kan være at det bliver vanskeligt for dig at få deltidsarbejde. Måske forsøger nogle at tage modet fra dig og foreslår dig at holde op. Men vær besluttet på at holde ud i det arbejde du én gang er begyndt på. Tusinder af andre har været i heltidstjenesten i årevis. Hvis de kan klare det, kan du også.

Det der kræves mere end alt andet for at du kan udvide din hellige tjeneste og blive pioner, er måske at du har en stærk tro på og tillid til at Jehova vil sørge for dig. Mange pionerer har erfaret at man skal helt ned på et minimum materielt set, før man indser at Jehova virkelig mener det når han siger at han ’tager sig af os’. (1 Pet. 5:7) Selv om vi ganske naturligt spekulerer på hvad vi skal spise og hvad vi skal tage på, bør vi have tillid til Jehova; for som hans søn siger: „Jeres Fader ved at I behøver disse ting,“ og han vil derfor sørge for os. (Luk. 12:25-31) Vore grundlæggende fornødenheder er føde, klæder og husly, og med disse ting bør vi være tilfredse. (1 Tim. 6:8) Når vi har en så kærlig himmelsk Fader der tager sig så omsorgsfuldt af os, bør vi da ikke stole på ham af hele vort hjerte og støtte os til ham? — Ordsp. 3:5, 6.

Jehova har ladet døren til sin frelsende ark stå åben. Men vi ved ikke hvor længe. Spørg dig selv: Er jeg i den situation at jeg kunne hjælpe mange flere til at komme ind i arken? Står det i min magt at bruge mere tid i dette meget berigende, meningsfyldte arbejde? Hvis du kan svare ja på disse spørgsmål, så gør det til dit mål at tjene som pioner!

Spørgsmål fra læserne

● Hvorfor sagde Jesus i Johannes 16:5: „Dog er der ikke en af jer der spørger: ’Hvor går du hen?’“ når Peter og Tomas netop havde spurgt om dette?

De nævnte udtalelser blev alle fremsat den sidste aften eller nat Jesus var sammen med sine disciple. I aftenens løb spurgte Peter: „Herre, hvor går du hen?“ (Joh. 13:36) Lidt efter sagde Tomas: „Herre, vi ved ikke hvor du går hen. Hvordan kender vi vejen?“ (Joh. 14:5) Derfor kunne det lyde som lidt af en selvmodsigelse når vi i Johannes 16:5 læser Jesu udtalelse: „Dog er der ikke en af jer der spørger mig: ’Hvor går du hen?’“

Det ser imidlertid ud til at Jesus havde noget specielt i tanke. Den sammenhæng hvori Peters spørgsmål forekommer, tyder på at Peter hovedsagelig tænkte på sig selv da han stillede Jesus dette spørgsmål, og Tomas’ bemærkning kan være en afspejling af hans usikkerhed med hensyn til om disciplene nu også havde fået den fornødne vejledning. Efter at de har stillet deres spørgsmål fortsætter Jesus sin tale, der efterhånden munder ud i advarselen om den kommende forfølgelse. Som det fremgår af Johannes 16:6 blev disciplene åbenbart foruroliget over disse bemærkninger og opfyldt af sorg over den forestående forfølgelse og over at de skulle miste Jesus. Da Jesus sagde: „Dog er der ikke en af jer der spørger mig: ’Hvor går du hen?’“ sigtede han derfor åbenbart ikke til Peters eller Tomas’ tidligere udtalelse. Han brugte nutid („spørger mig“), og har derfor uden tvivl sigtet til deres reaktion på de ting han netop havde fortalt dem. Jesu ord henleder således opmærksomheden på at disciplene, optaget som de var af deres egen sorg, ikke stillede Jesus spørgsmål for at høre mere om den herlighed han skulle gå ind til, hvad den ville betyde for de sande tilbedere og hvordan den passede ind i gennemførelsen at Guds hensigt.