Hvordan man oplærer disciple som har udholdenhed
„Vi priser os også lykkelige over vore trængsler, da vi véd, at trængselen virker udholdenhed, og udholdenheden prøvet fasthed, og den prøvede fasthed håb, og håbet gør ikke til skamme.“ — Rom. 5:3-5.
1. Hvorfor er de californiske kæmpefyrre af interesse for kristne?
ET AF de kendteste undere i nutiden er de californiske kæmpefyrres udholdenhed. Nogle af disse træer, som praktisk taget er fri for sygdomme og lever næsten uendeligt, er på grundlag af deres årringe blevet anslået til at være tusinder af år gamle. Det ældste træ som man nogen sinde har fældet til tømmer, siges at have levet i 3148 år. I sandhed en rekord i udholdenhed! Disse kæmpefyrre er skabt af Jehova, som også kan give mennesket udholdenhed til dets evige gavn.
2. Nævn en af de egenskaber der er nødvendige for at overleve, og forklar hvorfor der er så hårdt brug for disse egenskaber i vor tid.
2 Eftersom menneskene er på vej ind i en yderst kritisk periode af historien, har de i allerhøjeste grad brug for de egenskaber der er nødvendige for at overleve. Vi befinder os femoghalvtreds år inde i den forudsagte „endens tid“ for denne tingenes ordning, og verden står nu på selve tærskelen til en „stor trængsel“ som vil kulminere i Harmagedon, „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. (Åb. 16:14, 16; 19:11-21) Man må have udholdenhed hvis man skal overleve denne tingenes ordning og Harmagedonkrigen.
3. Hvad må den kristne også tage i betragtning, og hvorfor?
3 En anden faktor som de kristne må tage i betragtning er deres opgave. Den opstandne Jesus Kristus bød dem: „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, . . . idet I lærer dem at holde alt det som jeg har befalet jer.“ (Matt. 28:19, 20, NW) Dette betyder at den kristne må være grundig når han oplærer disciple. Disciplen må have at vide hvad der forventes af ham når han bliver et vidne for den sande Gud, Jehova, at vejen til frelse er smal og vanskelig at betræde, og at vi, efterhånden som vi nærmer os ’den store trængsel’, kan vente større modstand og forfølgelse fra Satans og hans onde organisations side. (Matt. 24:21, 22) Det vil ikke være let at udholde den voksende modstand, men er man forud advaret er man forud væbnet. Bibelen advarer: „Frygt ikke for det, du vil komme til at lide! Se, Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel, for at I skal stilles på prøve . . . Vær tro indtil døden, så vil jeg give dig livets sejrskrans.“ (Åb. 2:10) Livets sejrskrans tilfalder den der holder trofast ud.
4. Hvad tilskynder yderligere den kristne til udholdenhed, og hvad er belønningen derfor?
4 Guds tjenere betragter også dette at opnå udholdenhed fra et andet synspunkt. Det er den kristnes ønske at være som Kristus, det vil sige godkendt af Gud. Til Kristus sagde Jehova: „I dig har jeg velbehag.“ (Luk. 3:22) Disciplen ønsker det samme godkendelsens stempel. Apostelen Paulus siger vejledende at „trængselen virker udholdenhed, og udholdenheden prøvet fasthed“. (Rom. 5:3, 4) Disciplen Jakob skrev på lignende måde: „Salig den mand, som holder ud i prøvelse; thi når han har stået sin prøve, skal han få den livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham.“ (Jak. 1:12) Udholdenhed er derfor et bevis på disciplens kærlighed til Gud, en kærlighed der medfører Guds godkendelse og evigt liv. — Rom. 5:5.
Nødvendigt at kunne undervise
5. (a) Hvad må man huske på når man gør disciple? (b) Hvilke spørgsmål kunne vi stille os selv, og hvorfor?
