Tilbed opstandelsens Gud

1. Hvilken tro må man nødvendigvis have, og hvordan viste Samuels moder at hun ejede denne tro?

DET ER nødvendigt at vide og at tro på at mennesker kun kan dræbe legemet, men ikke kan dræbe sjælen. (Matt. 10:28) I sit skrevne ord har Jehova Gud givet løfte om en opstandelse af de døde, og vi har i dag de samme hellige skrifter som hebræerne på Nebukadnezars tid troede på, og disse skrifter står stadig ved magt. Daniels tre hebraiske venner troede på det deres forfædre troede på og havde lært dem. For eksempel sagde profeten Samuels moder, Hanna: „Der er ingen hellig som [Jehova], nej, der er ingen uden dig, der er ingen klippe som vor Gud! [Jehova] døder, gør levende, fører ned i Dødsriget [Sheol] og fører op.“ — 1 Sam. 2:1, 2, 6.

2, 3. Hvilken tro nærede fortidens trofaste mænd vedrørende et fremtidigt liv?

² De der tror på Guds ord véd at Gud kan føre op fra Sheol, den døde menneskeheds fælles grav. Det kan mennesker ikke gøre. De tre hebræere troede på at der skulle ske en opstandelse af de døde. At dø som martyrer i ildovnen betød for dem at dø og blive holdt skjult, at ligge som i en søvn i et ubestemt tidsrum, indtil opstandelsen. De havde kendskab til de prøvelser Job havde været udsat for og genkaldte sig uden tvivl hans ord: „Tag dog og gem mig i Dødens rige [Sheol, graven], skjul mig, indtil din vrede er ovre, sæt mig en frist og kom mig i hu!“ (Job 14:13) Job var ikke bange for at gå i graven eller Sheol, for han vidste at der skulle komme en opstandelse når Guds tid var inde dertil. Jehova havde sagt til Abraham at alle jordens folk skulle velsignes gennem ham og hans sæd. Hvordan kunne det lade sig gøre uden en opstandelse af jordens folk? Abraham, Job og de tre hebræere vidste, ligesom ærlige bibellæsere i dag véd, at graven er det sted hvor menneskeheden i almindelighed kommer hen og at de dér er uden bevidsthed. David skrev således: „I døden kommes du ikke i hu, i Dødsriget [Sheol] hvo vil takke dig der?“ (Sl. 6:6) I en anden salme hedder det: „Hør det, alle folkeslag, lyt til, . . . Dødsriget er deres bolig.“ „Dem skal jeg fri fra Dødsriget [Sheol], løse fra døden!“ (Sl. 49:2, 15; Hos. 13:14) Et tusind år senere gav apostelen Peter udtryk for at David stadig var i graven. Her sov han dødens søvn og ventede på opstandelsen. — Læs Apostlenes Gerninger 2:29, 34, 35 og Hebræerne 11:35.

³ David var overbevist om at hans Gud, Jehova, ville udfri ham fra graven. Jehova havde truffet foranstaltning til dette gennem sin søn Kristus Jesus, der gav sig selv som en løsesum for alle. (1 Tim. 2:5, 6) Når Guds tid er inde til det vil David sammen med milliarder af andre, heriblandt Daniel og hans tre hebraiske venner, stå op af graven og leve under den nye tingenes ordning efter Harmagedonslaget. De sidste ord i Daniels profetiske bog lyder: „Men gå du enden i møde, læg dig til hvile og stå op til din lod ved dagenes ende!“ (Dan. 12:13) Daniel og de tre hebræere vidste at det var klogt af dem at følge dette gode råd mens de var i live: „Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til; thi der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i Dødsriget [Sheol], hvor du stævner hen.“ (Præd. 9:10) De vidste hvilken tilstand de døde befinder sig i, ligesom kristne ved det i dag. De havde læst Esajas’ profeti, og den indgød de tre hebræere håb da de blev kastet i ildovnen, og ligeså deres ven Daniel da han blev kastet for løverne. De kendte Jehovas ord: „Thi se, jeg skaber nye himle og en ny jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu.“ (Es. 65:17) Det er dette de kristne beder om med ordene: „Komme dit rige.“ Da skal Paradiset genoprettes på jorden og de dødes opstandelse finde sted.

