Spørgsmål fra læserne

● Hvilket bevis har vi for, at dæmonerne vil blive kastet i afgrunden sammen med Satan i Harmagedon, og at de vil vende tilbage sammen med ham, når Kristi tusindårige regering er til ende? — R. R., Canal Zone.

Det, der menes med, at Slangens hoved skal knuses, er, at han skal bindes og kastes i afgrunden. I Edens have sagde Gud til Satan: „Jeg vil sætte fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; han skal knuse dit hoved, og du skal ligge på lur efter hans hæl.“ (1 Mos. 3:15, Cath. Confrat.) De onde engle, dæmonerne, er en del af Slangens sæd; de er den usynlige, åndelige del. Eftersom Guds kvindes sæd, Kristus Jesus, binder Slangens sæd samtidig med Slangen selv, så betyder dette øjensynlig, at de onde dæmoner styrtes i afgrunden sammen med Djævelen. Det har hele tiden været og er stadig afgrunden, dæmonerne frygter. Da Jesus vandrede her på jorden, drev han dæmonerne ud af mennesker, de havde besat, og ved en lejlighed viste de onde ånder, at de ventede at blive kastet i afgrunden, og søgte at udsætte det, for beretningen siger: „De bad ham om ikke at byde dem fare ned i afgrunden.“ — Lukas 8:31.

Det er sandt, at det tyvende kapitel i Åbenbaringen ikke specielt omtaler dæmonerne, når det beretter om, at Satan styrtes i afgrunden og til sidst vender tilbage en lille tid. Men eftersom Åbenbaringen 12:9 viser, at Satans engle blev styrtet ned fra himmelen til jorden sammen med ham, er det logisk at tro, at dæmonerne vil dele skæbne med ham, når kampen imod ham genoptages, efter at den mellemliggende forkyndelsesperiode er forbi, og hans fornedrelse fortsætter og fuldendes i den almægtige Guds slag, hvor han kastes i afgrunden. Dæmonerne begyndte fornedrelsen sammen med ham, og de vil ganske logisk også afslutte den sammen med ham. Vi ved med sikkerhed, at de ikke vil få lov til at forblive i deres nuværende stilling og under de samme vilkår under den tusindårige regering, for de ville søge at stille sig i vejen for fuldbyrdelsen af de guddommelige hensigter i denne periode. Når derfor Åbenbaringen 20:2, 3 taler om, at Satan bliver grebet og kastet i afgrunden, for at han ikke længere skal forføre nationerne, kan vi være sikre på, at hans engle bliver bundet samtidig, så de heller ikke længere kan forføre nogen. Kun Satan nævnes, fordi han er den øverste, og vi må forstå det sådan, at hans dæmonhorder deler skæbne med ham.

Når sagen ses under denne synsvinkel, er det ikke nødvendigt, at der specielt siges, at dæmonerne, bliver kastet i afgrunden sammen med Satan, ligesom det heller ikke er påkrævet at nævne, at de bliver løst sammen med ham, når de tusinde år er til ende. (Åb. 20:7) Ligesom det er tilstrækkeligt at nævne lederen, Satan, dér, hvor beretningen taler om hans nedstyrtning til afgrunden, idet den indbefatter hans usynlige organisation under ham, således er det nok kun at nævne Satan, når den taler om hans kortvarige løsladelse fra afgrunden, idet dæmonerne også her er indbefattet. Satan vil blive hjulpet af sine dæmoner, når de forårsager den sidste prøve ved slutningen af de tusinde år. — Se Vagttaarnet for 1. maj 1949, siderne 133, 139, 140.

Læg mærke til, at Åbenbaringen 20:10 (NW) siger, at Djævelen til sidst blev kastet i „ild- og svovlsøen, hvor både vilddyret og den falske profet allerede var“. „Vilddyret“ og den „falske profet“ hentyder til Satans synlige organisation, der bliver ødelagt i Harmagedon. Men der siges ikke noget om, at hans usynlige organisation er der. Den usynlige afdeling, dæmonerne, er den værste, og når derfor den synlige del nævnes, er der ingen tvivl om, at den usynlige også ville være blevet bemærket, hvis den havde været der. Men eftersom denne vigtigste del af Satans organisation ikke siges at være sammen med dyret og den falske profet på dette sted, der symboliserer den endelige udslettelse, har vi yderligere grund til at tro, at dæmonerne under Satan er sammen med ham, når han styrtes ned i den evige tilintetgørelse, der symbolsk fremstilles ved „ild- og svovlsøen“.

Når to hære under fjendtlige generaler mødes i et slag, angiver vi udfaldet ved at sige, at den general vandt, og at den general blev slået, idet vi kun nævner generalerne ved navn. Men det skal naturligvis forstås således, at sammen med hver general er hans hær. Således er det også i Åbenbaringen 20:2, 3, 7, 10. Når disse vers taler om Satans nedstyrtning til afgrunden, hans frigivelse fra den og hans endelige udslettelse i den symbolske ildsø, må vi forstå det sådan, at hans dæmoner følger ham i disse ting.