„Vagttaarnet“ — en hjælp ved bibelstudium
HVORFOR har vi brug for Vagttaarnet? Fordi Vagttaarnet hjælper os til at forstå Bibelen. Og hvorfor skulle vi ønske at forstå Bibelen? Fordi Bibelen er den ufejlbarlige rettesnor, en kærlig og viis Skaber har givet os.
Guds ord er en lygte for vor fod, et lys på vor sti. (Sl. 119:105) Uden det ville vi vandre omkring i mørke. (Es. 8:20, 21; Matt. 15:1-14) Det er som et lys, der skinner på et mørkt sted, og som vi gør vel i at agte på, indtil dagen gryr og morgenstjernen oprinder. (2 Pet. 1:19-21) Som apostelen Paulus udtrykker det: „Hvert skrift er indblæst af Gud og gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning.“ — 2 Tim. 3:16, 17 (vers 16 efter fodnoten).
Guds ord betyder ikke alene lys for os, men også liv. „Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus,“ sagde Jesus i sin bøn den nat, han blev forrådt. Han sagde til sine disciple: „De ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv“, og disse ord findes nedskrevet i Bibelen. Jesus vidste, at „mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund“. (5 Mos. 8:3; Matt. 4:4; Joh. 6:63; 17:3) Selv Adam måtte erkende denne sandhed, for skønt han havde overflod af alt, hvad der er nødvendigt for at opretholde livet, døde han dog, da han havde levet i 930 år, fordi han ignorerede Guds ord. — 1 Mos. 3:17-19; 5:5.
Guds ord betyder liv og lys for os, men kun, hvis vi udøver tro. (Matt. 9:29) „Uden tro er det umuligt at have hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger ham.“ — Hebr. 11:6.
Bibelens pålidelighed, dens principper og visdom er nu i langt højere grad end tidligere udsat for angreb, og derfor bliver det stadig vigtigere, at vi ved studium af Bibelen erhverver os et stort troens skjold, hvormed vi kan afværge alle sådanne angreb — angreb, der ikke alene kommer fra dens svorne fjender, men også fra dens foregivne venner. Og eftersom der alene i de Forenede Stater er over 250 forskellige sekter, der alle påstår at være kristne, må vi studere Bibelen flittigt, hvis vi skal være i stand til at give alle, der kræver regnskab af os for det håb, der bor i os, et fyldestgørende svar. (1 Pet. 3:15) Som vismanden udtrykker det: „Den retfærdiges hjerte studerer for at kunne svare.“ — Ordsp. 15:28, AS.
Efterhånden som de moralske tilstande går fra ondt til værre, bliver det desuden vanskeligere at følge Guds retfærdige principper, som bør være bestemmende for vor daglige livsførelse. For at vi til stadighed kan blive bestyrket i vor beslutning om at gøre det rette og ligesom Gud elske retfærdighed og hade ondskab, må vi blive ved med at tænke Guds tanker, stadig forny vort sind og vor personlighed ved hjælp af sandheden. — Matt. 16:23; Rom. 12:2; Fil. 4:8; Kol. 3:9, 10.
Hjælp er nødvendig
Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal opnå livet, må vi studere Bibelen. Men betyder det så, at vi har brug for Vagttaarnet? Kan vi ikke hver for sig gå til Bibelen og tilegne os al den nødvendige kundskab? Ja, kan vi? I Apostlenes Gerninger, kapitel 8, læser vi om en af dronning Kandakes hofmænd, en ætiopisk eunuk, som gik direkte til Bibelen, men da han blev spurgt af discipelen Filip: „Forstår du også det, du læser?“, hvad svarede han så? „Hvordan skulle jeg kunne det, når ingen vejleder mig?“ Han erkendte, at han behøvede hjælp. Og Filip, der selv i forvejen var blevet vejledt af andre, var i stand til at give den ætiopiske eunuk den nødvendige hjælp. — Ap. G. 8:27-38.
Tænk også på de to, der var på vej til Emmaus den morgen, Jesus opstod fra de døde. De må have været godt kendt med Guds ord, for ellers ville Jesus ikke have irettesat dem, fordi de var „tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt“, men de forstod ikke Guds ord. Jesus måtte forklare dem det, de allerede var godt kendt med, for at de kunne se, hvorledes Skrifterne forudsagde Messias’ lidelser og død. Ikke så underligt, at de senere udbrød: „Brændte ikke vort hjerte i os, mens hans talte til os på vejen og lukkede Skrifterne op for os?“ — Luk. 24:13-32.