5 Skal vi opbygge bibelstuderende så de bliver indviede, døbte Kristi disciple som ejer udholdenhed, må vi ikke alene have de rette byggematerialer, men vi må også udfolde „al . . . undervisningens kunst“. (2 Tim. 4:2, NW) Eftersom medlemmerne af den kristne menighed er „Guds medarbejdere“, og eftersom de mennesker de underviser i Bibelen snart kan blive „Guds mark under opdyrkning, Guds bygning“, er det nødvendigt at de bygger klogt, at de interesserer sig for hvilken slags kristne de frembringer, om det er kristne som har udholdenhed. Det betyder at den der bygger, nu og da bør stille sig selv ransagende spørgsmål, som for eksempel: Hvilken slags disciple gør jeg? Opbygger jeg virkelig en varig kristen personlighed hos dem? Hvordan går det med mit byggearbejde? Udfolder jeg undervisningens kunst? Når jeg folk med den sande kristne lære? Accepterer de det jeg lærer dem? Udviser de tro? Når jeg ind til deres hjerte? Opbygger jeg ikke alene værdsættelse af den sande lære og af Bibelens principper i dem, men også en inderlig hengivenhed for disse principper? Sørger jeg for at de ikke alene bliver klar over integritetens betydning, men at de også kommer til at sætte denne egenskab meget højt? Fremelsker jeg kærlighed til Gud og hans hensigter i dem, og bibringer jeg dem forståelse af hvad det vil sige at være en Guds tjener? Disciplen må undervises i hver eneste kristen egenskab på en sådan måde at han forstår nødvendigheden af denne egenskab og ser hvordan den kommer til udtryk i det daglige liv. Bygger du på denne måde? — 1 Kor. 3:9, NW.
Den himmelske visdoms egenskaber
6. Hvilke egenskaber er uundværlige for en Kristi discipel, og hvordan kan vi hjælpe en der undersøger Bibelen, til forståelse af dem? Giv et eksempel.
6 Der findes en række egenskaber som disciplen må tilegne sig, og øverst på listen står de egenskaber der er et udslag af den himmelske visdom. Denne visdom har otte forskellige sider som man må opdyrke før man virkelig véd hvad det vil sige at være en Kristi discipel. De opregnes, i Jakob 3:17: „Visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredsommelig, fornuftig, rede til at adlyde, fyldt med barmhjertighed og gode frugter, gør ikke forskel på grund af partiskhed, er ikke hyklerisk.“ (NW) Lær eleven hvad disse egenskaber går ud på og vis ham hvordan han kan se om han selv lægger dem for dagen. Du kan for eksempel spørge ham om han ved hvad Bibelen mener med ordet „ren“. At være ren vil sige at være moralsk og åndeligt ren. Forklar ham hvad det er. Hvis vi holder os moralsk og åndeligt rene fordi vi ved at det er Guds vilje at vi skal være det, så kan det siges at vi lader os lede af Guds visdom, af hans hellige ånd.
7. Hvordan kan eleven opnå andre af den himmelske visdoms egenskaber, for eksempel: (a) fredsommelighed, (b) fornuftighed og (c) villighed til at adlyde?
7 Disciplen Jakob siger videre at den himmelske visdom også er fredsommelig, fornuftig og rede til at adlyde. Stil spørgsmål for at se om eleven forstår hvad det vil sige at være „fredsommelig“. Er man fredsommelig er man ikke stridbar, ikke trættekær, dømmesyg, kivagtig eller sladderagtig, og man kommer ikke ustandselig med kritik. Man er fredsommelig. Hjælp eleven til at forstå at dette gælder inden for familiekredsen, både for børn og ægtefæller. Hjælp dem til at føle den kraft som Guds ord udfolder. „Thi Guds ord er levende og virkende.“ (Hebr. 4:12) Ved hjælp af din undervisningsmetode må du se om eleven er fornuftig eller ej, om han er mådeholden i sine vaner, modtagelig, rimelig og ikke for krævende, sådan som et fornuftigt menneske bør være. Er han rede til at adlyde Guds bud? Dette gælder både i menigheden og udenfor, det gælder både børn og voksne.
