Hvordan man tager imod ansvar i den nye verdens samfund
„Den, som er tro i det små, er også tro i det store, og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store.“ — Luk. 16:10.
1. Hvordan er vort syn på tjenerstillinger i den nye verdens samfund?
NÅR man sætter pris på Jehovas nye verdens samfund erkender man også at det er en lykkelig forret at tjene inden for dets rammer. David udtrykte sin indstilling over for tjenesten på følgende træffende måde: „Thi bedre én dag i din forgård end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds hus’ tærskel end dvæle i gudløses telte.“ (Sl. 84:11) I stedet for den gamle verdens ulyksalige byrder anbefalede Jesus: „Tag mit åg på jer og bliv mine disciple, thi jeg har et mildt sind og et ydmygt hjerte, og I vil finde styrke for jeres sjæle. For mit åg er nænsomt og min byrde er let.“ (Matt. 11:29, 30, NW) Det er en kilde til glæde for en sand kristen at få overdraget et ansvar og være i stand til at gøre mere for at tjene sine brødre.
2. Hvordan og hvorfor bør man „række efter et tilsynsembede“?
2 I 1 Timoteus 3:1 står der skrevet: „Hvis en mand rækker efter et tilsynsembede attrår han en gerning af rette slags.“ (NW) Hvis det er ret at gøre det, så ønsker vi at gøre det. Hvorledes? Ikke ved at mase os frem inden for organisationen eller drage i felten for at opnå en stilling. Men vi befinder os i en bestandig voksende organisation hvor der er et stadigt behov for flere tjenere der kan føre tilsyn med Rigets interesser. Når der således dannes nye menigheder, eller der organiseres nye tjenestecentrer i menigheden, opstår der et behov for flere modne brødre til at skuldre ansvaret der. Er du kvalificeret til at tjene? Da du indviede dig til at tjene Jehova udtrykte du: „Her er jeg send mig!“ (Es. 6:8) Nu er det din pligt at handle i overensstemmelse med det du over for Jehova Gud gav udtryk for. Du er fuldt ud klar over at han ikke vil sætte dig til at repræsentere sig som en tilsynsmand for sit folks menighed medmindre du opfylder de krav Bibelen fremholder. Du bør derfor stræbe efter modenhed og konsekvent arbejde på at leve op til den høje standard der er sat for tilsynsmænd. (Hebr. 5:12–6:3) Når der så opstår behov for en tilsynsmand vil Jehova indsætte dig, fordi det er dig der vil være udpeget i hans ord. Selv om behovet ikke skulle melde sig lige straks, mister du ikke noget af den grund. Enhver moden forkynder i den nye verdens samfund bør være lige så ivrigt interesseret i organisationens fremgang som de udnævnte tjenere. De tilbyder derfor villigt at samarbejde med dem der er udnævnt, og bruger deres evner til at udvide arbejdet på en teokratisk måde.
3. Hvilken foranstaltning træffes der klogeligt med henblik på fremtidig vækst?
3 Menighedens tilsynsmænd bør ligeledes være fremsynede. De bør forstå at der kommer en dag da der behøves flere brødre til at passe tjenesteposterne. Med praktisk forudseenhed gør de derfor vel i at oplære dem der udviser de nødvendige egenskaber, kærlighed og ydmyghed, og som oprigtigt ønsker at tjene deres brødre, så de kan blive dygtiggjort til at være tjenere. Når behovet så opstår er der ingen mangel, men mænd som allerede er oplært og bibelsk kvalificerede vil stå parate til at varetage arbejdet. Denne oplæring sker naturligvis ikke ved at de overtager møderne eller gør tjenerens arbejde hvis han selv er til stede og i stand til at passe sin tjenerpost. Men den der bliver oplært kan arbejde sammen med den udnævnte tjener og være opmærksom, og den udnævnte tjener kan omhyggeligt undervise ham, ligesom Jesus underviste sine apostle, og Paulus oplærte Timoteus.