Kornelius var uden tvivl godt kendt med Guds ord, men det var først efter, at Peter havde hjulpet ham, at han anerkendte Jesus som Messias. Og Apollos, som dog var „brændende i ånden“, måtte have hjælp for at forstå „Guds vej grundigere“. Og disciplene i Efesus havde en meget mangelfuld forståelse af kristendommen, indtil Paulus underviste dem. — Ap. G. 10; 18:25, 26; 19:1-7.
Hvorfor Vagttaarnet?
Nu har vi altså set, at hjælp er nødvendig for at kunne forstå Bibelen, men hvorfor er det netop i Vagttaarnet, man skal søge denne hjælp, og ikke i noget af al den anden religiøse litteratur, der er udgivet? Først og fremmest fordi Vagttaarnet holder sig nøje til Bibelen; det lader „Gud . . . stå som sanddru, om så hvert menneske er en løgner“. (Rom. 3:4) Det er ikke bundet af menneskers trosbekendelser eller traditioner, men går helt og fuldt ind for Bibelen. Det bøjer sig ikke for nogen myndighed, der påstår at have større autoritet end Guds ord, og det udgiver sig heller ikke for at forsvare en sådan myndighed. Ligesom Jesus støtter det altid sine udtalelser og forklaringer med et: „Der står skrevet.“ (Matt. 4:4, 7, 10; 11:10; 21:13; 26:24, 31) Og ligesom Jehova indbyder alle sine jordiske skabninger, således indbyder Vagttaarnet sine læsere: „Kom og lad os ræsonnere sammen.“ — Es. 1:18, AS.
Vagttaarnet støtter ikke nogen af de politiske ideologier i de forskellige blokke af nationer, men giver Guds rige hele sin loyalitet. Det prædiker ikke om broderkærlighed i fredstid og om brodermord, når de nationale lidenskaber er vakt, i krigstid. Det holder sig uplettet af verden ligesom Jesus. — Joh. 18:36; Jak. 1:27.
Vagttaarnet kan følge med det voksende lys, da det ikke er bundet af nogen trosbekendelse. Det forstår, at „retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag“. (Ordsp. 4:18) Når der kommer større lys over Bibelen som følge af profetiernes opfyldelse eller et mere omhyggeligt studium, er Vagttaarnet ikke for stolt til at gøre sine læsere delagtige i glæden over den forøgede forståelse af Guds vilje og hensigter.
For at hjælpe os til at forstå Bibelen bruger Vagttaarnet den fremgangsmåde at tage eet emne ad gangen op til behandling. Alle de oplysninger, der findes i alle Bibelens seks og tres bøger om et bestemt spørgsmål, samles og forelægges på en logisk og ordnet måde. Det er nødvendigt, fordi Bibelen, der i høj grad er historisk, er skrevet som en fortløbende beretning og derfor på få undtagelser nær ikke behandler noget lærespørgsmål udtømmende på eet bestemt sted. Det må være den rette fremgangsmåde, for mange af de falske læresætninger, der nu forvirrer bekendende kristne, var ukendt for Jehovas tjenere i fortiden; sandheden blev taget for givet. Når Vagttaarnet behandler et emne på denne måde, tager det hensyn til ordenes betydning på originalsprogene, hebraisk, aramaisk og græsk, og når det citerer et skriftsted for at bevise et eller andet, tager det også hensyn til den sammenhæng, hvori dette skriftsted forekommer.
At Vagttaarnet således behandler eet emne ad gangen betyder dog ikke, at det springer rundt i Bibelen for at finde et skriftsted, der kunne bevise en eller anden hjemmelavet teori eller forudfattet mening, men det er et udtryk for, at bladet lader Bibelen som et hele belyse emnet, så Guds tanker virkelig kan komme frem. For øvrigt er dette ikke en ny metode, der er opstået sammen med Vagttaarnet, for det er i virkeligheden den fremgangsmåde, Jesus benyttede i sin bjergprædiken, den, Peter brugte på pinsedagen, og den, Paulus bruger den ene gang efter den anden i sine breve. Læs for eksempel Mattæus 5:21-38; Apostlenes Gerninger 2:14-28; Romerne 15:7-13; Hebr. 1:5-14.
Studér Vagttaarnet
Blandt nogle af Vagttaarnets læsere synes der at være en tendens til kun at studere hovedartiklen i hvert nummer og måske spørgsmålene fra læserne. Det er forkert. Vagttaarnet behandler Bibelens vejledninger og lære, profetierne, kristen opførsel, Bibelens historie og missionærarbejde. Kun ved at vi skænker hele bladets indhold den største opmærksomhed, heri indbefattet de såkaldte sekundære artikler, kan vi vente at modtage en grundig bibelsk undervisning og være på højde med det voksende lys.
