ordre til at den engelske Bibel skulle lægges frem i kirkerne.“ William Shakespeare hentede megen inspiration til sine værker fra Bibelen. Det siges at „ingen forfatter har i større udstrækning tilegnet sig Skriftens tanker og gengivet Skriftens ord end Shakespeare“. Bibelen var også den mest fremtrædende bog i den engelske digter Shelleys begrænsede bibliotek.

I vort eget århundrede har den engelske romanforfatter Hall Caine sagt: „De dramatiske situationer der måtte være i mine bøger er ikke mit eget værk, men er hentet fra Bibelen. ’Dommeren’ er en beretning om den fortabte søn, ’Trællen’ er beretningen om Esau og Jakob, ’Syndebukken’ er beretningen om Eli og hans sønner, . . . og ’Manboen’ er beretningen om David og Urias.“

Den amerikanske humorist og redaktør Thomas L. Masson har sagt følgende om Bibelens indflydelse på litteraturen: „Den er fundamentet for hele vor litteratur, og hvis man vil vide noget, må man derfor gå til Bibelen. . . . Den er for stor til at kunne indpasses i noget system, den omspænder mennesket selv og alle dets tanker. Den er i realiteten et stort galleri af mesterlige personportrætter.“

Det er derfor meget betegnende når 1971-udgaven af Encyclopædia Britannica beskriver Bibelen som „sandsynligvis den mest indflydelsesrige samling bøger i menneskehedens historie“. Videre siges der: „Uanset hvad man måtte mene om Bibelens indhold, har den spillet en sådan rolle for hele den vestlige kulturs opståen og for udviklingen af mange af østens kulturer, at i det mindste et vist kendskab til dens litteratur og historie hører uløseligt med til almindelig dannelse i den engelsktalende verden.“

Ikke alene betydelige litterære værker på engelsk, men også store værker på de fleste andre sprog der tales i vesten, er

ikke. — 2 Kong. 25:1-26; Ez. 29:17-20; Jer. 40:7 til 43:13.

39. Hvad er menneskehedens håb, og hvorfor?

³⁹ Det er nu de sidste dage for denne tingenes ordning. Ligesom fortidens Ægypten, der svigtede dem som søgte ly under den symbolske ceders lange grene, vil den nuværende tingenes ordning svigte dem der fortsat sætter deres lid til den og som går til den for at søge hjælp i dens militære og økonomiske ressourcer. Dens dominerende indflydelse på jordens anliggender må bringes til ophør. Jehovas kommende rige vil fælde den, og det vil ske ved hjælp af hans kongelige søn, Jesus Kristus. Dette gudsrige er menneskehedens håb, for det vil indføre en ny og retfærdig tingenes ordning der i sandhed vil være „skøn“ og „dejlig“. Det vil genskabe „Guds have“, et bogstaveligt Edens paradis, og hele jorden vil blive klædt i pragt og herlighed.

40. Hvorfor kan vi ikke have fællesskab med denne verden, men hvad vil det betyde for os at vi er ligesom Jesus og hans apostle?

⁴⁰ Vi skal ikke søge at bevare noget fællesskab med denne dødsdømte verden, der nu befinder sig i en desperat tilstand. Hvis vi ønsker at få del i de evige velsignelser som kongen Jesus Kristus vil skænke sine undersåtter, må vi være sådan som han sagde at han og hans apostle var: „De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ (Joh. 17:14, 16) Hvis vi således har skilt os ud fra verden, vil vi ikke blive tilintetgjort sammen med denne „verden af ugudelige“. (2 Pet. 2:5; 3:6) Vi vil blive bevaret, så vi for evigt kan glæde os over at bo under den retfærdige nye tingenes ordning, hvor det ikke er Farao og hans hob der vil herske, men Jesus Kristus og hans herliggjorte medarvinger. De vil tjene som Guds konger og præster til velsignelse for menneskeheden. — Åb. 20:4, 6.