Kærlighed og frimodighed fører til liv

1. Hvordan skal Jesu disciple holde hans befalinger?

HVIS du tror at Jesus Kristus er Guds søn og at ’der ikke under himmelen er givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses’ er du nødt til også at tro Jesu og hans apostles ord. Jesus sagde: „Hvis I elsker mig, så hold mine befalinger!“ (Joh. 14:15) I logisk fortsættelse heraf sagde Jesus: „Den, som har mine befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; og den, som elsker mig, skal elskes af min Fader.“ (Joh. 14:21) Når en discipel holder Jesu befalinger viser han altså kærlighed Men hvad går Jesu befalinger ud på? Jesus forklarer det blandt andet med ordene: „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, idet I lærer dem at holde alt det som jeg har befalet jer.“ (Matt. 28:19, 20, NW) Hvis Jesu disciple skal kunne overbevise folk så de også bliver disciple, må de tale og forkynde.

2. (a) Er det kun vor opgave at forkynde og at gøre andre til disciple? Hvilke ransagende spørgsmål stod at læse i en udgave af Time? (b) Hvilke yderligere spørgsmål bør den der hævder at være kristen stille sig selv?

² Jesu befaling gik ikke kun ud på at hans tjenere skulle finde nye disciple. De skulle også undervise dem så de forstod hvordan de skulle overholde Jesu befalinger. At rejse, at forkynde og at undervise, det vil sige bibringe et menneske forståelse af sandheden, giver den kristne meget arbejde. Har du prøvet det? Opfordres du i kirken til at være med i dette arbejde? Eller har din tro mere tilfælles med den der blev beskrevet på side 86 i Time for den 25. oktober 1963? Der skriver bladet: „Formanden [for Kristi disciples Kirke] dr. Robert W. Burns fra Atlanta advarede om at der af den troens ild der næredes af evangeliets udbredelse kun var ulmende gløder tilbage. ’Det går trevent med vor udbredelse af evangeliet fordi vi er så lidt interesseret i vor næstes frelse,’ udtalte han. ’Hvor længe er det siden at Gud gennem dig har ført en sjæl til kirken? Hvor længe er det siden, at du så meget som bare har forsøgt?’“ Enhver der hævder at være kristen burde tænke over disse spørgsmål og ransage sig selv. Hvorfor? Jo, for hvis man er kristen, må man være optaget af at „gå ud“ og „gøre disciple“, og „døbe“ og „lære“. Hvordan vil man kunne bevise at man er kristen hvis man ikke forkynder for andre og lærer dem den sande kristendom? Hvornår har du sidst søgt at overbevise et menneske om at det burde være med til at forkynde den gode nyhed om Guds rige? Eller hvornår underviste du sidst et menneske ud fra Guds ord så det kunne følge de rette principper? Måske en eller anden vil sige: „Jeg beviser at jeg er en kristen ved den måde hvorpå jeg lever mit liv. Jeg behøver ikke at forkynde.“

3. (a) Hvor meget omfatter ordene „alt det som jeg har befalet jer“? (b) Hvor har umoralske handlinger, ifølge Jesu udtalelse, deres udspring?

³ Interessant nok indbefatter „alt det som jeg har befalet jer“ også Guds høje moralnormer. Men hvordan er det i den kirke du tilhører? Lader man sig her påvirke af denne verdens ånd, der sætter sig op imod den kønsmoral Jesu Kristi lære har fastlagt? Lukker man øjnene for ægteskabsbrud, utugt og homoseksualitet? Apostelen Paulus gjorde det ikke! Utvetydigt sagde han: „Du, som prædiker, at man ikke må stjæle, du stjæler! du, som siger, at man ikke må bedrive hor, du bedriver hor!“ Lige forud herfor pegede han på de „vanærende lidenskaber“ som både mænd og kvinder på hans tid hengav sig til, og sagde: „De kender Guds retsordning, at de, der handler således, fortjener døden.“ (Rom. 2:21, 22; 1:24-32) Man opnår sandelig ikke livet ved at følge forkerte moralbegreber! Paulus troede på hvad Jesus havde sagt om moral og dårlige vaner. Vi husker Jesu ord: „Thi indvendig fra, fra menneskenes hjerte, udgår de onde tanker, utugt, tyverier, mord, ægteskabsbrud, havesyge, ondskab, svig, løsagtighed, ondt øje, bespottelse, hovmod, hidsighed; al denne ondskab kommer indvendig fra og gør mennesket urent.“ — Mark. 7:21-23.

