-
Læg åndens frugter for dagenVagttårnet – 1961 | 1. februar
-
-
og dermed diskvalificere sig til at modtage Guds riges velsignelser. Det vil i sandhed være tåbeligt ikke at stræbe efter også at lægge denne åndens frugt, selvbeherskelse, for dagen. Har man kærlighed, udviser man selvbeherskelse.
23. Hvad må vi gøre for at opbygge os selv og for at forblive i Guds byggearbejde?
23 Alle disse åndens frugter sætter Paulus i kontrast til kødets gerninger. Når en troende indvier sig til at gøre Guds vilje, må der finde en forvandling sted. Man kan ikke længere handle som verden; ’de som hører Kristus til pælfæster kødet sammen med dets lidenskaber og begæringer’. (Gal. 5:24, NW) Man må undergå en forandring, man må opbygges. „Hvis vi lever ved ånd, da lad os også vandre sømmeligt ved ånd. Lad os ikke blive egoistiske, så vi udfordrer til konkurrence indbyrdes og misunder hinanden.“ (Gal. 5:25, 26, NW) Frembringer man åndens frugter kvalificerer man sig til at være i Jehovas nye verdens samfund. Det lønner sig altså ’nøje at give agt på sig selv og sin lærergerning’. „Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere.“ (1 Tim. 4:16) Opbyg dig selv ved at give agt på de åndens frugter du frembringer, og hjælp samtidig Jehovas nye verdens samfund til at vokse. Kristne må være forenede; de må udgøre en enhed „som en hjord i folden, som en drift midt på græsgangen“. Tag føde til dig sammen med Jehovas får og vær med til at bevare enheden, thi „den retfærdiges hus har megen velstand, den gudløses høst lægges øde“. — Ordsp. 15:6.
-
-
Bøj jeres hjerterVagttårnet – 1961 | 1. februar
-
-
Bøj jeres hjerter
1. Hvad bliver resultatet når man giver rigeligt af Guds ord, og hvilken belønning medfører det?
NÅR man lader Guds ord få førstepladsen i sit sind samler man sig et godt hjerteforråd. Og når man til stadighed arbejder med Guds ord får man stort udbytte deraf, man forøger sit forråd. Ligegyldigt hvor meget man giver bort af dette forråd, enten det nu sker ved det talte ord eller på tryk, forøges selve forrådet. Moses var vel vidende om dette. Lige før Israels børn skulle drage over Jordan og ind i det forjættede land sagde Moses under inspiration til dem: „Bøj jeres hjerter til alle de ord jeg advarende taler til jer i dag, . . . Thi det er ikke et ord som er uden værdi for jer; det betyder livet for jer, og ved dette ord kan I øge jeres dage på den jord I nu går over Jordan for at tage i besiddelse.“ — 5 Mos. 32:45-47, NW.
2. Hvor finder man livets ord i dag, og hvilken rolle spiller hjertet når man skal opbygge sig et godt forråd?
2 Jehovas ord giver os værdifuld oplysning; de er i virkeligheden livets ord. Ved at give agt på dem vinder man sig rigdom, en skat. Det menneske der bøjer sit hjerte til alle Jehovas ord vil også gøre Guds vilje. Det vil opbygge sig et godt hjerteforråd livet igennem og det vil være til velsignelse for andre. Jesus sagde: „Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, . . . thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.“ (Luk. 6:45) Hvor nødvendigt er det derfor ikke at vi bøjer vore hjerter til Guds ord, så vi kan få denne skat, et godt hjerteforråd!
3, 4. (a) Nævn et af Jesu mirakler der viser det gavnlige i at give rundhåndet. (b) Er der mulighed for at vi mister vor skat når vi giver til stadighed?
3 Der er noget eventyrligt ved at gøre godt mod andre, for godheden supplerer altid sig selv. Skønt vi lader sandheden i vore hjerter strømme ud til andre og forkynder Guds ord, bliver der aldrig mindre af den. Sandhedsforrådet udtømmes aldrig. Tværtimod øges det så man bliver i stand til gavmildt at skænke endnu større rigdomme bort. Dette får os til at tænke på Jesu mirakel da han bespiste en stor
-