Undgå unyttige spørgsmål
HAR du lagt mærke til hvor ofte apostelen Paulus advarede de kristne mod at henfalde til spekulation over unyttige spørgsmål? Til Timoteus skrev han: „Thi der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men for at leve efter deres egne lyster skaffe sig lærere i hobetal, efter hvad der kildrer deres øren, og de vil vende øret bort fra sandheden og vende sig til fablerne.“ (2 Tim. 4:3, 4) I brevet til Titus advarede Paulus: „Men tåbelige stridsspørgsmål og stamtavler og kiv og kampe om loven skal du holde dig fra; thi de er unyttige og ufrugtbare.“ (Tit. 3:9) Andre steder formaner apostelen de kristne til at undgå „verdslig visdom [filosofi, NW] og tomt bedrag“, „intetsigende snak“, „tom snak“, „den ’erkendelse’, der med urette kaldes således“, „fablerne“ og „fremmede lærdomme“. — Kol. 2:8; 1 Tim. 1:6; 6:20; 2 Tim. 4:4; Hebr. 13:9.
Disse gentagne advarsler blev ikke givet uden grund. Allerede på Timoteus’ tid førte Hymenæus og Filetus nogle bort fra den sande tro, idet de hævdede at opstandelsen allerede havde fundet sted. (2 Tim. 2:17, 18) I det andet og tredje århundrede pralede gnostikerne, der kaldte sig kristne, af at de alene havde loddet kundskabens dybder. Ved dybsindige spekulationer hævdede de at have fundet „dybe ting“ som var ukendte for almindelige kristne. Uvillige til at begrænse sig til den åbenbarede sandhed og under påskud af at det var umuligt at finde frem til Kristi sande lære, indførte de orientalske og græske filosofiske tanker under navn af en højere kundskab. Fantastiske lærdomme, opfundet af mennesker, blev resultatet, og mange lod sig rive med af fablerne. Apostelen Johannes havde ret da han sagde: „Enhver, der ’går videre’ og ikke bliver i Kristi lære, har ikke Gud.“ — 2 Joh. 9.
Kundskaben skal blive stor
I det åndelige paradis som Jehovas vidner nu oplever er følgende løfte fra Gud blevet opfyldt: „Mange skal granske i den [bogen, Bibelen], og kundskaben skal blive stor.“ (Dan. 12:4) Hvor denne kundskab kommer fra, fremgår af Esajas’ profeti, der også opfyldes nu: „Det skal ske i de sidste dage, at [Jehovas] huses bjerg, grundfæstet på bjergenes top, skal løfte sig op over højene. Did skal folkene strømme og talrige folkeslag vandre: ’Kom, lad os drage til [Jehovas] bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal lære os sine veje, så vi kan gå på hans stier; thi fra Zion udgår åbenbaring, fra Jerusalem [Jehovas] ord.’“ — Es. 2:2, 3.
Ja, fra Jehova Gud, hans ord og hans organisation kommer den vejledning der gør det muligt for kristne at gå på hans stier og tilbede Faderen i ånd og sandhed. (Joh. 4:24) „Dit ord er en lygte for min fod, et lys på min sti,“ skrev salmisten. (Sl. 119:105) Oplyst af en større og større kundskab fra Bibelen bliver de retfærdiges sti som „strålende lys, der vokser i glans til højlys dag“. — Ordsp. 4:18.
Den overflod af kundskab der eksisterer i dag om Jehova, gør det dog ikke mindre nødvendigt fortsat at give agt på følgende inspirerede formaning: „Al Guds tale er ren, han er skjold for dem, der lider på ham. Læg intet til hans ord, at han ikke skal stemple dig som løgner.“ (Ordsp. 30:5, 6) I Guds ord findes ingen slagger i form af spekulationer og teorier; alt er lutret guld. „Men,“ advarer Paulus, „Ånden [den inspirerede udtalelse, NW] siger med klare ord, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, idet de lytter til forførende ånder [vildledende inspirerede udtalelser, NW] og dæmoners lærdomme.“ (1 Tim. 4:1) I dag, da vi står på tærskelen til Guds nye, retfærdige verden, er det bydende nødvendigt at vi ’prøver alt og holder fast ved det gode’. (1 Tess. 5:21) Nu som på Timoteus’ tid må vi anvende sandhedsordet på rette måde og undgå tom snak. — 2 Tim. 2:15, 16, NW.
