fra Bibelen? Ville vi have lært sandhedens vej at kende uden vejledning fra Guds organisation? Kan vi klare os uden vejledning fra denne organisation?“ Svaret er nej. — Se Apostelgerninger 15:2, 28, 29; 16:4, 5.

21. (a) Hvad er den eneste måde hvorpå vi kan vinde kampen? (b) Hvad må vi aldrig glemme, og hvordan må vi derfor nu leve?

²¹ Når vi tænker på de mægtige åndeskabninger der kæmper imod os, må vi erkende at vi ikke i egen kraft kan vinde kampen. Men med Gud bag os, og med hjælp og støtte fra hans organisation — det verdensomspændende samfund af vore brødre og søstre — kan vi ikke tabe. (Salme 118:6-12; 1 Peter 5:9) Vi må imidlertid aldrig glemme at vi er midt i en åndelig krig og at en krig ikke er det rette tidspunkt til at slappe af og koncentrere sig om adspredelser og livets behageligheder. I krig er der snarere behov for energisk træning, årvågenhed og selvopofrelse. Det er lykkedes fjenden at få nogle af os til at slække på deres årvågenhed; de er faldet som ofre i kampen. Måtte det aldrig ske for os! Det vil ikke ske hvis vi altid er iført „den fulde rustning fra Gud“ og står fast over for „Djævelens listige anslag“. — Efeserne 6:11, 12.

Spørgsmål fra læserne

● Hvorfor mente nogle af jøderne at Johannes Døber var Elias, som det fremgår af Johannes 1:21?

Før Jesus blev døbt kom nogle præster og levitter over til Betania på den anden side af Jordan, hvor Johannes var i færd med at døbe og spurgte ham om han var Messias. Da Johannes benægtede dette, spurgte de: „Hvad da? Er du Elias?“ — Johannes 1:19-28.

Hvorfor mente disse jøder at Johannes kunne være den hebraiske profet Elias, der var død omkring 900 år tidligere? Det var på grund af en profeti der var udtalt omtrent halvvejs mellem tidspunktet for Elias’ tjeneste og begyndelsen af Johannes’ tjeneste. Guds profet Malakias havde forudsagt: „Se, jeg sender eder profeten Elias, før [Jehovas] store og frygtelige dag.“ (Malakias 4:5) Nogle af jøderne opfattede det åbenbart sådan at Elias rent fysisk skulle vende tilbage, for eksempel ved at Gud oprejste ham. Så fremstod Johannes, der gik i en klædning af kamelhår og med et læderbælte om lænden — noget der mindede stærkt om Elias’ påklædning. (Mattæus 3:4; 2 Kongebog 1:8) Desuden var Johannes en frimodig forkynder af Guds opfordring til omvendelse, ligesom Elias havde været. Derfor spurgte man Johannes om han var Elias.

Johannes svarede nej. Han var ikke den hebraiske profet Elias, der endnu sov i døden. En engel havde ganske vist sagt til Zakarias (Johannes Døbers fader) at sønnen Johannes skulle udføre sin tjeneste „med Elias’ ånd og kraft“, for at få jøderne til at vende om til Jehova. (Lukas 1:17) Men Johannes skulle ikke være Elias; han skulle blot udføre en gerning der mindede om den Elias havde udført mange år forinden.

I overensstemmelse med dette sagde Jesus senere med henblik på Johannes: „Jeg siger jer imidlertid at Elias allerede er kommet, men de kendte ham ikke.“ (Mattæus 17:12) Det han mente var at Johannes havde opfyldt profetien i Malakias 4:5. Han havde beredt vejen forud for Messias’ komme. De fleste af jøderne ville dog ikke erkende at Johannes havde indtaget denne stilling. I øvrigt læser vi i Johannes 10:41: „Johannes gjorde . . . ikke noget tegn.“ Profeten Elias havde derimod udført otte tegn eller mirakler.