-
Kristne lever op til sandhedenVagttårnet – 1955 | 1. februar
-
-
nyde livet med en ren samvittighed? Hvis man må lide, fordi man taler sandheden, er det ikke svært at bære lidelserne, når man har en ren samvittighed ind for Gud. Det er et privilegium at lide for det, der er ret, og for at kunne bevare en god samvittighed. — 1 Pet. 2:19, 20.
30. Hvordan gør vi os selv og vore børn gavn ved at have rene hjerter og holde os nær til Jehovas organisation?
30 I alt, hvad vi foretager os i vort liv, er det vort højeste ønske at være Jehova til behag. Vi vil gerne gøre det, som glæder Gud. Derfor holder vi os nær til den organisation, Jehova har opbygget, og gør, hvad hans ord pålægger os. Vi må fri os fra den onde verdens indflydelse og ikke tage ved lære af dens moral. Vi har pligt til med al vor viden og kunnen at udrette det, som Jehova forlanger af os. Fyld dit hjerte med sandhed, og du vil tale sandhed. (Matt. 12:34; Fil. 4:8) Vi er klar over, at Jehova ransager vore inderste tanker og vort hjertes lønligste kroge og prøver vore motiver for at forvisse sig om, hvorvidt de er rette eller urette. Hvis vi siger sandheden, kan vi vente at opnå Jehovas gunst. Vore børn vil ligeledes opnå hans gunst, for på grundlag af det gode eksempel, deres forældre giver dem, vil de lære at være sandfærdige ind for Jehova. Naturligvis er det af største vigtighed at lære børnene at tale sandhed, lige fra de er ganske små.
31. Hvorfor er det nødvendigt at holde sandfærdighed og oprigtighed i hævd blandt dem, som udgør den nye verdens samfund?
31 Ganske vist begår vi fejl, men vi sætter vor lid til Jehova Guds barmhjertighed og til vore brødres kærlighed, alt mens vi af bedste evne gør det arbejde, Jehova Gud har givet sin nye verdens samfund at udrette i de sidste tider. Der findes kun een skare mennesker i dag, som bevarer deres retskaffenhed og holder Guds ords retfærdige og sande principper i hævd, og det er dem, som udgør den nye verdens samfund. Det er rigtigt og velbehageligt for Gud, at de, som er hans tjenere, bestræber sig for at være rene og oprigtige, at tale sandheden, at handle retfærdigt og ærligt mod deres brødre og at bevare freden og enheden i Guds organisation. Vi bør ikke tåle nogen uret adfærd blandt dem, som hører til Jehovas teokratiske organisation. Vi bør handle ret og retfærdigt indbyrdes og lære at leve for den nye verden nu, så vi kan leve i den nye verden, når den er i fuld funktion. — Ef. 4:15, 16.
(The Watchtower, 1. oktober 1954)
-
-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet – 1955 | 1. februar
-
-
Spørgsmål fra læserne
● Hvad er den rette forståelse af Jesu ord i Lukas 20:34-36 (NW): „Denne tingenes ordnings børn tager til ægte og bortgiftes; men de, som er blevet agtet værdige til at få del i den tingenes ordning og i opstandelsen fra de døde, tager hverken til ægte eller bortgiftes. I virkeligheden kan de heller ikke mere dø; for de er som englene, og de er Guds børn, da de er opstandelsens børn“? — H. K., Canada.
Det, Jesus her sagde, var svaret på et spørgsmål fra saddukæerne, der ikke troede på en opstandelse. De stillede deres listige spørgsmål til Jesus angående en kvinde, der var underlagt svogerægteskabslovens og følgelig også Moselovens bestemmelser, og som således ikke var en kristen. De var interesseret i at vide, om hun, eller de, der hørte til samme gruppe mennesker som hun, ville indgå ægteskab i opstandelsen, og hvis hustru hun i så fald ville blive, hvis hun i overensstemmelse med svogerægteskabsordningen tidligere havde haft syv brødre som ægtefæller. Denne kvinde, der var underlagt Mose lov, kunne ikke have noget himmelsk håb, og saddukæerne kunne heller ikke have kendskab til nogen himmelsk klasse. Spørgsmålet drejede sig om en, der blev oprejst i kødet til liv på jorden. Derfor drejer Jesu svar sig om en jordisk klasse. — Luk. 20:27-33.
Når „denne tingenes ordning“ er ophørt at eksistere i Harmagedon, kan ingen mere blive børn af den. Følgelig kan de, der engang var børn af denne tingenes ordning, men som døde, ikke blive dens børn, hvis de kommer op i en opstandelse. Ingen af de døde kan komme ind i den nye verden, „den tingenes ordning“, uden ved en opstandelse. Og hvis de bliver agtet værdige til en opstandelse fra de døde, vil de hverken tage til ægte eller blive bortgiftet, som Jesus sagde. I denne henseende vil de være som englene, der ikke tager til ægte og formerer sig. — Matt. 22:30; Mark. 12:25.
Men efter deres opstandelse i løbet af Kristi tusindårige regering under den nye tingenes ordning bliver spørgsmålet: Vil de vise sig værdige til at blive børn af den tingenes ordning for evigt? At „få del i den tingenes ordning“ betyder mere end blot at blive oprejst fra graven, at komme ind i og at begynde en tilværelse i den endeløse nye verden. Vil disse, der gennem en opstandelse af de uretfærdige er bragt tilbage til livet, slå ind på retskaffenhedens vej over for Jehova, og vil de blive på den? Vi ved, at nogle vil undlade det under den sidste prøve, der kommer ved Tusindårsrigets afslutning, at de ikke vil nå vejs ende, men går ned i døden og følgelig ikke findes blandt dem, til hvem det er sagt: De kan „heller ikke mere dø“. Mange andre vil imidlertid holde fast ved deres retskaffenhed hele vejen igennem den afsluttende prøve og blive „agtet værdige til at få del i den tingenes ordning“, og derfor kan de aldrig dø for nogen anden skabnings hånd. — Åb. 20:7-9.
Efter denne sidste prøve vil der afgjort ikke af dem, der agtes værdige til den nye verden, og som får samme ret til evigt liv, som englene har, være nogen, der tager til ægte eller bortgiftes. Men heller ikke inden de får del i den evigt varende nye ordning, vil de, der føres frem i menneskehedens opstandelse, gifte sig, thi også forud for den sidste prøve er de opstandelsens børn. Deres udelukkelse fra at tage til ægte og blive bortgiftet venter ikke, til deres navne er indskrevet i livets bog, og til de bliver agtet værdige til den evigt varende tingenes ordning. (Åb. 20:12, 15) På det tidspunkt, da de gennem en opstandelse vender tilbage fra de døde, vil Paradiset have bredt sig ud over jorden, og den bebudede opfyldelse af
-