4. Hvilken forsikring gav Jesus vedrørende en opstandelse?

⁴ De kristne nærer en dyb forvisning om de dødes opstandelse, for Jesus selv sagde: „Undres ikke over dette, for den time kommer da alle de som er i mindegravene skal høre hans røst og komme frem, de som gjorde det gode, til en livets opstandelse, de som gjorde det onde, til en dommens opstandelse.“ (Joh. 5:28, 29, NW) Når disse tre trofaste hebræere oprejses under den nye tingenes ordning, de nye himle og den nye jord, vil de uden tvivl gøre det gode under Kristi Jesu styre. Når de da forbliver trofaste og loyale mod deres Gud, Jehova, vil de opleve at se forjættelsen opfyldt. — Hebr. 11:34, 39, 40.

5, 6. (a) Hvor omfattende bliver opstandelsen ifølge Apostlenes Gerninger 24:15? (b) Hvor længe vil en der er blevet oprejst fra de døde muligvis få lov til at leve selv om han synder, og hvad vil der til sidst ske med vedkommende?

⁵ Men hvor omfattende er den opstandelse som Jesus omtalte med ordene: „Alle de som er i mindegravene skal høre hans røst og komme frem“? Den må afgjort omfatte mange, for apostelen Paulus sagde: „Jeg har det samme håb til Gud, som disse også selv venter opfyldt: at der engang skal ske en opstandelse både af retfærdige og uretfærdige.“ (Ap. G. 24:15) Men vil det sige at selv de der gør det onde efter deres opstandelse skal vedblive med at leve under denne nye tingenes ordning? Det fremgår af Bibelen at de som ikke vil forandre sig og gøre det gode efter at de har fået en opstandelse på jorden vil blive afskåret fra livet inden der er gået ret mange år. Selvfølgelig vil de få lejlighed til at lære sandheden at kende ved at andre underviser dem i hvad Guds vilje er.

⁶ Esajas, der skrev om at Jehova ville skabe nye himle og en ny jord, talte også om hvor kort syndernes liv ville være i forhold til det evige liv: „Den der dør vil være en ren dreng, selv om han er hundrede år gammel; og over synderen skal der nedkaldes ondt, selv om han når de hundrede år.“ (Es. 65:20, NW) Det vil ske som apostelen Johannes forudsagde: „Døden og Dødsriget [Hades] gav de døde tilbage, som var i dem; og de blev dømt, hver efter sine gerninger.“ (Åb. 20:13) Hvis deres gerninger på den „nye jord“ altså viser at de ikke har nogen tro og de ikke nærer kærlighed til retfærdighed men fortsat øver det onde, da vil deres lod være i søen der brænder med ild og svovl, det vil sige den anden død. — Åb. 20:14, 15; Joh. 5:29.

7. Hvad vil de opstandne få mulighed for før de dømmes til evig udslettelse?

⁷ Det ser altså ud til at de der ikke viser at de værdsætter livet under den nye tingenes ordning med Kristus som konge ikke vil få lov til at leve videre på ubestemt tid. De der vender tilbage fra graven, unge som ældre, må til at begynde med gøre fremskridt i den rigtige retning efter at de har fået at vide hvad der er sket og hvordan forholdene da er under Guds rige. Hvis de, efter at have fået lejlighed til at forstå Jehovas ord, efter at have fået oplysning om syndens virkninger på menneskene over en periode på seks tusind år, og efter at have fået at vide hvordan Kristi Jesu genløsningsoffer gør det muligt for dem at vinde evigt liv, ikke vil tage imod Jehovas foranstaltning til liv, da vil de blive dømt til evig udslettelse. Deres opstandelse vil således vise sig at være „en dommens opstandelse“ eftersom de har øvet det onde.

8. Hvilken fordel vil de der dør på denne side Harmagedon have hvis de allerede nu tager afstand fra det onde?

⁸ De der i deres nuværende liv gør sig bekendt med Guds ord og tager afstand fra den nuværende tingenes ordnings onde gerninger, vil naturligvis gøre hurtigere fremskridt når de opstår fra de døde, eftersom de fortsat vil gøre det gode. De vil stræbe efter at gøre deres opstandelse til en „livets opstandelse“.

Et undervisningsarbejde

9, 10. (a) Hvordan får de der oprejses under Kristi tusindårige regering kendskab til Guds retfærdige krav? (b) Hvordan giver Jehovas tålmodighed sig til kende her?

