Hvordan der kan blive fred på jorden
VERDENSFRED kan ikke opnås alene gennem nedrustningsbestræbelser eller fredstraktater, og heller ikke ved at man standser kolde eller varme krige. Selv fortalere for fred siger nu at verdensfred nødvendigvis må have et grundlag i såvel samfundet som familielivet. James Laue fra National Peace Academy Campaign udtaler: „Det at vi har forbundet freden med fredsbestræbelser på et samfundsmæssigt plan, har givet os mulighed for at definere hvad fred er. Det at vi hele tiden finder på nye tekniske metoder til løsning af de konflikter der opstår hver dag, i hjemmet eller i skolen, kan bidrage til at skabe fred mellem nationerne.“
Dette er imidlertid meget vanskeligt. I bladet To the Point International skriver George Mikes under overskriften „Ja, verdensfred er alle menneskers anliggende“:
„Vi har lært at vi skal elske vore naboer, hvilket er yderst vanskeligt og trættende. Man kan elske næsten alle undtagen sin nabo. Først og fremmest fordi alle menneskers nabo er afskyelig og frastødende og har det med at blande sig, mens den der bor lidt længere henne ad gaden er sympatisk, høflig og elskværdig. Hvis man bor i Chelsea har man intet at udsætte på befolkningen i Turnham Green og man vil kunne komme glimrende ud af det med folk fra Crouch End [fjerntliggende steder]. Briterne elsker også australierne og newzealænderne — i den anden ende af verden — men de har ikke altid elsket franskmændene og tyskerne.“
Der bliver altså ikke verdensfred medmindre vi lærer at komme ud af det med hinanden, og især med dem som vi er omgivet af til daglig. Findes der virkelig en ’teknisk metode’ hvorved vi kan afstedkomme dette? Nej, bestemt ikke. Mennesket er meget intelligent og mestrer specielt det tekniske. Man har benyttet teknik til mange ting. Almindeligvis har det også givet resultater inden for næsten ethvert område — videnskab, politik, handel og erhverv — men man har ikke kunnet skabe fred på den måde, for fred er forbundet med meget nære forhold mennesker imellem, og dér duer det ikke med teknik. Hvorfor ikke? Fordi fred, som i virkeligheden begynder i hjemmet, skal komme fra hjertet. Fred består ikke blot i tolerance eller i en vis magtbalance, men i ægte kærlighed til og forståelse for en anden person eller en anden familie, et andet samfund eller en anden nation, uanset race, religion eller social status.
Kan en sådan kærlighed og forståelse realiseres? I øjeblikket kun af nogle få. Men disse få kan opnå fred nu, uden hensyn til verdenssituationen. De kan fremme freden på de områder hvor de selv øver indflydelse. Hvordan?
Hvordan et menneske kan opnå fred
Man må allerførst have fred med Gud. Det får man ved at undersøge Bibelen nærmere og lære hvilken foranstaltning Gud har truffet for at man kan nærme sig ham. Det lærer man ikke ved et overfladisk studium. Man må søge. Man må ’forvisse sig om alt’ og ’holde fast ved det gode’. — 1 Tess. 5:21.
Den der gør dette, må erkende at han er en synder og behøver hjælp. Han må indrømme at han ikke i egen kraft formår at gøre gerninger som vil behage Gud, og at han ikke besidder den visdom der kan give ham sand og varig fred med andre. Den eneste mulighed for at opnå fred med Gud er at få fjernet det der hindrer freden — vor egen synd. Det er ikke vanskeligt. Det kræver ikke stor visdom eller dygtighed. Troen på Gud og hans løfter er den enkle, ukomplicerede vej. Det vises meget tydeligt i Bibelen, i Romerbrevet, kapitel 5, hvor vi læser:
„For mens vi endnu var svage, døde Kristus til den fastsatte tid til gavn for ugudelige. Der er ellers næppe nogen der vil dø for en retfærdig; jo, for den gode vil nogen måske endog vove at dø. Men Gud anbefaler sin egen kærlighed til os derved at Kristus døde for os mens vi endnu var syndere. Derfor, da vi nu er blevet erklæret retfærdige ved hans blod, skal vi så meget mere frelses gennem ham fra vreden. For når vi, da vi var fjender, blev forligt med Gud gennem hans søns død, skal vi nu, da vi er blevet forligt, så meget mere frelses ved hans liv.“ — Rom. 5:6-10.
