„De fulgte ham“

„Han siger til dem: ’Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.’ Og de forlod straks deres garn og fulgte ham.“ — Matt. 4:19, 20.

1. Hvilke spørgsmål melder sig naturligt når vi i Mattæus 4:19, 20 læser at nogle på Jesu opfordring forlod deres garn og fulgte ham?

DER må have været noget særligt ved denne mand der vandrede langs Galilæasøens bred siden han fik fire hårdtarbejdende fiskere til at forlade deres arbejde for at følge ham. Havde disse fiskere hørt eller set denne mand før? Vidste de hvem han var? Ja, det gjorde de. De var forberedt på at gå med, da kaldet lød: „Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.“ Hvordan var det gået til?

2, 3. (a) Hvem sagde Johannes Døber at Jesus var, og hvilket grundlag havde han for at tro det? (b) Hvordan udpegede Johannes Jesus over for to af sine disciple, og hvordan betegnede Andreas ham over for sin broder?

² Denne mand, Jesus, var blevet døbt det foregående år (29 e.v.t.) af Johannes Døber. På det tidspunkt havde Johannes set den hellige ånd komme ned fra himmelen og forblive over Jesus. Derfor sagde han senere til sine tilhørere: „Jeg har vidnet: Han er Guds Søn.“ (Joh. 1:34) Johannes talte sandt, for beretningen siger: „Da Jesus var blevet døbt, steg han straks op af vandet, og se, Himlene åbnedes, og han så Guds Ånd dale ned som en due og komme over ham. Og se, der lød en røst fra Himlene, som sagde: ’Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag.’ Derefter blev Jesus af Ånden ført op i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet fyrretyve dage og fyrretyve nætter, led han til sidst sult.“ (Matt. 3:16–4:2) Nu søgte Satan snedigt at friste Jesus tre gange, men Jesus Kristus forblev tro mod sin himmelske Fader og sagde til sidst: „Vig bort, Satan! thi der står skrevet: ’Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.’“ — Matt. 4:10.

³ Efter dette kom Jesus gående imod Johannes Døber, og det var ganske naturligt for Johannes at pege på Jesus og sige: „Se Guds lam, som bærer verdens synd!“ Den følgende dag mødte to af de førnævnte fiskere fra Galilæa Jesus. Hvordan skete det? Den dag „stod Johannes der igen med to af sine disciple. Og da Jesus kommer gående, ser Johannes på ham og siger: ’Se Guds lam!’ Og de to disciple [af Johannes] hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus.“ Fiskeren Andreas var en af de to, og de sagde til Jesus: „Rabbi! . . . hvor bor du?“ „Og de blev hos ham den dag.“ Andreas fandt derefter „sin broder Simon og siger til ham: ’Vi har fundet Messias’ (det er det samme som Kristus). Og han førte ham til Jesus. Da så Jesus på ham og sagde: ’Du er Simon, Johannes’ søn; du skal hedde Kefas’ (det er det samme som Peter).“ Den næste dag ville Jesus rejse videre til Galilæa. „Han [Jesus] finder Filip.“ Han var fra samme by som Andreas og Peter. — Joh. 1:29, 35-44.

4. Hvem ville Johannes’ disciple gerne lære nærmere at kende, og hvorfor?

⁴ Vi ser heraf at Johannes’ disciple gerne ville lære Jesus at kende og også kom til det. Mindst to af de fiskere som Jesus senere sagde at han ville gøre til menneskefiskere, mødte ham for første gang ved Jordanfloden. Mange mennesker vidste hvad Johannes havde sagt om Jesus, at han var Guds søn, Messias. Det var derfor ganske naturligt at de gerne ville høre hvad Jesus havde at sige. Lad os følge med Jesus og se hvad han gør efter at han først har lært Andreas, Peter, Filip og de øvrige disciple at kende.

5. Hvordan gav Jesus i Kana i Galilæa disciplene bevis på sin herlighed?

⁵ Jesus forlod den øvre Jordandal og kom til Kana i Galilæa, hvor der var bryllup. Jesu moder var der, og Jesus og hans disciple blev også indbudt til brylluppet. Nu slap vinen imidlertid op, og Jesus gjorde sit første mirakel idet han gjorde vand til vin. „Således gjorde Jesus i Kana i Galilæa begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed; og hans disciple troede på ham.“ (Joh. 2:1-11) Dette var alt sammen sket i løbet af de første seks måneder efter Jesu dåb i Jordanfloden.