⁹ Under Kristi tusindårige regering skal der udføres et vældigt undervisningsarbejde. Alle der kommer frem fra Sheol, Hades, vil få mulighed for at få undervisning, men nogle vil vise sig at være uforbederlige; de vil ikke antage den sande gudsdyrkelse. Det må de selv bære ansvaret for. De vil dog først få lejlighed til at træffe valget mellem liv og fordømmelse. Kun de der gør Guds vilje får tilkendt livet. Husk at Esajas sagde: „Over synderen skal der nedkaldes ondt, selv om han når de hundrede år.“ Nogle vil måske synes at et hundrede år er temmelig lang tid til at vise hvilket standpunkt et menneske vil tage; men Jehova er tålmodig.

¹⁰ Vi læser i Bibelen: „Eftersom dommen over en ond gerning ikke i hast eksekveres, bliver menneskebørnenes hjerter forhærdede i at gøre det onde. Men selv om synderen øver det onde et hundrede gange og længe handler som det behager ham, véd jeg også at det vil gå dem godt der frygter den sande Gud, fordi de nærer frygt for ham. Men det skal ikke gå den onde godt, ej heller skal han forlænge sine dage, der er som skyggen, eftersom han ikke frygter Gud.“ — Præd. 8:11-13, NW.

11. Hvordan kan et menneske forlænge sin levetid under den nye tingenes orden, hvad vil der ske med den der fremturer i synd, og hvornår sker det senest?

¹¹ Dette princip vil højst sandsynligt blive fulgt under Guds riges styre. Hvis man vil forlænge sin levetid, må man gøre det gode. De der gør det onde så meget som hundrede gange på et tidligt tidspunkt i deres liv eller når de nærmer sig de hundrede år, har afgjort vist at de har gjort synden til en vane. Når det behager Gud vil han eksekvere sin dom over dem. Om end nogle er hundrede år når de dør, vil de blive betragtet som rene drenge. Hvor længe menneskene vil få lov til at blive i live når de øver det onde, kan vi ikke sige, men det vil være længe nok til at det kan ses at disse mennesker ikke vil gøre Guds vilje. Mange vil først vise sig genstridige efter de tusind års forløb når Satan Djævelen løses en lille tid for at alle der da lever på jorden kan prøves. (Åb. 20:7-10) De der gør det gode vil forblive i live til de tusind år er til ende. Hvis de da består den endelige prøve og viser fuldkommen lydighed mod Gud, vil de være blandt dem „som gjorde det gode“ og deres opstandelse vil vise sig at være en „livets opstandelse“. — Joh. 5:29, NW.

12, 13. Hvad er det derfor det klogeste at gøre nu, og hvorfor er det så nødvendigt at følge rådet der gives i Åbenbaringen 18:4, 5?

¹² Hvorfor da gøre sig selv til en forhærdet synder nu og dele skæbne med denne onde tingenes ordning der vil gå til grunde i Harmagedonslaget? Hvorfor ikke gøre sig bekendt med Guds ord, studere det dagligt og være med til at ophøje Jehovas navn og ord? Paulus siger: „Idet vi samarbejder med ham, beder vi jer også indtrængende om ikke at tage imod Guds ufortjente godhed og forfejle dens hensigt. For han siger: ’I en belejlig tid hørte jeg dig, og på en frelsens dag hjalp jeg dig.’ Se! Nu er det den særlig belejlige tid. Se! Nu er det frelsens dag.“ — 2 Kor. 6:1, 2, NW.

¹³ Mange mennesker lader sig i dag viljeløst og ubekymret føre af sted med de falske religiøse organisationer, der opmuntrer dem til at gå på kompromis med staten og til endog at tilbede staten. Men Guds skrevne ord siger: „Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. Thi hendes synder har hobet sig op, så de når til Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu.“ — Åb. 18:4, 5.

14. Hvad gør de fleste af dem der i dag hører sandheden forkyndt, og hvilke mennesker på Jesu tid ligner de derved?

¹⁴ Nu er tiden inde til at flygte fra Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. Hvis vi ikke vil gå til grunde i den ødelæggelse som Gud bringer over den falske religion, må vi flygte! Millioner af mennesker hører i dag budskabet om Guds rige, og de opfordres kraftigt til at studere Guds ord. Men de fleste skubber det til side som en sag der ingen betydning har. Jesus prædikede i tre og et halvt år og han sendte også sine disciple ud for at prædike. Vi skal passe på at vi ikke kommer i samme situation som indbyggerne i Korazin, Betsajda og Kapernaum. De havde lejlighed til at høre sandheden forkyndt, men de ville ikke ændre deres handlemåde. De kunne være blevet Jesu disciple dengang, men de forspildte deres chance til at få del i det himmelske rige.