Denne forligelse vil medføre fred med Gud. Apostelen Paulus skriver: „Lad os derfor, nu da vi er blevet erklæret retfærdige som følge af tro, have fred med Gud gennem vor Herre Jesus Kristus.“ (Rom. 5:1) Og det er ikke blot en våbenstilstand eller midlertidig fred hvor ens tidligere synder er tilgivet. Det er en bestandig fred med Gud, gennem Kristus, og den hjælper én til at vandre på en måde så freden opretholdes. Gud bliver den enkeltes bedste ven. — Jævnfør Johannes 15:15.
Jesus beskrev denne fred over for sine apostle med ordene: „Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer. Jeg giver jer den ikke sådan som verden giver.“ (Joh. 14:27) Verden kan give et vist mål af fred gennem fornøjelser, velstand, berømmelse, position, forfremmelse, ro i sindet og nogle få venner, såvel som gennem dens forskellige former for filosofi og falsk religion. Men det er en helt anderledes fred Kristus bibringer den som udviser ægte tro på hans genløsningsoffer. Den der har denne tro får en ren samvittighed, en sand indre fred, et fredsommeligt sindelag som medvirker til at skabe et bedre forhold til andre, en større mening med livet og et virkeligt håb for fremtiden.
Hvordan? Apostelen Peter fortæller at når et menneske udviser tro på „den gode nyhed“, indvier sit liv til Gud og bliver døbt, så er selve dåbshandlingen „en anmodning til Gud om en god samvittighed“. (1 Pet. 3:21) På grund af den nedarvede synd har den enkelte før haft en dårlig samvittighed der har tynget ham som en stor byrde. Om dette sagde Jesus: „Lykkelige er de som sørger [som er kede af deres fattige åndelige tilstand], for de vil blive trøstet.“ (Matt. 5:4) Han rækker denne indbydelse ud til alle: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke.“ — Matt. 11:28.
Noget der også virker styrkende er at deltage i forkyndelsen af Guds rige, den gerning som Jesus satte i gang da han var på jorden og som han underviste sine disciple i. Dette arbejde, sagde han, skulle nå sit højdepunkt ved denne tingenes ordnings afslutning, det vil sige i vor tid! (Matt. 4:17; 9:35; 10:7; 24:3, 14) At gøre Guds vilje på denne måde er tilfredsstillende, åndeligt opbyggende og en hjælp til at holde fred med Gud. Når Jehovas vidner deltager i denne tjeneste, „udrustet med fredens gode nyhed som sko på [deres] fødder“, kan de være sikre på Guds omsorg og beskyttelse i enhver situation. — Ef. 6:14-16.
Apostelen Paulus nævner at de kristnes hjerter er „renset for en ond samvittighed“. Det er fordi Gud har sagt: „Jeg vil aldrig huske deres synder og deres lovløse gerninger mere.“ (Hebr. 10:17, 22) Når den kristne har fået lettet sin samvittighed opnår han en sand indre fred, en fred i sindet. Han bekymrer sig mindre om verdensforholdene. Selv sygdom og død giver ham ikke den samme grund til frygt som tidligere. Hans kundskab om opstandelsen dæmper denne frygt. — 1 Tess. 4:13, 14.
Fred med andre
Den der er indviet og døbt, står i det rette forhold til at kunne skabe fred med andre. Alt hvad han gør mod sine medmennesker må han gøre i kærlighed. Hans motiv må aldrig være selviskhed, begærlighed, stolthed, jalousi eller et ønske om hævn. Når han viser oprigtighed, gæstfrihed og ægte kærlighed, vil andre som oftest reagere med at udvise lignende egenskaber. Jesus fremsatte et princip hvorved man kan fremme freden. Han sagde: „Gør jer det til en regel at give, så vil man give til jer. Et godt mål, der er presset, rystet og som løber over, vil man give i jeres skød. For med det mål som I udmåler med, vil man udmåle til jer igen.“ — Luk. 6:38.
Hvis denne kærlighed og gavmildhed skal fremme freden må den ikke være kneben, partisk eller fordomsfuld. Man må være en ægte næste over for dem man færdes iblandt, uanset deres religion, nationalitet, hudfarve eller sociale status. Apostelen Paulus påpegede at dette er af afgørende betydning for kristne: „Jag efter fred med alle,“ og „om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker“. (Hebr. 12:14; Rom. 12:18) Jesus illustrerede på en magtfuld måde hvor nødvendigt det er at være god, kærlig og hjælpsom over for alle, at tage sig tid til at gøre „den gode nyhed“ kendt for alle og, når lejlighed byder sig, bruge sine materielle goder til hjælp for andre som lider nød. Han brugte det stærkest mulige billede ved at fremstille en samaritaner som den gode næste — for almindeligvis herskede der fjendskab mellem jøderne og samaritanerne. — Luk. 10:29-37.
