30. (a) Hvordan viser Alexander Campbells bibeloversættelse hvad det var disciplene mente da de spurgte Jesus om hans komme og den ødelæggelse der da skulle finde sted? (b) Hvilket udtryk anvender New World Translation?

³⁰ Det spørgsmål som apostlene stillede Jesus efter at han havde fortalt dem om ødelæggelsen af Jerusalems tempel, drejede sig ikke om tilintetgørelsen af vor jordklode. Alexander Campbellse oversættelse af Det nye Testamente (af 1835) forhindrer at læseren får denne urigtige opfattelse, idet den gengiver Mattæus 24:3 således: „Mens han sad på Oliebjerget, henvendte hans disciple sig til ham, da de var alene med ham, og sagde: Sig os, hvornår vil dette ske, og hvad vil være tegnet på dit komme, og på denne tilstands afslutning?“ Og Jesu ord i Mattæus 28:19, 20, der indeholder missionsbefalingen, gengiver Campbell således: „Gå, omvend alle nationerne, idet I døber dem i Faderens, Sønnens og Den hellige Ånds navn, idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer; og se! jeg er med jer altid, lige til denne tilstands afslutning.“ I stedet for „denne tilstands afslutning“ [the conclusion of this state] siger New World Translation „afslutningen på tingenes ordning“ [the conclusion of the system of things]. Vi lever nu i tiden for denne „afslutning“. Det er den høsttid som Jesus talte om i sin lignelse. — Matt. 13:39.

31, 32. Hvilke velsignelser venter dem der tager afstand fra den nuværende tingenes ordning?

³¹ Vi står ikke alene ved afslutningen på det gamle men også ved begyndelsen til det nye. Alt hvad man forlader eller giver afkald på i den nuværende tidsperiode er rigeligt livet i den kommende tingenes ordning værd. Jesus sagde til apostlene, som havde forladt alt for at følge ham: „Sandelig siger jeg eder: der er ingen, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller moder eller fader eller børn eller marker for min og for evangeliets skyld, uden at han skal få det hundredfold igen, nu her i tiden [kairos, i denne tidsperiode, NW] hjem og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og i den kommende verden [aión, tingenes ordning, NW] evigt liv.“ (Mark. 10:29, 30; Luk. 18:29, 30) Da vil man leve i samhørighed med Jesus Kristus, hvis navn og stilling vil være højt hævet over alle andre skabninger. I den forbindelse siger apostelen Paulus om Jesus:

³² Gud „satte ham ved sin højre hånd i de himmelske egne, højt over enhver regering og myndighed og magt og ethvert herredømme og hvert navn der nævnes kan, ikke blot i denne tingenes ordning, men også i den kommende.“ — Ef. 1:19-21, NW.

33. Hvem må vi give æren for den kommende tingenes ordning?

³³ Denne kommende nye tingenes ordning under Kristus kan vi takke Jehova Gud for, eftersom han har gjort skabelsen af den til sit evige forsæt. Vi kan fuldt og helt tilslutte os apostelen Paulus, der giver denne kærlige, underfulde Gud al ære med ordene: „Men ham, som over al måde formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over det, som vi beder om eller forstår, ham være ære i kirken og i Kristus Jesus gennem alle slægterne i evighedernes evighed [egtl.: tidsaldrenes tidsalder]! Amen.“ — Ef. 3:11, 20, 21.

Kejserens ven

● Apostlenes Gerninger 18:12-16 siger at apostelen Paulus da han var i Korint blev ført for Gallio, der var „statholder [prokonsul, NW] i Akaja“. Arkæologerne har fundet det sted hvor Paulus sandsynligvis blev ført for domstolen, samt et brev fra kejser Claudius hvori det hedder: „Som Lucius Junius Gallio, min ven, prokonsulen i Akaja, skrev.“ Brevet viser at Gallio kom til Korint i år 51, hvilket stemmer med det tidspunkt Bibelen angiver for Paulus’ besøg.