Trofasthed i husholdergerningen

„Ja, enhver, som fik givet meget, af ham vil der blive krævet meget, og den, som man sætter over meget, af ham vil man også kræve mere end sædvanligt.“ — Luk. 12:48, NW.

1. Hvilket ansvar har en husholder?

EN HUSHOLDER fører tilsyn med eller varetager noget, idet han administrerer enten fast ejendom eller personlige værdier eller begge dele. Den øverste husholder bliver således i virkeligheden tilsynsmand, administrator, bestyrer. Husholdergerning og ansvar går hånd i hånd. At sidde inde med et ansvar betyder, at man må svare regnskab for varetagelsen af en pligt eller et tillidshverv; at man må aflægge regnskab for den retmæssige herre; at man kan svare for sine handlinger og sine pligtudøvelser, og at man er pålidelig.

2. Nævn nogle af de bibelske krav, der stilles til en husholder.

² Apostelen Peter viser, hvor nært husholdergerning og ansvar er forbundet med hinanden, når han siger: „Tjen hverandre, alt efter som den enkelte har modtaget en gave, som den rette slags husholdere over Guds ufortjente godhed, der giver sig udtryk på forskellig måde.“ Og Paulus siger: „Måtte man vurdere os som værende Kristi undergivne og husholdere over Guds hellige hemmeligheder. Hvad man i øvrigt i denne forbindelse ser på hos husholdere, er, om de er tro.“ „Thi en tilsynsmand bør som Guds husholder være en mand, der ikke er noget at klage på, ikke selvrådig, ikke hastig til vrede, ikke en drikfældig slagsbroder, ikke en voldsmand, ikke grisk efter uærlig vinding, men en, som elsker fremmede.“ — 1 Pet. 4:10; 1 Kor. 4:1, 2; Titus 1:7, 8, NW.

3. Hvordan erkendte Paulus sit ansvar som husholder?

³ Paulus erkendte klart sit ansvar for det, der var ham betroet, da han skrev: „Hvis I da har hørt om den husholdergerning over Guds ufortjente godhed, som blev givet mig med jer for øje, at den hellige hemmelighed ved en åbenbaring blev gjort kendt for mig.“ „Jeg blev en tjener for denne menighed i overensstemmelse med den husholdergerning fra Gud, som blev givet mig for i jeres interesse at prædike Guds ord grundigt.“ „I henhold til den herlige gode nyhed, som blev mig betroet om den lykkelige Gud.“ „Men som vi er blevet prøvet af Gud og fundet værdige til at få den gode nyhed betroet, således taler vi ikke for at behage mennesker, men Gud, som prøver vore hjerter.“ — Ef. 3:2, 3; Kol. 1:25; 1 Tim. 1:11; 1 Tess. 2:4, NW.

4. Hvilket ansvar er forbundet med de interesser, som Jehova og Kristus Jesus betror i husholdernes varetægt?

⁴ Jehova Gud har gennem Kristus Jesus betroet store interesser til det sande Guds folks omsorg i disse sidste dage. Dette er en sag, der i høj grad vedrører alle, som er indviet til Jehovas tjeneste. Følgende illustration eller lignelse er givet til alle Guds trælle eller husholdere: „En vis mand af ædel byrd . . . kaldte ti af sine trælle til sig og gav dem ti miner, idet han sagde til dem: „Gør forretning, til jeg kommer tilbage.“ . . . Da han omsider kom hjem efter at have sikret sig kongemagten, befalede han, at de trælle, hvem han havde givet sølvpengene, skulle kaldes til ham, for at han kunne forvisse sig om, hvad de havde vundet ved deres forretningsvirksomhed. Så stod den første frem og sagde: „Herre, din mine blev ved forretning til ti miner.“ Så sagde han til ham: „Vel gjort, gode træl! Fordi du har vist dig trofast i en meget ringe sag, skal du modtage myndighed over ti byer.“ Men en anden kom frem og sagde: „Herre, her er din mine, som jeg holdt gemt i et klæde. Forstår du, jeg var bange for dig, fordi du er en streng mand; du tager, hvad du ikke satte hen, og du høster, hvad du ikke såede.“ Herpå sagde han til dem, der stod rundt om: „Tag minen fra ham og giv den til ham, der har de ti miner.“ Men de sagde til ham: „Herre, han har ti miner!“ — „Jeg siger jer: Enhver, der har, ham skal der gives mere; men fra den, der ikke han skal endog det tages, han har.““ (Luk. 19:12-17, 20, 21, 24-26, NW) Her vises det, hvordan Kongen betroede Rigets interesser i sine trælles varetægt og forventede en forøgelse af dem. Anerkendelse for at have opnået en forøgelse og misbilligelse for ikke at have opnået det kommer tydeligt til udtryk. Samme princip understreges med lignelsen om talenterne i Mattæus 25:14-30. Der kan ikke være nogen stilstand.