Hvad så hvis næstekærligheden ikke bliver gengældt? Den kristne kan naturligvis ikke bestemme andres reaktion, men han kan selv forblive fredelig. Hvis en anden ønsker at bryde freden og skabe ufred, kan den kristne bede Gud om hjælp til at bevare ligevægten og ikke gøre gengæld. Det bibelske råd lyder: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. . . . I må ikke hævne jer, I elskede, men giv plads for vreden.“ (Rom. 12:17-19) Hvis en fare er virkelig truende kan den kristne nære tillid til at Gud vil sørge for at han ikke kommer til at lide varig skade. Denne tillid gav apostelen Paulus udtryk for med ordene: „Jeg er overbevist om at hverken død eller liv eller engle eller regeringer . . . eller kræfter . . . eller noget andet skabt vil kunne skille os fra Guds kærlighed, som er i Kristus Jesus, vor Herre.“ — Rom. 8:38, 39.
Verdensfred
Nu vil nogen måske spørge: ’Hvordan kan det at nogle få lever et fredeligt liv, skabe VERDENSFRED?’ Det kan det heller ikke i sig selv. Men de sande kristnes Gud er „den Gud som giver fred“, og Kristus Jesus er „Fredsfyrste“. (Rom. 16:20; 1 Kor. 14:33; Es. 9:6) De som ikke virkelig ønsker fred, som til stadighed forstyrrer freden og ikke kan være fredsommelige medmindre de selv har magten, vil blive fjernet fra jorden. Gud siger at han vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“, ligesom han har gjort en gang tidligere, nemlig i den verdensomspændende vandflod på Noas tid. (Åb. 11:18; 1 Mos. 6:12, 13) Der betales en pris for freden, for som Bibelen siger: „Den gudløse bliver løsepenge for den retfærdige, den troløse kommer i retsindiges sted.“ (Ordsp. 21:18) Gud vil tilintetgøre alle de onde og gudløse.
Fredsfyrsten — Guds konge over alle nationer — vil gøre ende på nationale konflikter. Ligesom Gud beskyttede sit folk Israel i fortiden, således vil han også, gennem sin udnævnte konge, beskytte sit folk ud over hele jorden. Beretningen i Salme 46 handler om hvordan Gud beskyttede Jerusalem mod de fjendtligsindede nationer rundt omkring, og den er et eksempel på hvad han vil gøre til gavn for de fredsommelige. Vi læser: „Hærskarers [Jehova] er med os, Jakobs Gud er vor faste borg. . . . Kom hid og se på [Jehovas] værk, han har udført frygtelige ting på jord. Han gør ende på krig til jordens grænser, han splintrer buen, sønderbryder spydene, skjoldene [til brug i kamp] tænder han i brand.“ — Sl. 46:8-10.
Når der råder fred og harmoni kan man uhindret arbejde til gavn for jorden; samfundets midler vil ikke blive brugt med henblik på krig, og der vil kun blive lagt vægt på gavnlige projekter. Jordens rigelige produkter vil ikke gå til spilde. Det enkelte menneske kan udvikle sine talenter og evner og frit bidrage til andres velfærd. Kun ved at skabe fred med Gud kan man opnå verdensfred, og bevare den. Denne tilstand af harmoni mellem Gud og mennesker omtales med disse ord i Salme 85: „Miskundhed og sandhed mødes, retfærd og fred skal kysse hinanden; af jorden spirer sandhed frem, fra Himlen skuer retfærd ned. Derhos giver [Jehova] lykke, sin afgrøde giver vort land.“ — Sl. 85:11-13.
Hvis du elsker fred kan du opnå fred med Gud, fred med dine medkristne, og til en vis grad fred med andre mennesker; dette er en forsmag på den fuldkomne fred der inden længe vil råde i Guds nye orden. Fred med Gud er af størst betydning, dernæst fred med andre af samme tro, ja med alle mennesker om overhovedet muligt. Gud forsikrer os om at den fuldkomne, varige fred vil komme når hans tid er inde. Dette vil snart ske, efter at han har ’ødelagt dem der ødelægger jorden’. — Åb. 11:18.
[Illustration på side 8]
Guds ord viser vejen til at opnå fred med ham
[Illustration på side 9]
Vi kan dele „fredens gode nyhed“ med vore naboer