Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Jehova — en hjælper uden lige
    Vagttårnet – 1976 | 15. november
    • af vagtler ind i Israels lejr. — 4 Mos. 11:18-23, 31.

      23. Kan vi forvente at Jehova mirakuløst vil udfri os fra døden eller voldelig forfølgelse? Begrund dit svar.

      23 Selv om Jehova Gud afgjort kan gøre mirakler til gavn for sit folk, skal vi ikke vente at han garanterer os en mirakuløs udfrielse fra døden eller fra voldelig forfølgelse. Det kan tjene Jehovas hensigt at tillade at nogle af hans tjenere dør trofaste eller udsættes for frygtelige lidelser, sådan som det var tilfældet med hans førstefødte søn, Jesus Kristus. Ved at holde trofast ud kan Guds tjenere vise at de ikke tjener ham af selviske grunde. På denne måde beviser de at den anklage Satan fremsatte i forbindelse med Job, er løgnagtig. Satan sagde: „En mand giver alt, hvad han ejer, for sit liv!“ — Job 2:4.

      24. Hvordan gav Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego udtryk for det rette syn på Jehovas evne til at hjælpe sine tjenere?

      24 Under kong Nebukadnezars styre gav tre landflygtige hebræere i Babylon — Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego — udtryk for det rette syn på Guds evne til at hjælpe sine tjenere. Da de blev truet med døden i en gloende ovn hvis de fortsat nægtede at bøje sig foran en billedstøtte som Nebukadnezar havde lavet, svarede de modigt: „Sker det, så kan vor Gud, som vi dyrker, fri os af den gloende ovn, og han vil fri os af din hånd, o konge; men hvis ikke, så må du vide, o konge, at din gud dyrker vi dog ikke, og guldbilledstøtten, som du har ladet opstille, tilbeder vi ikke!“ — Dan. 3:17, 18.

      25. Hvad er vigtigere end at bevare livet en kort tid, og hvorfor?

      25 Det der virkelig betyder noget er ikke om man bevarer livet en kort tid i denne ordning. Langt vigtigere er det at bevare et godkendt forhold til Jehova Gud og Jesus Kristus. Jesus henledte opmærksomheden på dette, idet han sagde: „Den der holder af sin sjæl ødelægger den, men den der hader sin sjæl i denne verden, vil bevare den til evigt liv.“ (Joh. 12:25) Den der giver afkald på et godt forhold til Skaberen og hans søn for at undgå at lide en for tidlig død, mister måske for evigt sin sjæl — sin gudgivne ret til at være et levende væsen. På den anden side er den der dør som en loyal discipel af Jesus Kristus, sikker på en opstandelse med udsigt til evigt liv.

      26. Hvad vil sikre vort forhold til Jehova, og hvad kan vi da altid regne med?

      26 Selv om nogle af os måske dør for menneskers hånd som bevis på vor urokkelige hengivenhed for Jehova Gud, kan vi være sikre på at Jehova ikke vil svigte os. Han vil hjælpe os til at forblive hans godkendte tjenere. Så længe vi stræber efter at tjene ham, er vort forhold til ham sikkert. „Jeg er overbevist om,“ skrev apostelen Paulus, „at hverken død eller liv eller engle eller regeringer eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller højde eller dybde eller noget andet skabt vil kunne skille os fra Guds kærlighed, som er i Kristus Jesus, vor Herre.“ (Rom. 8:38, 39) Uanset hvad vi bliver udsat for i fremtiden, måtte vi da altid stole på Jehovas evne til at hjælpe os til at bevare et godkendt forhold til ham.

  • Belønnet for at overvære et stævne
    Vagttårnet – 1976 | 15. november
    • Belønnet for at overvære et stævne

      ■ I et afrikansk land udbrød der uroligheder samme dag som et af Jehovas Vidners områdestævner sluttede. Da et nyt Jehovas vidne, som tidligere havde tilhørt det politiske parti der havde startet urolighederne, kom hjem, fandt han at soldater og de lokale myndigheder ventede på ham. Spørgsmålet var: Hvad havde han lavet under opstanden? Han fortalte dem at han havde overværet Jehovas Vidners stævne. Men dét var ikke nok. Man ønskede beviser. Ledsaget af soldater fik han lov til at hente sit stævneprogram. Da anføreren havde læst hele programmet igennem erklærede han ham uskyldig og tilskyndede ham endog til at fortsætte sin forkyndervirksomhed. Folk i landsbyen undrede sig over dette og sagde: „Den Gud du beder til, er den levende Gud!“ Hvor var dette Jehovas vidne taknemmelig for at han havde overværet stævnet!

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del