Jesu bjergprædiken — Fjerde og femte saligprisning

DEN fjerde saligprisning i Jesu bjergprædiken lyder: „Lykkelige er de som hungrer og tørster efter retfærdighed, for de vil blive stillet tilfreds.“ (Matt. 5:6) Lukas gengiver denne udtalelse således: „Lykkelige er I som sulter nu, for I vil blive mættet.“ — Luk. 6:21.

Læser man kun Lukas’ gengivelse kunne man få den opfattelse at Jesus udelukkende talte om dem der hungrer efter bogstavelig føde. Men Mattæus viser tydeligt at Jesus talte om dem der nærer en inderlig længsel efter retfærdighed. Begge disse tanker harmonerer imidlertid med hinanden. De der mangler mad har ofte en større erkendelse af den uretfærdighed der er så udbredt i den nuværende tingenes ordning. Deres håb om eller længsel efter at se retfærdigheden vinde sejr, er derfor så meget stærkere.

Den retfærdighed Jesus talte om, er en retfærdighed der fuldt ud er i overensstemmelse med Guds vilje og bud. Salmisten gav udtryk for en lignende tanke som Jesus da han sagde at hans sjæl ’hentæredes af længsel’ efter Guds retfærdige lov. — Sl. 119:20; jævnfør Esajas 26:9, 10.

Som en modsætning til denne saligprisning sagde Jesus: „Ve jer, I som er mætte nu, for I skal sulte.“ (Luk. 6:25) De der er „mætte“ er tilfredse med det verden kan byde dem. Selv om de måske hævder at tro på Gud, erkender de ikke at de har et stort behov for ham, og de længes heller ikke efter at se hans retfærdige normer opfyldt. (Åb. 3:17) Men rammes de af en ulykke, får dette dem måske til for en kort stund at hungre efter Guds ledelse. Sådan vil det især gå når Gud i den kommende „store trængsel“ tilintetgør den nuværende tingenes ordning. (Matt. 24:21; Åb. 7:14) Da vil sådanne selvtilfredse mennesker komme til at „sulte“. Deres sanseløse råb til Gud om hans hjælp og ledelse vil ikke blive besvaret. (Jævnfør Første Samuelsbog 28:4-6; Salme 18:42; Ordsprogene 1:28-32.) Da vil deres ’hunger og tørst’, hvad angår det at høre Jehovas ord, ikke blive tilfredsstillet. — Amos 8:11, 12.

Men Jesus sagde at de der nu hungrer og tørster efter retfærdighed skulle være lykkelige. Hvorfor? Fordi „de vil blive stillet tilfreds“, de vil „blive mættet“. Jesus bidrog selv i høj grad hertil. Han afslørede de hykleriske og skinhellige religiøse ledere der „havde den tillid til sig selv at de var retfærdige“, og han lærte at alle som erkendte at de var syndere og som angrende søgte om tilgivelse, kunne opnå en retfærdig stilling ind for Gud. — Luk. 18:9-14; jævnfør Mattæus 5:20; 23:23, 24.

Ved Jesu død og opstandelse blev det muligt yderligere at tilfredsstille denne hunger og tørst efter retfærdighed. Vi læser herom: „For alle har syndet og mangler Guds herlighed, og det er som en fri gave at de ved hans ufortjente godhed bliver erklæret retfærdige gennem udfrielsen ved løsesummen der er betalt i Kristus Jesus.“ — Rom. 3:23, 24; jævnfør Esajas 53:11; Daniel 9:24-27; Åbenbaringen 7:9, 14.

Efter pinsedagen år 33 blev der endnu større mulighed for at få „stillet“ denne stærke hunger og tørst, for da begyndte den hellige ånd at „give verden overbevisende vidnesbyrd om . . . retfærdighed“. (Joh. 16:8) Det var Guds ånd der stod bag tilblivelsen af De kristne græske Skrifter, et uundværligt middel „til optugtelse i retfærdighed“. (2 Tim. 3:16) Det er den samme virkekraft fra Gud der gør det muligt for mennesker at iføre sig „den nye personlighed“, så onde gerninger og hykleri erstattes med „sand retfærdighed“. (Ef. 4:24) Når Guds trofaste tjenere opnår evigt liv under fuldkomment retfærdige forhold, vil deres hunger og tørst efter retfærdighed blive fuldstændigt og endeligt stillet. — 2 Pet. 3:13; Åb. 21:1-5.

„De barmhjertige“ vises barmhjertighed

Jesu næste ord i Bjergprædikenen lyder: „Lykkelige er de barmhjertige, for mod dem vil der blive vist barmhjertighed.“ — Matt. 5:7.

Barmhjertighed er ikke blot et spørgsmål om at vise godgørenhed, for det kan man gøre på en hyklerisk måde. (Matt. 6:1, 2) „De barmhjertige“ er dem der nærer en ægte sympati for og en inderlig medfølelse med folk der er i nød, og som derfor gør noget for at hjælpe dem. Jesus er vort fuldkomne eksempel i denne henseende. I forbindelse med de mirakler Jesus udførte, siger Bibelen gang på gang at han „havde inderligt ondt af“ de mennesker hvis nød og lidelser han lindrede. — Matt. 14:14; 15:32-38; 20:34; Mark. 1:40-42; Luk. 7:13-15.

Barmhjertighed kan komme til udtryk på to måder: (1) ved tilgivelse af nogle der har forsyndet sig; og (2) ved aktive handlinger der vidner om venlighed, hensynsfuldhed og medfølelse og som bringer lindring til dem som er i nød.

Kristne opfordres til at blive „Guds efterlignere“, og Gud er den første til frit at tilgive angrende syndere. (2 Mos. 34:6, 7; Sl. 103:10; Ordsp. 28:13; Ef. 4:31 til 5:2) De der ønsker at behage Gud må også være villige til at yde den hjælp som det står i deres magt at give dem der har været ofre for ulykkelige omstændigheder. (Luk. 10:20-37) En særlig måde at vise barmhjertighed på er at forkynde Bibelens sandheder for andre. Vi læser at da Jesus var taget af sted for at hvile sig lidt og blev mødt af en stor skare mennesker, fik han „inderligt ondt af dem, for de var som får uden hyrde. Og han begyndte at lære dem mange ting“. — Mark. 6:34.

De barmhjertige er „lykkelige“ fordi der vil blive vist dem barmhjertighed. Dette erfarer de i én forstand i deres daglige omgang med andre mennesker. Behandler man andre barmhjertigt, vil disse reagere på samme måde. (Luk. 6:38) Det vigtigste er imidlertid at Gud vil vise barmhjertighed mod de barmhjertige. Jakob skriver herom: „For dommen vil være ubarmhjertig mod den der ikke har øvet barmhjertighed. Barmhjertigheden triumferer over dommen.“ (Jak. 2:13) Når mennesker der har vist ægte medfølelse med andre, skal dømmes af Gud, vil de erfare at den barmhjertighed de har vist mod andre, vil sejre over alt hvad Gud ellers måtte kunne fordømme dem for. (2 Tim. 1:16-18) Det er kun de barmhjertige der har mulighed for at få tilgivelse for deres synder og opnå evigt liv. „Hvis I ikke tilgiver mennesker deres overtrædelser,“ sagde Jesus, „så vil jeres Fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.“ — Matt. 6:15; 18:35.