15. Hvordan lyder Jesu ord i Mattæus 11:20-24?

¹⁵ Vi har mulighed for at blive Kristi efterfølgere i dag, virkelige kristne der er med til at forkynde Guds rige. Læser man beretningen i Mattæus 11:20-24 vil man se hvad Jesus sagde om følgerne af at lytte eller ikke lytte til forkyndelsen. Han sagde dengang at det i opstandelsen ville gå befolkningen i Tyrus, Zidon og Sodoma, som Jesus aldrig prædikede for, bedre end dem han prædikede for i Korazin, Betsajda og Kapernaum. I disse byer havde Jesus gjort mange af sine kraftige gerninger. Men indbyggerne angrede ikke og fulgte ham ikke. Hvad vil der nu ske når alle disse kommer frem i opstandelsen ligesom ugerningsmanden der hørte Jesus sige: „Du skal være med mig i Paradis“? Vi finder Jesu svar i hans ord til beboerne i Korazin og Betsajda: „Det skal gå Tyrus og Zidon tåleligere på dommens dag end jer,“ og i hans ord til beboerne i Kapernaum: „Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.“ — Matt. 11:22, 24.

16. Hvad synes disse ord at antyde?

¹⁶ Det ser af disse ord ud til at befolkningen i Tyrus, Zidon og Sodoma vil være mere villig til at angre og tage imod Guds foranstaltninger til opnåelse af liv end jøderne som havde set de kraftige gerninger Jesus udførte i deres byer da han var midt iblandt dem. Hvordan forholder det sig nu med folk i kristenheden og andre steder i dette tyvende århundrede? Hvilke udsigter har de?

Resultater i undervisningsarbejdet

17, 18. Hvilken fremgang kan noteres i forkyndelsen af Rigets budskab over en periode på tyve år, og hvordan har Jehovas vidner givet udtryk for deres loyalitet og hengivenhed i dette arbejde?

¹⁷ Aldrig før er der i menneskehedens historie blevet aflagt et så omfattende vidnesbyrd om Guds rige som i de sidste tyve år. Jehova Gud udtalte gennem sin søn Kristus Jesus at „denne gode nyhed om Riget“ skulle forkyndes, og Jehovas vidner har følt deres ansvar i denne forbindelse og er gået ud for at forkynde. For tyve år siden var der i hele verden kun 128.976 der forkyndte den gode nyhed om Riget. De var fordelt på 6727 menigheder i 62 lande. I tjenesteåret 1964 deltog hele jorden over gennemsnitlig hver måned 1.001.870 i det samme forkyndelsesarbejde, og man nåede en ny rekord i antal forkyndere på 1.075.523. Disse Jehovas vidner var fordelt på 194 lande. De anvendte 162.808.312 timer i forkyndelsen af „denne gode nyhed om Riget“. Endvidere foretog de 55.954.267 genbesøg hos interesserede og ledede hver uge 741.367 hjemmebibelstudier.

¹⁸ For at hjælpe folk til større forståelse af Guds ord efterlod Jehovas vidner 4.553.282 bøger og 13.181.871 brochurer hos interesserede. Endvidere tegnede de 1.551.436 nye abonnementer på Vagttårnet og Vågn op! og uddelte i alt 127.055.165 løsnumre af disse blade. På Selskabets trykkerier fremstilledes i alt 111.194.768 eksemplarer af Vagttårnet og 104.003.980 eksemplarer af Vågn op! i det forløbne år.

19. På hvilken måde har mange vist deres interesse for Bibelens budskab?

¹⁹ At folk lyttede til Jehovas vidners budskab fremgår af følgende rapport: 1.809.476 samledes lørdag den 28. marts 1964 for at fejre mindet om Herrens død. Denne mindehøjtid afholdtes i 23.483 menigheder i hele verden, og 11.953 nød brødet og vinen som symbol på at de hørte til den resterende del af Kristi brudeskare her på jorden. En udførlig rapport over de enkelte landes resultater findes på siderne 160-163.