Tidsspilde
Hvis vi skal anvende sandhedsordet på rette måde må vi kunne skelne mellem nyttige og unyttige spørgsmål. Det er kun naturligt at vi stiller spørgsmål angående fortiden, nutiden og fremtiden. I Bibelen har Jehova givet os svarene på de spørgsmål der angår os i denne tid. Somme tider kan vi i den verdslige historie finde oplysninger om detaljer som ikke gives i Bibelen. Men der findes spørgsmål som hverken Bibelen eller den verdslige historie kan give svar på. Det er ikke klogt af os at henfalde til spekulation over spørgsmål af den art.
For eksempel kunne man i god tro spørge: Hvad var Jehova beskæftiget med før han skabte Jesus, ved hvem alt det øvrige er skabt? Ville Gud have tilgivet Adam og Eva hvis de havde angret? Hvad er der blevet af resterne af dem der gik til grunde i Vandfloden? Gjorde de kostbare gaver som blev bragt til Jesus i Betlehem, Josef og Maria så rige at de havde nok til resten af deres liv? Hvad var Jesus optaget af fra han var tolv til tredive år, foruden tømrerhåndværket? Hvordan ville Jehova have genløst menneskeslægten hvis ikke Jesus havde været trofast? Nøjagtig hvor lang tid tog Jesu himmelfart? Man kunne bruge megen tid til at fundere over sådanne spørgsmål.
Der kan også bruges megen tid til at spekulere på hvordan forholdene skal være i fremtiden. Man kunne for eksempel spørge: I hvilket år kommer Harmagedon? Vil de trofaste engle til sidst få skænket udødelighed? Skal der være maskiner og fabrikker i den nye verden? Skal mændene bære langt skæg igen? Hvilket betalingsmiddel skal vi benytte i den nye verden? Vil kvinder der nu er ude over den alder hvor man føder børn, være med til at opfylde jorden efter Harmagedon? Hvis indviede forældre og børn dør før Harmagedon, hvilken af forældrene skal da tage sig af børnene efter opstandelsen, eftersom opstandne ægtefæller ikke tager hinanden til ægte igen? (Luk. 20:35) Alt dette er typiske eksempler på spørgsmål som Jehova ikke på nuværende tidspunkt har givet os mulighed for at få svar på. Vil det være klogt af kristne at tage tiden fra et mere udbytterigt bibelstudium for at spekulere på disse spørgsmål? Tænk på hvor farligt det kan være!
Farerne
At undgå unyttige spørgsmål sparer ikke alene tid. Det kan måske også frelse ens liv. Nogle al dem der lyttede til Hymenæus’ og Filetus’ spekulationer om opstandelsen, faldt fra troen. Ved at lytte til en eller andens yndlingsteori om hvad der skete i fortiden eller hvad der vil ske i fremtiden, kan man få en forkert opfattelse af Jehovas hensigter og drage den slutning at man ikke længere ønsker at få en andel i deres opfyldelse. Man kunne finde sig selv på vej til at følge menneskelig filosofi og ikke Kristus. (Kol. 2:8) Men det er ikke de eneste farer der er forbundet med at give sig af med unyttige spørgsmål.
Den kristne der giver sig af med at lufte visse teorier fra talerstolen eller ved menighedens bibelstudium vil gerne tiltrække sig andres opmærksomhed. Personlige teorier kan blive årsag til uenighed og endog føre til diskussion og strid om småting. Interesserede som nylig har sluttet sig til menigheden kunne tage anstød, fordi de heri ser en mangel på kærlighed og enhed. Er vi i virkeligheden ikke i færd med at lægge noget til Jehovas ord, når vi opstiller hypotetiske situationer og derefter søger at udtænke svarene på de problemer der derved opstår? I spørgsmål der har at gøre med selve det evige liv er det ikke klogt at dømme eller drage slutninger på grundlag af visse antydninger eller sandsynligheder. Vi kan ikke tilbede Jehova i ånd og sandhed hvis vor gudsdyrkelse er baseret på spekulationer. Sandhed og teori er ikke synonymer. Paulus’ kloge vejledning lyder da også: „Hvis nogen fører fremmed lære og ikke holder sig til vor Herres Jesu Kristi sunde ord og den lære, som sigter på gudsfrygt [der er i overensstemmelse med gudhengivenhed, NW], så er han opblæst, skønt han intet forstår, men er syg efter ordstrid og mundhuggeri. Deraf kommer misundelse, kiv, smædeord, ondsindet mistanke og idelige rivninger mellem mennesker, der har et fordærvet sind og har sat sandheden til.“ — 1 Tim. 6:3-5.
