Hvordan man finder sandheden der frigør mennesker
1. Hvad har Gud givet mennesket for at det kan blive frigjort, og hvad udvirkes derigennem for alle slags mennesker?
MÆND og kvinder der elsker retfærdighed er ikke interesseret i at trælle for selviske, onde mennesker. De ønsker at være frie så de kan gøre alt det gode de formår. Den retfærdige Skaber ønskede at mennesket skulle forblive frit, og gøre godt, og herliggøre dets Skaber. I tusinder af år, lige siden mennesket blev sat på jorden, har uvidenhed og religiøse løgne været de midler hvormed mennesker er blevet gjort til trælle for griske, undertrykkende mennesker og organisationer. Tiden er nu inde til at Skaberen vil frigøre mennesker. Han lader sin sandhed sende ud for at den kan bekæmpe menneskers uvidenhed og befri dem for de løgne der trælbinder dem. Guds sandhed udbredes i dag for at den kan frigøre alle der elsker retfærdighed. Ingen magt på jorden kan nu hindre sandheden i at sejre. Den frihedsbringende sandhed er universel. Sandheden er, ligesom fastslåede videnskabelige kendsgerninger, for alle mennesker. Sandheden tilhører ikke udelukkende amerikanere, russere eller nogen anden national folkegruppe. Sandheden er fremadskridende, den oplyser og den medfører velsignelser for alle. Sandheden udvirker at de der elsker den knyttes sammen, den forener dem. Modsat kan man også sige at hvis sandheden skjules eller man nægter at lære den at kende vil det virke hæmmende for det sande fremskridt. Så opstår der misforståelser og der skabes ufred. Alle der lever på jorden har moralsk ret til at høre sandheden. De sandhedssøgende mennesker får dette løfte: „I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ — Joh. 8:32.
2. Hvad er Guds vilje med mennesket, og hvad er der sket med sandheden?
2 Jordens Skaber har udtalt det som sin vilje at jorden og det væld af goder der er på den skal være alle jordens indbyggeres lykkelige arv. Jordens beboere skal komme til at leve sammen i fred i et verdenssamfund af hjælpsomme mennesker. Mennesker længes efter selv at nyde frugterne af deres arbejde. En velstandstid som ingen kan forestille sig ligger foran os. Aldrig mere skal jordens befolkning hjemsøges af krige, fattigdom, sygdom og død. Ej heller skal de underkues og udnyttes af såkaldte herrefolk eller blokke af nationer. Da vil den tid være forbi da nogle få har monopol på al videnskabelig og åndelig sandhed til skade for det store flertal. Med dette for øje er sandhedens sluser blevet åbnet og dens vande strømmer ud til alle jordens egne. Alle vegne kan man derfor høre mennesker spørge: Hvor får man denne universelle sandhed? Kan man forstå den? Har den en pålidelig kilde? Hvad vil det medføre for mig og min familie at få denne sandhed? Bringer den bud om en lykkelig fremtid for mennesker her på vor klode, eller skal der ske en udvandring fra jorden til et eller andet sted ude i det ydre ruin? For at få svar på disse spørgsmål må vi alle undersøge visse åbenbare, ubenægtelige fakta.
3, 4. Hvad er den ene af de store kilder til universel sandhed, og hvad vidner dens åbenbaringer om?
3 Sandhed samstemmer med kendsgerninger. Sandheden er i harmoni med tingenes virkelige forhold. I dag har mennesker adgang til to store kilder til universel sandhed, og disse er i overensstemmelse med hinanden. Den første kilde er det vi kalder naturen, der rummer et væld af kendsgerninger. Mange af naturens sandheder har været kendt af mennesker i mangfoldige år. Men i de sidste halvtreds år har man opdaget flere af naturens hemmeligheder end i al den forudgående tid i menneskets historie. Sådanne opdagelser kendes som sand videnskab. Denne sande viden er hele menneskehedens eje og må gøres opnåelig for enhver. Jordkloden med sine naturrigdomme lærer os også sandhed. Jordens naboer ude i himmelrummet har ligeledes mange kendsgerninger, det vil sige sandheder, at belære mennesker om. Alle naturens sandhedsåbenbaringer er overensstemmende. De vidner om at der hersker orden og harmoni.
