Hvor meget skiller du dig ud fra verden?

„Den form for tilbedelse der er ren og ubesmittet for vor Gud og Fader er denne: . . . at holde sig uplettet af verden.“ — JAKOB 1:27.

1, 2. Hvem har sagt at kristne skulle skille sig ud fra verden? Hvorfor bør det ikke overraske Jehovas vidner at de adskiller sig fra verden?

JESUS var den første der gav udtryk for at kristne ikke må være en del af verden. (Johannes 15:19) Og aftenen før sin død sagde han i en bøn til sin Fader: „Jeg har givet dem dit ord, men verden har hadet dem, fordi de ikke er en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ Næsten umiddelbart efter sagde han endnu en gang: „De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ — Johannes 17:14, 16.

² De fleste af kristenhedens trossamfund gør ikke noget forsøg på at opfylde disse ord. Jehovas vidner forstår imidlertid at kristne ikke har andet valg end at holde sig adskilt fra verden. De ved at Satan er denne verdens hersker. (Johannes 14:30; 1 Johannes 5:19) At være en del af verden vil derfor sige at være under Satans indflydelse. Jakob advarede: „Enhver der ønsker at være ven med verden, stiller sig . . . som fjende af Gud.“ (Jakob 4:4) Det bør derfor ikke overraske os at vi skiller os ud.

3. Hvad er det først og fremmest der får Jehovas vidner til at skille sig ud fra deres omgivelser?

³ På hvilke måder skiller Jehovas vidner sig da ud? Jesus sagde at kristne ikke ville blive taget ud af verden i bogstavelig forstand. (Johannes 17:15) Jehovas vidner isolerer sig da heller ikke — de bor blandt andre mennesker i de lokale samfund, og de fleste af dem gifter sig og får børn, nøjagtig som alle andre. Også de må finde arbejde, slås med inflationen og betale skat. Alligevel skiller de sig ud. Redaktøren af det religiøse stof ved en amerikansk avis har i en artikel om Jehovas Vidner forklaret hvori han mener at deres særpræg består. Han skriver: „Det der adskiller Vidnerne fra de fleste af deres kritikere er måske at deres tro er en uadskillelig del af hele deres tilværelse og bestemmer hvordan og sammen med hvem de bruger deres tid.“ Ja, det er netop sagen. Jehovas vidner har af hele deres hjerte indviet sig til Jehova Gud. De tror fuldt og fast på hans løfter i Bibelen, og de tager alle hans bud alvorligt. (1 Johannes 5:3) Dette får dem til at skille sig ud.

4. Hvilke faktorer gør det svært at holde sig adskilt fra verden? Hvad bør vi derfor alle gøre fra tid til anden?

⁴ Det er imidlertid hverken let eller populært at skille sig ud fra verden. Presset til at være som alle andre er meget stærkt i hverdagen, og de fleste af os har et instinktivt ønske om ikke at afvige for meget fra det „normale“. Når der opstår situationer hvori vi må holde os neutrale, kræver det en stærk overbevisning at skille sig ud og adlyde Jehovas bud. (Apostelgerninger 5:29; 15:28, 29) Det vil derfor være klogt af os at ransage os selv fra tid til anden for at se hvor vi står med hensyn til at holde os adskilt fra verden. — 2 Korinter 13:5.

Nidkær forkyndelse

5. (a) Hvad er der blevet sagt om Jehovas vidners nidkærhed i forkyndelsen? (b) Nævn nogle bibelske principper der får Jehovas vidner til at tage ivrigt del i denne gerning.

⁵ Jehovas vidner er kendt for deres nidkære forkyndelse. Dette er noget særegent for dem, noget der får dem til at skille sig ud. Nogle beundrer det — andre finder det irriterende. Missionærer fra en bestemt evangelisk organisation fortæller at uanset hvor de rejser hen, træffer de aktive og ivrige vidner for Jehova! „Tal i nogen tid om lokale forhold med næsten en hvilken som helst . . . missionær hvor som helst i verden, og du vil høre Jehovas vidner nævnt,“ hedder det i en af deres publikationer. Hvorfor går Jehovas vidner så højt op i denne gerning? Fordi det er Guds vilje at den gode nyhed skal forkyndes. Forkyndelsen er desuden et kendetegn for sande kristne. (Mattæus 28:19, 20; Efeserne 6:14, 15; Åbenbaringen 22:17) Når Jehovas vidner i dag forkynder, er det tydeligt for enhver at de er loyale over for Guds rige og at de ønsker at hjælpe andre til at tilbede Jehova. — Esajas 2:2-4; Mattæus 24:14.

6. Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv for at efterprøve vor indstilling til forkyndelsen af den gode nyhed om Riget?

⁶ Hvor stor betydning har forkyndelsen for dig? De fleste mennesker mener at det er vigtigere at tjene til føden — og at slappe af — end at vise sin tro i handling. (2 Timoteus 3:4; 1 Johannes 2:16) Paulus skrev imidlertid til Timoteus: „Giv bestandig agt på dig selv og din undervisning. Bliv ved med disse ting, for ved at gøre dette vil du frelse både dig selv og dem der hører på dig.“ (1 Timoteus 4:16) Har du dette syn på tingene? Og husker du apostelen Peters ord om at vi altid skal ’have Jehovas dags nærværelse i tanke’? (2 Peter 3:12) Hvis du kan svare ja på disse spørgsmål, ved du også at forkyndelsen af den gode nyhed om Riget er noget der haster. Denne viden kan få dig til at handle på en måde der undrer verdslige mennesker.

7. Hvilke skridt i forbindelse med forkyndelsen har mange taget? Hvorfor?

⁷ John, en skolelærer i Ghana, er et eksempel på dette. Han tog Bibelen alvorligt og sagde derfor sit arbejde op for at kunne bruge mere tid på at fortælle sine medmennesker om Riget. For at blive heltidsforkynder undlod en englænder ved navn Brian at udnytte muligheden for at komme på universitetet, og Eve, en amerikansk pige, forlod af samme grund en højere læreanstalt efter nogle få semestre. Begik disse unge mennesker en dumhed ved at handle som de gjorde? Havde de en urealistisk opfattelse af livet? Nej, enhver der tager Bibelen alvorligt vil mene at det de gjorde var fornuftigt og logisk. De satte ikke deres fremtid på spil, men gjorde tværtimod en indsats for at sikre den. Som Paulus gav udtryk for, kan de ved at forkynde ’frelse både sig selv og dem der hører på dem’. — 1 Timoteus 4:16.

En anden adfærd

8. Hvilket princip i Hebræerbrevet 1:9 medvirker også til at Jehovas vidner skiller sig ud?

⁸ Her følger et andet princip der får kristne til at adskille sig fra verden: „Du elskede retfærdighed og hadede lovløshed.“ (Hebræerne 1:9) Det fremgår af sammenhængen at disse ord blev henvendt til Jesus Kristus, men Jehovas vidner forstår at ordene også fastsætter en norm for hans kristne disciple. (1 Peter 2:21) Vi må elske det som Gud siger er retfærdigt og hade det han kalder lovløst.

9. (a) Nævn nogle eksempler på hvad „lovløshed“ indbefatter. (b) Hvori adskiller den kristne menigheds holdning til lovløshed sig fra verdens?

⁹ Apostelen Paulus nævnte nogle eksempler på hvad lovløshed indbefatter: „Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd, eller tyve eller havesyge eller drankere eller spottere eller udsugere skal arve Guds rige.“ (1 Korinter 6:9, 10) Verden har i vor tid kasseret alle principper, navnlig på det moralske område. Men Bibelens normer har ingen undtagelser. Det fremgår af Bibelen at en kristen der kommer ud i umoralitet, kærligt skal hjælpes til at ændre adfærd. (Galaterne 6:1; Jakob 5:19, 20) Hvis han ikke foretager en forandring bør andre kristne tage afstand fra ham. — 1 Korinter 5:9-13.

