Spørgsmål fra læserne
● Hvorfor siger New World Translation „enbårne gud“ i Johannes-evangeliet 1:18 mens mange andre oversættelser siger „enbårne Søn“? — D. S., De forenede Stater.
Johannes 1:18 lyder ifølge New World Translation: „Intet menneske har nogen sinde set Gud; den enbårne gud som ligger op mod Faderens bryst er den som har forklaret ham.“ Her taler apostelen Johannes tydeligvis om Jesus Kristus, Guds søn. Jesus er imidlertid ikke alene Guds enbårne søn men også en gud, den enbårne gud. Johannes har uden tvivl brugt det græske ord for gud her, nemlig theós, og ikke huiós, „søn“, fordi han ønskede at fremhæve Jesu guddommelighed og ikke hans stilling som søn, i tråd med det første vers i sit evangelium hvor han siger om Jesus: „Og Ordet var en gud.“
Det er mest sandsynligt at apostelen Johannes selv brugte ordet theós og ikke huiós, for det er den læsemåde der anvendes i de ældste og mest autoritative græske manuskripter. Det er også derfor Westcott og Horts tekst, som New World Translation er udarbejdet efter, har denne læsemåde.
Interessant nok er der ikke få af de moderne bibeloversættelser der har „enbårne Søn“, som har fodnoter der forklarer at andre manuskripter har „Gud“ i stedet for „Søn“. Dette gælder for eksempel American Standard Version, Revised Standard Version og Weymouth. Moffatt siger „den Guddommelige, den eneste Søn“, men i en fodnote indrømmes det at „theos (’den guddommelige’) sandsynligvis kommer originalteksten nærmere end den afvigende læsemåde huios“. Rotherham gengiver udtrykket: „en Enbåren Gud“, og Monsignor Knox’ oversættelse siger i en fodnote: „Nogle af de bedste manuskripter har her ’Gud, den enbårne,’ i stedet for ’den enbårne Søn.’“ Den danske autoriserede oversættelse siger: „den enbårne, som selv er Gud“.
Det fremgår således at New World Bible Translation Committee har et vægtigt grundlag for at gengive passagen som den gør det; ligeledes at andre anerkender at Westcott og Hort har rimelige grunde til at gengive teksten på den nævnte måde. Imidlertid er der mange oversættere der tager anstød af udtrykket „den enbårne gud“ og derfor foretrækker mindre anerkendte autoriteters læsemåde.
● Nogle har givet udtryk for den tanke at Jehovas folk kan fremskynde Harmagedons komme ved at tage endnu mere nidkært del i vidnearbejdet, eftersom alle de „andre får“ skal indsamles før Harmagedon begynder. Er det den rette forståelse? — W. S., De forenede Stater.
Med tanke på Harmagedons indtræden sagde Jesus: „Den dag og time kender ingen, ikke engang Himlenes engle, ja ikke engang Sønnen, kun Faderen alene. Thi ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme.“ Af dette kan vi slutte at Jehova har bestemt hvornår Harmagedon skal begynde og at han ikke venter på at mennesker skal blive færdige med dette eller hint. — Matt. 24:36, 37.
Vor tids Jehovas vidner befinder sig i en situation noget lignende den Ezekiel i sin tid befandt sig i. Ligesom Jehova advarede Ezekiel om at han ville blive krævet til ansvar for de onde menneskers død hvis han undlod at advare dem, således vil Jehovas folk i dag heller ikke være rene for alle menneskers blod hvis de forsømmer at advare de onde. Men hvis Harmagedon skulle vente til alle mennesker var blevet advaret, da måtte det nødvendigvis udsættes simpelt hen fordi Jehovas folk ikke havde kunnet klare sine forpligtelser. — Ez. 3:16-21.
Nogle har tidligere søgt at få ordene i Peters andet brev 3:12: „Mens I venter og fremskynder Guds dags komme,“ til at betyde at Guds dag, hvormed der her menes Harmagedon, skulle kunne fremskyndes. Men det er ikke tilfældet. New World Translation har den rigtige tanke: „Mens I venter på og holder jer nær i tanke Jehovas dags nærværelse, på hvilken himlene, der kommer i brand, skal opløses, og elementerne, der bliver stærkt ophedet; vil smelte!“ I én forstand kan man imidlertid godt sige at Guds folk kan fremskynde Guds dag: de kan forkynde hvor nær den er og hvor presserende det er at man tager standpunkt; de kan få folk til at forstå at den er nærmere end de tror!