6. Hvad fortæller Bibelen om det Jesus gjorde i Jerusalem i påsken år 30?

⁶ Det var nu blevet påske i foråret 30, og Jesus drog til Jerusalem. I denne hellige by gav han sin harme luft over for dem der gjorde hans Guds hus til en kræmmerbod. „Han fandt i helligdommen dem, som solgte okser, får og duer, og vekselererne, som sad der. Da gjorde han sig en svøbe af reb og drev dem alle ud af helligdommen, både fårene og okserne, og han spredte vekselerernes pengestykker og væltede deres borde, og til dem, der solgte duer, sagde han: ’Tag dette bort herfra; gør ikke min Faders hus til en kræmmerbod!’ Da kom hans disciple i hu, at der står skrevet: ’Nidkærhed for dit hus vil fortære mig.’“ — Joh. 2:13-17; Sl. 69:10.

7. (a) Hvilke interessante ting fortalte Jesus farisæeren Nikodemus? (b) Hvad fortæller beretningen derefter om det der fandt sted i Judæa?

⁷ En nat fik Jesus besøg af en farisæer ved navn Nikodemus som var ivrig efter at høre hvad denne lærer fra Gud havde at sige. Blandt de ting Jesus fremhævede, var, at „således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Thi Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.“ (Joh. 3:16, 17) Han viste endvidere at det er nødvendigt at tro på den sande Gud, og at „den, som gør sandheden, kommer til lyset, for at det må blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud“. (Joh. 3:1-21) Efter dette højst interessante natlige møde „drog Jesus og hans disciple ud i Judæas land; dér opholdt han sig sammen med dem og døbte. Men også Johannes døbte i Ænon nær ved Salem.“ „Da Herren nu fik at vide, at farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere disciple og døbte flere end Johannes (dog var det ikke Jesus selv, der døbte, men hans disciple), så forlod han Judæa og drog igen til Galilæa.“ — Joh. 3:22, 23; 4:1-3.

8, 9. Hvordan vidnede Johannes Døber om at Jesu disciple skulle vokse i antal, og hvilket vigtigt budskab begyndte Jesus nu at forkynde?

⁸ Folket og de religiøse ledere lagde mærke til denne store aktivitet, for nu døbte Jesu disciple samtidig med Johannes Døber. Men de lagde mærke til at mange flere fulgte Jesus. Ja, nogle af Johannes’ disciple sagde at ’alle kom til Jesus’. Johannes forklarede meget omhyggeligt at han ikke var Kristus men at han var udsendt forud for Kristus. Derefter sagde Johannes nogle meget betydningsfulde ord som viste hans virkelige, sande kærlighed til Jesus Kristus eller Jesus den Salvede: „Den, som har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og hører på ham, glæder sig inderligt over brudgommens røst. Så er nu denne min glæde blevet fuldkommen. Han bør vokse, men jeg blive mindre.“ — Joh. 3:25-30.

⁹ Antallet af Jesu disciple voksede virkelig, og mange jøder fulgte ham. „Men efter at Johannes var sat i fængsel, drog Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: ’Tiden er inde, og Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!’“ (Mark. 1:14, 15) Mattæus bekræfter dette, for han siger: „’Det folk, som sad i mørke, har set et stort lys, og for dem, som sad i dødens land og skygge, er et lys oprundet.’ Fra da af begyndte Jesus at prædike og sige: ’Omvend jer, thi Himmeriget er kommet nær.’“ — Matt. 4:16, 17.

10. Hvordan viste Jesus i synagogen i Nazaret hvad hans jordiske gerning gik ud på?

¹⁰ Nu var Johannes’ offentlige virksomhed forbi. Han havde udpeget den som fortsat skulle vokse. Efter Johannes’ fængsling tog Jesus straks budskabet om Guds rige op. Han gik til Nazaret og oplæste dér sin bemyndigelse fra Esajas’ bog, det enogtresindstyvende kapitel, for alle der var til stede i synagogen den sabbatsdag. „Man gav ham profeten Esajas’ bog, og da han åbnede bogen, fandt han det sted, hvor der stod skrevet: ’Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig, at jeg skal gå med glædesbud til fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger, at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed og udråbe et nådeår fra Herren.’ Så lukkede han bogen og gav tjeneren den tilbage og satte sig; og alles øjne i synagogen var spændt rettede mod ham. Da begyndte han med at sige til dem: ’I dag er dette skriftord, som lød i jeres øren, gået i opfyldelse.’“ — Luk. 4:17-21.