4. Hvad viser 1 Peter 5:1-5 er den rette indstilling for en tilsynsmand?
4 Hvad nu, hvis du ved den hellige ånd bliver udnævnt til at tjene som tilsynsmand? Med hensyn til den handlemåde der skal følges formaner 1 Peter 5:1-5: „Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt, ikke af tvang, men villigt, heller ikke af kærlighed til uærlig vinding, men ivrigt, heller ikke ved at spille herrer over dem der udgør Guds arv, men ved at blive eksempler for hjorden. . . . Omgjord jer alle med sindets ydmyghed over for hinanden, for Gud modstår de hovmodige, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed.“ (NW) I erkendelse af at det er Guds hjord der er blevet betroet i din varetægt — mennesker som Gud elsker: hans udvalgte salvede rest og andre som han omtaler som alle folkenes skatte, hans „andre får“ — burde du være dig det store ansvar der hviler på dig yderst bevidst. En sådan stilling fremkalder ikke nogen følelse af overlegenhed hos en virkelig teokratisk tjener, men tværtimod ydmyghed. Hans ønske er at tjene Jehova og sine brødre, ikke at blive opvartet af andre. — Mika 6:8; Matt. 20:26, 27.
5. Hvorfor er det nu så vigtigt at udføre sin tjeneste trofast?
5 De der tilhører den salvede rest, er Kongen Kristi Jesu brødre. Det er vigtigt for hver enkelt af dem at de nu trofast udfører deres tjeneste ved at varetage Rigets interesser. Dersom de ikke opfylder tjenestens krav nu, vil de blive forkastet som utro i det små, miste deres Herres glæde, og ikke blive forfremmet til himmelsk kongeværdighed. De ønsker at vinde den belønning der er stillet dem i udsigt. (Matt. 25:14-30) De „andre får“ må ligeledes vise sig trofaste med hensyn til at fremme deres Herres interesser. Gør de det, kan det blive deres lykkelige lod at fortsætte i tjenesten som fyrster helt gennem Harmagedon og ind i Guds nye verden. — Es. 32:1.
6. Hvad er det der anbefaler en som en ordets forkynder?
6 I den nye verdens samfund er det ikke et brev med påtrykt navn der gør en mand til en ordets forkynder. Han ser ikke hen til at en eller anden skal skrive ham et anbefalingsbrev som bevis for at han er en Guds tjener. Hans tjeneste er ham overdraget af Jehova Gud, og det er frugterne af denne tjeneste der er hans anbefalingsbrev som viser at han udfører tjenesten. Det er et brev der er skrevet på menneskers hjerter og som kan læses af alle. (2 Kor. 3:1-3) Sådan forholder det sig også med tilsynsembeder der af Herren er betroet modne ordets tjenere. Dermed er imidlertid ikke alt sagt. Selv om denne yderligere tjenesteforrettighed er et udtryk for Guds anerkendelse af tjenerens hidtil trofaste arbejde, kan han ikke nu leve på sine tidligere gerninger. Hans opmærksomhed må være rettet mod hans nuværende tjeneste, og han må fortsat bære frugt der vil være til ære for hans Gud. — Joh. 15:1-8; Matt. 21:18, 19.
7. Hvilket smukt eksempel for tilsynsmænd fremholdes i Bibelen?
7 Det rette tilsyn med menigheden kræver at man omhyggeligt tager Jesus Kristus til mønster; han er vor fører og vort eksempel, mens Jehova selv er „jeres sjæles hyrde og tilsynsmand“. (1 Pet. 2:25) Jesus erkendte at Jehova behandler sit folk med barmhjertighed, at han er tålmodig og tilgiver vore mangler, og at han — skønt det ligger uden for menneskets evner at tælle alle hans skabninger — agter på hver enkelts behov. (Es. 49:13; Sl. 103:14; 145:14-16) Selv om mange samles for at tilbede ham, tager han i sin uendelige kærlighed hensyn til selv de tilsyneladende ubetydelige iblandt dem. Da de kalder på ham i sandhed hører han deres bønner og leder dem. (Sl. 145:18, 19) Jesus sagde: „Således er det ikke jeres himmelske Faders vilje, at en eneste af disse små skal fortabes.“ (Matt. 18:12-14) Som et vidnesbyrd om Faderens kærlige omsorg for fårene skrev profeten Esajas: „Se, den Herre HERREN kommer med vælde, . . . han vogter sin hjord som en hyrde, samler den med armen, bærer lammene i favn og leder de diende får.“ (Es. 40:10, 11) Jesus tog sin Fader til mønster og efterlod os således et kærligt eksempel til efterfølgelse.
