27. Hvilken tidsperiode nærmer vi os afslutningen på, og hvad kan vi derfor ikke tillade os at gøre i forbindelse med Guds tålmodighed og overbærenhed?

²⁷ Eftersom Gud har fastsat det tidspunkt da han vil lade sin hævn komme til udtryk, bør vi ikke lade hånt om hans tålmodighed og overbærenhed. Vi bør benytte os af den, i overensstemmelse med det der er Guds hensigt med den: vor frelse. Vi skylder os selv at overveje det spørgsmål apostelen Paulus i Romerbrevet stillede nogle som kaldte sig kristne: „Ringeagter du hans godheds og overbærenheds og langmodigheds rigdom og véd ikke, at Guds godhed leder dig til omvendelse?“ (Rom. 2:4) Det er absolut nødvendigt at vi nu tager stilling til dette spørgsmål og handler derefter, for vi der lever i dag står over for afslutningen på Jehovas ’år med god vilje’.

Lad os vise at vi er ’mennesker der har Guds velbehag’

1. (a) Hvad sang en himmelsk hærskare af engle da „Kristus, Herren“, blev født som menneske? (b) Hvad viser at der kun kan være få af den slags mennesker i dag, og hvilket spørgsmål opstår derfor?

Da „Kristus, Herren,“ — som skulle være den Salvede der forkyndte „året med god vilje“ fra Gud — blev født som menneske, var der en himmelsk hærskare af engle der sang: „Ære være Gud i det højeste! og på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag!“ (Luk. 2:13, 14) I de nitten hundrede år der er gået siden da, har de mennesker der har haft Guds velbehag utvivlsomt været få. De må stadig være få, for i vor tid, især siden 1914, har der kun været meget lidt fred på jorden, og flere og flere mennesker viser at de ikke ejer „Guds fred, som overgår al forstand“. (Fil. 4:7) Hvordan er det da muligt for os, på dette sene tidspunkt, at blive ’mennesker der har Guds velbehag’? Det ønsker vi jo at være, ikke sandt?

2. Hvad bør vi lære af jøderne i det første århundrede, og hvorfor?

² Vi bør tage ved lære af det der skete med jøderne i Palæstina i det første århundrede efter vor tidsregning. Den ulykke der overgik dem er ikke blot en historisk begivenhed men danner også et forbillede, et eksempel. Den inspirerede apostel Paulus skriver: „Nu er disse ting blevet eksempler for os, . . . Nu vedblev disse ting at ske med dem som eksempler, og de blev skrevet til advarsel for os til hvem enden på tingenes ordninger er kommet.“ (1 Kor. 10:6-11, NW) Med Jesu Kristi komme, hans offerdød, opstandelse og himmelfart var enden på de tingenes ordninger der dengang havde bestået længe, i sandhed kommet, således som der siges i Hebræerbrevet 9:26: „Men nu har han manifesteret sig én gang for alle ved afslutningen på tingenes ordninger for at fjerne synden ved at give sig selv.“ (NW) Vi lever i dag ved en tilsvarende afslutning på en tingenes ordning. Ud fra Bibelens profetier og forholdene i verden har dette kunnet ses siden 1914. De forbilledlige eksempler der omtales i Bibelen blev derfor skrevet til advarsel for os.

3. (a) Hvilken tid lever vi nu i, ligesom jøderne på apostlenes tid? (b) Hvilken del af „tegnet . . . på afslutningen på tingenes ordning“ har kunnet ses på hele jorden, siden hvornår, og hvem har medvirket til dets opfyldelse?

³ I lighed med jøderne på apostlenes tid i det første århundrede, lever vi nu i en