5. Nævn nogle af de interesser, disciplene fik overdraget.

⁵ Herren Jesus overdrog i sandhed interesser i sine disciples varetægt, da han sagde: „Jeg har givet dem dit ord.“ „Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du tog ud af verden og gav mig.“ „Den herlighed, du har givet mig, den har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét.“ (Joh. 17:6, 14, 22) „Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, der bærer dets frugter.“ (Matt. 21:43) „Frygt ikke, du lille hjord! thi jeres Fader har besluttet at give jer Riget.“ (Luk. 12:32) Og Paulus siger: „Alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste.“ (2 Kor. 5:17, 18) „Agt vel på den tjeneste, du har fået i Herren, så du gør fyldest i den.“ (Kol. 4:17) „Du, derimod, bevar din ligevægt i alle ting, lid ondt, gør en missionærs gerning, fuldfør omhyggeligt din tjeneste.“ (2 Tim. 4:5, NW) Dette er nogle få af de mange skriftsteder, der viser nogle af de dyrebare interesser, der er betroet Guds folk, nemlig Jehovas ord, Jehovas navn, Guds rige, forligelsens tjeneste og den evangeliske gerning.

6. Hvorfor må Rigets interesser forøges, er dette rimeligt, og hvorfor?

⁶ De betroede interesser må forøges, for den bibelske regel fastslår: „Enhver, der har, ham skal der gives mere; men fra den, der ikke har, skal endog det tages, han har.“ (Luk. 19:26, NW) Dette er en retfærdsregel. De, som gør sig flid, får opmuntring. De, som gør sig ekstra anstrengelser for at udføre en opgave, bør have deres muligheder i Rigets tjeneste udvidet. Jehova velsigner dem, der arbejder for forøgelse, og skænker dem forøgelse. De, som er dovne og forsømmelige, mister, hvad de har. Derfor må vi vogte vore muligheder i Rigets tjeneste som en skat og komme i harmoni med den bibelske regel. Belønningen for trofast og nidkær tjeneste er større ansvar. At vandre i Jehovas frygt med inderlig bøn er den måde, hvorpå man kvalificerer sig til større forrettigheder.

Et bibelsk eksempel

7. Hvilken nytte kan vi drage af at betragte Josef og hans husholdergerning?

⁷ Der er mange bibelske eksempler, men vi vil kun behandle et af dem nu, og det er Josefs. Jehovas velsignelse hvilede over Josef, fordi han var trofast i sin husholdergerning, og det er til gavn for os at betragte beretningen om ham. Ét er sikkert, og det er, at fremgang kommer gennem venskab med Jehova. Det er interessant at lægge mærke til, at der i de første seks vers af 1 Mosebog, kapitel 39, fem gange nævnes, at Josef ejede Jehovas gunst. „Men HERREN [Jehova] var med Josef, så lykken fulgte ham. . . . og hans herre så, at [Jehova] var med ham, og at [Jehova] lod alt, hvad han foretog sig, lykkes for ham. . . . og fra det øjeblik . . . velsignede [Jehova] ægypterens hus for Josefs skyld, og [Jehovas] velsignelse hvilede over alt, hvad han ejede, både inde og ude.“ Læg mærke til den yderligere fremgang som følge heraf: „Han betroede alt, hvad han ejede, til Josef, og selv bekymrede han sig ikke om andet end den mad, han spiste.“ Et vidunderligt skudsmål for en trofast husholder, der fuldt ud forstod at røgte sit ansvar.