8. Hvorfor er personlig interesse for hver enkelt forkynder af betydning, og hvordan kommer den til udtryk?
8 Sand kærlighed for Guds hjord vises ved at man er personlig interesseret i de enkelte forkynderes behov. (1 Kor. 10:24) De skal ikke blot behandles som en gruppe, men der må ydes hver enkelt den nødvendige hjælp for at de kan holde trit med organisationens åndelige vækst som helhed. En af de væsentligste grunde til at der føres rapport over Jehovas vidners forkyndervirksomhed er, at der kan ydes menighedens forkyndere betimelig hjælp til at forbedre deres tjeneste. Rapporten er ikke i sig selv målet; den viser at der er udført et godt stykke arbejde, og tilkendegiver hvor hjælp er tiltrængt for at forbedre tjenesten. De der er nidkære i tjenesten gør vel. Jehova velsigner deres bestræbelser og de opnår resultater. Som følge heraf er de lykkelige, energiske, og ivrige efter at gøre mere. Lad os nu se på hvad der kan gøres for at hjælpe andre i menigheden til at deltage lige så fuldt og opnå den samme glæde i deres tjeneste.
Tag del i forkynderoplæringen
9. Hvordan bør man være indstillet når det tilbydes en at blive oplært i tjenesten?
9 Når man lærer sandheden at kende og forstår at man har den forret at tjene den almægtige Gud som et af hans vidner, tager man det skridt at indvi sig og symboliserer ved vanddåben sin ubetingede beslutning om at tjene Jehova. (Hebr. 10:9) Mens man erkender at dette uden tvivl er det mest betydningsfulde skridt man kan tage i tjenesten for Gud, ved man også at det ikke er det eneste. Man vil stadig gøre fremskridt ved at drage nytte af de foranstaltninger der er truffet for at hjælpe en til at vokse og opnå en moden forkynders fulde vækst. Tilsynsmændene og de andre i menigheden ved at man behøver undervisning for at kunne fremholde Rigets budskab på rette måde, og for at kunne overvinde de problemer der måtte opstå når man skal forklare sandheden for andre. Da de erkender dette, sender de ikke blot den nye broder ud for at forkynde, og ønsker ham held og lykke uden at tilbyde praktisk hjælp. (Jak. 2:14-17) Tværtimod, den teokratiske organisation er godt organiseret til at tage vare på oplæring i tjenestegerningen. (Ef. 4:11-13) Der ydes kærlig hjælp både til nye og andre der måske har været tilsluttet menigheden i årevis. „Agt derfor på, hvordan I hører,“ når denne hjælp tilbydes. (Luk. 8:18) Vær ikke ligegyldig, så du forfejler hensigten med denne foranstaltning der er et udslag af Guds ufortjente godhed. Stræb alvorligt efter at forstå enhver formaning, og følg den. Gør dig ekstra umage for at udnytte enhver mulighed for at vokse til modenhed. Der ligger større velsignelser og venter på dig.