8. Hvilke andre sider af den himmelske visdom bør eleven undervises i, og hvordan kan dette ske?
8 Videre står der at den himmelske visdom er „fyldt med barmhjertighed og gode frugter“ og at den ’ikke gør forskel på grund af partiskhed og ikke er hyklerisk’. Dvæl ved sådanne punkter som berører hjertet. Lad eleven ved hjemmebibelstudiet ransage sig selv for at se om han er fyldt med barmhjertighed og om han har båret gode frugter i den tid han har levet på jorden. Partiskhed virker splittende, og hykleri er usmageligt. Lad Guds kraft ransage hjertet, selv om det måske gør ondt. Denne selvransagelse giver eleven lejlighed til at se sig selv sådan som Gud ser ham. Men tag kun ét punkt ad gangen, og giv dig tid til at sørge for at han forstår hvad Bibelen siger. På denne måde vil du opbygge værdsættelse i disciplen, værdsættelse af den himmelske visdoms egenskaber. — Rom. 2:6, 11.
Opbyg udholdenhed
9. (a) Hvorfor er det som regel vanskeligt at opelske åndelighed hos folk? (b) Hvad er en forudsætning for udholdenhed, og hvordan kan man bibringe interesserede mennesker dette?
9 At indplante åndelig skelneevne i andre, at få dem til at forstå og at lære dem at tænke selv, er på ingen måde en let opgave. Som regel er folk i dag slet ikke åndeligsindede. De bedømmer ikke tingene åndeligt. Dog er åndelig skelneevne, forståelse og tænkeevne en forudsætning for at udvikle udholdenhed. Også her må vi nå ind til disciplens hjerte ved at understrege at vi hele tiden må værdsætte disse egenskaber og forstå deres værdi for os hver især. Det gjorde Jesus. For at opelske og bevare værdsættelsen af disse egenskaber indtog Jesus regelmæssigt åndelig føde fra Guds ord. På denne måde blev han i stand til fuldt ud at forstå Guds principper og sin egen stilling i forhold til dem. Han var også i stand til klart at se hvilken vej han måtte følge, til Jehovas pris og til evig gavn for menneskene.
10. (a) Hvad kan det også være nødvendigt for os at gøre i vort undervisningsarbejde? Giv et eksempel på hvordan vi kan gøre det. (b) Hvad opnår vi når vi underviser på denne måde?
10 Det kan også være nødvendigt for os at lære dem vi studerer Bibelen med, at ræsonnere over skriftstederne. Vi læser for eksempel i Markus 12:29: „Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én.“ (Se Femte Mosebog 6:4, hvoraf det fremgår at „Herren“ står for „Jehova“.) Spørg da eleven: „Hvor mange Jehova’er findes der?“ Lad ham svare. Svaret er naturligvis at der kun findes én Jehova. Når han indser dette, har du fået ham til at registrere en vigtig sandhed som han ellers kunne have overset. Hjælp ham videre til at se hvad denne sandhed betyder for ham. Ræsonner med ham, måske på denne måde: „Hvis der kun findes én Jehova, hvordan kan han da bestå af tre personer — Gud Fader, Gud Søn og Gud den Hellig Ånd — sådan som treenighedslærens tilhængere hævder?“ Lad ham igen svare. „Nej, Jehova kan ikke være tre, for Bibelen siger klart at han er én.“ Nu har du fået eleven til at tænke over en grundlæggende bibelsk sandhed og til at forstå at Jehova kun er én Gud. Du har også afsløret en af den falske religions grundlæggende lærepunkter — treenighedslæren. Næsten uanset hvad vi underviser i, er det gavnligt for eleven at vi benytter denne metode. Derved kan vi afgøre om eleven tilegner sig stoffet, om han kan skelne Guds ords sandheder, om han forstår tingene, om han tænker åndeligt. Når vi underviser på denne måde, vil eleven se at åndelig skelneevne, forståelse og tænkeevne er mere værd end alle materielle skatte, fordi de belønnes med lykke og liv. — Ordsp. 2:4, 5, 9-11; 3:16-18.
Den prøvede tro
11. (a) Hvorfor har tro grundlæggende betydning? (b) Hvilket forhold vedrørende troen må eleven forstå? (c) Hvilken egenskab i forbindelse med troen er mere værd end guld og sølv?
