Hvordan nogle er blevet hjulpet til at tro

HVORDAN kan et menneske der ikke tror at Gud er til, lære ham at kende? Mange har erfaret at de først måtte se et bestemt problem i øjnene. Hvilket?

Et tidligere medlem af en orientalsk religion siger ærligt: „En af de stærkeste grunde [til at klynge sig til den tro at der ingen Skaber findes] er måske at en sådan religion tilskynder én til at leve uden at bekymre sig om noget, at nøjes med tingene som de er.“

Lignende toner høres fra den vestlige verden, hvor forfatteren John Cogley skriver: „Moderniteten (i hvert fald i den ikke-marxistiske form) lægger umådelig vægt på den personlige frihed — i tanke, i politiske anskuelser, i spørgsmål der angår seksuel adfærd, og fremfor alt i spekulation over livets store problemer.“

Denne frihed — og den førnævnte ubekymrethed — kan gå én i blodet. At opgive den og anerkende en højere myndighed kræver en ydmyghed og en åbenhed som ikke alle ejer.

Frihed til hvad?

Frihed kan naturligvis være ønskelig. Men frihed kan også være til skade. Giver man et barn for stor frihed, leger det måske på en stærkt trafikeret gade eller lægger hånden på en varm komfurplade. Står det os fuldstændig frit at træffe vore egne beslutninger uden hjælp fra anden side, kan vi let træffe forkerte beslutninger og derved skabe alle mulige vanskeligheder.

Vi har intet at tabe ved at acceptere den sandhed at Gud er til. Ganske vist medfører det nogle få begrænsninger i vor personlige frihed, men kun begrænsninger der hjælper os til at undgå at skade os selv og andre. De der virkelig tror på Gud, har været villige til at gå ind på sådanne begrænsninger. Ved at erkende sandhederne om Gud har de også fået frihed: de er fri for at blive bedraget af mennesker der søger at udnytte andre ved deres filosofi, og de er fri for den håbløshed man føler hvis man ikke ved hvad der er meningen med livet. Som Jesus sagde: „Sandheden skal frigøre jer.“ — Joh. 8:32; Kol. 2:8.

Hjælp til at erkende at Gud er til

I de vestlige lande ved de fleste mennesker hvad der menes med udtrykket „den Almægtige“, selv om mange hævder ikke at tro på ham. I de østlige lande er det imidlertid ikke så ligetil. Mange forstår ikke udtrykket. Én der førhen var tilsluttet et ikke-kristent trossamfund siger om sine tidligere trosfæller: „De fleste har ingen forestilling om en Almægtig.“

Uanset hvilken af disse indstillinger et menneske har, er det bedste man kan gøre for at hjælpe det til at lære Gud at kende, som regel at henvise til skaberværket som begrundelse for at der findes en Skaber, en der har udtænkt det hele. En kristen der har virket som forkynder i Japan i mange år siger: „Vi bruger illustrationer. En livløs ting som et ur, et fotografiapparat og så videre, bliver kun til hvis et tænkende menneske fremstiller det. Men se så på en blomst, en fugl eller et menneskelegeme. Hvem har skabt disse, der endda er levende?“ Ved at ræsonnere på denne måde søger forkynderen at indgive det orientalske sind tanken om at Gud er til.

Sådan lærer de Gud at kende

Fra at erkende at der findes en skabende kraft, og til at kende Gud som en kærlig, himmelsk Fader, er der et stort spring. Selv Einstein kunne åbenbart ikke godtage at den skabende kraft som han erkendte stod bag universet, virkelig var en person som mennesker kunne nærme sig. Han sagde engang: „Den væsentligste grund til vore dages sammenstød mellem religionens og videnskabens virkefelter ligger i begrebet en personlig Gud.“

Hvordan har nogle lært Gud at kende som en person efter at de er begyndt at tro at han er til? Her har de måttet sætte deres lid til Gud selv. I visse store lande kender de fleste af borgerne måske kun statsoverhovedet af navn; han øver indflydelse på deres daglige tilværelse. Men der er nogle som får lov at komme ham nær; de lærer ham at kende og bliver måske hans venner. Skaberværket kan overbevise os om at Gud er til, og han øver indflydelse på vor daglige tilværelse, idet vi nyder godt af hans gaver i form af mad, luft, solskin, regn og så videre. Men vi kan aldrig lære ham at kende medmindre han tillader at vi nærmer os ham.

