Bibelen: „Ånden og bruden siger: ’Kom!’“ Dette er en indbydelse til folk fra nationerne, og den går ud på at de kan komme til at leve i et jordisk paradis, hvorigennem der vil strømme en flod med „livets vand“, der giver næring til træer som i symbolsk forstand bærer frugt og blade der er „til lægedom for folkene“. — Åb. 22:1, 2, 17.

Hvad de der virkelig er salvede vil gøre

Hvad vil de der virkelig tilhører de salvede, åndelige israelitter være optaget af på nuværende tidspunkt? De vil være ivrigt optaget af Rigets interesser, af at tage sig af de „andre får“. Det ville ikke være i overensstemmelse med Rigets interesser på nuværende tidspunkt hvis de der tilhører den salvede skare skilte sig ud og holdt møder for sig selv for at ’tale om deres himmelske håb’. Det de bør tale om, må være noget der opbygger hele menigheden og fremmer dens fred og enhed. Det vil være til hjælp for de „andre får“, og det vil samtidig være til hjælp for de salvede selv. Således vil begge skarer komme til at udgøre „én hjord“. (Joh. 10:16) Alle bør på lige fod nyde godt af den åndelige „mad i rette tid“. Denne åndelige føde vil give næring både til de salvedes og besegledes håb og til de „andre fårs“ håb. — Matt. 24:45-47.

Vi nævner dette fordi nogle som for nylig har hævdet at tilhøre den salvede skare, har haft en tilbøjelighed til at isolere sig og danne en gruppe for sig selv. Det modarbejder menighedens enhed, og det har i nogle tilfælde ført til direkte splittelse. — Ordsp. 18:1, NW.

De som er kaldet til den himmelske arv sammen med Jesus Kristus anerkender åbent, når man spørger dem om det, at de har fået denne kaldelse. Ved den årlige højtid til minde om Herrens død giver de til kende at de har dette himmelske håb ved at nyde symbolerne. Men de gør ikke opmærksom på det ved hver en lejlighed. De henleder ikke, i erkendelse af egen betydning, opmærksomheden på det for at ingen i menigheden skal glemme det. De forventer ikke nogen særbehandling. Det de derimod bør beflitte sig på, beskrev apostelen Johannes således: „Enhver, der har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom Han er ren.“ — 1 Joh. 3:3.

I Andet Petersbrev 1:5-11 peger apostelen på hvad Kristi brødre er optaget af, nemlig af at frembringe åndens frugter for at ’gøre deres kaldelse og udvælgelse urokkelig’. Dette kræver ’ydmyghed, sagtmodighed og langmodighed, så man bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at bevare åndens enhed i fredens bånd’. — Ef. 4:1-3.

Menighedens ældste eller andre i menigheden skal ikke søge at afgøre hvordan det forholder sig med en der nylig er blevet døbt og som føler at han eller hun har det himmelske kald. Det tilkommer ikke dem at kritisere vedkommende for det håb han eller hun hævder at have. Det er ikke noget man skal diskutere. Man kan drøfte de krav der stilles til en der er salvet for at hjælpe vedkommende til at få et klarere billede af hvad Bibelen siger. Den der gør krav på at tilhøre den salvede skare bør på sin side være taknemmelig for det der gøres for at hjælpe ham. Men når alt kommer til alt er det Gud der foretager udvælgelsen, og det er en sag mellem personen selv og Gud. De der bekender sig til den himmelske skare skal behandles ligesom alle andre i menigheden; de skal mødes med kærlighed, forståelse og villighed til samarbejde, idet alle er Guds og Kristi medarbejdere. — Kol. 3:12-17; 2 Kor. 6:1.

På dette sene tidspunkt under opfyldelsen af Jehovas hensigter er det klart at vægten ikke ligger på den almindelige indbydelse til det himmelske kald. Det vigtigste nu er at tjene Gud af hele sin sjæl, at bevare sin kristne integritet og at arbejde på at indsamle de „andre får“. Ingen bør lade sin personlige opfattelse af sin egen eller en andens status skabe et stridsspørgsmål i menigheden. Det er vigtigt nu at alle i denne kritiske „endens tid“ er forenet i kærlighed, som er „enhedens fuldkomne bånd“. — Kol. 3:14, NW.

Et sted for alle racer

Det fremgår meget tydeligt af Bibelen at Guds rige vil indbefatte mennesker af alle racer, både i regeringen og blandt undersåtterne. Åbenbaringen 5:9, 10 oplyser at Kristus med sit blod har købt „mennesker af alle stammer og tungemål og folk og folkeslag, og . . . har gjort dem til konger . . . for vor Gud“. Hvem skal de herske over? Åbenbaringen 7:9 svarer: „En stor skare . . . af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål“ — som alle tilbeder den sande Gud.