10. Hvad er det næste skridt efter at man er blevet oplært, og hvorledes bør man betragte det?
10 Når du således selv er blevet oplært burde du kunne være lærer for andre, „efter den tid, der er gået“, som apostelen Paulus siger. (Hebr. 5:12) Nu må du ikke unddrage dig og sige at du ikke kan magte en sådan opgave, at du ikke kan oplære en anden til at forkynde ved dørene, lede bibelstudier i hjemmene og deltage aktivt i menighedens møder. (Hebr. 10:38, 39) Jehova lover dig sin ånd, og med dens hjælp kan du. Du har fundet at det var en stor glæde at tage imod den hjælp der blev tilbudt dig, og skridt for skridt gå fremad i tjenesten. Læs nu hvad der står skrevet i Apostlenes Gerninger 20:35: „Jeg har i alle ting vist jer at I ved at arbejde således skal hjælpe dem som er svage, og huske på Herren Jesu ord da han selv sagde: Der er større lykke ved at give end ved at modtage.“ (NW) Du har set det eksempel dine brødre satte. Følg det nu og erfar selv at der ligger endnu større glæder foran dig, at der er endnu større lykke ved at hjælpe andre end der er ved selv at modtage hjælp. Vær taknemmelig for denne forret og gør det som for Jehova. (Kol. 3:23, 24) „Af husholdere kræves nu iøvrigt, at de skal findes tro.“ (1 Kor. 4:2) En sådan trofast husholder vil ikke være tilfreds med at udføre et minimum af tjeneste. Hvis han ikke har nogen virkelige resultater, gennemtænker han den måde han varetager sin opgave på. Han elsker sin Herre og ønsker at gøre sit arbejde godt. Tilsynsmanden er også interesseret i at hver enkelt forkynder gør fremskridt, og i oplæringsprogrammet viser han det ved regelmæssigt at kontrollere hvordan hver enkelt varetager sine tildelte pligter. Han lægger mærke til den fremgang der genspejles på hver enkelt forkynderrapport, og han følges endogså med de enkelte forkyndere når han besøger andres hjem for at forklare den gode nyhed om Riget. På denne måde kan man komme med venlige forslag og lægge mærke til hvem der er blevet kvalificeret til at hjælpe andre.
11. Hvorfor er det vigtigt at tilsynsmanden er et godt eksempel for menigheden?
11 En tjener bør aldrig spille herre over dem som er Guds arv. Han bør i stedet være et eksempel for hjorden. (Matt. 23:8-11; 2 Kor. 1:24) Det betyder at han ikke blot er den der fortæller andre hvad der skal gøres, men at han gør det sammen med dem. Menigheden genspejler sædvanligvis tjenerne. Dersom tjenerne er nidkære er menigheden levende. Når de er ligegyldige mangler menigheden også livskraft og viser kun ringe fremgang. Det er derfor vigtigt at tilsynsmændene er dybt interesserede i deres gerning. Den nye verdens samfund bevæger sig hurtigt og støt fremad, og det er en bydende nødvendighed at den der skal være kvalificeret til at være tilsynsmand også gør fremskridt. På klogelig vis løber han ikke foran organisationen, men bevæger sig heller ikke så langsomt at organisationen løber foran ham. Han løber løbet med udholdenhed og holder trit med den nye verdens samfund. — Fil. 3:16; Hebr. 12:1, 2.
12. Hvorledes undgår man at lade sig distrahere af uvæsentlige ting?
12 Den der er moden i kristen vækst har udviklet et godt perspektiv. Han lader sig ikke let distrahere i det vigtige arbejde der er for hånden. „Det er hvad jeg stadig beder om, at jeres kærlighed må blive mere og mere rig på nøjagtig kundskab og moden skelneevne så I kan forvisse jer om det mere væsentlige, for at I må være fejlfri og ikke være til anstød for andre op til Kristi dag, og være fyldt med retfærdig frugt som kommer gennem Jesus Kristus, til Guds ære og pris.“ (Fil. 1:9-11, NW) Hvori består det virkelig væsentlige som han koncentrerer sin opmærksomhed om? Det er ikke timer på den rapport han afleverer; ikke den mængde litteratur han spreder. Nej disse ting genspejler blot i hvor høj grad vi påskønner det der er af virkelig væsentlig betydning, og har udviklet færdighed i at forklare det for andre.