4, 5. (a) Hvad ville Jesus ikke tåle? Hvad skal kristne derfor spørge sig selv om? (b) Vis modsætningen mellem Jesu ord i Johannes 12:49-50 og udtalelsen i Time for den 25. oktober 1963.

⁴ Jesus pakkede ikke sine ord ind da han svarede de skriftkloge og farisæerne, som havde klaget over at disciplene spiste uden at tvætte hænderne. For at give sine ord vægt hentede han svaret fra Guds ord: „Med rette har Esajas profeteret om jer hyklere, som der står skrevet: ’Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er fjernt fra mig.’“ Det der bor i et menneskes hjerte bestemmer dets personlighed. Hvad hjertet er fyldt af løber munden over med. Hvis man ligner farisæerne har man tabt det egentlige af syne og holder ikke Jesu befalinger. (Mark. 7:6) Jesus forkyndte sandheden og tålte ikke hykleri. Har du et standpunkt når det gælder moral, og giver du udtryk for det hvis det bliver aktuelt, eller lader du blot folk uvidende om hvilket standpunkt du indtager? Hvis du elsker din næste vil du frimodigt tilkendegive hvad Jesus mente om moral. Er du klar over at „den, der ringeagter mig [Jesus] og ikke tager imod mine ord, har sin dommer“? Jesus sagde: „Det ord, som jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag. Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har givet mig befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale; og jeg ved, at hans befaling er evigt liv. Derfor, hvad jeg taler, taler jeg således, som Faderen har sagt mig.“ (Joh. 12:48-50) Tænk over det! Har du fattet hele dybden i de ord Jesus talte?

⁵ Det er let at se at en kristen ikke blot kan drage sine egne slutninger og selv bestemme hvordan han skal leve sit liv. Han må tage i betragtning hvad der står i Gud ord. Hvis han elsker Jesus må han også lyde hans befalinger. I en kristens øre lyder det mærkeligt at høre et medlem af et trossamfund sige: „Lige fra første færd har vi været dødsens angst for at ende i en teologi som enhver skulle tilslutte sig.“ Denne udtalelse blev fremsat af formanden for Kirkernes Nationalråd i Amerika, J. Irwin Miller, medlem af trossamfundet „Kristi Disciple“. Videre sagde han: „Det centrale i hele bevægelsen er vor store interesse for at bevare den enkeltes ret til selv at drage sine slutninger.“ (Time for den 25. oktober 1963, side 86) Mon formanden mener at medlemmerne af det trossamfund han tilhører ikke i alle tilfælde er enige med de slutninger som Jesus og Gud kommer til?

6. Hvorfor findes der i dag så mange såkaldte kristne kirkesamfund?

⁶ Jesu Kristi tolv apostle nåede ikke hver til sin slutning når de forklarede Jesu lære. Der var kun én slutning at nå til, sandheden! Hvordan kan det være at der i dag findes mere end et tusind såkaldte kristne trossamfund i verden? Fordi de ønsker at holde fast ved deres egne slutninger og fremsætte deres egne ideer, ikke Guds eller Jesu. Gives der da ikke kun én tro, én dåb, én herre og frelser, Jesus Kristus? Ja men hvorfor så ikke vende tilbage til den oprindelige, enkle kristendom, den ægte næstekærlighed og gudsforståelse? Alt for mange mennesker ønsker at holde fast ved deres egne slutninger, ikke ved sandheden. End ikke inden for de forskellige trossamfund elsker de enkelte medlemmer hinanden som de elsker sig selv. Sagde Jesus ikke: „Ligesom jeg har elsket jer, skal også I elske hverandre“? Jo! Alle sande kristne må vise Jehova Gud og hans søn Jesus Kristus kærlighed. Og at vise mennesker kærlighed ved at hjælpe dem til en forståelse af Bibelen og sandheden kræver frimodighed.

