Hvad siger Bibelen?

Hvor længe kan et menneske leve?

„MENNESKET, født af en kvinde, hans liv er stakket.“ Ingen vil benægte sandheden i disse ord af den bibelske patriark Job. (Job 14:1) Men hvad er grunden til at mennesker ældes og dør? Er det muligt at alderdomsprocessen kunne modvirkes? Hvor længe ville et menneske kunne leve under fuldkomne forhold?

Forsøg med menneskeceller har vist at de ikke under de nuværende forhold kan reproducere sig selv i det uendelige. Det er som om et „biologisk ur“ får dem til at dø efter et vist antal celledelinger. Hvad er grunden?

Nogle giver den forklaring at alderdomsprocessen sætter ind fordi der kommer uorden i den kemiske aktivitet i cellekernen; en anden teori mener årsagen skal søges i det stof der omgiver kernen. Andre igen mener at årsagen skal søges et eller andet sted i hjernen, eller i at personens immunitetssystem med tiden svækkes.

Men alt dette er kun teorier. Et panel af topeksperter på alderdomsprocessernes felt sagde for nylig: „Skønt man har forsket i årevis, ved ingen endnu hvorfor mennesket ældes. Det er et af livets største mysterier.“

Vender vi os til Bibelen ser vi imidlertid at den ikke alene forklarer hvorfor menneskene ældes og dør, men også giver et sikkert håb om at menneskets levetid bliver stærkt forlænget i den nærmeste fremtid. Hvordan?

Lad os først se på hvorfor mennesket dør. Første gang døden nævnes i Bibelen, er dér hvor Gud siger til Adam, sådan som vi læser i Første Mosebog 2:16, 17: „Af alle træer i haven har du lov at spise, kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag, du spiser deraf, skal du visselig dø!“ Heraf forstår vi at det ikke oprindelig var Guds hensigt at mennesket skulle dø. Adam kunne have levet evigt på jorden hvis han var forblevet lydig mod Gud.

Men Adam og hans hustru Eva forblev ikke lydige. De syndede mod Gud, de ’ramte ikke målet’, de levede ikke op til Guds fuldkomne normer. Dette ødelagde deres forhold til Gud, og det var til skade for deres sind, hjerte og legeme. Hvordan ville dette berøre deres eventuelle afkom?

Læg mærke til hvad der siges i Romerbrevet 5:12: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden . . . trængte [således] igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ Som vi kunne forvente i betragtning af arvelighedslovene, kunne Adam og Eva, efter at de var blevet syndige og ufuldkomne, kun sætte ufuldkomne børn i verden. (Job. 14:4) Det er grunden til at vi alle ældes og dør. Har vi mulighed for at undgå denne proces?

Intet menneske kan befri sig selv for synden og døden. Grunden forklares i Salme 49:8-10: „Visselig, ingen kan købe sig fri og give Gud en løsesum — prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det — så han kunne blive i live og aldrig få graven at se.“ Hvor stor en løsesum kræves der for at købe et menneske fri for synden og døden, så det kan „blive i live“ for evigt?

Som et fuldkomment menneske førte Adam døden over en fuldkommen menneskeslægt som endnu var ufødt i hans lænd. Ifølge Guds retfærdige krav om „liv for liv“ måtte løsesummen derfor være et andet fuldkomment menneskeliv. (2 Mos. 21:23) Så høj en pris må et menneske for evigt opgive at betale. Men ikke Gud; han kunne betale den, og han gjorde det. Hvordan?

Ved at lade en jomfru undfange og føde en søn uden en jordisk faders medvirken. Barnet, der kom til at hedde Jesus, var „Guds søn“. (Luk. 1:34, 35) Som et syndfrit, fuldkomment menneske kunne Jesus „give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange“, „en tilsvarende løsesum for alle“. (Matt. 20:28; 1 Tim. 2:5, 6) Han kunne derfor sige: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Joh. 3:16) Hvor skal de mennesker leve som opnår dette ’evige liv’?

Husk at det der skulle indløses med en løsesum, var det der gik tabt — nemlig det fuldkomne liv som menneske. Mennesker lever på jorden. (Sl. 115:16; 1 Kor. 15:50) Jesus sagde at „de der har et mildt sind . . . vil arve jorden“, og citerede her fra Salme 37, hvor der også siges: „De retfærdige arver landet [jorden, NW] og skal bo der til evig tid.“ (Matt. 5:5; Sl. 37:10, 11, 29) Bibelen taler også symbolsk om „en ny jord“ hvor ’døden ikke skal være mere’, og hvor „heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere“.a — Åb. 21:1-4; 2 Pet. 3:13.

Tanken om at leve evigt på jorden skulle ikke overraske os. At mennesket under fuldkomne forhold vil kunne leve uendeligt, kan ses af den meget lange levetid som nogle mennesker har opnået ifølge Bibelen. Adam levede for eksempel 930 år, Metusalem 969 og Noa 950. — 1 Mos. 5:5, 27; 9:29.

Kunne De tænke Dem at leve evigt på en jord uden alle de onder der for øjeblikket er årsag til ’sorg og skrig og smerte’? Hvad må man gøre for at opnå det?

Læg mærke til hvad Jesus sagde, som det gengives i The Amplified New Testament: „Og dette er evigt liv: [det er ensbetydende med] at kende (at opfatte, anerkende, blive bekendt med og forstå) Dig, den eneste sande og virkelige Gud, og [ligeledes] at kende Ham, Jesus [som] Kristus, den Salvede, Messias, hvem Du har sendt.“ — Joh. 17:3; klammer og parenteser hører med til bibeloversættelsen.

At kende Gud og Jesus Kristus, at blive bekendt med Guds personlighed, hans hensigt og handlemåde med menneskene, kræver et omhyggeligt studium af Bibelen, som er „inspireret af Gud“. (2 Tim. 3:16) Men der kræves mere end blot at studere Bibelen.

Bibelskribenten Jakob giver denne vejledning: „I skal gøre efter Ordet og ikke blot høre efter Ordet. Hold ikke jer selv for nar!“ (Jak. 1:22, Seidelin) Og han tilføjer: „Når Gud anerkender et menneske, sker det på grundlag af menneskets handlinger og ikke på grundlag af hans tro, isoleret fra handlingen . . . Legemet uden ånd er et dødt legeme, og Troen uden gerninger er en død Tro.“ (Jak. 2:24, 26, Seidelin) De „gerninger“ der gør ens tro levende i Guds øjne er ikke religiøse ceremonier eller såkaldt godgørenhed eller „gode gerninger“, men gerninger hvormed man efterligner Jesus og hans disciple. — Matt. 28:19, 20; Joh. 14:12; Apg. 1:8.

Gud skabte mennesket til at leve evigt på jorden. Fordi det første menneskepar syndede, trængte døden ind i menneskeslægten. Ved at bringe sit fuldkomne menneskeliv som et offer betalte Jesus Kristus den krævede løsesum og løskøbte således mennesket fra synd og død. Vil vi få gavn af denne kærlige foranstaltning fra Guds side? Det afhænger af om vi omhyggeligt studerer Guds ord og i gerning viser at vi virkelig tror på det.

[Fodnote]