Spørgsmål fra læserne

● Jesus var fuldkommen fra fødselen, hvorfor siges der da i Lukas 2:22-24 at Maria bragte ham op til Jerusalem „da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var omme“?

Jesus behøvede ikke at blive renset, for han blev født som en fuldkommen jordisk søn af Gud. (Hebræerne 7:26; 1 Peter 1:19; 2:22) Han kan derfor ikke være indbefattet i ordet „deres“ i Lukas 2:22-24, hvor der står: „Da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var omme, bragte de ham [barnet Jesus] op til Jerusalem for at fremstille ham for Jehova, sådan som der står skrevet i Jehovas lov: ’Alt af hankøn som åbner moders liv skal kaldes helligt for Jehova,’ og for at bringe slagtoffer i overensstemmelse med det der er sagt i Jehovas lov: ’Et par turtelduer eller to dueunger.’“

Josef og Maria ønskede med rette at efterkomme de krav Loven stillede i forbindelse med en barnefødsel. Et af kravene var at en førstefødt søn skulle fremstilles for Gud i templet og ’løskøbes’ med en fastsat sum, Maria og Josef tog til Jerusalem for at gøre dette. (4 Mosebog 18:15, 16) Et andet krav, et krav der understregede at menneskene er syndige og at de giver ufuldkommenheden videre til deres børn, gik ud på at en kvinde skulle renses efter at hun havde født. Hvis barnet var en dreng, var hun uren i 40 dage, og hvis det var en pige, i 80 dage. Renselsesofrene blev bragt når renselsestiden var omme. (3 Mosebog 12:1-8) Under opholdet i Jerusalem ville Maria og Josef også opfylde dette krav.

Nu siger Lukas 2:22 imidlertid „deres renselsesdage“, hvilket har givet anledning til ovennævnte spørgsmål. Hvem sigtes der til? Nogle manuskripter har her det græske ord for „hendes“, som om der kun var tale om en renselse for Maria. Denne variant er øjensynlig indført i teksten af afskrivere som har undret sig over læsemåden „deres“. Det anerkendes imidlertid at „deres“ er den korrekte læsemåde, idet den underbygges af de bedste gamle manuskripter. Hvem sigter „deres“ da til?

Som allerede nævnt, kan det ikke indbefatte Jesus, for han behøvede ikke at blive renset. Nogle fortolkere mener imidlertid at Jesus er indbefattet fordi han blev ’løskøbt’ i templet under det samme ophold i Jerusalem. Denne påstand har imidlertid ikke megen vægt, for renselsen og løskøbelsen var to forskellige krav i Loven. Det er mere sandsynligt at det er Josef der sigtes til foruden Maria.

Først og fremmest siges der videre i verset at ’de bragte ham (altså Jesus) op til Jerusalem’. Det vil sige Josef og Maria. Og selv om renselsesceremonien sådan set kun gjaldt moderen, var det Josef der arrangerede rejsen, og det var ham der som familiens overhoved måtte sørge for at offeret blev bragt. Af disse grunde kan Lukas have indbefattet Marias mand (Jesu stedfader) i flertalsordet „deres“. Lukas 2:22 kan således opfattes på denne måde: ’Da renselsesdagene var omme bragte Maria og hendes mand, idet denne var forpligtet til at sørge for at Loven blev overholdt, Jesus op til Jerusalem for at fremstille ham for Jehova.’

● Hvordan skal Åbenbaringen 7:17 forstås i forbindelse med kristne i dag, i betragtning af at vi stadig kan græde?

I Åbenbaringen 7:17 siges der angående ’den store skare’ der har håb om evigt liv på jorden: „Lammet, som er i tronens midte, vil være hyrde for dem og lede dem til kilder med livets vand. Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.“

Apostelen Johannes fik at vide at den store skare var ’kommet ud af den store trængsel’. (Åbenbaringen 7:9-14) Vi forstår således at Åbenbaringen 7:14-17 gælder mennesker der i dag tager standpunkt på Guds side, tager imod den genløsning Kristi blod har udvirket, og overlever når den nuværende tingenes ordning møder sit endeligt i „den store trængsel“.

Åbenbaringen fortæller at de har ’vasket deres klæder i Lammets blod’, at de ’ikke sulter eller tørster mere’, at ’solen ikke brænder dem’, og at „Gud vil tørre hver tåre af deres øjne“. Disse ord skal ikke forstås bogstaveligt. Medlemmerne af ’den store skare’ har ikke bogstaveligt vasket deres klæder i Kristi blod. Det kan også stadig forekomme at de føler fysisk sult og tørst, ligesom Jesus, der var fuldkommen, kunne. (Lukas 4:2; Johannes 4:7, 8; 19:28, 29) Åbenbaringen 7:14-17 må derfor først og fremmest skulle forstås symbolsk eller åndeligt.

I bogen „Guds hemmelige rådslutning fuldbyrdet“, på siderne 206-208, forklares disse vers. Som bogen viser, er det åndelig sult og tørst den store skare er beskyttet imod. De får næring fra Guds ord, og de deltager i tjenesten for ham, hvilket kan være som mad og drikke for dem, ligesom det var for Jesus. (Johannes 4:32-34) De føler ikke nogen stikkende hede i form af guddommeligt mishag, og vil heller ikke gøre det under den store trængsel. De græder ikke længere (som de måske tidligere har gjort) over ikke at kende Gud eller over at have et dårligt forhold til ham. I denne forstand har Gud allerede ’tørret hver tåre af deres øjne’.

Men senere, i Åbenbaringen 21:3, 4, læser vi om forholdene efter den store trængsel, når en ny, retfærdig orden er indført. Vi forsikres om at de trofaste der lever til den tid, vil erfare fysiske velsignelser som indbefatter at der ikke længere vil være sorg, skrig eller smerte. Der vil da ikke længere høres gråd på grund af smerter, skuffelser og sorger.