20. (a) Hvilke personlige forandringer foretager de der nu flygter fra Babylon? (b) Hvem ønsker de ikke at ligne, og hvorfor ikke?

²⁰ Tusinder og atter tusinder er således draget ud af Babylon den Store. De flygter. De vil ikke vente til dommens dag med at træffe afgørelse om de vil tjene Gud eller ej. Hvis de tøvede, kunne de nemlig blive indhentet af den ødelæggelse der vil ramme Babylon og ville gå til grunde for bestandig sammen med den. De har hørt ’den evigvarende gode nyhed’ forkyndt og har handlet derefter. De har taget tjenesten op. Alene sidste år blev 68.236 nye døbt og viste dermed at de havde indviet sig til at gøre Jehovas vilje. De ønsker at forkynde ligesom Jesus forkyndte. De angrede derfor deres onde vej og vendte om. De vil ikke ligne befolkningen i Korazin, Betsajda og Kapernaum, som vil have vanskeligere ved at omvende sig efter deres opstandelse end de der kommer tilbage fra Sodoma og Gomorra. Måske vil de, på grund af det genstridige sindelag de lagde for dagen da Jesus vandrede på jorden for nitten hundrede år siden, vise sig endnu mere forhærdede når de oprejses fra de døde og vil være endnu mere fortørnede over det der da finder sted. Det vil imidlertid ikke indvirke på dem der vil gøre det gode og ønsker at deres opstandelse fra mindegravene skal være en livets opstandelse.

21. Hvordan vil synderen leve sit liv, og hvad bliver resultatet for denne?

²¹ De der er taknemmelige for at de atter er i live vil gøre hvad de kan for at hjælpe dem der i fortiden ikke lyttede til Guds søn og dem der aldrig har kendt Jehova. Men synderen, som gør det onde et hundrede gange eller så længe som det lyster ham, vil kun få lov til at fortsætte i et begrænset tidsrum, for hans gerninger vil ikke forlænge hans levetid. Hans dage vil være som en skygge, og han vil forsvinde i den anden død.

22, 23. Hvad er det klogeste man nu kan gøre, selv om man vil møde modstand, og hvad sætter os i stand til at svare bekræftende på spørgsmålet „sætter jeg min gudsdyrkelse først i livet“?

²² Der er et arbejde at udføre i dag, og ved Jehovas ufortjente godhed ønsker Jehovas vidner at udføre dette arbejde og at udbrede den gode nyhed overalt. Nu er det frelsens dag. Nu er tiden inde til at vi træffer vort valg ligesom de tre hebræere gjorde da de sagde til Nebukadnezar: „Din gud dyrker vi dog ikke.“ (Dan. 3:18) Vi vil gøre som apostlene, der vandrede i Kristi Jesu fodspor og som frimodigt sagde: „Man bør adlyde Gud mere end mennesker.“ — Ap. G. 5:29.

²³ Alle der hører den evigvarende gode nyhed forkyndt bør gøre sig yderligere bekendt med den, studere Guds ord og derefter deltage i forkyndelsen af den „for alle folkeslag og stammer og tungemål og folk“, idet de råber med høj røst: „Frygt Gud og giv ham ære; thi nu er hans doms time kommet. Ja, tilbed ham, som har skabt himmelen og jorden og havet og kildevældene.“ (Åb. 14:6, 7) Tiden tillader ikke at vi venter med at træffe vor afgørelse om hvem vi vil tilbede, selv om vi må se i øjnene at vi måske vil møde modstand og blive forfulgt, udskældt og latterliggjort. Vi må føle os stærke i Jehova og være fast besluttede på at gøre hans vilje. Vi må hver især spørge os selv: Sætter jeg min gudsdyrkelse først i livet? Kan vi svare ja hertil, da vil vi kunne sige til hele verden: „Din gud dyrker vi dog ikke, og guldbilledstøtten, som du har ladet opstille, tilbeder vi ikke!“ Hvad sætter os i stand til at sige sådan? Det at vi ikke frygter for „dem, som dræber legemet, men ikke kan dræbe sjælen“, men derimod frygter for „ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i [Gehenna]“.a

[Fodnote]

[Oversigt på side 160-163]

Rapport over Jehovas vidners virksomhed i hele verden i 1964

(Se den trykte publikation)