8. Nævn nogle af de velsignelser, der følger med venskab med Jehova, som det tydeligt ses af Josefs erfaringer.

⁸ Josef frygtede Gud. Et menneske., som er mere bange for at mishage Gud end for at mishage mennesker, kan man stole på. At vandre med Jehova er velsignet, og Guds trælle er altid lykkelige i deres tjeneste uanset opgavens art. Man må søge Jehovas venskab og bede om det, og man opnår det ved at gøre de ting, der vil vinde det. Der findes ingen bedre rejseledsager, og lykkelige er de, som indser, at Jehova er nærværende hos dem, hvor de end befinder sig, for da er de ikke ensomme nogetsteds. Han er hos os under de strengeste prøver, og tabet af noget eller nogen vil blot få os til at pleje venskabet med ham mere end nogen sinde før. Hvis Jehova virkelig er med os, er han lige nær til lands eller til søs, i alle lande og under alle forhold. Han er vor ven og ledsager; ja, ærefrygt for Jehova og samfund med ham er den bedste beskyttelse, vi nogen sinde kan få. Jehovas herlighed genspejles i hans børns glæde og lyksalighed. Fordi vi anerkender ham på alle vore veje, leder han vor fod. Ja, det folk er lykkeligt, der har Jehova som ledsager og modtager hans forsikringer!

9. Vis, hvordan man i husholdergerningen kan komme ud for fristelser, og hvordan man overvinder dem.

⁹ Fristelser vil stadig møde dem, der er trofaste husholdere for Jehova Gud. Selv om vi er os bevidst, at hans velsignelse hviler over os, er vi dog ikke immune over for farer, og derfor må vi altid vandre i Jehovas frygt. Sådan var det med Josef, for der indtraf en frygtelig hændelse i hans liv. Beretningen lyder: „Men Josef havde en smuk skikkelse og så godt ud. Nu hændte det nogen tid derefter, at hans herres hustru kastede sine øjne på Josef og sagde: „Kom og lig hos mig!“ Men han vægrede sig og sagde til sin herres hustru: „Se, min herre bekymrer sig ikke om noget i huset, men alt, hvad han ejer, har han givet i min hånd; han har ikke større magt i huset end jeg, og han har ikke unddraget mig noget som helst undtagen dig, fordi du er hans hustru — hvor skulle jeg da kunne øve denne store misgerning og synde mod Gud!““ Men da hun blev ved og greb fat i hans kappe, lod han kappen ligge, mens han selv flygtede. Her har vi da eksemplet på en sikker vej, som trofaste husholdere kan følge i dag. Når du står over for en fristelse, da flygt fra den, for hvis du prøver at ræsonnere, kan det være, du vil tabe slaget. Flugt er det sikreste. Gør det i hast, som når man løber fra en giftslange; — nå uden for farens rækkevidde. Se, hvordan Josef modtog beskyttelse, da han med det samme erkendte, at opfordringen i virkeligheden gik ud på at få ham til at „synde mod Gud“. Frygt for Jehova vil ligeledes være vor redning. Synd ikke mod Gud. Ingen bliver totalt fordærvet lige på én gang, men der sker en gradvis svækkelse. Derimod vil man ved at nære frygt for Jehova vige fra det onde og være sikker. — 1 Mos. 39:6-9.