13. Hvad er det virkelig væsentlige som vor opmærksomhed bør være rettet imod, og hvordan vil det at vi gør det, kunne ses af vor tjeneste?
13 Det væsenligste er ophøjelsen af Jehovas navn ved hans rige, og vi har fået den forret at stå på hans side i stridsspørgsmålet ved at bevare vor uangribelighed mens vi fortsat vidner om sandheden. (Job 2:1-6; Ordsp. 27:11) Tilsynsmandens hovedopgave er derfor at hjælpe alle menighedens medlemmer til ikke at glemme at anerkende Jehovas suverænitet men altid ophøje ham, og han bør henlede alles opmærksomhed på Jehovas organisation som den ene foranstaltning hvorigennem hans folk kan tilbede. Når man har en indgående forståelse af at man har fået den forret at forsvare Jehovas side i det store stridsspørgsmål, idet man har indviet sig til ham, og at den sande tilbedelse ikke blot er en behagelighed for mennesker men består i at tjene Gud, så ser man sit forhold til den levende Gud i det rette lys. Hvis det er en sådan forståelse og påskønnelse af det mere væsentlige der tilskynder os, kan vi være forvissede om at den frugt vi bærer i tjenesten vil være en pris til Faderen. Selv om det kun er „enkens skærv“ i form af en eller to timers forkyndelse af Riget i løbet af en måned fra en der ikke kan gøre mere, er det velbehageligt for Jehova. (Mark. 12:41-44) På den anden side, dersom en der har forståelse af stridsspørgsmålet kunne give halvtreds timer om måneden på arbejdsmarken eller kunne forbedre sin fremholdelse af sandheden, skulle han ønske at gøre det. Eller hvis han kunne lægge sine forhold til rette så han kunne blive heltidsforkynder, ville nøjagtig kundskab om stridsspørgsmålet og dyb kærlighed tilskynde ham til at prise Gud i denne egenskab. — 2 Kor. 9:7.
14. (a) Hvorledes kan vi vise os „rede til at adlyde“? (b) Hvad er nødvendigt hvis vækst skal finde sted?
14 „Visdommen ovenfra er . . . rede til at adlyde.“ (Jak. 3:17, NW) Når vi drives af den visdom er vi også rede til at adlyde. Vi burde i virkeligheden være så villige til at adlyde at vi gjorde en særlig indsats for at finde ud af hvordan vi skulle adlyde. Jehovas vidner er udmærket klar over at væksten i den nye verdens samfund ikke skyldes noget menneske. Mens en af dem måske sår sandhedens sæd der findes i Guds ord, og en anden der følger Bibelens formaning om at genbesøge dem der har fårets sindelag, vander, er det dog i sidste ende Gud der får det til at gro. (1 Kor. 3:6) Det er hans hellige ånd eller virkekraft der må til ifald der skal være nogen vækst, og denne ånd virker i forbindelse med hans ord og organisation. Det betyder at det er nødvendigt at holde fast ved det skrevne ord, at studere det og gøre brug af det såfremt der skal kunne fremvises en vækst. — Jos. 1:8.
15. Hvordan bør man tage imod instruktionerne fra Selskabet, og hvad bør der gøres for at de kan blive fulgt i fuld udstrækning?