11 Når du leder et bibelstudium må du altid have troen i tanke, for „uden tro er det umuligt at have [Guds] velbehag“. (Hebr. 11:6) Og desuden skal den kristne „leve af tro“. (Rom. 1:17) Men der kræves mere end blot tro. Eleven må forstå betydningen af at eje en prøvet tro; han må forstå at hans tro skal prøves, det vil sige lutres, ligesom sølv og guld bliver lutret. Troen må renses for alle urenheder, og det sker ved at den udsættes for visse prøver. Denne lutringsproces beskrives udmærket af apostelen Peter, der sagde: „Da skal I fryde jer, selv om I nu først en liden stund, om så skal være, bedrøves i mange slags prøvelser, for at jeres prøvede tro — som er langt mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves ved ild — må vise sig at blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares.“ (1 Pet. 1:6, 7) Den tro der betyder noget er altså den tro der udsættes for prøve og holder stand. Det er denne prøvede tro der er mere værd end guld og sølv.
12. Hvorfor er det godt at advare eleverne på forhånd om de prøver troen kommer ud for, og hvis eksempel kan vi følge i denne forbindelse?
12 Hvis eleven på forhånd ved at han vil komme ud for prøver på grund af den vej han har valgt at følge, da vil disse prøver som han udsættes for på grund af sin tro ikke komme som en overraskelse, men være noget han forventer og ser frem til. Jesus advarede sine disciple på forhånd; skulle vi da ikke gøre det samme? I Mattæus 10:22, 36-38 viste Jesus at de kristne ville komme ud for prøvelser fra mange sider, at de skulle „hades af alle for [hans] navns skyld“, at de ville møde modstand fra familiemedlemmer, ja, at ’en mand skulle få sine husfolk til fjender’. Forbered eleven på dette som uvægerlig vil ske. — Joh. 15:20; 16:33; Mark. 13:9; Åb. 2:10; Luk. 6:22, 23; 2 Kor. 11:21-28.
Hvorfor integritet er nødvendig
13. (a) Hvad må eleven lære ud over at bevare sin integritet, og hvorfor er dette så vigtigt? (b) Hvilken beslutning må eleven hjælpes til at træffe?
13 Det er imidlertid ikke nok at fortælle eleven at verden vil hade ham og at han vil komme til at lide meget fordi han er kristen. Han må vide, forstå og indse hvorfor han må lide og hvorfor han nødvendigvis må stå urokkeligt fast. Vi skal altså ikke blot lære ham at bevare sin integritet i forholdet til det der er retfærdigt, men også hvorfor han må eje denne integritet. Vi skal ikke blot lære ham hvad integritet er, men også hjælpe ham til at påskønne denne egenskab. Vi må hjælpe dem vi giver bibelundervisning til at forstå at det at bevare sin integritet ikke blot er et spørgsmål om at være et godt eksempel for andre eller at have et godt omdømme. Den vigtigste grund til at man skal bevare sin integritet er at ens handlinger berører Guds navn. Det er derfor yderst betimeligt at vi hjælper andre til at skønne på det store privilegium det er at være med til at ophøje Jehovas navn ved at holde fast ved retfærdigheden og de bibelske principper og aldrig give efter for menneskefrygt. (Matt. 10:28; Ap. G. 2:31, 32) Ligesom den gamle patriark Job må man foretrække at lide døden fremfor at opgive sin integritet i forholdet til Gud. Job sagde: „Til jeg udånder, opgiver jeg ikke min uskyld [integritet, NW].“ (Job 27:5) Eleven må hjælpes til at træffe samme beslutning. — Jak. 5:11.