Paulus et eksempel på frimodighed

7. (a) Hvordan var apostelen Paulus som forkynder? (b) Hvilken indstilling havde jøderne til Paulus, og hvilket svar gav han dem?

⁷ Apostelen Paulus ejede denne frimodighed og viste sine brødre kærlighed ved den måde han tjente dem på. For det første var han ikke bange for at forkynde. Bibelen fortæller at han gik „ind og ud hos dem i Jerusalem og vidnede frimodigt i Herrens navn. Og han talte og stredes med de græsktalende jøder dér; og de forsøgte at slå ham ihjel“. (Ap. G. 9:28, 29) Går du — der hævder at være kristen — ind og ud hos dine bysbørn og drøfter din tro med dem? Det gjorde Jesus. Og apostlene. Og de første kristne. Paulus gjorde det også da han var i Antiokia. Han ønskede at de „fortabte får“ af Israels hus skulle forstå at Guds ord pegede frem til den lovede Messias, nemlig Kristus Jesus. Paulus plejede at komme i synagogen i Antiokia i Pisidien hver sabbat, og folk fra byen samledes da om ham for at høre Jehovas ord. Men da jøderne fik nys om at så mange mennesker kom til stede blev de skinsyge og begyndte at spotte og modsige det Paulus talte. „Paulus og Barnabas fik da frimodighed til at sige: ’Det var nødvendigt, at Guds ord først skulle tales til jer; men siden I forkaster det og ikke agter jer selv værdige til det evige liv, se, så vender vi os nu til hedningerne. Thi således har Herren [Jehova] befalet os: „Jeg har sat dig til hedningers lys, at du skal blive til frelse indtil jordens ende.“’ Da hedningerne hørte dette, blev de glade og priste Herrens ord, og de kom til troen, så mange, som var bestemt til [havde den rette indstilling over for, NW] evigt liv. Og Herrens ord udbredtes over hele egnen.“ (Ap. G. 13:44-49) Det budskab som Paulus dengang forkyndte kan igennem Bibelen have nået mange af dine forfædre. Men har det nået dig? Eller er du i lighed med millioner andre blot født ind i en tro? Har du personligt truffet den beslutning at du vil følge i Kristi Jesu fodspor? Hvis du har det, kan du så udholde alt det Paulus kom ud for og alligevel fortsætte støt i det kristne spor?

8. Hvordan beviste Paulus sin frimodighed i Ikonium, og hvilke spørgsmål giver dette os anledning til at stille os selv?

⁸ Paulus forkyndte altså budskabet i byen, og mere skulle der ikke til før borgerne forfulgte ham og Barnabas og jog dem bort fra byens enemærker. Hvad gjorde de to mænd så? „Så rystede de støvet af deres fødder imod dem og drog til Ikonium.“ (Ap. G. 13:51) Paulus viste sin kærlighed til Jehova Gud og hans søn Jesus Kristus ved frimodigt at tale til jøderne i Ikoniums synagoge. Paulus beviste at han var kristen. Han elskede Jesus, for han holdt hans befalinger. Paulus ’gjorde disciple af folk af alle nationer’ og lærte dem at holde alt det som Jesus havde befalet. Hvilken forkyndelsesmetode anvender du? Underviser du samtidig med at du forkynder? Står du fast på den kristne moral eller lader du dig lede af verdens slappe moral? Kristi lære og hans metode er stadig den rigtige. Er din tro og din forkyndelsesmetode det?

9. Hvad kan den kristne vente at komme ud for hvis han indtager et urokkeligt standpunkt for det rette?

⁹ Tro ikke at alle i kristenheden er kristne. Det kan de ikke være, for de nærer ingen kærlighed til Kristus og holder ikke hans befalinger. Vær helt ærlig når du besvarer spørgsmålet: Handler alle de mennesker som tilhører kristenhedens forskellige trossamfund som kristne? Du kan svare: „De har da en religion,“ men du kan umuligt sige at de går i Kristi Jesu fodspor. Hvis folk gjorde det, ville verden se ganske anderledes ud. Kristenhedens religiøse ledere ønsker lige så lidt som jødernes religiøse ledere på Paulus’ tid, at følge efter Kristus. Stå fast for retfærdigheden uden at lade dig rokke og vær din tro på Kristus Jesus og Guds rige bekendt, så kan du vente at blive behandlet på samme måde som Paulus og Barnabas blev det i Ikonium, hvor der „rejste sig en storm imod dem i den hensigt at mishandle og stene dem“. Da Paulus og Barnabas fik nys om hvad indbyggerne og rådsherrerne havde i sinde flygtede de fra byen. — Ap. G. 14:5-7.