11. Hvor mange udførte på dette tidspunkt det samme arbejde som Jesus, og hvilket skridt måtte derfor blive det næste?

¹¹ Da han ikke blev anerkendt i sin egen hjemegn, tog han til Kapernaum, en by i Galilæa. „Og [han] lærte dem på sabbaten. Og de blev slået af forundring over hans lære, thi han talte med myndighed.“ (Luk. 4:31, 32) På dette tidspunkt i Jesu Kristi tjeneste må han have haft mange meget opmærksomt lyttende disciple, elever, men ingen af dem var endnu blevet opfordret til at gøre den gerning som Jesus udførte. Det var et veritabelt oplæringsprogram han gennemførte, og på denne måde forberedte han sine disciple til at påtage sig deres ansvar. Nu kom tiden til at udvælge og oplære nogle bestemte til en fremtidig gerning. Hvem ville Jesus vælge først?

Vidste de hvem han var?

12. (a) Hvordan var omstændighederne ifølge beretningen i Mattæus 4:18-22 dengang Jesus opfordrede nogle til at blive hans disciple? (b) Hvordan reagerede disse mænd?

¹² Peter, Andreas og deres venner, var altså gået tilbage til fiskeriet. Mens Jesus gik langs med Galilæas sø i nærheden af Kapernaum nogen tid efter påsken i år 30, „så han to brødre, Simon, kaldet Peter, og hans broder Andreas, i færd med at kaste vod i søen; for de var fiskere. Og han siger til dem: ’Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.’ Og de forlod straks deres garn og fulgte han. Og da han gik videre, så han to andre brødre, Jakob, Zebedæus’ søn, og hans broder Johannes, sidde sammen med deres fader Zebedæus i båden og bøde deres garn, og han kaldte på dem. Og de forlod straks båden og deres fader og fulgte ham.“ (Matt. 4:18-22) Disse fire fiskere efterkom Jesu opfordring uden den mindste tøven. Ligesom profeten Esajas mange hundrede år før havde gjort, sagde de i hjertet: „Her er jeg, send mig!“ (Es. 6:8) De var rede til at gå, fordi de vidste hvem Jesus var. Det var ikke første gang de så ham eller hørte ham tale.

13. (a) Hvordan vidste Andreas, Peter, Jakob og Johannes hvem Jesus var? (b) Hvilke tankevækkende spørgsmål stilles her?

¹³ Vi husker at Andreas og en af hans venner havde været sammen med Jesus næsten et år før, og at Peter havde mødt Jesus dengang hans broder Andreas havde sagt til ham: „Vi har fundet Messias.“ De kan have være blandt de disciple som var med til bryllupsfesten i Kana. Den følgende påske (år 30) da Jesus jog vekselererne ud af templet i Jerusalem kan de have været med ham der, men i hvert fald havde de uden tvivl hørt om det. Nyheden om at han havde læst Esajas’ profeti i Nazaret og at han var blevet drevet ud af byen, var uden tvivl kommet dem for øre. I Kapernaum havde de sikkert også lyttet til ham dengang folk undrede sig over den myndighed hvormed han talte. Disse fire disciple vidste hvem han var og var rede til at følge ham. De gik ikke ind til denne nye gerning som Guds tjenere uden at vide hvad Jesus prædikede og uden at tro at Himmeriget var nær! De var rede til og ivrige efter at tage denne gerning op, sådan som enhver mand og kvinde ville være det i dag efter at have hørt Guds ord og være kommet til tro på at Guds rige er menneskehedens eneste håb. Har du lært Guds ord at kende og fået en tro der sætter dig i stand til at være forkynder? Har du efterkommet opfordringen til at forkynde? Det burde du, hvis du har studeret Guds ord sammen med Jehovas vidner i et år eller mere.

