„Dit ord er sandhed“

Guds ånd — en påminder og lærer

DEN hellige ånd virker både som en påminder og som en lærer. Jesus sagde til sine disciple: „Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer.“ — Joh. 14:26.

I løbet af de tre og et halvt år Jesu jordiske tjeneste varede, oplærte han sine apostle til at fortsætte det arbejde han havde påbegyndt. Ufuldkomne som de var kunne de umuligt huske alle detaljer i hans undervisning. Men Jesu løfte indebar at Guds ånd ville lære dem alt hvad de ville få brug for at vide, så de kunne gennemføre deres tjeneste. Især ville den give dem forståelse af det de allerede havde hørt men ikke havde fattet. Som en påminder ville den hellige ånd lade dem huske eller komme i tanker om hvad Jesus havde sagt mens han var hos dem. Og som en lærer ville den give dem den rette forståelse af hans ord. — Se Johannes 2:19-22.

Når Jesu disciple blev stillet for folkeforsamlinger, konger og høje embedsmænd, kunne de trygt stole på at Guds ånd ville være deres påminder og lærer. Som en ven ville den minde dem om det de skulle sige og hjælpe dem til at anvende ordet på rette måde. Dette ville føre til at et godt vidnesbyrd blev aflagt og det ville også bringe modstanderne til tavshed. (Matt. 10:18-20; Luk. 12:11, 12; 21:13-15) Derfor kunne Peter og Johannes tale frimodigt da de blev udspurgt af den højeste jødiske domstol, sanhedrinet, om helbredelsen af en mand der havde været lam fra fødselen af. Deres frimodighed fik sanhedrinets medlemmer til at undre sig; det var noget man ikke forventede af ulærde og jævne mænd. Peters ord, samt synet af den helbredte mand, bragte disse lærde mænd til tavshed; de kunne ikke finde på noget at indvende. — Ap. G. 4:5-14.

Selv om Guds ånd tjente som påminder og lærer for nogle enkelte kristne, gav den dog ikke hver eneste kristen i menigheden særskilt besked om lærespørgsmål og retningslinjer i menigheden. Men når Guds ånd virkede på apostlene og andre modne mænd i menigheden i Jerusalem, kunne denne undervisning fra den hellige ånd gives videre til opbyggelse og belæring for alle, ofte gennem det skrevne ord.

Et eksempel på dette er den måde hvorpå spørgsmålet om omskærelse blev behandlet. Da nogle hævdede at ikke-jøder burde omskæres og adlyde Moseloven, ventede de kristne der var tilsluttet menigheden i Antiokia ikke på en personlig åbenbaring fra Gud. For at få afgjort hvad der var rigtigt sendte de i stedet Paulus og Barnabas til Jerusalem, til den første kristne menigheds styrende råd, som bestod af apostlene og andre modne mænd. — Ap. G. 15:1, 2.

Ved et møde hvor disciplen Jakob var ordstyrer blev sagen drøftet grundigt. Efter en længere ordstrid fremhævede Peter at de første ikke-jøder som han havde forkyndt for, havde modtaget den hellige ånd selv om de var uomskårne. Derpå fortalte Paulus og Barnabas om „hvor store tegn og undere Gud ved dem havde gjort blandt hedningerne“. (Ap. G. 15:7-12) Det er værd at lægge mærke til at disse tre mænd alle havde handlet under ledelse af den hellige ånd da de forkyndte for hedninger. Peter var endog ved hjælp af et syn blevet undervist om at det var ret at forkynde for hedninger. Guds ånd havde derfor lært dem at uomskårne mennesker kunne blive et folk for Guds navn. — Ap. G. 10:9-48; 13:2-4.

Disciplen Jakob så i dette et umiskendeligt vidnesbyrd om Guds hellige ånds ledelse og også om opfyldelsen af en profeti. Han sagde: „Brødre, hør på mig! Simeon har fortalt, hvordan Gud først drog omsorg for ud af hedninger at vinde sig et folk, som kunne bære hans navn. Hermed stemmer også profeternes ord, således som der står skrevet: ’Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne hytte, og dens ruiner vil jeg atter opbygge og rejse den igen, for at også de øvrige mennesker skal søge Herren, alle hedningerne, over hvilke mit navn er nævnet, siger Herren, der skal gøre dette, som er kendt af ham fra evighed af.’“ — Ap. G. 15:13-18; Amos 9:11, 12, LXX.

Profetien om at mennesker fra de hedenske folkeslag skulle blive Guds navnfolk, var blevet nedskrevet under inspiration af den hellige ånd. Og Guds ånd hjalp Jakob til at huske denne profeti og til at forstå den. Jakobs afgørelse — at omskærelse var unødvendig for hedningekristne — var følgelig i overensstemmelse med hvad Guds ånd lærte. — Ap. G. 15:19, 20.

Brevet som indeholdt afgørelsen sagde derfor meget rigtigt: „Thi Helligånden og vi har besluttet ingen yderligere byrde at lægge på jer ud over dette nødvendige, at I afholder jer fra afgudsofferkød og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt.“ (Ap. G. 15:28, 29) Når menighederne rettede sig efter det den hellige ånd lærte, sådan som de modtog det af det styrende råd, styrkedes de i troen og erfarede en god vækst. — Ap. G. 16:4, 5.

Da hele Guds ord blev skrevet under inspiration (2 Tim. 3:16), indeholder det udelukkende åndens belæring. Hermed udelukkes enhver lære som er i strid med Guds ord. Som sammenhængen tydeligt viser, var det falske lærere apostelen Johannes henviste til da han skrev: „I har ikke nødig, at nogen skal lære jer; men hvad hans salvelse lærer jer om alt, er også sandt og ikke løgn; bliv altså i det, som den har lært jer.“ — 1 Joh. 2:27.

Disse kristne i det første århundrede var blevet salvet med Guds ånd. De havde lært både Jehova Gud og hans søn Kristus Jesus at kende. De var helt fortrolige med Guds sandhed. Derfor behøvede de ikke at nogen som fornægtede Faderen og Sønnen skulle undervise dem. Sådanne lærere ville blot vildlede dem og føre dem bort fra det de vidste var sandheden, sandheden som Guds ånd lærte og som klart var udtrykt i de hellige skrifter. — 1 Joh. 2:18-26.

På samme måde behøver Jehovas tjenere i dag ikke vejledning fra mennesker som fornægter Gud og hans ord og som derved modstår det den hellige ånd lærer. Når de kender sandheden spilder de ikke tiden med at fordybe sig i gudløse menneskers skrifter, der blot er beregnet på at nedbryde troen. Ligesom de kristne i det første århundrede blev styrket i troen af breve fra det styrende råd eller enkelte medlemmer af det, sådan opbygges Jehovas vidner i dag også af de trykte hjælpemidler til bibelstudium som Vagttårnets selskab udgiver og som indeholder den hellige ånds lære som den findes i Bibelen. Hver især kan de også trygt stole på at Guds ånd vil minde dem om sandheden og den rette forståelse af Bibelens ord, således at de kan forsvare sig over for enhver der afkræver dem en grund for deres håb. Guds ånd fortsætter i sandhed med at være en påminder og lærer for hans folk.