den og udvide Edens have til hele jordkloden og gøre den til et skønt paradis. Den store Dyrker har stadig til hensigt at gennemføre sin beslutning om at gøre jorden til et paradis, så en lydig menneskeslægt kan leve evigt i et lykkeligt hjem. Når de spiser af de fuldkomne frugter i dette jordiske paradis, vil de opretholde livet for evigt.

2. Guds og menneskets modstander såede en tvivlens og mistillidens sæd i kvindens hjerte der i Eden. Den fik rodfæste i hende og frembragte frugt i form af mangel på respekt for sin mand som hovedet og i form af ulydighed imod Gud. Gennem kvinden såede modstanderen i mandens hjerte større kærlighed til hustruen end til Jehova Gud, hvilket vil sige, kærlighed til sig selv fremfor til Gud. Denne selviskhedens sæd slog rod i hans hjerte og frembragte under hans hustrus pleje frugt i form af forsætlig overtrædelse af Jehovas lov imod at spise den forbudne frugt. Den frugt, Adam og Eva frembragte, mødte Guds misbilligelse, fordi den var et tegn på lydighed mod modstanderen, Satan, Djævelen, snarere end mod Guds vilje. Det var derfor en frugt, der førte til død og undergang og ikke til evigt liv i et lykkens paradis. Gud dømte det ulydige menneskepar til døden og drev dem ud af Edens have, uden for rækkevidde af „livets træ“, for at de ikke skulle spise deraf og „leve evindelig“. (1 Mos. 3:1-24) Da Jehova Gud udtalte dommen over modstanderen, der som en slange havde lagt planer om at forføre menneskeheden til ulydighed, erklærede han, at han agtede at danne en ny regering til hævdelse af sig selv som universets suveræn, hvem hele menneskeslægten bør adlyde. Han erklærede at ville frembringe denne regering fra sin himmelske, universelle organisations moderskød og lade den tilintetgøre Slangens gerninger. — 1 Joh. 3:8.

3. Den himmelske universelle organisation elskede Gud. Derfor havde den intet tilovers for Slangen. Den nye regering, som Guds organisation eller kvinde skulle føde, ville ligeledes elske Gud og hade Slangen. Gud besluttede at prøve denne regerings loyalitet ved at tillade Slangen at hugge dens ypperste medlem, Kongen, Guds kvindes sæd, i hælen. Gennem denne prøvede regering bestemte Gud fuldstændig at udrydde Slangen og alt det onde afkom, som Slangen ville frembringe. På denne måde havde Gud til hensigt at føre hele jorden og dens indbyggere tilbage under sin universelle overhøjhed og at genoprette paradiset og lade det udstrække sig til jordens ender. Alt dette er indbefattet i hans gådefulde ord til Slangen, Satan, Djævelen: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; han skal knuse dit hoved, og du skal såre hans hæl.“ (1 Mos. 3:15, Le) Fire tusinde år senere blev Guds søn fra himmelen, Jesus Kristus, såret i hælen og oprejst fra de døde og vendte tilbage til himmelen for at blive konge. Dengang skrev hans apostel. Paulus, til Kongens trofaste efterfølgere: „Og fredens Gud skal snart knuse Satan under jeres fødder.“ (Rom. 16:20) Der er nu meget kort tid til, at Satan og hans sæd skal knuses og paradiset derefter igen indføres på jorden.

4. Da Jesus Kristus blev såret i hælen ved at dø på marterpælen på Golgata, afgav han et løfte om genoprettelsen af paradiset på jorden. Forbryderen, der hang side om side med ham, havde lige sagt til ham: „Jesus! Husk mig, når du kommer ind i dit rige.“ Jesus fremholdt det opstandelseshåb, denne forbryder og hele menneskeslægten, der befinder sig i deres grave, har, ved at sige til ham: „Sandelig siger jeg dig i dag, du skal være med mig i paradiset.“ (Luk. 23:42, 43, NW; Ro) Denne forbryder havde ikke været Jesu Kristi efterfølger og havde derfor kun håb om at få adgang til paradiset som stedet, hvor han kunne opnå evigt liv. Imidlertid havde Jesus under sin tre og et halvt års undervisningskampagne blandt jøderne indbudt troende til at blive hans efterfølgere mod at give afkald på denne verden. Han fremholdt dem ikke et håb om jordisk liv i paradis, men derimod et himmelsk håb. Han fortalte dem, at han skulle vende tilbage til himmelen for at modtage kongedømme over en ny verdens regering, og han indbød dem til at bevise sig værdige til at være parthavere med ham i hans himmelske rige. I denne forbindelse fortalte han dem mange lignelser og forklarede dem deres betydning. Et af kravene var blandt andet, at de skulle bære frugt til Guds og hans riges pris. Denne slags frugt bringer den, som bærer den, evigt liv, hvorimod den frugt, Eva og Adam frembragte i Eden, medførte død for os alle. Som en billedlig skildring heraf fortalte Jesus i sin offentlige foredragskampagnes andet år lignelsen om sædemanden. Enhver, som søger at opnå liv, vil være interesseret i at studere den i påfølgende artikel.

(The Watchtower, 1. december 1950)

Den bedste bog

Et af Jehovas vidner, der er beskæftiget som elektriker i et stormagasin i Dayton, Ohio, blev af redaktøren for magasinets egen avis opfordret til at skrive en lille artikel på omkring 100 ord om den bedste bog, han for nylig havde læst. Han skrev artiklen, den blev offentliggjort, og han høstede mange bifaldende bemærkninger fra sine kolleger. Den bevirkede, at han spredte mange brochurer, som behandlede bibelske emner. Adskillige præster ringede ham op for at hilse på ham, men deres interesse afsvaledes hurtigt, da de hørte, at han var et af Jehovas vidner, og de trak sig skyndsomst tilbage. Artiklen blev optaget i andre blade. En af elektrikerens kolleger fortalte ham, at de i hans sogn havde haft en del vrøvl med præsten, fordi denne altid talte politik fra prædikestolen. Der var i den anledning blevet sammenkaldt til et møde, og her oplæste kollegaen elektrikerens artikel og sagde til prædikanten: „Hør her, hvad en elektriker kan fortælle os ganske gratis, mens vi betaler Dem en stor løn og ikke får andet end politik til gengæld!“ Artiklen, som dette Jehovas vidne skrev, gengives her:

„Jeg vil aldrig ophøre med at læse i denne bog, så længe jeg lever. Den begynder med at fortælle om et smukt hjem, der blev ødelagt på grund af oprør. Tragedie, nød, sorg, mord og død følger. Efterhånden som familien vokser, fremskyndes faldet ned i fortvivlelse og mørke. Århundreder ruller forbi, nationer opstår og falder, tusinder af skuespillere passerer revu, enhver menneskelig følelse, lige fra det vildeste, rå had til martyrens kærlighed, præsenteres for en. Håb, til at begynde med en svag gnist og derefter voksende til absolut vished. En fuldkommen regering skal atter opbygge det smukke hjem. Dens hersker er Kongen Kristus Jesus. Regeringen er Guds rige. Bogen er bibelen!“