Plejer du selvet — eller ofrer du dig?
„Så sagde Jesus til sine disciple: ’Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv og tage sin marterpæl op og følge mig til stadighed.’“ — Matt. 16.24.
1. Hvilken indstilling viser flere og flere mennesker i dag?
MANGE i nutidens verden føler sig ikke særlig tiltrukket af tanken om at bringe personlige ofre for andre mennesker eller for en sag. Flere og flere tillægger sig den holdning at de selv vil have flere materielle goder, flere fornøjelser og større frihed til at gøre som de lyster, uden særligt hensyn til Gud eller mennesker. Selv når det drejer sig om ens egen familie er villigheden til at ofre sig aftaget i de seneste år; det ene land efter det andet kan notere nye rekorder i antallet af skilsmisser og opløste familier.
2. Hvorfor er det ingen overraskelse for bibellæsere at tendensen til at pleje selvet breder sig?
2 Denne tendens til bare at pleje selvet er ingen overraskelse for dem der har været opmærksomme på Guds inspirerede ord, Bibelen. Dette profetiske ord har ganske nøje forudsagt at der i disse „sidste dage“ ville være mange som var „egenkærlige“, „pengekære“ og „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. Så optaget er nogle mennesker af at forfølge deres egne selviske mål at de ifølge Bibelen er „uden selvbeherskelse“. Dette fremgår også af de senere års uhyggelige stigning i alkoholisme, stofmisbrug og kønslig umoralitet. — 2 Tim. 3:1-4.
3. Hvilken modsat indstilling lever dog også, og hvem anbefaler den?
3 Den stik modsatte holdning — selvopofrelsens ånd — lever imidlertid også. Selvopofrelsen er en vej der anbefales af ingen ringere end universets almægtige Skaber, Jehova Gud. Men er tiden alligevel ikke løbet fra dette begreb i dag? Hvorfor skulle nogen være interesseret i at ofre sig, når flere og flere ikke gør det?
Hvad det indbefatter
4, 5. Med hvilke ord talte Jesus om et liv i selvopofrelse, og hvad mente han med disse ord?
4 Det er vigtigt for os at have det rette syn på spørgsmålet om selvopofrelse som modsætning til det at pleje selvet. Herom sagde Jesus Kristus: „Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv og tage sin marterpæl op dag efter dag og følge mig til stadighed. For enhver som ønsker at redde sin sjæl vil miste den; men enhver som mister sin sjæl for min skyld, han vil redde den. Hvad gavner et menneske nemlig sig selv ved at erhverve sig hele verden, hvis han mister sig selv eller tager skade?“ — Luk. 9:23-25.
5 Det var et liv i selvopofrelse Jesus her beskrev. Og han gik selv i forreste række med at vise hvad det betød. Han sagde: „Jeg søger ikke min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ (Joh. 5:30) Grunden til at Jesus valgte selvopofrelsens vej, var altså han derved kunne fuldføre sin himmelske Faders, Jehovas, vilje. Jesus anbefalede også sine disciple at følge denne vej. De måtte være indstillet på at „sige nej“ til sig selv, sagde han, hvormed han mente at de skulle skubbe deres egne private ønsker i baggrunden og lade det at gøre Guds vilje være det vigtigste i deres liv.
6. (a) Hvilke omkostninger kan et liv i selvopofrelse indbefatte? (b) Hvordan kan man ’redde sin sjæl ved at gøre Guds vilje?
6 Ganske vist er et liv i selvopofrelse ikke let. Det kræver omkostninger, blandt andet tid og kræfter. Det kan sågar medføre at man berøves livet af dem der forfølger Guds tjenere. Men den der gør Guds vilje vil, som Jesus sagde, ’redde sin sjæl’, eller sit liv. På hvilken måde? Jo, han ville vinde Jehovas godkendelse og få den endelige belønning som Gud udlover til alle der tjener ham, for han er „deres belønner som ivrigt søger ham“. (Hebr. 11:6) For de fleste af Guds loyale tjenere består lønnen i evigt liv i en retfærdig ny orden her på jorden: „De retfærdige arver landet [jorden] og skal bo der til evig tid.“ (Sl. 37:29) Og „de fryder sig ved megen fred“. (Sl. 37:11) Selv ikke døden kan stille sig i vejen for at de opnår belønningen, for Jehova garanterer os at „en livets opstandelse“ vil finde sted. — Joh. 5:29.
