Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Bevar ligevægten i forholdet til andre
    Vagttårnet – 1969 | 15. januar
    • leve på jorden! Hvert eneste menneske vil være helt iført „inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, sagtmodighed“, og fremfor alt kærlighed. (Kol. 3:12-14) Ja, alle vil da elske Jehova Gud af hele deres hjerte, sind, sjæl og styrke, og de vil elske deres brødre med den samme kærlighed som Kristus lagde for dagen. Hvilken tilskyndelse til at bevare ligevægten nu — at komme til at leve til den tid!

  • Det bør tages alvorligt
    Vagttårnet – 1969 | 15. januar
    • Det bør tages alvorligt

      JESUS Kristus, Guds søn, fremholdt et vigtigt princip der viser at små ting ofte kan have stor betydning. Han sagde: „Den, som er tro i det små, er også tro i det store, og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store.“ — Luk. 16:10.

      Jesus talte disse ord til jøder som var under Moseloven. Denne lov indeholdt ikke blot påbud og forskrifter om de store ting i tilværelsen, som for eksempel de ti bud, der forbød afgudsdyrkelse og mord, men også om tilsyneladende små ting. Israelitterne måtte for eksempel ikke spise visse fisk, pattedyr og fugle. — 3 Mos. 11:4-20.

      Men kunne det ikke være lige meget om en fisk havde finner og skæl når blot man havde fået den på ærlig vis og den smagte godt? Eller hvilken forskel kunne det gøre om et pattedyr tyggede drøv og havde spaltede klove? Dette var tilsyneladende små ting, men israelitterne måtte tage dem alvorligt. Der er ingen tvivl om at Israels lovgiver, Jehova Gud, havde mere end én grund til dengang at udstede disse love, og en af dem var hans ønske om at hans folk ikke på utilbørlig måde skulle omgås deres hedenske naboer.

      At Jesus Kristus forstod betydningen af at tage tilsyneladende små ting alvorligt, ses også af hans udtalelser til den tids religiøse ledere. Han bebrejdede dem at de betalte tiende af krydderurter, meget små ting, men lod hånt om de langt vigtigere ting: „ret og barmhjertighed og troskab“. Men mente han dermed at man, hvis man efterlevede de mere betydningsfulde ting, kunne ignorere de tilsyneladende små ting? På ingen måde! For Jesus sagde videre: „Det ene“ — ret og barmhjertighed og troskab — „burde I gøre og ikke forsømme det andet,“ de små ting, som for eksempel at betale tiende af krydderurter som mynte og dild. — Matt. 23:23.

      Det samme princip gælder i dag. Der er mange vigtige ting Guds folk må gøre: Studere Bibelen og den litteratur der hjælper en til at forstå den; overvære de kristne møder, især den lokale menigheds møder; ved enhver lejlighed, enten det er belejligt eller ubelejligt, forkynde den gode nyhed om Guds rige og undervise folk, samt bære Guds hellige ånds frugter, såsom kærlighed, glæde, fred, langmodighed og selvbeherskelse. Alt dette må afgjort betegnes som ’det der har større vægt’, det som den kristne må være mest optaget af. Men mens Jehovas folk tager vare på disse ting, kan de ikke ignorere de tilsyneladende små ting. Disse må også tages alvorligt. — Gal. 5:22, 23; 2 Tim. 4:2; Hebr. 10:23-25.

      Hvori består disse „små ting“? De omfatter blandt andet at man holder sig fri af alle skikke der enten direkte eller indirekte fordømmes i Bibelen fordi de har deres rod i falsk religion eller er en del

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del