10. Hvordan viste Paulus sin interesse for dem der oprigtigt ønskede at blive Kristi disciple?

¹⁰ Ved en anden lejlighed kom Paulus jævnligt i en synagoge i Efesus, og „i tre måneder prædikede han frimodigt og overbevisende om Guds rige“. „Men da nogle forhærdede sig og ikke ville lade sig overbevise, men talte ondt om ’vejen’ i forsamlingens påhør, forlod han dem og skilte disciplene ud fra dem og holdt daglig samtaler i Tyrannus’ skole.“ (Ap. G. 19:8, 9) Paulus var en rigtig kristen missionær. Han viste sine brødre kærlighed og lærte frimodigt alle slags mennesker vejen til evigt liv at kende. Du vil opdage at hvis du skal være en sand kristen må du handle på samme måde.

Frimodig forkyndelse i vor tid

11. Hvem stræber i dag efter at vinde det evige liv, og hvordan gør de det?

¹¹ Hvis nogen skal gribe det evige liv må de efterligne Jesus Kristus og Peter, Johannes, Paulus, og alle de andre apostle og disciple. Alle disse forkyndte frimodigt den gode nyhed om Guds rige. Jehovas vidner i nutiden bestræber sig af al magt for at udføre den gerning som Jesus sagde skulle være „til et vidnesbyrd for alle folkeslagene“. (Matt. 24:14) Selv om de, således som det berettes i Yearbook of Jehovah’s Witnesses for 1964, har mødt modstand, går de alligevel frimodigt fremad. De må atter og atter forkynde den gode nyhed på hele jorden. Det er Guds vilje. (Se oversigten over landene side 114-117.)

12. Hvor frimodigt har Jehovas vidner udført forkyndelsen i 1963, og hvorledes adskilte deres metode sig fra den der anvendes i kristenheden?

¹² Ser vi tilbage på året 1963 vil vi forstå at Jehovas vidner opnåede store glæder, for 1.040.836 forskellige forkyndere deltog frimodigt i forkyndelsen af Rigets budskab i 194 lande. Disse kristne er tilsluttet 22.761 menigheder, og de holder meget af at forkynde Guds ord, hvilket de har bevist ved at bruge 151.251.242 timer til arbejdet fra hus til hus, til at lede bibelstudier og holde offentlige foredrag. De foretog 51.994.915 genbesøg hos folk der viste interesse for Kristi budskab og ønskede at vide mere om Guds løfter. Disse millioner af mennesker skulle ikke opsøge Jehovas vidner i disses rigssale; en million forkyndere opsøgte dem i deres hjem, hvilket ikke helt er den metode kristenheden almindeligvis benytter, men det er den metode Jesus og hans apostle oprindelig gik frem efter.

13, 14. Hvordan har Jehovas vidner bevist at studiet af Bibelen ikke er i tilbagegang for deres vedkommende, og hvem andre end menighedsforstanderne har del i denne gren af forkyndelsen?

¹³ Nogle mennesker har spurgt: „Er studiet af Bibelen i tilbagegang?“ Ikke blandt Jehovas vidner. Hver eneste uge i årets løb har Jehovas vidner ledt 702.470 bibelstudier i private hjem. Hvor mange timer har disse kristne ikke måttet bruge for blot at komme til og fra studierne. Vil du ikke sige at det er et udtryk for kærlighed? Hvor mange gange har præsten besøgt sognets beboere i 1963?

¹⁴ Alle disse bibelstudier blev ikke ledet udelukkende af menighedsforstanderne blandt Jehovas vidner men af alle dem der hører til menigheden, for alle Jehovas vidner er ordinerede ordets forkyndere. Befalingen om at gå ud og gøre disciple af folk af alle nationer gjaldt på apostlenes tid enhver mand og kvinde der havde indviet sig til Gud og ladet sig døbe. Og i vore dage er det ligesådan. Hverken Guds ord eller dets befalinger er blevet ændret. Det der har ændret sig er folks opfattelse af hvad kristendom er. Hvorfor ikke lade din religion være ligesom Jesu var, kristen?