10. Hvorfor er det nødvendigt at Jehovas vidner beskytter sig mod lovløse gerninger?

¹⁰ Nogle hævder at denne fremgangsmåde er ukærlig og fanatisk. De hælder til verdens mere liberale indstilling. Gør du også det? Eller anerkender du at menighedens reaktion ikke er et udtryk for mangel på kærlighed til synderen men et udtryk for had til hans lovløse gerninger? Og har du gjort dig klart at den kristne menighed nødvendigvis må reagere på denne måde hvis den skal forblive kristen? Jakob sagde: „En ren og uplettet Gudsdyrkelse er i Gud Faders Øjne dette: at . . . bevare sig selv ubesmittet af denne Verden.“ (Jakob 1:27, Rosenørn-Lehn) Hvordan kan man hævde at have den sande tro hvis man tillader at menigheden ’besmittes’ med alvorlig synd?

11. Hvordan vil de bibelske principper påvirke en kristens tale?

¹¹ En kristens ’had til det onde’ rækker videre endnu. Bibelen siger: „Lad utugt og urenhed af enhver art eller havesyge end ikke nævnes iblandt jer, sådan som det sømmer sig for hellige; heller ikke skammelig adfærd eller tåbelig tale eller sjofel skæmten.“ (Efeserne 5:3, 4) Sande kristne kan altså kendes på at de ikke bruger et smudsigt sprog, fortæller sjofle vittigheder eller finder fornøjelse i at drøfte urene ting. Mennesker med en ren tankegang og en ren tale er en sjældenhed i dag.

12. Hvori adskiller Jehovas vidner sig fra verden når det gælder underholdning?

¹² Selv når det gælder adspredelse skiller Jehovas vidner sig ud. Da „hele verden ligger i den ondes magt“ har de lært at de skal være varsomme med den underholdning verden har at byde på. (1 Johannes 5:19) De går langt uden om de mange selskabslege, blade, film, musikstykker og fjernsynsudsendelser der har et dæmonisk eller pornografisk indhold, eller som omhandler syg og sadistisk vold. Selv underholdning der betragtes som noget „for hele familien“ skal man være forsigtig med. Også her forherliger man umoralske emner og „frisindede“ opfattelser som kristne ikke kan gå ind for. (1 Korinter 15:33) Ingen der tager Bibelen alvorligt vil søge underholdning i noget af det der ’end ikke bør nævnes’ blandt kristne.

13. Er det snæversynet af os at pålægge os selv så mange begrænsninger med hensyn til underholdning? Begrund dit svar.

¹³ Er dette også din mening? Eller synes du at dette pålægger Jehovas vidner for mange begrænsninger og gør dem snæversynede? Hvis det er tilfældet, tænk da over følgende: Når det konstateres at der er noget i vejen med et fødemiddel og salget af det omgående indstilles, beklager forbrugerne sig ikke over at deres frihed begrænses fordi de ikke længere kan købe det. De er derimod taknemmelige fordi de beskyttes mod forgiftning. Jehovas vidner beklager sig heller ikke over at deres frihed til en vis grad begrænses når de underrettes om at en stor del af denne verdens underholdning er besmittet. De glæder sig over at de beskyttes mod den fare en sådan besmittelse indebærer.

De har kærlighed til hinanden

14. Hvilken egenskab skulle, ifølge Jesu ord, få det kristne samfund til at skille sig ud?

¹⁴ At kristne holder sig adskilt fra verden vil også komme til udtryk på andre måder. Natten før sin død sagde Jesus til sine disciple: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) Hvorfor skulle netop kærlighed være et kendetegn for de sande kristne? Fordi verdenssituationen nu i det store og hele er netop som Paulus forudsagde at den ville være: „Menneskene vil være egenkærlige, pengekære, . . . uden naturlig hengivenhed.“ (2 Timoteus 3:2, 3) I et sådant miljø vil et helt samfund af mennesker der har kærlighed til hinanden være meget iøjnefaldende. Og Jehovas Vidner er et sådant brodersamfund. — 1 Peter 2:17.

15. I hvilke situationer har Jehovas vidner mulighed for at vise at de elsker hinanden?

¹⁵ Denne indbyrdes kærlighed er bemærkelsesværdig og kommenteres ofte af udenforstående når Jehovas vidner samles ved deres stævner. Når der indtræffer store katastrofer er Jehovas vidner hurtigt på stedet med hjælp til deres brødre. Og inden for menigheden er sande kristne hensynsfulde og kærlige over for hinanden. Selv når der opstår uoverensstemmelser på grund af forskelle i personlighed, vil de ihærdigt søge at ’affinde sig med hinanden og frit at tilgive hinanden’. — Kolossenserne 3:12-14.