Jehovas velsignelse

10. Hvorfor er Jehovas velsignelse så vigtig, og hvordan opnår man den?

¹⁰ Alle Guds folk ønsker sig Guds velsignelse. „Jehovas velsignelse, den gør rig; og han føjer ingen sorg dertil.“ (Ordsp. 10:22, AS) „Herrens velsignelse hviler over den retfærdiges hoved, den gør ham rig, og der føjes ingen hjertesorg til.“ (Septuaginta) Der er også skrevet: „Men kom HERREN din Gud i hu; thi ham er det, der giver dig kraft til at vinde dig rigdom for at stadfæste den pagt, han tilsvor dine fædre, således som det nu er sket.“ (5 Mos. 8:18) Alt afhænger af Jehovas velsignelse, men den skænkes aldrig til fuldførelsen af et selvisk formål, kun til fuldførelsen af hans egen vilje. „Når HERREN har behag i et menneskes veje, gør han endog hans fjender til venner.“ (Ordsp. 16:7) Jehovas velsignelse opnår man ved at gøre de ting, han befaler, og ved virkelig at være ham til behag. Vi må så vist ikke handle på eget initiativ, medmindre vi først har fået Guds godkendelse til det. Jesus sagde: „Når først I har ophøjet Menneskesønnen, vil I vide, at det er mig, og at jeg intet gør på eget initiativ, men nøjagtig som min Fader har lært mig, således taler jeg. Og han, der sendte mig, er med mig; han overlod mig ikke til mig selv, for jeg gør altid det, der behager ham.“ (Joh. 8:28, 29, NW) Jesus var en trofast husholder, der røgtede sit ansvar, og derfor vandt han den fulde belønning. Han er vort fuldkomne eksempel.

11. Hvilken handlemåde må man følge, og hvilken må man undgå for at vinde Jehovas velsignelse?

¹¹ For at blive beriget med Jehovas velsignelse må vi altid være travlt optaget i hans tjeneste. Det betyder, at vi til enhver tid er flittige og virkelig anstrenger os, at vi lægger stor tålmodighed for dagen og er besluttede på at passe det forhåndenværende arbejde, sørger for, at det bliver gjort, og fuldfører de hverv, der overdrages os. Det betyder langt fra, at vi unddrager os vort ansvar og kommer med undskyldninger for ikke at blive irettesat. Det gavner ikke en husholder, som søger sin herres godkendelse, at sige eller gøre noget for at slippe for tiltale, når han i en eller anden sag har været forsømmelig. Man er ikke pålidelig, når man viger uden om sit ansvar, og en sådan adfærd vil heller ikke behage Jehova. Hvis man skal opnå Jehovas velsignelse, må man lægge en selvopofrelsens og ikke en jegdyrkelsens ånd for dagen, hvilket sidste får et menneske til mere at behage sig selv end Jehova. Man må være ærlig, retskaffen, trofast, loyal og pålidelig.

Den tro og kloge træl

12. Hvem er den „tro og kloge træl“? Begrund dit svar.

¹² Jesus sagde: „Hvem er så egentlig den tro og kloge træl, som hans herre har sat over sin husstand til at give den mad i rette tid? Lykkelig er den træl, hvis hans herre ved sit komme finder ham i færd med at gøre sådan. I sandhed siger jeg jer: Han vil sætte ham over alle sine besiddelser.“ (Matt. 24:45-47, NW) De, der hører til Jehovas organisation, ved, at „den tro og kloge træl“ er en skare, der udgøres af den trofaste rest af Guds salvede vidner, der nu er samlet til ét og i forening arbejder under ledelse af Watch Tower Bible and Tract Society’s styrende råd. Læsere, der endnu ikke har sluttet sig til Jehovas vidner, vil måske forholde sig lidt tøvende over for en sådan udtalelse, men de tydelige vidnesbyrd om, at Jehovas velsignelse hviler over den virksomhed, der udfoldes af denne skare af salvede kristne, vil unægtelig være en hjælp til at forstå, at dette er sandt, og få enhver tvivl eller bange anelse med hensyn hertil til at forsvinde. Og det vil bringe dig stor glæde og lykke, fordi du vil blive hjulpet til at se, at den allerhøjeste Gud, Jehova, nu handler med sit folk, og at hans velsignelse er med det.