Det har han lykkeligvis også gjort. Hvordan? Blandt andet gennem Bibelen. I denne bog har han berettet om sine handlinger med menneskene ned gennem tiden. Han har vist os sine egenskaber, og endda fortalt os med hvilket navn vi kan tiltale ham. Dette navn er Jehova. (Sl. 83:19; jævnfør ordforklaringen under HERREN.) De der virkelig har lært Gud at kende har derfor først måttet opdyrke værdsættelse af denne enestående bog.

De fleste mennesker er klar over at der er noget særligt ved Bibelen. Den er oversat til langt flere sprog end nogen anden bog. Den er til enhver tid bestseller. Den har overlevet århundreders ihærdige bestræbelser for at få den udryddet. Dens beretning går længere tilbage i historien end nogen anden. Én ting vil mange dog ikke erkende, nemlig at Bibelen er inspireret. Den hævder det imidlertid selv, idet den tydeligt siger: „Hele Skriften er inspireret af Gud.“ (2 Tim. 3:16) Kan dens påstand bekræftes? Ja, og mennesker som før var uden tro, men som nu har lært Jehova at kende, har været villige til at ofre den nødvendige tid på at undersøge bevismaterialet selv. Hvad har de fundet ud af?

De har set at Bibelen indeholder hundreder af profetier som er gået i opfyldelse. De har erkendt at intet menneske kunne have været vidende om alle disse enkeltheder vedrørende menneskets historie flere hundrede, ja flere tusind år i forvejen. Bibelen gør selv opmærksom på at evnen til at fremsætte sande profetier er et bevis på at Gud står bag. (Es. 46:9-11) En af fortidens tjenere for Gud skrev om de bibelprofetier der var blevet opfyldt på hans tid: „Ikke ét af alle de gode ord, [Jehova] eders Gud talede til eder, faldt til jorden; alle sammen er de gået i opfyldelse for eder; ikke et ord deraf faldt til jorden.“ (Jos. 23:14) De der tror har også erfaret at bibelprofetiernes opfyldelse ikke kun hører fortiden til. Flere profetier har fået deres opfyldelse i vor tid, og den der har undersøgt dette i enkeltheder har følt sig tvunget til at erkende at Bibelen er Guds inspirerede ord. — Se Mattæus 24; Markus 13; Lukas 21; Andet Timoteusbrev 3:1-5.

De der er kommet til troen har desuden fundet at Bibelens råd og vejledninger er fortræffelige. Lidt efter lidt er det gået op for dem at disse råd og vejledninger vidner om en forstandighed der langt overgår menneskelig visdom. De har bagved fornemmet en viden og forståelse som kun ejes af den der gennem årtusinder har iagttaget menneskene og som ved hvad der tjener os bedst. Bibelens vejledning til ægtepar, unge, rige og fattige, har været dem en stadig kilde til undren på grund af den indsigt den rummer og den virkning den har i praksis. (Se for eksempel Kolossenserbrevet 3:5-8, 18-25; Første Timoteusbrev 6:9-11, 17-19; Mattæus 6:24-34; Ordsprogene 7:1-27.) Efterhånden som de selv er begyndt at følge denne vejledning har de erfaret sandheden i det der siges i Salme 119:2: „Lykkelige er de der retter sig efter [Guds] formaninger; af hele deres hjerte søger de ham.“ — NW.