14. Hvordan var disse første disciple blevet forberedt til at tage imod Jesu opfordring?

¹⁴ Mange mænd og kvinder i dag har set lyset fra Guds ord og har, billedligt talt, forladt deres garn og fulgt Jesus Kristus. Peter, Andreas, Jakob og Johannes gik ind i heltidstjenesten sammen med Jesus fordi de elskede sandheden og så det store behov for at gøre den gerning Jesus udførte. De havde lyttet med ører der var ivrige efter at høre dengang Johannes Døber havde sagt at de skulle omvende sig og gøre sig rede til Messias’ komme. Nu havde de lært Messias at kende og troede på at han var udsendt af Gud og var Guds søn. De havde færdedes sammen med ham fra tid til anden, men nu ved Galilæas sø fik de deres store chance. Spørgsmålet var nu om de ville efterkomme opfordringen og sige ligesom Esajas: „Her er jeg, send mig!“ Det gjorde de, og vi har nu deres gode eksempel at se hen til.

15. Hvem blev nu opfordret til at følge Jesus, og hvad var hans beskæftigelse?

¹⁵ Jesus søgte stadig efter oprigtige mænd, selv om disse fire fiskere havde taget imod opfordringen til at følge ham. Mens Jesus var i Kapernaum så han en mand „ved navn Levi sidde ved toldboden, og han sagde til ham: ’Følg mig!’ Da forlod han alt og stod op og fulgte ham.“ (Luk. 5:27, 28) Senere holdt Levi (eller Mattæus) en stor modtagelsesfest for Jesus, og mange toldere eller skatteopkrævere lå til bords sammen med ham. Hans disciple var der også, og Jesus brugte denne lejlighed til at aflægge et vidnesbyrd for alle der var til stede. Han sagde: „Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.“ — Luk. 5:32.

16. Fortæl om den næste betydningsfulde udvælgelse Jesus måtte foretage, og hvordan ved vi at det var en alvorlig sag det drejede sig om?

¹⁶ Efter at Jesus havde forkyndt for sine disciple og undervist dem i halvandet år, og efter at han havde overværet den anden påskehøjtid efter sin dåb, udvalgte han blandt sine mange disciple tolv til at være sine apostle. Før Jesus skulle udvælge nogle til en så betydningsfuld gerning fremlagde han sagen for Gud i bøn, som Lukas fortæller: „Så skete det i de dage, at han gik ud i bjergene for at bede; og han tilbragte natten i bøn til Gud. Da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig og udvalgte tolv af dem, som han også kaldte apostle: Simon, som han også kaldte Peter, og Andreas, hans broder, og Jakob og Johannes og Filip og Bartolomæus og Mattæus og Tomas og Jakob, Alfæus’ søn, og Simon, som kaldes Zelotes, og Judas, Jakobs søn, og Judas Iskariot, som blev forræder.“ — Luk. 6:12-16.

17. Hvor lang tid var der medgået til at udvælge de tolv apostle, og hvad viser dette?

¹⁷ Denne beretning indeholder interessante oplysninger. Det tog Jesus godt og vel halvandet år at udvælge disse tolv mænd til sine apostle. Han havde samlet mange disciple om sig, mange fulgte ham, mange troede på ham, men af alle disse besluttede han sig efter halvandet års forløb for tolv mænd som han underviste, kaldte og forberedte til en særlig gerning. Han udnævnte dem ikke til denne apostelgerning dengang han første gang opfordrede dem til at følge sig, selv om de straks forlod deres fisken eller skatteopkrævningsarbejde. De måtte først have kundskab.

18. Hvilken indstilling skulle vi have i dag over for dem vi studerer Bibelen med?

¹⁸ Det samme gælder i dag. Jehovas vidner finder mange mennesker i deres hus-til-hus-arbejde som bliver interesserede i budskabet om Guds rige. Der oprettes studier i disse menneskers hjem, og de fortsætter ofte i et år eller mere. En kristen forkynder skal ikke blive mismodig hvis nogen ikke beslutter sig til at vandre i Kristi fodspor efter kort tids forløb, for eksempel et år. Tænk på, hvis du selv er en aktiv kristen, hvor lang tid det tog dig at beslutte dig til at gå fra hus til hus i forkyndergerningen. Hvis du ikke er en aktiv kristen, så spørg dig selv: ’Er jeg kristen?’ Måske er du blot kristen af navn, og så fortjener du naturligvis ikke engang at bære dette navn.

