En tryghed man ikke kan købe for penge
FOR de fleste mennesker betyder tryghed at være sikret materielt. Hvis de har et godt arbejde, et smukt hjem og en solid bankkonto, føler de sig sikre og trygge.
Det kan naturligvis i nogen grad være en fordel at være sikret materielt, men er der nogen garanti for at denne sikkerhed er holdbar?
Hvem har for eksempel virkelig garanti for at han har sit arbejde om et år? Masser af mennesker har mistet deres arbejde af grunde som de ikke selv var herre over. Deres firma flyttede måske eller lagde virksomheden om og kunne nu klare sig med mindre arbejdskraft. Eller det gik måske konkurs og blev årsag til at arbejdere måtte afskediges. Nogle steder mister folk endog deres arbejde på grund af racefordomme og religiøse fordomme!
I mange lande har borgerkrig eller optøjer medført ødelæggelse af både hjem og arbejdssteder. I De forenede Stater var der sådanne optøjer sidste sommer, og læg mærke til hvilken virkning det havde på en mand som så et helt livs arbejde gå op i røg på få minutter. Meddelelsen lød: „En neger som mistede to virksomheder i de brande der ledsagede raceoptøjerne i Cambridge [Maryland] den 24. juli, begik selvmord i dag.“
En købmand havde arbejdet hårdt hele sit liv, men en dag fortalte avisen om ham: „En tresårig købmand blev i går dræbt af voldsmænd under røveriforsøg i hans forretning.“ Et livs hårdt arbejde fik en bitter afslutning.
Hvor megen tryghed har de millioner som end ikke ved hvor de skal få deres næste måltid fra? En rapport fra Indien fortalte for nylig følgende:
„Man har anslået at mellem 35 og 40 procent af børnene i Indien har pådraget sig varig hjerneskade når de når skolealderen, og det skyldes proteinmangel.
Det betyder at vi [i Indien] i virkeligheden frembringer undermennesker i et antal af 35 millioner om året. Når de når skolealderen er de ude af stand til at koncentrere sig tilstrækkeligt til at modtage og huske kundskab.“
Og hvordan med de millioner der mente sig sikre, men som mistede hjem, forretning og ofte endog livet under de to verdenskrige, og senere Korea-krigen og nu Vietnam-krigen? Hvad med de mange hvis sparepenge fuldstændig mistede deres værdi på grund af en løbsk inflation?
Selve livets usikkerhed
Hvor flygtig den materielle sikkerhed er og hvor uklogt det er at sætte hele sin lid til materielle ting, viste Jesus Kristus i en lignelse:
„Der var en rig mand; hans mark havde båret godt. Han tænkte ved sig selv: ’Hvad skal jeg gøre? jeg har jo ikke plads til min høst.’ Og så sagde han: ’Sådan vil jeg gøre: jeg vil rive mine lader ned og bygge dem større, og dér vil jeg samle alt mit korn og mit gods; og jeg vil sige til min sjæl: sjæl! du har meget gods liggende, nok for mange år; slå dig til ro, spis; drik og vær glad!’
Men Gud sagde til ham: ’Du dåre! i denne nat kræves din sjæl [dit liv] af dig; hvem skal så have det, du har samlet dig?’
— Således går det den, som samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.“ — Luk. 12:16-21.
Det Jesus vil vise med sin lignelse, er at den tryghed man opnår gennem materiel velstand kun er en illusion. Selv om det lykkes for et menneske at bevare sin materielle velstand hele livet, hvilken gavn har dette menneske da af sin rigdom når det dør? Det kan ikke tage rigdommen med sig i graven. Som Job sagde: „Nøgen kom jeg af moders skød, og nøgen vender jeg did tilbage [til jorden].“ — Job 1:21.
Det forholder sig nøjagtig som apostelen Paulus skrev under inspiration: „Vi har ikke bragt noget med ind i verden og kan heller ikke bringe noget ud fra den.“ — 1 Tim. 6:7.
Virkelig tryghed
Jesus Kristus sagde: „Selv om et menneske har overflod, afhænger hans liv ikke af det, han ejer.“ (Luk. 12:15) Ingen materielle besiddelser kan give liv. De kan heller ikke holde et menneske i live til evig tid. Og materielle ting magter heller ikke at gøre en død levende.