13. Hvilket blad giver fyldestgørende oplysninger om Selskabets formål og fremgangsmåde, og hvad har resultatet heraf været?

¹³ Seleskabets officielle organ er The Watchtower, der er blevet udgivet siden juli 1879, uden at ét nummer af bladet er udeblevet. Det udkommer nu i et oplag på 2.900.000 eksemplarer og trykkes på seksogfyrre sprog. Som en hjælp for læserne vil vi anbefale dem at blade om til den anden side i bladet og der læse om bladets formål. Man vil se, at det advarer om farer, kundgør gode tidender, altid betragter tingene fra en bibelsk synsvinkel, er vågen for, hvad der sker rundt omkring, anviser vejen til redning, forkynder Jehovas rige, forsyner Kristi medarvinger til Riget med åndelig føde, glæder retsindige mennesker med de herlige udsigter til evigt liv, og af interesse for vor frelse holder det sig urokkeligt og trofast til Bibelens sandheder. Her kommer Selskabets formål, idealer og fremgangsmåde til udtryk. Det har haft lykken med sig og vundet Jehovas velsignelse.

14. a) Hvordan har den „tro og kloge træl“ taget vare på sine pligter over for husstanden? b) Vis modsætningen mellem tilstandene inden for og uden for Herrens husstand.

¹⁴ „Den tro og kloge træl“ blev sat over husstanden til at give den mad i rette tid. Dette er blevet gjort samvittighedsfuldt. Sandheder vedrørende Riget, Kristi anden nærværelse, profetiernes opfyldelse, Satan og hans verden samt hans verdens ende er blevet fremsat som en righoldig og nærende åndelig føde for troens husstand igennem syvoghalvfjerds år. Der står skrevet: „Så er da enhver, der underviser offentligt, når han er blevet belært om himmelriget, som en mand, en husbond, der tager nyt og gammelt ud af sit forrådskammer.“ (Matt. 13:52, NW) Efterhånden som maden er blevet sat frem, er mere blevet skaffet til veje, for der hersker ikke mangel på åndelig føde. Ingen hører om hungersnød i Jehovas organisation. „Jeg nærede dig med hvedens fedme, mættede dig med honning fra klippen!“ (Sl. 81:17) Uden for husstanden er der mangel på føde: „Se, dage skal komme, lyder det fra den Herre HERREN, da jeg sender hunger i landet, ikke hunger efter brød, ikke tørst efter vand, men efter at høre HERRENS ord. Da vanker de fra hav til hav, flakker fra nord til øst for at søge HERRENS ord, men finder det ej.“ (Amos 8:11, 12) „En strør om sig og gør dog fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.“ (Ordsp. 11:24) Som et resultat heraf er Jehovas folk åndeligt stærke og livskraftige, idet „husholder“-klassen sørger godt for dem. Bestandig omsorg for husstanden har vundet den Jehovas velsignelse, og dette er en opfyldelse af profetien. De, som ønsker at opnå den samme velsignelse, må derfor udføre den samme tjeneste.

15. Hvilken fremtrædende tjeneste har husholderklassen udført ved Jehovas hjælp og velsignelse? Hvordan henviser Paulus til den?

