Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g75 22/6 s. 21-22
  • Er det gavnligt at dyrke yoga?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Er det gavnligt at dyrke yoga?
  • Vågn op! – 1975
  • Lignende materiale
  • Yoga — blot legemsøvelser eller noget andet og mere?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2002
  • Husker du?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2002
  • Trangen til afslapning
    Vågn op! – 1984
  • Hvorfor spiritistisk religion appellerer til mange
    Vågn op! – 1979
Se mere
Vågn op! – 1975
g75 22/6 s. 21-22

Hvad siger Bibelen?

Er det gavnligt at dyrke yoga?

YOGA er blevet meget populær blandt folk fra mange samfundslag. For eksempel var der en skuespillerinde der dyrkede yoga under hele sin karriere — i et halvt århundrede — og hun mente at det var yogaen der holdt hende i form. En gruppe katolske nonner i Round Lake i New York har meditation og yoga sammen med deres morgen- og aftenbønner.

De der dyrker yoga er meget begejstrede for det. De siger måske at det holder dem i god fysisk form, helbreder sygdomme eller afhjælper anspændthed. „Jeg følte mig meget syg, rastløs og ensom, selv om jeg havde en kærlig familie og mange dejlige venner,“ skriver en kvinde. „Dét at jeg begyndte at læse om og dyrke yoga hjalp mig til at genvinde mit fysiske helbred og til at få fred i sindet.“

Er det da gavnligt at dyrke yoga? Og siger Bibelen noget der har forbindelse med udøvelse af yoga?

Ifølge den hinduistiske filosofi er yoga „et system af øvelser i askese, abstrakt meditation og mental koncentration, der bruges som en metode til at opnå forening med den højeste ånd“. Udtrykket bruges også om et system af fysiske øvelser man skal gøre for at opnå velvære og afklaret ro. Der findes omkring ti forskellige former for yoga. Blandt disse kan nævnes Hatha-yoga, der anbefales som et middel til at opnå et bedre helbred og beskrives som „et system af mental og fysisk opøvelse med foreskrevne stillinger, vejrtrækningsøvelser, meditation og afspænding“.

I virkeligheden er Hatha-yoga et skridt på vejen mod Raja-yoga, der er en højere form. Det er blevet sagt at formålet med yoga er ’gennem fremadskridende disciplin (som Raja-yoga) at betvinge al aktivitet i legeme, sind og personlig vilje, for at selvet kan indse at det er forskelligt fra disse og opnå frigørelse fra al smerte og lidelse’. ’Betvingelse af den personlige vilje’ er altså et af hovedformålene for yogien eller yogaudøveren.

Endnu et af yogiens mål er at udvikle oversanselig opfattelsesevne. En bestemt stilling, hvor udøveren står på hovedet, omtales specielt som stillingen „for dem der ønsker at udvikle oversanselige kræfter som telepatisk kommunikation og clairvoyance“. Ifølge yogalæren ligger Kundalini, slangekraften, ved rygmarvens begyndelse. Når den først er vakt stiger den op gennem rygmarven gennem seks centre, eller chakras, til guden Vishnus bolig i hjernen. Når denne „slangekraft“ når hver enkelt chakra siges yogien at opleve nye former for psykiske kræfter. Til sidst, efter flere års indsats, på det tidspunkt hvor ’Kundalini forenes med Vishnu’, når den udholdende yogi målet, samadhi, en tilstand af fuldstændig oplysning eller en overbevidsthed.

De mange yogastillinger har forbindelse med et kompliceret system af åndedrætsøvelser. Om yogaens vejrtrækningskontrol får vi at vide: „Dens betydning er endog blevet anerkendt af det kendte [spiritistiske] medium Eileen Garrett . . . ’Vejrtrækningskontrol,’ siger hun, ’spiller en vigtig rolle i hele mit overnaturlige arbejde.’“ — Forever Young Forever Healthy af Indra Devi.

Derefter kommer koncentration og meditation. Eleven koncentrerer sig for eksempel om flammen på et stearinlys, idet han stirrer på flammen indtil han får tårer i øjnene. Derefter lukker han øjnene og fastholder billedet så længe som muligt. Hvorfor? Først og fremmest for at tømme sindet fuldstændig. Derefter følger lang tids meditation over én bestemt idé, hvilket fører til selvhypnose.