15. Hvilken anden form for forkyndelse har Jehovas vidner taget del i i 1963?

¹⁵ Foruden de 702.470 bibelstudier Jehovas vidner har ledet i private hjem har de, sædvanligvis om søndagen, holdt 843.205 offentlige møder. Hver uge holdes tillige den teokratiske skole, hvor Jehovas vidner lærer at udtrykke sig bedre; tjenestemødet, som giver dem undervisning i forkyndelsen fra hus til hus; studiet ved hjælp af bladet Vagttårnet, samt menighedens gruppebibelstudier. Ved alle disse møder studerer Jehovas vidner Bibelen og samtidig oplæres de til at blive dygtigere forkyndere.

16. Mener Jehovas vidner at de hver især skal lade sig lede af deres egne slutninger?

¹⁶ Enestående for Jehovas vidner er at de tror det samme og forkynder det samme som Jesus forkyndte. De tilskynder ikke til at man hver især når sine egne slutninger og opstiller sin egen religion. Bibelen er deres lærer. Hvad er et menneske at det selv skulle kunne afgøre hvad der fører til evigt liv? Det behøver en rettesnor. Denne rettesnor er Guds skrevne ord. Jesus sagde: „Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.“ (Joh. 14:6) Hvor finder vi den sandhed Jesus var et udtryk for? I Bibelen! Studér den sammen med andre.

17. Hvoraf fremgår det at der endnu er mange mennesker som ønsker at blive Jesu disciple?

¹⁷ Der er endnu mange folk fra alle nationer der skal gøres til disciple, og når de har lært Kristi Jesu befalinger vil de indvi sig til at tjene Jehova og blive døbt ved nedsænkning i vand. I året 1963 døbte Jehovas vidner 62.798 personer af alle nationer, folk og tungemål. Ikke alene døbte de dem men de lærte dem også at holde alt det som Jesus har befalet. Alle disse døbte er også kristne forkyndere.

18. Hvor mange trykte bibelprædikener benyttede Jehovas vidner i 1963, og hvorfor anvender de dem?

¹⁸ Under deres forkyndelse har Jehovas vidner givet folk mange bibelstudiebøger i hænde, bøger der er udkommet på 162 sprog. I 1963 bragte de 4.221.772 bibler og bøger samt 14.805.483 brochurer ud til folk. Den bedste måde hvorpå vi kan bevare vor tro stærk er ved regelmæssigt at læse i Bibelen og den litteratur der forklarer og forsvarer Bibelen. Alle Jehovas vidner i hele verden læser bladene Vagttårnet og Vågn op!, og det samme gør millioner af andre mennesker. Jehovas vidner tegnede 1.433.542 nye abonnementer, dels på The Watchtower, eller en af bladets femogtres udgaver på andre sprog, dels på Awake!, eller en af dets fireogtyve udgaver på andre sprog. Af disse to tidsskrifter benyttede de i årets løb 116.845.928 løsnumre. Disse trykte bibelprædikener er Jehovas vidner til uvurderlig hjælp i deres forkyndelse, for Jehovas vidner kan jo ikke tilbringe al deres tid hos mennesker, men de kan efterlade litteratur hos folk så disse selv kan studere Bibelen indtil de atter bliver besøgt.

19. Hvad har Selskabets trykkerier præsteret for at holde trit med efterspørgselen efter litteratur?

¹⁹ Adskillige steder her Selskabet trykkerier hvor der fremstilles bibler, bøger, brochurer, traktater og blade. For at tilfredsstille efterspørgselen efter bibelsk litteratur har Jehovas vidner der frivilligt har stillet sig til rådighed for arbejdet fremstillet 6.722.239 bibler og bøger, 26.057.581 brochurer, 103.763.470 eksemplarer af Vagttårnet og 95.100.307 eksemplarer af Vågn op! Endvidere har de trykt 487.116.545 løbesedler, traktater, breve og formularer.