Gå ind for Bibelens principper
14. Vis med et eksempel hvorfor eleven må lære at gå ind for Bibelens principper af hele alt hjerte.
14 Selv om det er vigtigt for dem der undervises i Bibelen at vide hvilke principper den indeholder, er dette i sig selv ikke nok. De må også lære at gå ind for disse principper. Det er loyalitet mod Bibelens principper der vil afholde dem fra at gøre det der tjener deres egne interesser og ikke Guds. Det fremgår udmærket af tilfældet med Jakobs søn Josef. Da Potifars hustru fristede ham til at stå i et umoralsk forhold til hende, gav han ikke efter; han svigtede ikke de rette principper. I stedet svarede han: „Du er hans hustru — hvor skulle jeg da kunne øve denne store misgerning og synde mod Gud!“ (1 Mos. 39:9) Han vidste at det var forkert at have kønslig omgang med en anden mands hustru. Det var at „synde mod Gud“! Det er denne moralfølelse som bibelstuderende må indprentes. Josefs trofaste loyalitet mod de guddommelige principper resulterede først i uretfærdig lidelse, men han modtog langt større velsignelser fra Jehova fordi han af hele sit hjerte gik ind for det der var ret.
Respekt for Guds love og krav
15. Hvordan giver salmisten udtryk for den indstilling man må opelske til Guds love og bud?
15 Vi kan ikke gøre os håb om at være på linje med Jehovas vilje og hensigt hvis vi ikke holder os til hans love og krav. Dog er det ikke nok at eleven lærer Guds love og krav at kende; han må også nære dyb respekt for dem. Det må være en sådan værdsættelse der får den kristne til at følge retfærdighedens veje. Salmisten gav udtryk for den rette respekt da han sagde: „Giv mig forstand og indsigt, thi jeg tror på dine bud. Hvor elsker jeg dog din lov! Hele dagen grunder jeg på den.“ (Sl. 119:66, 97) Hvis vi skal vandre retskaffent må vi grunde på Guds love. Vi må respektere det de betyder for os. En sådan værdsættelse må opelskes i eleven hvis han skal holde ud.
Overbevist om at Bibelen er Guds ord
16. Hvordan skal eleven lære at vurdere Bibelen, og hvordan vises dette i eksemplet med tessalonikerne?
16 Undervisningen må ligeledes omfatte tro på og tillid til Guds skrevne ord. Eleven må lære at bruge Guds ord som en sikker rettesnor i sit liv. Han må hjælpes til at indse det samme som salmisten, der sagde: „Dit ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.“ „Summen af dit ord er sandhed.“ (Sl. 119:105, 160) Er det muligt at få denne overbevisning? Ja. Apostelen Paulus skrev at han takkede Gud for at tessalonikerne, da de hørte Guds ord som han forkyndte, „ikke tog imod det som menneskers ord, men som Guds ord, hvad det i sandhed er“. (1 Tess. 2:13) Det er samme overbevisning eleven må hjælpes til at opnå i sin undersøgelse af Bibelen hvis han skal holde ud.
Loyalitet mod Guds synlige organisation
17. Hvilken plads må loyalitet mod Jehovas organisation indtage i elevens liv, og hvordan satte apostelen Peter et eksempel i denne henseende?
17 Eleven må også lære at værdsætte Jehovas folks teokratiske organisation. Loyalitet mod den teokratiske organisation vil hindre eleven i at snuble på grund af en forklaring af Guds ord som kan være vanskelig at forstå. I det første århundrede gik mange glip af det storslåede privilegium at blive en del af Guds menighed, fordi de forlod Jesus engang da han gjorde dem opmærksom på et lærepunkt som var vanskeligt at forstå. Men hvordan svarede de veloplærte apostle da Jesus spurgte dem: „Vil I også gå bort?“ Apostelen Peter svarede: „Herre! til hvem skal vi gå hen? Du har det evige livs ord.“ (Joh. 6:67, 68) Det er sand loyalitet som den Peter ejede, vi ønsker at opbygge i dem vi underviser i Guds ord, så de til enhver tid vil holde sig nær til Jehovas organisation, til velsignelse for sig selv.