7. Hvorfor er den fremtid Jehova lover os, alle omkostningerne værd?
7 Ja, i dette spørgsmål om at være selvopofrende eller selvoptaget står livet på spil! Og hvilket herligt liv — et evigt liv i et paradis hvor man hver eneste dag vil kunne ’fryde sig’! Det er hvad man kunne kalde det virkelige liv! Ingen livsvej som man kunne vælge sig i verden, ingen profession eller stilling man kunne gå op i, og ingen person eller organisation i denne verden som man kunne give sin troskab, kan give os en fremtid der kan sammenlignes med den Jehova lover sine tjenere. Den er derfor rigeligt ofrene værd, uanset hvori ofrene består.
Nødvendigt at holde sig vågen
8, 9. Hvorfor må vi i dag sætte endnu mere ind på at holde os vågne og bringe ofre?
8 Jo længere vi kommer frem i „de sidste dage“, jo mere nødvendigt er det at vi holder os lysvågne i åndelig forstand og endda øger vores villighed til at bringe ofre for at tjene Gud på antagelig vis. Det skyldes blandt andet at Satan Djævelen ved at „han kun har en kort tidsperiode“ før han bliver sat ud af spillet. (Åb. 12:12; 20:1-3) Da han kun har ganske kort tid tilbage, kan vi forvente at han vil intensivere sine vanvittige forsøg på at fordærve og ødelægge. Han har intet højere ønske end at påvirke Jehovas tjenere sådan at deres åndelige opfattelsesevne sløves og de mister fornemmelsen af hvor meget deres arbejde haster her i disse kritiske tider. Og det ville glæde ham i allerhøjeste grad hvis de mindskede deres indsats i forkyndelsen eller helt holdt op med at forkynde. — Matt. 24:14.
9 Vi må ikke undervurdere Satans evne til at skade og bedrage. Jehovas inspirerede ord advarer os: „Vær ædru, hold jer vågne. Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge. Stå ham imod, faste i troen.“ (1 Pet. 5:8, 9) Hvis et fornuftigt menneske vidste at en løve var gået amok og var på fri fod lige i nærheden, mon det så ikke ville tage alle mulige forholdsregler for at beskytte sig selv og sin familie?
10, 11. (a) Hvilken advarsel gav Jesus med hensyn til nydelser og bekymringer? (b) Hvorfor gælder Jesu ord endda nogle der befinder sig inden for Jehovas organisation i dag?
10 Jesus talte også om nødvendigheden af årvågenhed i forbindelse med den kommende ødelæggelse af den nuværende onde tingenes ordning: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare. For den vil komme over alle dem der bor på hele jordens flade. Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ — Luk. 21:34-36.
11 Hvem var det Jesus talte til? I dette tilfælde talte han til sine disciple. Og han advarede dem om at der selv i deres kreds kunne være nogle som, hvis de ikke holdt sig vågne, blev overrasket i et øjeblik hvor de ikke var på vagt, når dagen med ødelæggelse fra Jehova kom. Hvordan ville det gå til at de lod sig overraske? Jo, de ville blive for optaget af hverdagslivets mange gøremål og bekymringer, eller gå alt for meget op i fornøjelser. Jesu formaning til årvågenhed står som en advarsel til os i dag. Fordi denne ordnings ende ikke er kommet endnu, kunne nogle af Jehovas tjenere føle sig fristet til at slække på deres villighed til at ofre sig for ham. De kunne forestille sig at hans nye orden ligger alt for langt ude i fremtiden til at der er nogen fare på færde i øjeblikket. Og de kunne føle at man hellere skulle prøve at føre en såkaldt „normal tilværelse“.