„Slangekraften“ manifesterer sig på adskillige måder. Vi kan nævne nogle af dem: „Kendskab til fortid og fremtid . . . Kendskab til andres tanker . . . Kendskab til ubetydeligt små, skjulte og fjerne ting . . . clairvoyance . . . Levitation [tings svæven i luften]. . . . Clairaudience [„klarhøren“].“ — Yoga Dictionary af Ernest Wood.

Som vi har set er et af yogaens formål at ’betvinge den personlige vilje’. Imidlertid opmuntrer Bibelen os ikke til at betvinge men til at bruge vores personlige vilje i overensstemmelse med Guds vilje. Jesus Kristus sagde: „Jeg søger ikke min egen vilje, men hans [Guds] vilje som har sendt mig.“ „Jeg er ikke kommet ned fra himmelen for at gøre min vilje, men hans vilje som har sendt mig.“ (Joh. 5:30; 6:37, 38) Jesus havde stadig ’sin egen vilje’, men han brugte denne vilje til at gøre Guds vilje.

I denne henseende satte Kristus et eksempel for sine disciple. Vi har også et godt eksempel i apostelen Paulus. I stedet for at give udtryk for at den personlige vilje skulle betvinges, sagde han til nogle medtroende at „Gud . . . virker i jer både at ville og at virke“. (Fil. 2:13) Dette er noget andet end yogaens idé.

Hvad så med koncentration der tømmer sindet fuldstændig? Og hvad med meditation der fører til selvhypnose? Bibelen forbinder ingen steder de kristnes tænkning og meditation med sådanne metoder. Ganske vist gav apostelen Paulus Timoteus denne tilskyndelse: „Grund over disse ting, fordyb dig i dem.“ (1 Tim. 4:15) Men dét Paulus tilskyndede den unge mand til at grunde over eller meditere over, var hans personlige lærergerning, adfærd og tjeneste. Apostelen rådede ikke Timoteus til på nogen måde at fæstne tanken ved en bestemt idé eller genstand så han kom i trance. Han fik heller ikke besked på at tømme sit sind fuldstændig.

I virkeligheden er der stor fare forbundet med at tømme sindet fuldstændig. Det viste Jesus Kristus, da han sagde at når en uren ånd kommer ud af et menneske og senere finder dette „hus“ fejet rent og pyntet, „så går den hen og henter syv andre ånder der er mere onde end den selv, og når de er kommet ind, bosætter de sig dér; og det sidste bliver værre for det menneske end det første“. (Luk. 11:24-26) Ja, et tomt sind gør et menneske til et let bytte for dæmonerne. Men den kristne kan ved hjælp af den rette form for meditation over bibelske sandheder modstå disse onde åndeskabninger. — Ef. 6:11-13.

Hvordan forholder det sig så med yogiens udvikling af oversanselig opfattelsesevne og sådanne udslag af „slangekraft“ som kendskab til fremtiden, clairvoyance, levitation og clairaudience? Et eksempel fra Bibelen hjælper os til at identificere kilden til disse ting. I Filippi skete det at „en tjenestepige med en spådomsånd“ kom Paulus og hans ledsagere i møde. „Hun plejede at skaffe sine herrer en stor fortjeneste ved at øve spådomskunst,“ siger beretningen. Men i Jesu Kristi navn befalede Paulus dæmonen at fare ud af hende, „og den kom ud i selv samme time“. Med hvilket resultat? Hun kunne ikke længere forudsige fremtiden. (Apg. 16:16-19) Det var en dæmon der havde stået bag hendes overnaturlige evne.

Den usmykkede sandhed er at yogaens „slangekraft“ er spiritisme, hvilket fordømmes i Bibelen. (Åb. 21:8) Den der først og fremmest står bag sådanne okkulte kræfter er „slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord“. (Åb. 12:9) Vær forsigtig så De ikke bliver vildledt af Djævelen og hans dæmoner. Få hjælp fra Guds ord, Bibelen. Det er helt afgjort at ingen form for yoga vil være til gavn for Dem. Den vil kun skade Dem.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del