Inderlig kærlighed til brødrene
18. Hvilken kærlighed til brødrene må eleven opdyrke i sit hjerte, og hvordan kom dette til udtryk i Jesu liv?
18 I Første Korinterbrev, kapitel 13, understreger apostelen Paulus at en kristen intet er hvis han ikke ejer kærlighed, uanset hvad han så har udrettet. „Kærligheden,“ siger Paulus, „svigter aldrig.“ (1 Kor. 13:8, NW) Dog må eleven lære mere end blot at elske brødrene. Han må lære at elske dem inderligt og af hjertet. Paulus skrev: „Vær hverandre hjerteligt hengivne i broderkærlighed.“ (Rom. 12:10) Apostelen Peter skriver: „Elsk hverandre inderligt af hjertet.“ (1 Pet. 1:22) Denne inderlige kærlighed mellem de kristne vil være en virkelig kilde til glæde for eleven, og den vil sætte ham i stand til at udholde mange prøver. Den vil drage ham nær til Jehovas organisation, for kærligheden er „det fuldkomne bånd“. (Kol. 3:12-14) Med hensyn til at elske inderligt og af hjertet satte Jesus et fuldkomment eksempel for os. Lad os følge det. (Joh. 10:11-15; 1 Joh. 3:18) Det er denne kærlighed eleven må opdyrke hvis han skal holde ud og opnå frelse.
Støt Guds rige og forkynd det
19. Hvilke vigtige forhold vedrørende Guds rige må eleven lære, og hvordan vil dette være en hjælp for ham?
19 Det er nødvendigt at hjælpe eleven til at forstå og værdsætte det forhold at vi allerede er undersåtter under Guds oprettede rige og at vi derfor må fatte en ubrydelig hengivenhed for det og frygtløst og villigt vidne om det. (Matt. 24:14) Som ambassadører og sendebud for Guds rige er vi ikke en del af denne tingenes ordnings politiske systemer. (2 Kor. 5:20) Vi fremmer udelukkende Guds oprettede himmelske riges interesser. Vi må hele tiden frygtløst forkynde Rigets oprettelse. Derved efterligner vi Jesu og hans apostles mod. (Joh. 18:36; Ap. G. 4:20) Vor loyalitet kan derfor ikke være delt. Når denne værdsættelse af Riget opelskes i eleven, vil han stå urokkeligt fast som en forkynder af Guds rige. Han vil ikke vige tilbage eller flygte fra sit ansvar, det ansvar at forkynde den gode nyhed om det rige som han repræsenterer.
20. (a) Hvad må vi kort sagt huske på, ifølge Paulus? (b) Hvordan kan vi bygge klogt, og hvad vil vi opnå derved?
20 I vort arbejde med at gøre disciple må vi derfor huske på de ord apostelen Paulus udtalte: „Guds medarbejdere er vi; Guds ager, Guds bygning er I. Efter den Guds nåde, som blev givet mig, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvold, men andre bygger videre på den. Men enhver se til, hvorledes han bygger! Thi ingen kan lægge anden grundvold end den, der er lagt, nemlig Jesus Kristus. Og hvis man på den grundvold bygger med guld, sølv, kostbare sten [gode ildbestandige egenskaber], træ, hø, strå, så skal det engang åbenbares, hvad slags arbejde enhver har udført; thi dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan enhvers arbejde er.“ (1 Kor. 3:9-13) Byg derfor klogt. Sørg for at eleverne forstår den himmelske visdoms egenskaber og værdsætter dem. Hjælp dem at forstå betydningen af åndelig skelneevne, forståelse og tænkeevne. Hjælp dem at værne om deres prøvede tro, at forstå betydningen af integritet, at gå ind for Bibelens principper og at nære dyb respekt for Guds love og bud. Sørg for at de forstår at Bibelen er Guds ord, at det er nødvendigt at holde sig nær til Jehovas organisation og at opdyrke inderlig kærlighed til brødrene. Giv dem forståelse af at Riget er menneskenes eneste håb og sørg for at de fatter en ubrydelig hengivenhed for det og villigt vidner om det. Hvis du gør det, har du al grund til at tro at dit arbejde kan stå prøve, til Guds ære og pris, for det har han lovet.
[Illustration på side 320]
Når eleven lærer at søge Gud ords vejledning, hjælpes han til at udvikle udholdenhed