Hvert nummer af Vagttaarnet kan sammenlignes med et rigtigt sammensat og godt tilberedt måltid. Ernæringsspecialisterne fortæller os, at legemet behøver protein, stivelse, mineraler og vitaminer, og et måltid vil indeholde alle disse ting. Det ville være forkert at ignorere en eneste af dem. På samme måde bør vi heller ikke ignorere nogen af retterne i vort åndelige måltid. Og ligesom vi ikke vil spise vor bogstavelige mad i huj og hast, men tage os tid til at nyde den, således bør vi heller ikke sluge vor åndelige mad for hurtigt.
Det er heller ikke nok bare at læse Vagttaarnet. Meget af dets indhold, særlig studieartiklerne, der er forsynet med spørgsmål, fremholder indviklede og vægtige sandheder, ofte noget, der er fuldstændig nyt og forskelligt fra, hvad der tidligere er blevet sagt, og noget sådant kan man ikke tilegne sig og forstå ved blot at gennemlæse det een gang. En sådan intellektuel eller åndelig kost kræver en omhyggelig tygning, det vil sige koncentration, meditation og eftertanke. For at kunne gøre sådanne sandheder og beviser til vore egne, må vi være overbeviste om, at de er bibelske, at de er fornuftige og saglige. Det kræver, at vi gennemgår materialet adskillige gange, ikke kun een.
Desuden ønsker vi at huske så meget som muligt, for vor hensigt med at gøre os bekendt med disse sandheder er ikke bare, at vi selv kan glæde os over dem, men at vi kan have noget at give videre til andre. Og kun hvis vi selv har en klar forståelse af et spørgsmål, kan vi forklare det for andre; det er en anden grund til, at vi bør studere Vagttaarnet grundigt.
Vagttaarnet indeholder desuden mange råd og vejledninger angående kristen opførsel og handlemåde. For at få det fulde udbytte heraf må vi gennemgå det flere gange. Hvis ikke vi handler efter det, vi læser, er vi ligesom den dåre, der byggede sit hus på sand. Så vil vor tro være død. — Matt. 7:26, 27; Jak. 2:14-26.
Hvordan man studerer Vagttaarnet
For kristne er studium af Bibelen ved hjælp af egnede hjælpemidler ikke en hobby, man kan dyrke, når man synes, men det er en bydende nødvendighed, for apostelen Paulus giver Timoteus følgende råd, som gælder os alle: „Stræb efter at kunne træde frem for Gud som en mand, der kan stå prøve, som en arbejder, der ikke skammer sig ved sit arbejde, men forkynder [behandler, NW] sandhedens ord på rette vis.“ (2 Tim. 2:15) Hvis vi ønsker livet, må vi vinde Guds godkendelse, og for at få Guds godkendelse må vi behandle Guds ord på rette måde, og for at kunne det må vi studere. Hvordan kan vi bedst studere Bibelen ved hjælp af Vagttaarnet?
For det første må vi erkende, at det tager tid at studere, så vi må købe tid til regelmæssigt og grundigt studium. Hvis vi har vor dag fuldt besat, kan vi måske alligevel få femten eller tredive minutter tilovers om dagen, lige når vi står op eller umiddelbart efter morgenmåltidet eller på et andet passende tidspunkt. (Ef. 5:16) En anden fremgangsmåde er at sætte en aften om ugen til side til privat studium. Vi må heller ikke overse, at den travle og årvågne Ordets tjener vil udnytte mulighederne for at studere, når han rejser, ligesom han er på vagt over for muligheder for at forkynde ved lignende lejligheder.
For at kunne studere Vagttaarnet på rette måde må vi gå til det med den rette indstilling. Samtidig med at vi får denne befaling: „Prøv alt, hold fast ved det gode!“, bliver der også sagt til os: „Ringeagt ikke profetisk tale.“ (1 Tess. 5:20, 21) Når vi den ene gang efter den anden har set, at Vagttaarnet holder sig trofast til Guds ord, har vi ingen grund til at gå i gang med et studium af bladet med mistillid, men vi skulle snarere nære et oprigtigt ønske om at lære at forstå det, Gud nu har tilvejebragt for os gennem dets spalter, så vi følger Jakobs opfordring: „Tag med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som har magt til at frelse jeres sjæle.“ — Jak. 1:21.
De kristne i Berøa satte os et godt eksempel i denne henseende. Ganske vist undersøgte de, om det, Paulus fortalte dem, havde rod i Bibelen; men betyder det, at de lyttede til Paulus med et skeptisk, kritisk eller modvilligt sind? Slet ikke. Der siges tværtimod, at „de tog imod ordet med al god vilje“. — Ap. G. 17:11.