20. I hvilken retning er Jehovas vidner bedre stillet i forkyndelsen end Jesus og apostlene?

²⁰ Jehovas vidner opnår kontakt med folk på akkurat samme måde som Jesus og hans disciple, nemlig ved at forkynde fra hus til hus. De trykte prædikener bidrager imidlertid til at Jehovas vidner kan fremskynde deres gerning. Folk behøver ikke at anstrenge sig for at huske det de har hørt om det evige liv, for den bibelske litteratur der er efterladt hos dem minder dem om det og hjælper dem til at lære sandheden når de selv studerer Guds ord.

21. Nævn hvad menighedsforkyndere, specialpionerer og pionerer har udrettet.

²¹ Foruden de fem møder som Jehovas vidner overværer i rigssalen hver uge, benytter de fleste cirka ti timer hver måned til at gå fra hus til hus og forkynde den gode nyhed om Guds rige. Mange særlige udsendinge anvender langt mere tid i forkyndergerningen hver måned. De 7475 specialpionerer, der ofte virker i egne hvor der ikke findes en menighed, bruger således mindst 150 timer hver måned til forkyndelsen fra hus til hus, til bibelstudier og oprettelse af nye menigheder. Dertil kommer 31.098 pionerer som hver måned anvender henved 100 timer til tjenesten. De forkynder som oftest i store byer, men kan i øvrigt selv vælge hvor de vil virke, og her forkynder de under Watch Tower Society’s forskellige afdelingskontorers ledelse.

22. Hvorfor bruger Selskabet zone- og sektionstjenere?

²² De af Selskabets repræsentanter der virker som zone- og sektionstjenere aflægger en uges besøg hos alle pionerer og i alle menigheder for at give dem bibelsk vejledning, yde dem hjælp i det praktiske arbejde og løse de problemer der kan være. I alt findes der 1983 zone- og sektionstjenere.

23. (a) Hvordan medvirker staben på Selskabets afdelingskontorer til at udbrede Guds ord? (b) Hvordan viser oversigtstabellen at meget er blevet udrettet siden 1938?

²³ Selskabets halvfems afdelingskontorer rundt om i verden fører tilsyn med zone- og sektionstjenernes arbejde. På Selskabets betelhjem, der er knyttet til afdelingskontorerne, arbejder i alt 1461 indviede ordets tjenere. Staben på afdelingskontorerne følger med interesse pionerernes og menighedernes virksomhed og udsender hver måned ensartede vejledninger og råd, der er hentet fra Guds ord, til dem. Dette bidrager til enhed i tanke og handling. Hele den virksomhed som Jehovas vidner udfolder er i harmoni med sandhedens og retfærdighedens principper og den er et udtryk for den kærlighed de nærer til deres medmennesker. Overalt erkender Jehovas vidner hvor bydende nødvendigt det er at de forkynder den gode nyhed om Guds rige. Med den organisation de har, kan der udrettes meget i hele verden.

24. (a) Hvilken sammenkomst fandt sted den 8. april 1963, og hvor mange kom til stede? (b) Hvilken fremtid venter den salvede rest, og hvilken venter den store skare?

²⁴ Jehovas vidner højtideligholder kun én dag om året, dagen for Kristi død. Den dag, den 14. nisan efter den jødiske kalender, ønskede Jesus at hans disciple skulle huske på grund af det betydningsfulde der skete på den. Sidste år begyndte den 14. nisan den 8. april om aftenen, hvor 1.693.752 Jehovas vidner og retsindige mennesker i hele verden samledes for at minde at Jesus Kristus døde på denne dag ifølge Guds vilje. Af de tilstedeværende bekendte 12.292 sig til resten af Kristi brudeskare, Kristi legemes lemmer der er blevet salvet med Guds hellige ånd til at være medarvinger med Kristus Jesus i himmelen. De øvrige tilstedeværende nærede det håb at måtte opnå liv i den nye tingenes ordning på jorden under Kristi tusindårige regering, hvor også alle de døde der i levende live viste at de elskede retfærdighed skal opstå til liv. Det var Jesus som sagde: „Den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem: de, som har gjort det gode, for at opstå til liv, men de, som har øvet det onde, for at opstå til dom.“ (Joh. 5:28, 29) Hvilken skøn dag eller tidsperiode vil det ikke blive! Hver kærligt vil det ikke være at fortælle menneskene disse sandheder!