12. Er der nogen fornuft i at stræbe efter en „normal tilværelse“ i denne ordning?
12 Men når man betragter det fra Guds synsvinkel, kan nogen som helst form for tilværelse i denne tingenes ordning da være „normal“? Denne verden ligger under for Satans og hans dæmoners påvirkning, den domineres af brutale politiske systemer, begærlige handelsinteresser og selviske, falske religioner. Den er fyldt med frygt, had, vold, umoralitet, korruption, pengesorger, sygdom og død. Alt dette ligger langt fra den normale tilværelse Jehova har tiltænkt menneskeheden, en tilværelse der indbefatter fuldkommen sundhed, tryghed og lykke og et evigt liv, alt sammen på en paradisisk jord. Tilværelsen i dag er overhovedet ikke normal. Den er i højeste grad unormal, for ikke at sige abnorm, og sådan vil det blive ved at være indtil Jehova knuser hele dette onde system og baner vej for sin nye og bedre orden. Det er et selvbedrag at søge efter en normal tilværelse i en unormal verden.
13. Hvilke eksempler har vi på at nogle er blevet overlistet af Satan fordi de plejede selviske interesser?
13 Tænk hvilken katastrofe det ville være hvis en kristen, på dette sene tidspunkt, negligerede Jesu advarsel, slækkede på sin agtpågivenhed og bragte sit forhold til Jehova i fare! Han ville berøve sig selv enhver beskyttelse mod at falde i „Djævelens snare“ og blive „fanget levende . . . af ham til at gøre hans vilje“. (2 Tim. 2:26) Netop dette skete i det første århundrede for Demas, som havde været kristen. Om ham sagde apostelen Paulus: „Demas har forladt mig fordi han fik kærlighed til den nuværende tingenes ordning.“ (2 Tim. 4:10) Også Lots hustru faldt i Satans fælde. I ulydighed vendte hun sig om og så tilbage mod Sodoma da byen blev ødelagt, og hun ’mistede sin sjæl’. Med god grund sagde Jesus: „Husk på Lots hustru.“ (Luk. 17:32) Der var også Esau, som gav afkald på sin førstefødselsret for en forbigående materiel fordels skyld. Hvilken ringe dømmekraft! (1 Mos. 25:29-34) Endnu et eksempel er Akan, der gik mere op i penge og fint tøj end i Jehovas vilje. (Jos. 7:1, 20-25) Alle disse måtte undgælde dyrt for at pleje selvet i stedet for at eje selvopofrelsens ånd. Nej, at blive besnæret af ønsket om at pleje sine egne selviske nydelser er ingen sjælden foreteelse. Det er sket for nogle af Guds tjenere i fortiden, og det er sket for nogle i nutiden. Det kan ske igen.
„Som en snare“
14. På hvilken måde vil verdensødelæggelsen komme som en snare?
14 Da Jesus talte om at dagen med ødelæggelse fra Jehova ville komme, sagde han at den ville komme „som en snare“. (Luk. 21:35) En snare smækker sammen om det intetanende dyr når det uden at tage sig i agt bevæger sig hen ad farefulde stier. På samme måde vil denne ordnings ende komme pludseligt, på et tidspunkt hvor de fleste ikke venter det. Blandt dem der overraskes kunne være nogle som er begyndt at gå på „den vej som fører til livet“, men som har ladet sig opsluge af verdslige forehavender og har forvildet sig for langt bort i den forkerte retning. — Matt. 7:14.
15. Hvis verdenssituationen ser mindre truende ud beviser det da at afslutningen ligger langt ude i fremtiden?
15 Men hvis verdenssituationen trods alt ikke ser så truende ud, eller hvis der nogle steder udadtil forekommer at råde velstand, kunne man da ikke med en vis ret føle at enden måske slet ikke er så nær? Nej, dette kunne endda betyde det stik modsatte. Læg mærke til hvad Jesus sagde: „For ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være. For som de var i de dage før vandfloden, de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ Jesus gav derefter denne formaning: „Af den grund må også I vise at I er parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ — Matt. 24:37-39, 44.