Når vi har den rette indstilling over for det, vi skal studere, må vi dernæst forvisse os om, at vi lægger alt det bort, der kan forstyrre os i vort studium. Vi kan ikke vente at få nogen glæde af vort studium, hvis vi har vore tanker ved noget helt andet, for eksempel en eller anden behagelig eller ubehagelig oplevelse, vi har haft eller venter at få, efter at vi er færdig med at studere. Når vi har sat tid til side til at studere Vagttaarnet, så lad os ofre studiet vor udelte opmærksomhed; for at bruge Paulus’ ord: det, vi studerer, må vi vise „mere end sædvanlig opmærksomhed“. Ellers vil det, vi studerer, ikke fæstne sig tilstrækkeligt i vor bevidsthed, så vi kan huske det, når vi ønsker det. — Hebr. 2:1, NW.
Læg mærke til overskriften og skriftstedet, der somme tider står under denne, og også forbindelsen mellem disse to. Når du læser, læg så ikke alene mærke til, hvad der fremstilles, men også til, hvordan det fremstilles. Tænk over det, du læser, og læg mærke til, hvordan beviset udvikles. Er der noget nyt? noget, der udtrykkes anderledes end tidligere? Slå de skriftsteder op, der henvises til, men som ikke er citerede; læg mærke til, hvorledes de anvendes. Forstår du, hvilket lys de kaster over det emne, der behandles? Du ønsker måske at understrege hovedpunkterne eller de nøjagtige svar på de eventuelle spørgsmål. Kan du forme svarene med dine egne ord? Hvis du kommer i tanker om skriftsteder eller andre ting, der har forbindelse med emnet, hvorfor så ikke notere det ned i margenen, så du kan bruge det ved menighedens studium?
I en længere artikel er der sædvanligvis undertitler, der angiver, at der fremføres nye tanker i forbindelse med emnet, eller at dette nu ses under en ny synsvinkel. Læg mærke til, hvordan de efterfølgende paragraffer har forbindelse med undertitlen. Når du har studeret en artikel eller den del af den, der skal studeres ved næste studiemøde i menigheden, så tænk over det, du har læst. Hvad var hovedpunkterne, hvad nyt var der, hvad var der, som særlig kunne være til hjælp for dig? Gå studiespørgsmålene igennem igen; står svarene klart for dig, så snart du læser spørgsmålene? Husk, at en stor hjælp ved studium er tilbageblik.
At studere Vagttaarnet sammen med en anden er i høj grad anbefalelsesværdigt. Når man studerer sammen med en anden, er det ikke så vanskeligt at koncentrere sig, glæden bliver større, og forståelsen lettes, ligesom man bliver bedre i stand til at udtale sig ved menighedens studium af Vagttaarnet. Her er noget for familiemedlemmer at tænke over.
Menighedens studium af Vagttaarnet? Ja, hver uge bruges der i over fjorten hundrede rigssale en time, sædvanligvis søndag eftermiddag eller aften, til at studere Bibelen ved hjælp af Vagttaarnet. Det er ikke nok at studere privat eller sammen med medlemmerne af sin familie. Vi får mere ud af hver lektie, hvis vi hører, hvilke svar andre har på spørgsmålene; de ham måske en anden, mere korrekt eller mere dybtgående forståelse af problemet end vi selv. Og vi kan ikke alene modtage hjælp ved et sådant studium, men vi kan også hjælpe andre. De har brug for det, vi kan give, og vi har brug for det, de kan give. Ingen i den kristne menighed kan sige til en anden: „Dig har jeg ikke brug for.“ — 1 Kor. 12:19-22.
Kendskab til og forståelse af Bibelen betyder lys og liv. For at få dette kendskab og denne forståelse behøver vi hjælp. Vagttaarnet er det mest fremragende hjælpemiddel ved bibelstudium. Lad os vise vor værdsættelse af det ved at læse det omhyggeligt fra første til sidste side, ved at studere dets hovedartikler for os selv eller sammen med vor familie og ved regelmæssigt at komme sammen til menighedens studiemøder, hvor vi ikke alene får yderligere hjælp, men hvor vi også kan hjælpe vore kristne medtjenere.
„God og oprigtig er Jehova, derfor viser han syndere vejen. Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin vej. Alle Jehovas stier er miskundhed og trofasthed for dem, der holder hans pagt og hans vidnesbyrd. Om nogen frygter Jehova, ham viser han den vej, han skal vælge; selv skal han leve i lykke og hans sæd få landet i eje. Fortroligt samfund har Jehova med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin pagt.“ — Salme 25:8-14.