Gode leveregler

Inflationen er et alvorligt problem overalt i verden. Priserne stiger hele tiden, og lønningerne kan sjældent hamle op med prisstigningerne. Dette skaber vanskeligheder i hverdagen, og man fristes let til at ofre al sin tid og opmærksomhed på livets materielle behov.

Intet af det vi ejer har imidlertid værdi medmindre vi er i live. Hvordan har vi fået livet?

Er vi blevet til ved en tilfældighed? Bestemt ikke. Selv med vor menneskelige intelligens kan ingen af os udtænke og skabe et lille frø der kan vokse op og blive til en blomst eller et træ. Vi kunne heller ikke sætte børn i verden hvis ikke vi var født med den vidunderlige forplantningsevne. Denne evne og meget andet er et vidnesbyrd om en usædvanlig intelligens. Hos hvem? Ikke hos os mennesker. Kun den almægtige Gud har evnen til at give liv, og det er også ham der sørger for at opretholde det. — Apg. 17:25, 28.

For at hjælpe os til at forstå dette, fortalte Jesus Kristus om en rig mand hvis marker havde givet et stort udbytte. Manden havde ikke plads til at oplagre sine afgrøder. Hvad skulle han gøre? Han sagde til sig selv: „Jeg vil rive mine forrådshuse ned og bygge nogle større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alle mine gode ting; og jeg vil sige til min sjæl: ’Sjæl, du har mange gode ting liggende til mange år; gør dig det behageligt, spis, drik, vær glad.’“

Der var noget galt med den mands tankegang. Han handlede som om ingen andre rådede over hans liv og hans materielle velstand. Han havde slet ikke tanke for Gud, gav sig ikke tid til at lære hvad der var Guds vilje og at gøre den. Men Gud sagde til ham: „Du ufornuftige, i denne nat kræver de din sjæl af dig. Hvem skal så have de ting du har oplagret?“

Jesus tilføjede: „Således går det den der samler værdier til sig selv men ikke er rig hos Gud.“ — Luk. 12:16-21.

Ingen materielle ejendele kan give os livet. Ligegyldigt hvor mange penge man samler sig, rammes man af døden. Vort liv hidrører ikke fra de ting vi ejer.

Hvad enten vi ejer lidt eller meget, afhænger vor fremtid af Gud. Vi gør derfor klogt i at spørge os selv: Hvad gør jeg for at lære livets Kilde at kende? Lever jeg på en måde som han synes om? Den forstandige vil ikke gå så højt op i sine fysiske behov i tilværelsen at han forsømmer at være „rig hos Gud“.