15 Sådan er det også med instruktionerne fra den „tro og kloge træl“, hvad enten de sendes i trykt form eller efterlades som en skreven rapport af en zonetjener eller en anden der er sendt for at repræsentere Vagttårnets selskab. Præsterne i det gamle Israel lærte i virkeligheden de regler udenad som ledede deres tempeltjeneste, for at de ikke skulle komme til kort. I vor tid bør tilsynsmænd sætte sig godt ind i de instruktioner de modtager fra Selskabet, og gå dem efter punkt for punkt for at være sikre på at de alle bliver praktiseret i den stedlige menighed. De vil sørge for belærende og praktiske ugentlige tjenestemøder som fremsætter disse instruktioner og fører dem over på forholdene i den lokale menighed, så alle kan forstå at de har praktisk betydning for dem. Men han lader det ikke være nok med det. Han er interesseret i at se alle forkynderne føre instruktionerne ud i praksis. Han sørger derfor yderligere for at punkterne bliver drøftet i de forskellige tjenestecentrer når brødrene mødes for at tage ud i tjenesten, og han arbejder selv sammen med dem for at hjælpe dem med i praksis at omsætte det de har hørt. På denne måde hjælpes alle til fuldt ud at følge de anvisninger der kommer fra organisationen som Jehovas ånd virker på. Alle vil da se at Jehovas velsignelse hviler over deres tjeneste. Alle vil da vandre fremad sammen med den nye verdens samfund. Tilsynsmænd er ikke blot interesserede i deres personlige tjeneste; de viser personlig interesse for deres brødres velfærd. — Fil. 2:1-4.
16. Hvilket godt råd gav Paulus Timoteus, og hvorledes kan vi undersøge vor egen fremgang?
16 Apostelen Paulus skrev i et tankevækkende brev til den unge mand Timoteus: „Grund over disse ting, fordyb dig i dem, sådan at din fremgang må være åbenbar for alle mennesker. Giv bestandig agt på dig selv og din lærergerning. Hold dig til disse ting, thi ved at gøre det vil du frelse både dig selv og dem som lytter til dig.“ (1 Tim. 4:15, 16, NW) Det råd kan vi alle lægge os på sinde. Benytter du dig af de muligheder der står dig åbne som en Guds tjener? Gør du som menighedsforkynder eller heltidstjener fyldest i din tjeneste? Har du fremgang? Udvider du din tjeneste og beflitter du dig bestandig på at forøge dine evner i teokratisk henseende så du kan være til større nytte i den nye verdens samfund? Giver du de teokratisk udnævnte tjenere 100 procents støtte, og tager du dig alle de formaninger der kommer fra den teokratiske organisation personligt til efterretning?
17. Hvilket råd gives der her til tjenere?
17 Hvis du er assisterende tjener, en af de udnævnte tjenere der skal bistå menighedstjeneren, så pas din tjeneste godt. Bær det ansvar den teokratiske organisation har overdraget dig, ikke nødtvungent men villigt. Læg hele dit hjerte i dit arbejde fordi du glæder dig over at fremme den rene tilbedelse. Lad dette også være sagt til menigheds-, zone-, sektions- og afdelingstjenere: Stræb med al flid efter at leve op til den høje standard der er sat for jer i Bibelen. Gå altid til den efter råd. Hold fast ved den teokratiske organisation. Lyt til dens vejledning og vær altid vågne for, i overensstemmelse med de instruktioner den udsender, at finde nye veje til forbedrelse af jeres tjeneste som tilsynsmænd. Følg den samme handlemåde som apostelen Paulus der kunne sige til sine brødre: „Bliv mine efterlignere, ligesom jeg igen er Kristi efterligner.“ (1 Kor. 11:1, NW) Meget er blevet dig betroet. Meget vil blive krævet af dig. Men allerede nu kan du gå ind til din Herres glæde ved trofast at udføre din tjeneste. — Matt. 13:12.
18. Hvilken plads bør vor teokratiske tjeneste indtage i vort liv?
18 Der er ingen tvivl om det. Jehova udruster nu sin nye verdens samfund til liv i den nye verden. Dit mål i livet er at tjene Jehova. Han har givet dig den lykkelige forret at tjene i sin organisation. Hvad kan derfor være mere velbehageligt for Gud end at du efterkommer hans indbydelse til at tjene, og helhjertet indretter dit liv efter den tjeneste som han har betroet i din varetægt? Netop nu skal der udføres et vældigt arbejde, og med Jehovas ånds velsignelse vil det blive bragt til en lykkelig afslutning. Dersom du gør din del godt, kan det blive din lod at leve evigt og føre tilsyn med Guds interesser i hans nye verden.