Kun Gud den Almægtige har magt til at give liv. (Ap. G. 17:25, 28) Han har også magt til at skænke evigt liv. (Joh. 17:3) Og Gud har lovet at give livet tilbage til dem som allerede er døde, hvis de er inden for rækkevidde af Kristi genløsningsoffer! Derfor sagde Job: „Tag dog og gem mig i dødens rige, skjul mig, indtil din vrede er ovre, sæt mig en frist og kom mig i hu!“ (Job 14:13) Ja, Gud kommer dem i hu der sætter deres lid til hans foranstaltning i stedet for til materielle besiddelser. Ikke engang døden vil kunne vinde nogen virkelig sejr over dem, for i den nye tingenes ordning vil Gud oprejse dem som Kristi offer kan løskøbe. — Joh. 5:28, 29.
Hvem andre kan love os liv igen på en paradisisk jord, selv hvis vi skulle dø før Paradiset er blevet en realitet? — Åb. 21:1-4.
Bibelskribenterne havde ikke alene tillid til at de ville få livet igen i en opstandelse, men de vidste også at deres Gud, Jehova, ville sørge for dem mens de var i live.
På samme måde i dag. De som sætter deres lid til Gud, og ikke til materielle besiddelser, kan nære denne forvisning. Mister de deres materielle ting kan det naturligvis medføre visse genvordigheder, men det bringer dem ikke ud af ligevægt eller får dem til at opgive alt. Da de ikke sætter deres lid til disse ting, bliver de ikke urimeligt modløse hvis de mister dem. De bevarer deres sindsro og er stadig lykkelige fordi de ved at Gud vil sørge for dem. De forstår at der ikke findes sand tryghed og sikkerhed undtagen hos Jehova Gud.
Læg i denne forbindelse mærke til hvilket solidt grundlag deres tillid bygger på. Bibelen siger i Hebræerbrevet 13:5, 6: „Hold jeres færd fri for kærlighed til penge, nøjes med det, I har; thi han [Gud] har selv sagt: ’Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig,’ så vi frimodigt kan sige: ’Herren er min hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et menneske gøre mig?’“
Hvordan får man en sådan tillid til den tryghed som kun Jehova giver? Ved at gøre ligesom de der allerede har opnået denne tryghed: studere Guds ord, Bibelen, finde ud af hvad Guds vilje er, og gøre den. Da kan man få vished for at Gud vil sørge for én på bedste måde. Han vil hjælpe i nødens time, for „Gud er trofast, han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem“. — 1 Kor. 10:13.
Åndelige brødre yder hjælp
Den som tjener den sande Gud får åndelige brødre som også vil hjælpe én hvis man kommer i nød. Det er mennesker der tror og tjener den sande Gud ligesom en selv. Og det er ikke kun få brødre man får på denne måde ved det åndelige fællesskab, men mange! Ja i 197 lande og områder, altså i hele verden, får man sådanne åndelige brødre som tjener den sande Gud, Jehova. Godt og vel en million mennesker samarbejder ivrigt som et helt folk af kristne brødre, og det er dem en glæde at yde hjælp når deres medkristne er i nød. Den hjælp de yder er virkelig en god hjælp.
I september 1967 ramte orkanen „Beulah“ den sydlige del af Texas og den nordlige del af Mexico og anrettede store skader på kyststrækningen ved Den mexicanske Golf. Mange af Jehovas vidner mistede alle deres ejendele. Da dette blev kendt reagerede deres åndelige brødre i de nærliggende områder straks ved at sende penge, mad og tøj. Hjælpeaktionen beløb sig til mange tusind dollars. Vognladninger af fornødenheder blev i hast bragt til de hårdest ramte. De mange som af oversvømmelser var blevet tvunget til at flygte fra deres hjem, fik husly hos andre Jehovas vidner som boede på sikre steder. De fik mad, klæder og et sted at bo. En sådan kristen gæstfrihed udspringer af den kærlighed som kendetegner de sande tilbedere af Jehova Gud; som Jesus selv sagde: „Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.“ — Joh. 13:35.