25. Hvad skal man gøre foruden at bede om Guds rige?

²⁵ Den stærke ansvarsfølelse som Jehovas vidner har, ansporer dem til at fortsætte med at forkynde den gode nyhed som er grundlagt på Kristi død og opstandelse, og på den genløsningsbetaling han erlagde. De tror at Guds rige er menneskenes eneste håb. De nøjes ikke med at bede om dets komme. De arbejder for Guds riges sag. Har du oprigtigt bedt bønnen: „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn; komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen“? Hvis du har det, så arbejd på at få del i det rige ved at være en sand kristen forkynder.

26. Hvem skal man vise kærlighed såfremt man skal kunne tale sandhedens ord frimodigt?

²⁶ For at fuldføre det enorme arbejde med at forkynde ’den evigvarende gode nyhed’ må Jehovas vidner elske deres medmennesker af alle nationer, stammer, folk og tungemål. Først og fremmest kræver det imidlertid at de elsker deres Fader i himmelen. Desuden må de elske Kristus og anerkende at de er hans disciple. De kan da med rette kalde sig Jehovas kristne vidner fordi de elsker både ham og hans søn Jesus Kristus, og de gør Guds vilje og holder Kristi befalinger. At gøre dette i en verden der ikke ænser sandhed, kræver kærlighed og frimodighed, men at lægge disse egenskaber for dagen fører til liv og evig lykke.

27. (a) Hvad anser mange religiøse organisationer ikke Jehovas vidner for at være, trods det store arbejde de udfører? (b) Hvilken opfordring lyder fra Jehovas vidners side til de mennesker der ønsker at vinde livet?

²⁷ På trods af det store bibelundervisningsarbejde Jehovas vidner udfører, hævder nogle religiøse organisationer at de ikke er kristne. Men det skyldes blot at disse organisationer er skinsyge, akkurat som de jødiske præster var det. Jehovas vidner vandrer i Kristi Jesu fodspor, og det ved disse dyrkere af falsk religion udmærket godt! Jesus sagde: „En ny befaling giver jeg jer, at I skal elske hverandre: ligesom jeg har elsket jer, skal også I elske hverandre. Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.“ (Joh. 13:34, 35) Denne kærlighed kendetegner Jehovas vidner, hvad de beviste under deres stævner „Jorden rundt“ i sommeren 1963. Hvis de skal modtage Jehovas velsignelse og opnå evigt liv må de blive ved med at nære denne kærlighed til hinanden, selv om de nu lever i denne onde verden. Hvis du har den kærlighed og frimodighed der kendetegnede de første kristne, så flygt fra Babylon den store, den falske religions verdensimperium, og tjen Jehova Gud og adlyd Kristi Jesu befalinger i fællesskab mod Jehovas vidner og få del i den glæde de føler ved at forkynde den gode nyhed.

[Oversigt på side 114-117]

Rapport over Jehovas vidners virksomhed i hele verden i 1963

(Se den trykte publikation)

[Oversigt på side 118]

Oversigt over den fremgang der er noteret hvert femte år

Fork. (gnsn.) — Fork. (rekord)

År

1938: 47.143 — 59.047

1943: 109.794 — 126.329

1948: 230.532 — 260.756

1953: 468.106 — 519.982

1958: 717.088 — 798.326

1963: 956.648 — 1.040.836

Timer

1938: 10.572.086

1943: 28.726.524

1948: 49.832.205

1953: 72.344.728

1958: 110.390.944

1963: 151.251.242

Bibelstudier

1938: —

1943: 66.493

1948: 130.281

1953: 281.219

1958: 508.320

1963: 702.470

Menigheder

1938: 3.633

1943: 6.310

1948: 11.714

1953: 14.163

1958: 17.878

1963: 22.761

Lande

1938: 52

1943: 54

1948: 96

1953: 133

1958: 175

1963: 194

[Illustration på side 118]

„Jehovas vidner er ikke kristne“ stod der at læse på et skilt som i juli 1963 var sat op på den katolske Sct. Andreas-kirke i Milano. Men kendsgerningerne siger noget andet.