19. Hvilket større arbejde end fiskeriet havde Jesus i tanke for sine disciple?

¹⁹ Med hensyn til de fire ovennævnte fiskere havde de allerede et arbejde. De fiskede i Galilæas sø. Det var uden tvivl en meget god forretning. Jakob og Johannes arbejdede sammen med deres fader, Zebedæus, og de havde lejede folk i arbejde hos sig. Hvis de kunne leje folk til at arbejde hos sig, må de have haft en stor og blomstrende forretning. Men trods denne gode og indbringende forretning forlod de to Zebedæussønner deres fader og fulgte Kristus. De ville være kristne! (Mark. 1:19, 20) Fiskeri er en meget sund udendørs beskæftigelse. Og hvilke skønnere omgivelser kunne de have end egnen ved Galilæas sø? Men Jesus havde noget langt bedre i tanke. Derfor sagde han til Peter: „Fra nu af skal du fange mennesker [levende mennesker, NW].“ (Luk. 5:10) Jesus ønskede levende, selvopofrende mennesker til at forkynde det budskab han kom med. De måtte af hjertet elske hans himmelske Fader, ligesom han selv gjorde, og de måtte elske hinanden indbyrdes. — Joh. 13:34, 35.

20, 21. (a) Hvilken vej var Jesus i færd med at åbne for sine efterfølgere? (b) Hvordan kunne hans efterfølgere få kendskab til denne vidunderlige gave?

²⁰ Jesus Kristus var i færd med at sætte det kristne arbejde i gang, og disse tolv mænd skulle på deres side gøre mennesker til Jesu Kristi disciple ved at undervise dem i Kristi lære. Han var i færd med at åbne vejen til evigt liv for alle mennesker, den eneste vej der findes. Ved den sidste påskehøjtid, som han fejrede sammen med sine disciple og ved hvilken lejlighed han indførte mindet om sin død, sagde han i sin afslutningsbøn: „Dette betyder evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Joh. 17:3, NW) For at opnå evigt liv må man tilegne sig kundskab og få forståelse af Jehova Gud og hans søn Jesu Kristi gerninger og hensigter. Hvor får man denne kundskab? I Guds skrevne ord, Bibelen. Det tager tid at læse Bibelen, men langt mere at studere den. Og det tager endnu længere tid at blive lærer. Det er grunden til at disse mænd straks forlod alt og fulgte Jesus for at blive hans heltidsdisciple og for at lære om Gud og Kristus Jesus og derved selv blive bedre lærere.

²¹ Efter at Jesus havde udvalgt de tolv apostle fortsatte han med at give dem mere kundskab om Gud og vise dem den vej som alle mennesker trofast må følge hvis de vil opnå evigt liv. Sammen med en stor skare mennesker der fulgte Jesus hørte de tolv apostle Jesu bjergprædiken, som er genfortalt i Mattæus-evangeliet, kapitlerne fem til syv.

En oplæring til evangelister

22. Hvorfor holdt apostlene sig nær til Jesus, og hvad var Jesus først og fremmest optaget af for disse udvalgte mænds vedkommende?

²² Apostlene holdt sig nu hele tiden nær til Jesus Kristus for at blive oplært og få kundskab. De stillede spørgsmål, lagde mærke til de mirakler han gjorde, rejste med ham fra by til by, altid lyttende med åbne hjerter og sind for at få fat i alt hvad Jesus sagde. Jesus vidste at apostlene måtte have en særlig oplæring til deres fremtidige gerning og at den bedste måde at give dem denne oplæring på var at sende dem ud for selv at forkynde. Da apostlene kom tilbage fra deres tur, som de foretog helt på egen hånd og på hvilken de havde forkyndt den gode nyhed for andre, samlede de sig igen om Jesus, og „de fortalte ham om alt, hvad de havde udrettet, og hvad de havde lært folk. Og han siger til dem: ’Kom I nu med til et øde sted, så I kan være ene og hvile jer lidt.’“ (Mark. 6:30, 31; Luk. 9:10) Skønt Jesus først og fremmest var optaget af at oplære de tolv apostle og forberede dem til at tage sig af det store arbejde der lå foran dem, fortsatte han dog med at gøre disciple af mange andre, og han havde gode resultater. Engang talte han til 5000 mennesker på én gang. Det var på den nordøstlige side af Galilæas sø, og han bespiste dem alle. — Matt. 14:14-24; Mark. 6:30-44.