Få nøjagtig kundskab
Hvad er „den lære, som sigter på gudsfrygt“, helt nøjagtigt? Det fortæller Paulus os i indledningen til brevet til Titus: „Paulus, en Guds træl og en Jesu Kristi apostel ifølge Guds udvalgtes tro og den nøjagtige kundskab om den sandhed der er i overensstemmelse med gudhengivenhed på grundlag af et håb om det evige liv som Gud, der ikke kan lyve, har lovet for lange tider siden.“ (Tit. 1:1, 2, NW) Ja, tilegnelse af nøjagtig kundskab om Jehovas sandhedsord og forkyndelsen af det for andre, bør være det der optager os nu før Harmagedon. Det er også i overensstemmelse med hvad Paulus skriver til de kristne i Filippi, samt deres tilsynsmænd og tjenere: „Dette er hvad jeg stadig beder om, at jeres kærlighed må blive mere og mere rig på nøjagtig kundskab og moden skelneevne, så I kan forvisse jer om det mere væsentlige, for at I må være fejlfri og ikke være til anstød for andre op til Kristi dag, og for at I kan være fyldt med retfærdig frugt, som kommer gennem Jesus Kristus, til Guds ære og pris.“ — Fil. 1:9-11, NW.
Denne nøjagtige kundskab og evnen til at skelne hvad der er væsentligt for vor frelse, bliver vi bestandig gjort opmærksomme på gennem „den tro og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid“. (Matt. 24:45, NW) Hvert nummer af Vagttårnet og Vågn op! indeholder righoldigt stof, der kan tjene til opbyggelse i tro og kærlighed. Desuden er der de lokale bibelstudiegrupper, oprettet af Jehovas vidners menigheder. Her kan man få øget forståelse af Guds hensigter gennem de studiebøger der benyttes, for eksempel bogen „Ske din vilje på jorden“.
Gavnlig brug af tiden er også den daglige læsning af Bibelen med det for øje at gennemlæse den fra først til sidst. Når der opstår spørgsmål under læsningen og under ens øvrige bibelstudium kan man slå op i emneregistrene og skriftstedsregistrene i Selskabets litteratur og finde henvisninger til steder hvor der gives yderligere forklaringer og oplysninger.
Mens vi stræber efter at holde os på højde med det voksende lys over Bibelens sandheder, er det godt at huske på at formålet med vort studium er at lære hvordan Bibelens ord gælder os og vort personlige forhold til Jehova Gud og hans rige ved Kristus. Under studiet kan man spørge sig selv: „Har jeg nu fået fat i alt hvad der står i dette skriftsted eller i denne paragraf? Hvorledes passer dette vers eller denne tanke ind i det sandhedsmønster jeg allerede har tilegnet mig? Forstår jeg de principper som indeholdes i dette skriftsted? Har jeg lagt mærke til dets profetiske indhold? Hvilken kristen lære kommer til udtryk i det? Berører denne vejledning mit forhold til andre? Hvordan?“ Læg mærke til eventuelle oplysninger der gives som baggrund for et skriftsted. Det vil være godt at koncentrere sig om at „fordøje“ så meget som muligt af den „faste føde“, så vi kan vokse til kristen modenhed og sejre i kampen for troen. — Hebr. 5:14.
Ved at forvisse os om det mere væsentlige og bygge vor tro på den nøjagtige kundskab fra Guds ord bliver vi i stand til at forkynde og undervise med myndighed, i lighed med Jesus. (Matt. 7:28, 29) Vi kan udtale os med vægt og overbevisning, hvilket sætter os i stand til at opfylde vor kristne pligt, at opbygge andre i sandhed og kærlighed. (Ef. 4:15) Hvis vi lader være med at beskæftige os med unyttige spørgsmål er det tegn på ydmyghed og et vidnesbyrd om at vi er villige til at afvente den tid da Jehova selv åbenbarer svaret på et eller andet spørgsmål, såfremt det er hans vilje. Det er ingen sag for ham. Han kan gøre det ved enten at kaste større lys over vor forståelse af Bibelen, ved at lade forudsagte begivenheder opfyldes, eller endog ved at oprejse de døde, som kan give os detaljerede oplysninger om forgangne tiders historie. Ved at bie på Jehova og hans organisation bliver alle Jehovas tjenere i stand til at forkynde det samme, idet de er „fuldt ud forenede i samme sind og samme overbevisning“. — 1 Kor. 1:10.
Lad os derfor benytte tiden klogt, idet vi undgår unyttige spørgsmål og altid holder os Paulus’ formaning for øje: „Ikke ud over, hvad der står skrevet.“ — 1 Kor. 4:6.