Andre måder at lære Gud at kende på

I det første århundrede opfordrede apostelen Paulus alle kristne til at ’blive Guds efterlignere’. (Ef. 5:1) Ligesom børn ofte efterligner deres forældre, således søger sande kristne at efterligne deres himmelske Fader i alt hvad de gør. I Japan skete det for et par år siden at en herre tilfældigvis kom til at køre i tog sammen med en gruppe kristne der overværede et af Jehovas Vidners stævner. Hver dag under stævnet mødtes de i toget, og gruppens opførsel gjorde et sådant indtryk på manden at hans interesse blev vakt. Disse kristnes bestræbelser for at efterligne deres himmelske Fader hjalp den japanske herre til at lære Jehova at kende. Nu er han også et Jehovas vidne.

Noget lignende gjorde sig gældende for en dame i et andet orientalsk land. Da man bad hende fortælle hvad der hjalp hende til at lære Gud at kende, sagde hun blandt andet: „Kundskaben om de vejledende love og principper der kan forene alle slags mennesker uanset raceforskelle, som Jehovas vidners eksempel viser.“ Og: „Jeg lagde mærke til Jehovas vidners væremåde.“ Ja, Skaberen åbenbarer sig ved sine tjeneres opførsel og handlinger, og derved kan søgende mennesker finde ham.

Den nævnte dame henviste også til en anden faktor der hjalp hende til at lære Skaberen at kende. Hun sagde: „Mange af mine personlige vaner har ændret sig — til min egen overraskelse!“ Hvordan er det sket? Apostelen Paulus sagde at vi kunne forvente at noget sådant ville ske. Han skrev til de kristne: „I skal . . . gøres nye i jeres sinds drivkraft og iføre jer den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet.“ (Ef. 4:22-24) Oprigtige mennesker søger at undertrykke de dårlige tendenser de finder hos sig selv. Det er slet ikke let. Men de der tilbeder Skaberen ejer en ’sindets drivkraft’ der gør det muligt for dem. Og denne sindets drivkraft forstærkes af Guds egen hellige ånd. Styrket af denne kraft har nogle vendt sig fra stofmisbrug, seksuel fordærvelse, kriminelle tilbøjeligheder, og så videre. De har fået tro, de er blevet kærlige, glade, fredsommelige, langmodige, venlige, gode og milde; og de har lært at vise selvbeherskelse. (Gal. 5:22, 23) For dem har alt dette været en bekræftelse af at Gud er til og at han ønsker at hjælpe dem.

Gennem bønnen kan man også lære Gud at kende. Apostelen Johannes skrev: „Uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os.“ (1 Joh. 5:14) Gud bønhører naturligvis ikke enhver. „[Jehova] er gudløse fjern, men hører retfærdiges bøn,“ står der i Ordsprogene 15:29. De der tjener Gud trofast vil givetvis bede og blive bønhørt. Man har svært ved ikke at tro på en som man taler med jævnligt og som svarer én på forskellige måder.

Ja, Jehova er til

Jehova Gud er virkelig til; det er der ingen tvivl om. Og han vil at de mennesker han har skabt skal kende ham. Han har åbenbaret sig i sit skaberværk, i Bibelen og i den virkning hans ånd har haft på hans organisation og på enkeltpersoner.

Hvorfor ikke søge ham som den himmelske Fader og nyde den frihed der følger med at kende sandheden? Følg hans vejledning. Tro på hans opmuntrende løfter om en vidunderlig fremtid. Ja, som salmisten for mange år siden tilskyndede: „Smag og se, at [Jehova] er god, salig den mand, der lider på ham!“ — Sl. 34:9.

[Illustration på side 12]

Nogen må have skabt fuglen

[Illustration på side 13]

Gud giver sig til kende for os gennem Bibelen; han røber sit navn, sine egenskaber, sin hensigt

[Illustration på side 14]

Andre får lyst til at tjene Jehova når de ser at hans tjenere efterligner hans egenskaber

[Illustration på side 14]

Man har svært ved ikke at tro på en man taler med og som svarer