23. (a) Hvad fik dem der hørte Jesus, til at undre sig? (b) Hvad blev de der lyttede til Jesus opfordret til at gøre, og gælder det samme i dag?

²³ Ved løvhyttefesten i Jerusalem i år 32 gav folk udtryk for deres store undren over denne mand, Jesus. Beretningen lyder: „Først da højtiden halvt var omme, gik Jesus op i helligdommen og lærte. Jøderne undrede sig nu og sagde: ’Hvordan har han fået den skriftkundskab, da han ikke er lærd?’ Så svarede Jesus dem og sagde: ’Min lære er ikke min egen, men hans, som sendte mig. Hvis nogen vil gøre hans vilje, skal han erfare, om læren er fra Gud, eller jeg taler af mit eget.’“ (Joh. 7:14-17) De der lyttede til ham måtte altså vælge imellem enten at tage imod budskabet, som kom det fra Gud, eller forkaste det. Det samme er tilfældet i dag. Nogle tror på Jesu ord, gør fremskridt og forbereder sig til at forkynde det samme budskab om at „Himmeriget er kommet nær“. Det mindste man kan gøre er i sin daglige samtale med andre mennesker at fortælle dem hvad man har lært om Gud. Så meget skulle vi nok kunne gøre.

24. (a) Hvor mange disciple kunne Jesus udsende efter to års forløb? (b) Hvor mange nærede en fuldstændig tro på Jesus i år 33? (c) Hvilket løfte gav Jesus disciplene for at give dem forsikring om at de ville få yderligere anvisninger og vejledning?

²⁴ To år efter at Jesus var begyndt at forkynde, havde endnu flere fået tilstrækkelig kundskab til at gå fra hus til hus og forkynde. Lukas beretter: „Derefter udpegede Herren også halvfjerdsindstyve andre og sendte dem i forvejen, to og to, til hver by og hvert sted, hvorhen han selv ville komme. Og han sagde til dem: ’Høsten er stor, men arbejderne er få; bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Gå ud! Se, jeg sender jer som lam midt iblandt ulve.’“ (Luk. 10:1-3) Apostlene og disse halvfjerds disciple, i alt toogfirs lærere, vidste, at skulle de gå ud i verden og forkynde sådan som de nu fik befaling til, ville det betyde mange vanskeligheder for dem, forfølgelse og trængsler, men de havde tro på Jehova og hans søn, Kristus Jesus, og kunne tage dette skridt. Disse forkyndere som Jesus udsendte, havde stadig mulighed for at lære mere af Jesus. Det var først i påsken år 33 at man over for Pontius Pilatus fremsatte kravet om at få Jesus dræbt. På dette tidspunkt var der i hvert fald et hundrede og tyve som havde fuld tro på Kristus Jesus. Fyrre dage efter sin opstandelse gav Jesus gennem apostlene befaling om „ikke at vige fra Jerusalem, men oppebie det, som Faderen havde forjættet, ’og som I,’ sagde han, ’har hørt mig tale om. Thi Johannes døbte med vand; men I skal om ikke mange dage døbes med Helligånden.’“ (Ap. G. 1:4, 5) De skulle nok få yderligere anvisninger på hvad de skulle gøre nu da Jesus var død på marterpælen og var blevet oprejst fra de døde og var steget til himmelen. Disse 120 disciple, elleve af de oprindelige apostle og 109 andre disciple, ventede i en sal i Jerusalem på et tegn fra Kristus Jesus. Tegnet kom! „De blev alle fyldt med Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Ånden indgav dem at forkynde.“ (Ap. G. 2:4) De talte nu frygtløst om det de havde lært i løbet af de få år hvori de havde fulgt Jesus.

25. Hvor mange tog imod ordet og blev døbt på Pinsedagen?

²⁵ På denne pinsedag trådte Peter frem og talte til en stor skare mennesker. Der var flere tusinde til stede. Da han var færdig med at tale, tog 3000 med glæde imod hans ord og blev døbt. Uden tvivl havde mange af disse tre tusind hørt Jesus tale og var blevet undervist af ham. Jesus var godt kendt i hele Jerusalem, Judæa, og Galilæa, ja i hele Palæstina, for han var en stor forkynder af sandheden.

