-
Hvordan man undgår at komme under Djævelens herredømmeVagttårnet – 1969 | 1. maj
-
-
I mellemtiden er det vigtigt at vi holder os adskilt fra verden, at vi undgår enhver form for spiritisme og frigør os fra enhver form for religion der måske ser respektabel ud men som faktisk bygger på løgn. Det betyder kamp for os, for Bibelen siger: „Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet . . . løft i al jeres færd troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes gloende pile.“ — Ef. 6:11, 12, 16.
Det er absolut nødvendigt at tage dette resolutte standpunkt for at undgå at komme under Djævelens herredømme. Det er den vej vi må følge hvis vi skal opnå evigt liv i Guds nye tingenes ordning, for det er kun sandheden der fører til evigt liv.
-
-
Hvad det vil sige at være „født på ny“Vagttårnet – 1969 | 1. maj
-
-
Hvad det vil sige at være „født på ny“
EN FORKYNDER fra Jehovas vidner bankede på døren til et hus i Kentucky. Han ville fremholde et kort budskab fra Bibelen, men han kom ikke længere end til indledningen før den besøgte sagde: „Undskyld, men sig mig: ’Er De „født på ny“? Har De Helligånden?’“
Hvad ville du have svaret hvis du var i forkynderens sted? Forkynderen svarede roligt: „Naturligvis har jeg Guds ånd. Det er derfor jeg er kommet for at tale med Dem om Bibelen.“
Læg mærke til at han ikke blot sagde „ja“ eller „nej“. Nogle spørgsmål kan ikke blot besvares med et „ja“ eller et „nej“ hvis man skal have den rigtige mening frem. Tag for eksempel spørgsmålet: „Tror De på den almægtige Gud som kaldes Satan?“ Man bliver nødt til at begrunde sit svar og vise at „ja“ man tror på den almægtige Gud, men han er ikke Satan. Lad os nu analysere hvad den besøgte kan have tænkt på og hvad forkynderen havde i tanke med sit svar.
Hvem er „født på ny“?
En aften efter påsken i år 30 kom en jødisk rådsherre ved navn Nikodemus til Jesus. Beretningen i Johannes 3:3-5 lyder: „Jesus svarede og sagde til ham: ’Sandelig, sandelig siger jeg dig: ingen kan se Guds rige, hvis han ikke bliver født på ny.’ Nikodemus siger til ham: ’Hvorledes kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin moders liv, og fødes?’ Jesus svarede: ’Sandelig, sandelig siger jeg dig: ingen kan komme ind i Guds rige, hvis han ikke bliver født af vand og Ånd.’“
På grundlag heraf mener mange kirkegængere at hvis man skal opnå frelse må man være „født på ny“, man må være „født af vand og Ånd“. De mener at det evige liv er i himmelen. Heri har de delvis ret. Det er rigtigt at de der indgår i Guds rige vil komme til at leve evigt som åndeskabninger i himmelen. Men Jehova viser klart i sit ord at de fleste af dem der opnår evigt liv vil komme til at leve her på jorden. (Sl. 37:29; Matt. 5:5) Disse behøver ikke at blive „født på ny“. Hvorfor ikke?
Guds oprindelige hensigt var at menneskene skulle leve evigt i et paradis på jorden. Ingen af Guds trofaste tjenere før Jesu tid nærede noget håb om at komme
-