers øjne, om det er muligt. Hold fred med alle mennesker, så vidt det står til jer! Tag ikke jer selv til rette, I elskede, men giv plads for Guds vrede, thi der står skrevet: ’Mig tilkommer det at straffe, jeg vil gengælde, siger Herren.’ . . . Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!“ (Rom. 12:14, 17-21) En sådan indstilling og opførsel fører til Guds godkendelse. Det er sådan den kristne reagerer.
21. (a) Hvordan vil den kristnes holdning være hvis hans ejendom bliver ødelagt eller nogen gør ham fortræd? (b) Hvordan vil den kristne se på det hvis det værste skulle ske?
21 Der er ingen grund til hævngerrigt at gøre gengæld dersom folk ødelægger den kristnes ejendom eller gør ham fortræd. Hans ejendom tilhører Gud, og han er Guds medarbejder. Domstolene kan måske beskytte den kristne og sørge for at den mistede ejendom erstattes. Men hvis dette ikke sker, må den kristne affinde sig med tabet. Den kristne må ikke søge at skade andre eller at slå nogen ihjel. Det tilkommer Gud at straffe; han vil gengælde. Sådan er den kristnes indstilling.
Udholdenhed under forfølgelse
22, 23. (a) Hvad vil en kristen gøre for at holde ud under forfølgelse? (b) Hvad formanes han til at gøre hvis han trues af en rasende pøbelskare?
22 For at kunne holde ud under forfølgelse må den kristne sætte hele sin lid til Jehova. Gud vil styrke ham og sørge for et lykkeligt udfald af prøven. (2 Tim. 4:17) Han bør aldrig undlade at bede til Jehova om Han vil hjælpe ham og hans kristne brødre, som måske også er udsat for prøvelser. Når han beder bør han ikke dadle Jehova for forfølgelsen, for Jehova forfølger ingen uskyldige. Forfølgerne er Satan og hans onde organisation. Gud har imidlertid tilladt forfølgelse for at han over for hele skabningen kan bevise at kristne vil forblive loyale mod hans suveræne stilling i universet. Ved at holde ud under forfølgelse hævder den kristne på denne måde Jehovas navn og ord.
23 Den kristne vil ikke opsøge forfølgelse eller forsøge at blive gjort til martyr eller ønske at provokere de ugudelige til voldshandlinger. Bibelen formaner de kristne til at være „snilde som slanger og uden svig som duer“. (Matt. 10:16) Ved en lejlighed undgik Jesus en pøbelskare. Der kan opstå situationer hvor det er nødvendigt for den kristne forkynder at flytte til en venligere egn når han bliver truet. — Joh. 10:31-39.
24. Hvad vil den kristne altid stræbe efter at holde sig for øje, og hvorfor?
24 Den kristne bør altid huske at det ikke er i egen kraft han kan holde ud under forfølgelse og at Gud ikke vil tillade at han fristes over evne men vil skabe en vej ud af fristelsen eller prøvelsen så han kan stå den igennem. (2 Kor. 4:9, 10; 1 Kor. 10:13) For nogle kan denne vej ud af prøvelsen betyde trofasthed til døden, men Jehova vil give dem den fornødne styrke til endog at udholde så svær en prøve. Ved at gøre Jehova til sin tilflugt vil den kristne finde styrke i nødens stund. Opstandelseshåbet og løftet om evigt liv er trosstyrkende. Det var det for Jesus, og det vil det være for alle som sætter deres lid til Jehova: „Jesus . . . som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skammen, og som nu har taget sæde på højre side af Guds trone.“ (Hebr. 12:2) Hold dig altid Jehovas løfter for øje, så du kan gøre det samme. — Nah. 1:7; Ordsp. 18:10.
25. Hvad kan den der bevarer sin integritet lykkeligt se frem til?
25 Forfølgelsens trængsler varer blot en kort tid og kan slet ikke sammenlignes med den belønning Jehova lover. Paulus sagde: „Jeg holder for, at det, vi lider her i tiden, ikke er værd at regne i sammenligning med den herlighed, som skal åbenbares på os.“ For trængselen „virker uden mål og måde en evig vægt af herlighed for os“. (Rom. 8:18; 2 Kor. 4:17) Hold derfor ud under alle prøvelser, du hvis forret det er at lide for retfærdigheds skyld, for din belønning er i sandhed stor! „Salig [lykkelig, NW] den mand, som holder ud i prøvelse; thi når han har stået sin prøve, skal han få den livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham.“ (Jak. 1:12; Åb. 2:10) Måtte det blive din lykke at opnå denne belønning.