og de ensfarvede geder, der løb sammen i Labans hjorde. Skønt disse bastarder selv var ensfarvede, bar de i deres forplantningsceller arvelighedsbetingelserne for et plettet og spættet afkom, og ifølge arvelighedslovene, som Gregor Mendel opdagede i det nittende århundrede, og som i dette tyvende århundrede er blevet mere indlysende og mere udbredt, blev mange af disse ensfarvede bastardgeders afkom plettet eller spættet. I drømmen åbnede Gud Jakobs øjne for den naturligvis usynlige tilstedeværelse af de arveanlæg for plettet og spættet afkom, der fandtes hos de ensfarvede bastardgeder, og Jehova kunne sagtens sørge for, at der blev flest af det spættede afkom. Både Laban og Jakob anerkendte Jehovas medvirken i denne sag. (1 Mos. 30:27-30; 31:5, 7, 9, 16) Med hensyn til udtalelsen i 1 Mos. 30:41, 42 om, at det kraftigste afkom tilhørte Jakob, bør man huske på, at alle de spættede og blakkede ville komme fra bastarderne, og det er en moderne biologisk sandhed, at bastarder er stærkere end ukrydset afkom. Ikke alle gederne i den hjord, Jakob vogtede, var bastarder, og disse svagere dyr, der manglede bastardernes kraft, ville parre sig indbyrdes og kun frembringe ensfarvet afkom, og disse svagere lam ville være Labans.

Det fremgår heraf, at bibelen ikke støtter den tanke, at det, en moder ser eller oplever under sit svangerskab, kan komme til at præge hendes barn. Jakob troede sådan ved begyndelsen af sit eksperiment, men forandrede sit synspunkt, da Gud lærte ham noget andet. Jakob ejede Guds godkendelse og kan roses for at have handlet i overensstemmelse med den kundskab, han besad, og for at gøre alt, hvad der stod i hans magt, for at få et godt resultat, og Gud velsignede Jakob. Men den måde, hvorpå de gode resultater blev opnået, åbenbaredes ved den inspirerede drøm og ikke ved Jakobs parringsmetoder.

● Vagttaarnet for 15. januar 1950 talte om „Jehovas dag“, som om den hørte fremtiden til. I Vagttaarnet for 1. maj 1950 lyder det derimod, som om vi allerede befandt os på „Jehovas dag“. Hvordan kan man få disse udtalelser til at stemme overens? — J. B., Virginia.

Vagttaarnet for 15. januar 1950 handlede om „Jehovas dag“ over det modbilledlige Babylon, som skildres i Es. 13. I forbilledet indtraf den dag, da det gamle Babylon faldt. I vor tid oprinder den, når det store Babylon, Djævelens organisation, falder. Så den dag, da Jehovas sælsomme værk, slaget ved Harmagedon, finder sted, er stadig fremtidig. Vi beder om den. Den „Jehovas dag“, som vi har befundet os på siden 1914, Og som Vagttaarnet for 1. maj 1950 talte om, er „dagen“ over hans åndelige Israel, som kendetegnes ved, at han har overtaget sin magt og indsat sin konge på tronen, idet han har lagt ham i Zion som hovedhjørnestenen. Denne er dagen, som Jehova har gjort, og vi vil fryde og glæde os på den, lykkelige over, at den er her. (Sl. 118:24) Vi må altid gøre os klart, i hvilken forbindelse udtrykket „Jehovas dag“ forekommer, thi det kan have en dobbelt betydning eller mening.

● Et rosenkreuzersk skrift påstår, at der ikke fandtes nogen by ved navn Nazaret førend det tredje århundrede e. Kr., at Jesus aldrig har boet i Nazaret, og at der de steder, hvor han omtales som „Jesus fra Nazaret“, bør læses „Jesus nazaræeren“, fordi han var født og opdraget af nazaræerne og essæerne (kendt som det „store hvide broderskab“). Hvorledes vil De besvare disse påstande? — A. S., Ontario, Canada.

Skønt nazaræer(e) kun forekommer to gange i King James Version, vil De se, at det findes regelmæssigt i New World Translation, ca. nitten gange fra Matt. 2:23; 26:71; Mark. 1:24 og videre indtil Ap. G. 26:9. Men det modbeviser ikke, at Jesus var fra Nazaret og derfor kaldtes nazaræer, lige så lidt som det beviser, at han var medlem af nazaræernes og essæernes sekt. Disse omtales ingen steder i de kristne græske skrifter.

Skønt Jesus således i de ovennævnte skriftsteder kaldes nazaræer, omtales han i Joh. 1:45 og Ap. G. 10:38 tydeligt som „Jesus fra Nazaret“. Det er sandt, at Nazaret ikke nævnes af nogen jødisk kilde fra denne tid, ikke engang af Josefus, men det udelukker ikke eksistensen af en sådan by i Galilæa. Den nævnes i de kristne græske skrifter, og det er nok for os, som holder Gud for sanddru, og Guds ord siger afgjort, at det var på grund af sin tilknytning til Nazaret, at han endog forud af profeterne blev kaldt nazaræer, og ikke fordi han tilhørte en forløber for rosenkreuzerbevægelsen. (Matt. 2:23) Selve navnet Nazaret nævnes tydeligt tolv gange i de kristne græske skrifter.

McClintock & Strong’s Cyclopædia siger under „Nazaret“: „Før denne begivenhed [Matt. 2:23] er stedet fuldstændig ukendt for historien. I det Gamle Testamentes skrifter nævnes det ikke en eneste gang, skønt der næppe fra de tidligste tider kan have undgået at ligge en by på et så hensigtsmæssigt sted. Josefus, der dog personlig var kendt med hele det område, hvori den ligger, er ligeledes tavs med hensyn til den. Stedets ensomme natur i forbindelse med selve byens ubetydelighed har sandsynligvis bidraget til at indhylle den i ubemærkethed, hvorfor den synes at være guddommelig udvalgt til at være stedet for Guds . . . søns opdragelse. Ligesom hans forløber Johannes Døber „var i ørkenerne“, ubemærket og ukendt, „indtil den dag, da han skulle træde frem for Israel“, således var den store Messias også skjult for verden blandt Galilæas høje, indtil hans forkyndervirksomhed begyndte. . . . Om den gamle bys beliggenhed kan der ikke herske tvivl. Navnet på den nuværende landsby er en-Nâzirah, altså det samme som det gamle.“

Nazaret er den syriske form for navnet. Det var et godt skjulested for Josef og Maria at gemme sig for den morderiske Herodes.

Vidnesbyrdsperioden „Livgivende kundskab“

Den største tjeneste, som det i vor tid er muligt for nogen mand eller kvinde at yde andre mennesker, er at delagtiggøre dem i kundskaben om Gud og opmuntre dem til at granske hans bog under et personligt bibelstudium. Kundskab af den art vil, såfremt den virkelig tilegnes og anvendes rigtigt, bringe sin ejermand liv. Nu, hvor der er så megen falskelig såkaldt kundskab, har Jehovas tjenere på jorden passende reserveret august måned til vidnesbyrdsperioden „Livgivende kundskab“. Over hele verden vil bogen „Gud maa være sanddru“ tillige med en papirbog blive tilbudt for tilsammen kr. 2,50, for at alle mennesker kan få lejlighed til at tilegne sig den mest betydningsfulde kundskab i verden. Tag del i dette livgivende arbejde og send os derefter en rapport over din indsats. Bliv en af denne store skare, der spreder den kundskab, som bringer liv, til dem, der ønsker den og er villige til at arbejde for den.