¹⁵ Denne samme salvede rest eller „trælle“-klasse har trofast røgtet sit ansvar ved at sørge for, at Bibelen alene har været vor rettesnor. Sand lære har frembragt ren tilbedelse. Menneskers og organisationers teorier og overleveringer er blevet kastet bort, og man har holdt sig strengt til visdommens bog, Guds ord. Jehovas vidner ved nu, at Bibelen er sand, som der siges: „Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed.“ (Joh. 17:17) I dag er Guds ord knyttet fast sammen med dem. Guds hellige udtalelser er blevet dem overdraget. Ja, den guddommelige åbenbarings dyrebare skat er blevet betroet denne trofaste trælleklasse. Det er et vidnesbyrd og en lov, som Gud bekræfter. Vi lægger ikke noget hertil eller trækker noget herfra. Det er breve fra Jehova Gud til hans folk, forseglede proklamationer, der nu er i hans trofaste vidners sikre varetægt. Paulus erklærer: „Hold stadig fast ved det mønster på sunde ord, som du hørte af mig, med den tro og kærlighed, der er i forbindelse med Kristus Jesus. Vogt denne skønne skat, der er os betroet, ved den hellige ånd, som bor i os.“ (2 Tim. 1:13, 14, NW) Denne husholder er nu forvalter af Jehova Guds rene ord. (Es. 8:16) Dette er en opfyldelse af profetien, der har medført Jehovas velsignelse. Hvis du også ønsker at modtage denne velsignelse, må du holde fast ved sandheden, tro den af hele dit hjerte og handle i overensstemmelse med den.

16. Hvilket særdeles praktisk arbejde er blevet udført ved denne trofaste husholder forud for og efter 1918?

¹⁶ Endnu et ansvar, der er blevet denne trofaste skare overdraget, har været genstand for dens opmærksomhed og er blevet røgtet fuldt ud. Det er indsamlingen af de „udvalgte“, som forudsagt i Mattæus 24:31 (NW): „Og han skal udsende sine engle med vældig basunklang, og de skal samle hans udvalgte sammen fra de fire vinde, fra himmelens ene rand til den anden.“ I november 1880 offentliggjorde The Watchtower en artikel med titlen „Gathering to Christ“ [Indsamlingen til Kristus], der som nøgleskriftsted benyttede Salme 50:5: „Saml mig mine fromme, der sluttede pagt med mig ved ofre!“ Den viste klart, at indsamlingen ikke sker efter døden, men finder sted på jorden ved afslutningen på denne tingenes ordning. Denne indsamling fortsatte, indtil der i 1918 var samlet tusinder, der skulle dømmes, når Jehova pludselig kom til sit tempel. (Se Vagttaarnet for 15. april 1956, side 130) Siden 1918 har dommen gået for sig, idet denne tempelskare er blevet renset og lutret, så den kan danne en bygning, hvor Jehova kan bo ved ånd. (Ef. 2:22, NW) Ingen anden organisation på jorden har gennemgået sådanne prøvelser og brændende forfølgelser tilligemed en lutring. Ingen anden end denne gruppe mennesker bærer i sig vidnesbyrdet om Jehovas strenghed og tugt, hans barmhjertighed og ufortjente godhed.

17. Hvordan har Jehovas handlemåde med denne tjenerklasse godtgjort deres forhold til ham, som det er forudsagt?

¹⁷ Det er nu i næsten fyrretyve år blevet godtgjort, at Jehova handler med dette folk. Tusinder er blevet forkastet og vist bort fra organisationen, fordi de var syndere og hyklere. „På Zion skal syndere bæve, niddinger skal gribes af skælven: „Hvem kan bo ved fortærende ild, hvem kan bo ved evige bål?““ (Es. 33:14) De næste få vers viser, hvem der vil blive stående. De af den salvede rest, der har holdt stand under Guds domsild og har udstået hans vrede og mishag, kan nu være lykkelige, som Esajas 33:17 siger: „Dine øjne får kongen at se i hans skønhed, de skuer et vidtstrakt land.“ Å, I lykkelige og velsignede Guds salvede, jeres land er godt, jeres Konge er hos jer! Følgende har nu fået sin opfyldelse: „Der er ét legeme og én ånd, ligesom også I blev kaldet i det ene håb, hvortil I blev kaldet; én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles Fader . . . indtil vi alle når frem til enheden i troen . . . til at være en fuldvoksen mand, til det mål af vækst, der hører til Kristi fylde.“ (Ef. 4:4-6, 13, NW) Dette er også en opfyldelse af et af de store tegn på denne onde tingenes ordnings afslutning. Derfor har vi så tydelige vidnesbyrd om Jehovas velsignelse. Ønsker du at få del i hans velsignelse? Da slut dig til Guds salvede i deres tjeneste og lovpris Jehova i samdrægtighed med dem, mens du i fred arbejder under deres ledelse.