De vækker ikke anstød

16. (a) Hvilke problemer som Paulus skrev om, gav de kristne i det første århundrede en god lejlighed til at vise indbyrdes kærlighed? (b) Hvilket princip som kan anvendes på mange områder i dag, opstillede han?

¹⁶ Denne kærlighed får Jehovas vidner til at skille sig ud på endnu en måde. Mange er i dag optaget af deres rettigheder og våger skinsygt over dem. Apostelen Paulus satte imidlertid en anden standard: „Lad os . . . jage efter det der skaber fred og er til indbyrdes opbyggelse.“ (Romerne 14:19) Som det fremgår af sammenhængen skrev Paulus om et problem der dengang var opstået med hensyn til mad. I modsætning til jøderne under Moseloven havde kristne lov til at spise hvad som helst de kunne tænke sig, når blot de ikke frådsede. Men nogle var fra barndommen vant til at betragte visse fødevarer som urene, og blev foruroligede når de så at andre kristne spiste dem. Holdt disse nu på deres ret til at spise hvad de havde lyst til? Ikke hvis de fulgte Paulus’ vejledning. Han skrev: „Det er godt ikke at spise kød, ikke at drikke vin, ikke at gøre noget som kan blive en snublesten for din broder.“ (Romerne 14:21) Hvilken kærlig vejledning! Den kan tjene som en rettesnor for os på andre områder.

17, 18. (a) Hvordan kan princippet i Romerbrevet 14:21 anvendes i forbindelse med alkohol? (b) Hvordan kan det anvendes i forbindelse med klædedragt? (c) Kan du komme i tanker om andre situationer hvor anvendelsen af dette princip vil hjælpe os til at vise indbyrdes kærlighed?

¹⁷ Bibelen tillader for eksempel kristne at drikke alkohol med måde. (1 Timoteus 3:8; 5:23) Men nogle er meget tilbageholdende når det gælder alkoholiske drikke. Andre er ikke vant til det, eller forstår ikke at vise mådehold. Hvis du ved en sammenkomst traf en sådan, ville du så forsøge at lægge pres på ham eller stikke til ham for at få ham til at tage en drink sammen med dig? Eller ville du tværtimod hjælpe ham — for eksempel ved selv at lade være med at drikke alkohol?

¹⁸ Lad os nu betragte et andet eksempel: Spørgsmålet om klædedragt. Bibelen giver ikke en nøje beskrivelse af hvad en kristen bør gå i, men den siger at tøjet skal være „velordnet“ og fordringsløst. (1 Timoteus 2:9) I de fleste lande har man visse uskrevne regler for hvad der betragtes som acceptabelt hvad klædedragt angår. Disse „regler“ giver normalt rum for rimelig variation, men hvis man i sin måde at klæde sig på afviger meget fra dem, kommer man let til at virke selvoptaget, sær eller ligefrem uanstændig. Dette bør kristne — mænd såvel som kvinder — huske på. Er du villig til at give afkald på din frihed i spørgsmålet om klædedragt, af hensyn til den gode nyhed og for at undgå at vække anstød hos dine brødre?

19-21. (a) Hvorfor bestræber Jehovas vidner sig for at blive ved med at skille sig ud fra verden? (b) På hvilket andet område må vi bestræbe os for at skille os ud fra verden?

¹⁹ Jesus havde ret da han sagde at kristne ikke er „en del af verden“. (Johannes 17:16) Jehovas Vidner skiller sig ud ved at forkynde den gode nyhed, ved at nære afsky for alt hvad der er ondt og ved at tage hensyn til hinanden og vise indbyrdes kærlighed. At Jehovas vidner således adskiller sig fra verden er en velsignelse for dem, ikke mindst fordi de derved beskyttes mod mange af de problemer der plager verden i dag.