26. Hvilke betimelige spørgsmål stilles her til vor overvejelse?

²⁶ Det liv Kristus førte, gav resultater. Hans forkyndelse resulterede i tjenere for Gud. Hvilke resultater har din tjeneste for Gud ført til? Har du flittigt studeret Bibelen og lyttet til ordet og således udrustet dig til at blive en god lærer? Hvis du kalder dig kristen, må du gøre det samme som Jesus og hans disciple gjorde. Den første kristne menighed var nidkær for Gud og hans rige og vandrede i Jesu fodspor. Hvor mange mænd og kvinder i kristenhedens kirker i dag — katolikker, ortodokse og protestanter — tror ligesom Jesu Kristi disciple? Hvor mange af dem har så meget som et lyttende øre og forkynder at Guds rige er nær?

27. Beskriv de begivenheder der førte til Saulus’ omvendelse, og fortæl om hvad han gjorde efter at han var blevet en Kristi discipel.

²⁷ I sin nidkærhed for jødernes religion modstod den jødiske farisæer Saulus de kristne, „med trussel og mord imod Herrens disciple“. Han blev standset på vejen til Damaskus af den opstandne Kristus Jesus, som slog ham med blindhed. Jesus valgte denne mand, den værste forfølger af de kristne, til en af sine disciple og til at ’bære sit navn frem både for hedninger og konger og Israels børn’. En kristen ved navn Ananias blev sendt til det hus hvor Saulus opholdt sig mens han var blind, og som Kristus havde sagt til ham lagde han sine hænder på Saulus så han kunne få sit syn igen og blive fyldt med den hellige ånd. Saulus „fik sit syn igen, og han stod op og blev døbt“. Han blev nogle dage hos disciplene i Damaskus, og da han havde lært sandheden at kende og forstod hvilken gerning han skulle udføre, „begyndte han [straks] i synagogerne at prædike om Jesus, at han er Guds Søn“. Han havde samme ånd som profeten Esajas, der havde sagt: „Her er jeg, send mig!“ — Ap. G. 9:1-22.

28. Hvordan hjalp Paulus en fangevogter som havde haft ham og hans rejseledsager i sin varetægt, til tro på Jesus?

²⁸ Så snart Saulus havde fået fat i sandheden begyndte han at forkynde, og det blev han ved med. Det var ikke kun noget han gjorde en gang imellem, med uregelmæssige mellemrum. Engang da han rejste sammen med sin missionærpartner Silas, befalede han en dæmon at fare ud af en pige som havde generet dem meget. Det resulterede i optøjer, og de blev begge pryglet og kastet i fængsel. I nattens løb bad de og sang lovprisningssange til Gud, og fangerne hørte dem. Pludselig indtraf der et stort jordskælv, fængselsdørene sprang op, og fangevogteren var bange for at alle hans fanger var undsluppet, men Paulus forsikrede ham om at alle var der. Så talte Paulus til fangevogteren om hvad han måtte gøre for at blive frelst. Beretningen lyder: „De talte Herrens [Jehovas, NW] ord til ham samt til alle dem, som var i hans hus. Og i den selv samme nattetime tog han [fangevogteren] dem med sig og vaskede deres sår; og han selv og alle hans blev straks døbt.“ (Ap. G. 16:32-34) Paulus (den tidligere Saulus) benyttede alle lejligheder til at tale Jehovas ord, og han fik resultater.

29. Hvad kræves der i dag, som i kristendommens første tid, af den der vil opnå evigt liv?

²⁹ Læg mærke til at fangevogteren og hans familie „straks“ tog standpunkt for sandheden så snart de havde hørt Jehovas ord. Sagen stiller sig ikke anderledes for dem der bliver kristne i dag. Man må indvi sig til Jehova Guds tjeneste ligesom Paulus og fangevogteren gjorde; derefter må man lade sig døbe og tage den kristne tjeneste op, hvis man vil opnå evigt liv. Ligesom Paulus og de andre elleve apostle som Jesus havde udvalgt, vandrede i Kristi Jesu fodspor, sådan må vi fortsat holde fast ved den sande tilbedelse af Gud. Vi kan ikke være som Judas Iskariot, der satte materiel vinding først i livet og forrådte Jesus. Vi i dag må være lige så trofaste som Kristi Jesu første disciple når vi tager tjenesten op. Den gode nyhed om Riget ville ikke være blevet udbredt til hele verden hvis ikke der havde været kristne som disse.

[Illustration på side 152]

„Følg mig!“