16. Hvad sagde Paulus og Peter om den pludselighed hvormed afslutningen vil komme?
16 Også apostelen Paulus gjorde opmærksom på at enden for denne tingenes ordning vil komme pludseligt, uventet af de fleste. Han sagde: „I ved selv udmærket at Jehovas dag kommer nøjagtig som en tyv om natten. Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil en pludselig undergang komme over dem.“ (1 Tess. 5:2, 3) Apostelen Peter talte ligeledes om at Jehovas dag ville „komme som en tyv“, uventet af dem som ikke holdt sig åndeligt vågne. (2 Pet. 3:10) Af samme grund gav Paulus dette råd: „Så lad os da ikke sove som de andre, men lad os holde os vågne og være ædru.“ — 1 Tess. 5:6.
17. Hvorfor bør vi ikke føle at Jehova har udsat sin vredesdag?
17 Den dag hvor Jehova udløser sin vrede over ondskaben, vil komme nøjagtig på det tidspunkt han har fastsat. Den vil ikke komme et øjeblik senere. Derfor bør intet menneske der elsker Jehova tillade sig en sindstilstand eller et livsmønster der antyder at han eller hun ikke tror Jehova har til hensigt at fjerne ondskaben fra jorden og indføre en retfærdig orden. Hvis man tillagde sig en sådan negativ indstilling, ville man begynde at ligne dem der beskrives i Andet Petersbrev 3:3, 4: „I de sidste dage vil der komme folk som latterliggør med latterliggørelse og som vandrer efter deres egne ønsker og siger: ’Hvor er denne hans lovede nærværelse? Fra den dag vore forfædre sov ind i døden, er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.’“
18. (a) Hvilke vidnesbyrd har vi om at vor tid virkelig adskiller sig fra tiden ved „skabelsens begyndelse“? (b) Hvorfor bør vi først og fremmest bruge vore kræfter på at gøre Jehovas vilje?
18 Det er ganske rigtigt at livet er fortsat lige fra skabelsen til i dag. Men i vort århundrede har vi i fuldt mål oplevet alle de vidnesbyrd der viser at vi lever i „de sidste dage“. De fleste af historiens største ulykker har været koncentreret i dette århundrede. Og nu står det endda i menneskers magt at udslette alt liv på jorden. I sandhed, alle bibelprofetiens vidnesbyrd viser at denne verden uhjælpeligt går sin undergang i møde. Når enden kommer vil det ske i en trængsel som menneskeheden aldrig har oplevet magen til. Jesus kaldte det for „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. (Matt. 24:21) I den periode vil alverdens politiske og økonomiske systemer og al falsk religion blive fjernet. Alt hvad man har brugt af tid, kræfter og midler på at holde disse systemer i live, vil altså være totalt spildt. De kristne har bestemt ikke lyst til at vie hovedparten af deres indsats til noget der ikke skal vare ved. De vil først og fremmest give deres loyalitet og deres ofre til noget der vil vare evigt. „Verden er ved at forsvinde, og det er dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Joh. 2:17.
19. Hvilke ofre vil blive nødvendige under ’den store trængsel’, og hvem vil lettest kunne bringe dem?
19 I den kommende ’store trængsel’ vil Jehovas tjenere uden tvivl få rig lejlighed til at vise selvopofrelsens ånd. De vil få brug for at hjælpe deres medkristne på mange måder, sikkert også ved at dele det nødvendige i materiel henseende med dem. (Hebr. 13:16) På grund af de store omvæltninger der vil ske i de politiske, sociale og økonomiske systemer, vil Guds tjenere måske miste noget af det de ejer, eller måske alt. De der i dag sætter Guds interesser først i deres liv, og som allerede nu ejer selvopofrelsens ånd, vil sikkert finde det lettere at bringe de nødvendige ofre til den tid.
20. Hvor alvorligt er spørgsmålet om selvopofrelse?
20 Vi kan ikke komme uden om at spørgsmålet „plejer du selvet — eller ofrer du dig?“ er et spørgsmål om liv eller død, når vi ser det fra Jehovas synsvinkel. Hvis vi elsker livet og gerne vil opleve det fuldkomne liv i Guds nye orden, er det nødvendigt for os at vise selvopofrelsens ånd så vi i dag kan tjene Jehova på en måde der er antagelig for ham.