²⁰ Værdsætter du dette klare skel, og arbejder du på at bevare det i dit eget liv? Husk at hvis Jehovas vidner skilte sig mindre ud, ville de ligne verden mere — den verden hvis Gud er Satan Djævelen. (2 Korinter 4:4) De ville i så fald miste det tydelige kendetegn på at de er ’et helligt folk’ og komme til kort med hensyn til at holde sig ’uplettede af verden’. Deres tilbedelse ville således ikke længere være „ren og ubesmittet for vor Gud og Fader“. (Jakob 1:27; 1 Peter 1:14-16) Hvis du griber dig selv i at ønske at du i højere grad kunne være ligesom verden, husk da advarselen i Jakob 4:4.

²¹ Apostelen Paulus forudsagde et andet karakteristisk træk ved vor tids verden. Han sagde at mennesker ville være „pengekære“. (2 Timoteus 3:1, 2) Hans ord har vist sig at være sande. Trangen til at jage efter penge er meget stærk hos mange, ja det kan ligefrem være denne trang der øver den stærkeste indflydelse på deres liv. Skiller kristne sig også ud på dette område? Er det muligt at klare sig i vore dages verden uden at være ’pengekær’? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel.

Husker du?

■ Hvorfor bør det ikke overraske kristne at de skiller sig ud fra verden?

■ Hvilke skriftsteder hjælper Jehovas vidner til at have det rette syn på forkyndelsen?

■ På hvilke områder vil Jehovas vidner skille sig ud fra verden når de anvender princippet i Hebræerbrevet 1:9?

■ Hvilken virkning vil det have på deres adfærd at de anvender det princip der forklares i Romerbrevet 14:21?

[Illustration på side 13]

Jehovas vidner har lært at være forsigtige med den underholdning verden tilbyder

De skiller sig ud fra verden — også ved at vise ærlighed

HANS ærgrelse var stor da han så den lille seddel fra politiet som var anbragt under en af viskerne på forruden af hans bil. En parkeringsbøde på 25 dollars, over 250 kroner. Og så var den til og med uretfærdig. Der var overhovedet ingen angivelse af at parkering var forbudt. Desuden kom han langvejsfra og havde ikke råd til at komme tilbage og tale sin sag ved domstolen. Han fotograferede stedet og omgivelserne for at bevise at parkering ikke var forbudt. Og da han var et af Jehovas vidner, bad han en af sine trosfæller om at møde i retten i hans sted.

Denne ven fortæller her hvordan det gik den formiddag han mødte i retten:

„Når man bliver kaldt frem for dommeren skal man opgive navn og adresse. Derefter skal man aflægge ed. Men før de bad mig om at aflægge eden, spurgte protokolføreren, en ældre herre, om jeg lige ville gentage adressen. Da jeg sagde ’Columbia Heights nummer 124’, genkendte han åbenbart adressen og vidste at det var Jehovas Vidners hovedkontor. Han vendte sig mod dommeren og sagde: ’Så behøver De ikke at bekymre Dem om noget, hr. dommer. Disse folk er gode mennesker. De lyver ikke! De lyver aldrig! De kan ikke lyve! Det er imod deres religion, og den holder de sig strengt til. Jeg har aldrig hørt nogen af deres mænd lyve — heller ikke deres kvinder. Det er jordens ærligste mennesker. Jeg har set masser af tilfælde hvor de kunne slippe for en parkeringsbøde ved en lille hvid løgn, men det ville de ikke.’

Så vendte han sig om mod mig og erklærede: ’Jeg er klar over at De ikke vil lyve, for De ved jo nok hvem der ville vende sig i sin grav hvis De gjorde det?’ ’Hvem tænker De på?’ spurgte jeg. ’Dommeren — dommer Rutherford,’ svarede han. Rutherford er en tidligere præsident for Vagttårnets selskab. ’For 47 år siden var jeg hans faste postbud. Jeg har kendt Jehovas Vidner før der kom så mange af dem som der er nu. Den dommer — han var et mandfolk!’

Herefter gjorde dommeren sig ikke den ulejlighed at bede mig sværge. Jeg skulle blot fremlægge sagen, hvad jeg gjorde. Kendelsen blev: ’Ikke skyldig.’“

Jehovas vidner bestræber sig på at ’bære sig ærligt ad i alle ting’. (Hebræerne 13:18) Deres ærlighed er et af de mange områder hvor de skiller sig ud fra verden.