18. Hvilken endnu større virksomhed venter på at bringes til en lykkelig afslutning? Hvilken begrænset tid er der til det?

¹⁸ Efter at den salvede rest, den lille hjord, er blevet indsamlet, skal der foretages endnu et indsamlingsarbejde. Jesus sagde: „Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; også dem bør jeg lede, og de skal høre min røst; og der skal blive én hjord, én hyrde.“ (Joh. 10:16) Og i Åbenbaringen 7:9 hedder det: „Derefter så jeg, og se, en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål stod foran tronen.“ Indsamlingen af denne store skare af „andre får“ har nu gået for sig siden året 1931, og især siden 1935, indtil det antal, der nu er samlet, langt overstiger antallet af dem, der først blev salvet til at foretage indsamlingen. Det er et helt mirakel. Det antal, der anerkendes som hørende til de salvede, og som befinder sig her på jorden i dag, er på omkring 16.000, og dog er tallet på de indsamlede, som forkynder Rigets budskab, nu 642.000. Dette er alene et resultat af Jehovas velsignelse, og det er underfuldt for vore øjne. Han har ladet dette store arbejde få fremgang og lykke, og dog er der måske hundreder tusinder flere, der skal indsamles før „Jehovas store og frygtelige dag“, før verdensødelæggelsen i Harmagedon. Kan du se hans vidunderlige velsignelse i dag? Ønsker du også at få del i den? I så fald må du gøre de samme gerninger som de, dem har vundet denne velsignelse. Vejen ligger åben foran dig; ingen vil stille sig hindrende i vejen; mange vil i virkeligheden med glæde hjælpe dig til at vinde denne velsignelse. Denne fuldførte tjeneste er også en opfyldelse af profetien, og det kan ikke med held benægtes.

19. Hvilke andre vidunderlige profetier har vi siden året 1914 e. Kr. set gå i opfyldelse for vore øjne?

¹⁹ Kongen Kristus Jesus gav løfte om, at et af tidernes tegn ved Satans verdens ende ville være følgende: „Denne gode nyhed om Riget skal prædikes over hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle folkeslagene, og da skal den absolutte ende komme.“ (Matt. 24:14, NW) Kongen blev sat på tronen i himmelen i 1914 som jordens retmæssige hersker. Riget er her. Meget arbejde har måttet gøres af Kongen som en forberedelse til, at Satans gamle rige kan fjernes, og vi befinder os meget nær det endelige opgør. Før dette sker, må hele den „lille hjord“ og den „store skare“ indsamles, og verden må advares om dens ende. Men den herlige gode nyhed om Riget vil blive prædiket over hele verden. Siden året 1922 er denne gode nyhed om det oprettede rige blevet ganske særlig forkyndt; ja, det har været fireogtredive år, hvori en intensiv forkyndelse af jordens nye konge og rige har fundet sted. Dette budskab forkyndes nu i 160 lande af mere end 642.000 forkyndere. Verden har hørt denne proklamation og er uden undskyldning. En verdensomspændende opfyldelse af profetien finder således sted for vore øjne, og altsammen under ledelse af den skare, der udgør Jehovas „tro og kloge træl“, og med dens bemyndigelse. Hans velsignelse har hvilet over dette store arbejde og gør det stadig. Ønsker du at opnå Jehovas gunst og velsignelse? Da følg den samme vej som denne trofaste skare og gå ud og fortæl andre om Riget og dets velsignelser.