begynder. Det kan være til deres søn og svigerdatter som tjener Jehova i heltidstjenesten i et distrikt som ligger langt borte fra forældrenes hjem, og måske tjener dette unge ægtepar i frivillig tjeneste ved stævnet. Familien har i forvejen ordnet det sådan at de kan sidde sammen så de har mere tid i hinandens selskab. Er det forkert af sådanne forældre som har givet deres sønner og døtre i en særlig tjeneste for Jehova, at ønske at sidde sammen med dem under stævnet?

Der kan også være interesserede som er til stede for første gang, og venlige Jehovas vidner har ordnet det sådan at de kan sidde sammen med dem for at de skal føle sig hjemme; men måske er de interesserede lidt længe om at finde deres pladser. Ville det da ikke være kærligt af den kristne broder og søster at holde disse pladser til de nyinteresserede, i hvert fald et lille stykke tid?

Naturligvis er dette noget ganske andet end at holde en hel række siddepladser, blot for at have nogle ledige når en eller anden man kender, tilfældigvis dukker op. Man bør kun reservere pladser til dem som helt bestemt kommer.

Men hvad nu hvis den man har reserveret plads til, ikke har vist sig efter et stykke tid? Da vil det være kærligt at underrette opsynsmanden om at pladsen er ledig, så han kan overlade den til en anden. Det sker også at der, før særlige programpunkter — som for eksempel det offentlige foredrag — gives meddelelse om at der ikke kan holdes pladser efter et bestemt tidspunkt, for at alle kan have indtaget deres pladser før punktet begynder.

Når det drejer sig om siddepladser er det også godt at huske at det er et udtryk for kristen kærlighed at man tager hensyn til folk man aldrig har set før, enten det nu er vore egne kristne brødre og søstre eller nogle som er til stede for første gang. Hvor det varmer én om hjertet at se en broder eller søster der allerede har sat sig godt til rette, spontant rejse sig og tilbyde sin plads til en der er ældre, til en moder med et barn på armen, eller til en som tilsyneladende ikke er særlig stærk! Hvis du er opmærksom, vil du også kunne få del i den glæde der følger med at vise andre kærligt hensyn.

Når Jehovas tjenere udviser kristen kærlighed på alle områder ved stævnerne, vil andre uden tvivl lægge mærke til det. Som en embedsmand sagde i 1969, efter blot at have overværet en time af et stort stævne der blev holdt i Kansas City i Missouri (U.S.A.): „Jeg ved at I er Guds folk.“ Men sagde Jesus ikke også: „Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed“? Ja, dette vil ofte blive resultatet når vi viser hinanden kristen kærlighed ved stævnerne.

Spørgsmål fra læserne

● Hvorfor sætter New World Translation i Lukas 23:43 tegnet efter „i dag“? — E. D., U.S.A.

Lukas 23:43 lyder ifølge New World Translation of the Holy Scriptures: „Og han sagde til ham: ’Denne sandhed siger jeg dig i dag: Du skal være med mig i Paradis.’“ Dette sagde Jesus som svar på følgende anmodning fra en af forbryderne som hang ved siden af ham: „Jesus, husk mig når du kommer i dit rige.“ — Luk. 23:42, NW.

Andre bibeloversættelser har imidlertid en anden tegnsætning i Lukas 23:43. De siger (som den danske autoriserede oversættelse): „Sandelig siger jeg dig: i dag skal du være med mig i Paradis.“

Der er ingen tvivl om at tegnets plads forandrer meningen i verset. Sættes tegnet foran „i dag“ giver det den mening at forbryderen ville komme i Paradiset samme dag. Det ville betyde at Jesus måtte komme i sit rige, og at