Et af de mange tilbud om hjælp kom fra Jehovas vidners menigheder i New Orleans. Efter at have hørt om de vanskeligheder som orkanen „Beulah“ havde medført, skrev de: „Brødrene her vil gerne vide hvordan de kan hjælpe og bistå deres brødre i de ramte områder.“ De var meget taknemmelige for at få lejlighed til at hjælpe andre fordi de også selv engang havde fået en sådan hjælp! I 1965 ramtes New Orleans-området af orkanen „Betsy“, hvis voldsomme hærgen efterlod et bælte af ødelagte huse og oversvømmede områder. Dengang havde tilsynsmændene i Jehovas vidners menigheder øjeblikkelig organiseret en optælling for at finde ud af hvem der behøvede hjælp. Selv om 80 procent af telefonerne ikke virkede og selv om de måtte bane sig vej gennem vand og ruiner hvor der ofte var slanger, lykkedes det dem at få kontakt med hver eneste af deres åndelige brødre!
Ved den lejlighed fik hundreder som behøvede hjælp, husly i andre vidners hjem. Og fra hele landet sendte deres åndelige brødre hjælp i form af penge, mad, klæder og andre fornødenheder. En af dem der modtog denne hjælp sagde: „Det gjorde dybt indtryk på mig at mærke den kærlighed brødrene udviste ved at samle alle disse ting sammen for at hjælpe os. Det var i sandhed et udtryk for ægte kærlighed.“ Disse kristne i og omkring New Orleans var naturligt nok meget taknemmelige for at få lejlighed til at hjælpe deres brødre i Texas og Mexico, som nu var blevet ramt af orkanen „Beulah“!
Noget lignende så man sidste sommer da optøjer hjemsøgte amerikanske byer. Hvor det var nødvendigt satte tilsynsmænd blandt Jehovas vidner sig i forbindelse med deres åndelige brødre og bad dem holde sig inden døre. Man ordnede det sådan at de fik bragt mad og andre fornødenheder, og derved undgik flertallet at udsætte sig for fare. I Detroit fik et af Jehovas vidner ødelagt sit hjem ved brand, men hun fik hurtigt husly et andet sted og hendes kristne brødre forsynede hende med mad, klæder og penge indtil hun kunne klare sig selv igen.
Jehova hjælper altid
Men selv når der ikke er nogen medkristne til at hjælpe, opfylder Gud sit løfte om at give sine tjenere sikkerhed og tryghed. Han kan åbne ethvert hjerte når behovet opstår. Derfor kunne salmisten skrive: „Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans afkom tigge sit brød.“ — Sl. 37:25.
Især finder Jehova behag i at sørge for dem som bruger al deres tid til at forkynde om hans rige. Når nogen vier deres liv til Guds arbejde, stoler de på at Gud vil sørge for dem sådan som han har lovet. Og de skuffes aldrig. De erkender sandheden i Jesu ord: „Søg hans [Guds] rige, så skal disse ting gives jer i tilgift.“ — Luk. 12:31.
Når man søger Gud og tjener ham, lover Gud at tage sig af én, at sørge for én. Gud vil ikke skænke materiel rigdom; det er ikke det han har lovet. Jesus opmuntrede ikke sine disciple til at bede om en stor bankkonto. Han lærte dem at bede til Gud på denne måde: „Giv os i dag vort daglige brød.“ (Matt. 6:11) Men i Guds nye ordning vil Gud skænke materiel velstand. Da vil alle jordens indbyggere kunne glæde sig over alt det gode som Gud har i beredskab til dem der elsker ham.
Indtil da vil det være rigtigt at have den indstilling som apostelen Paulus gav udtryk for: „Når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det.“ (1 Tim. 6:8) Han sagde desuden: „Gudsfrygt er virkelig en stor vinding — sammen med nøjsomhed.“ (1 Tim. 6:6) Ja, at få kundskab om Gud, og derpå tjene ham, det er den største vinding. Det giver én mange åndelige brødre som virkelig har omsorg for én. Og man får Guds venskab og omsorg. Denne tryghed kan ikke købes for penge; den kan kun Gud give.
En sådan tryghed er ikke kun midlertidig. Den varer evigt. De som tjener Gud nu, vil vinde hans godkendelse og blive bevaret i live den dag Jehova indfører sin nye ordning på hele jorden. Om denne ordning har Jehova lovet: „Bue, sværd og stridsvåben sønderbryder jeg i landet, og jeg lader dem bo trygt.“ — Hos. 2:18.