4 Overalt på denne klode lærer naturens virke os de samme sandheder. Alle ting passer ind i hinanden og udgør et fuldstændigt hele. Alt på jorden bevæger sig sammen med denne ene usplittede planet mens den drejer sig om sin akse, én gang hver eneste dag. Af samme grund oplever vi en dagslysperiode hvor der udfoldes megen aktivitet, hvorefter der følger en natperiode med hvile og fornyelse. Livløst sollys forsyner jorden med en kolossal og stadig bølge af varme og energi. Land- og vandområder dækker klodens flade. Men de er livløse, de er ikke i sig selv levende. Den hånd der skabte alle disse livløse undere må i sandhed være stor. Ligesom en mand der fremstiller en stol eller et bord er mere end de møbler han laver, således lærer naturen os den sandhed at Skaberen af jorden og alt materielt på den må være mere eller større end det skabte.
5. Hvad lærer naturen os om alt det levende og skaberen af det?
5 Naturen lærer os endvidere at der af jordens livløse støv blev dannet levende stof i form af plantevækst. Overalt på planetens flade findes der levende planter i mange variationer. Der foregår en stadig og ensartet proces, sæden sås, jorden vandes og solens lys får planterne til at spire og vokse til modenhed. Hele jordens flade er blevet fyldt med grønne vækster og farveprægtige blomster til fryd for menneskene. Hver blomster-, plante- og træfamilie har sin tid, frembringer sæd til næste sæson, visner og dør, og har dermed ydet sit bidrag til jordens rigdom. I virkeligheden kan man sige at jorden ved at frembringe levende planter er blevet som en stor fabrik der troligt producerer en masse forskellige stoffer der anvendes til føde, husly og klæder. Af erfaring ved vi at fabrikker som mennesker har bygget til fremstilling af maskiner ikke opføres ved lutter tilfældighed. Nej, sådanne travle fabrikker er blevet bygget som et resultat af stor menneskelig snilde. Sådanne fabrikker forudsætter at en mesterhjerne har udtænkt alle virksomhedens funktioner. Naturen lærer den samme sandhed. Kun en mesterlig hjerne kunne udtænke og frembringe det fabrikssystem som jordens levende plantevækst udgør. Denne opstod ikke ved en tilfældighed; der må stå en skaber, en fremstiller, bag.
6. Med hvilket billede kan det bevises at der står guddommelig intelligens bag skabelsen?
6 Lad os nu et øjeblik betragte dyreskabningerne omkring os. Naturen lærer os at dyrene også er skabt af jordens støv. Igen kan vi benytte et billede fra hverdagslivet. Selv om ure er fremstillet af livløst metal, finder man ikke et sådant ur i jorden fikst og færdigt ved en tilfældighed. Nej, der må en urmager til; de forskellige dele som han skal bruge til uret må udvindes af jordens mineraler. Når det er sket, sammensætter mennesket, altså urmageren, de forskellige dele i overensstemmelse med bestemte mekaniske love, så urets mange småhjul kan fungere rigtigt og få viserne til at angive den rigtige tid. Det bliver måske andre der bruger uret; disse ser ikke urmageren, men hans arbejde forbliver synligt for dem. Sådan er det også med skabelsen af havets, luftens og landjordens vidunderlige skabninger der sammen med mennesket bebor jorden. De er synlige beviser for at der findes en usynlig Skaber. Alle er de skabt med en hensigt og de yder deres bidrag til jordens voksende store husholdning. Hver eneste levende skabning er udstyret med et instinkt og et vist mål af forstand. Alle disse lever og virker i harmoni med udformede love der er nedlagt i dem.
7. Hvordan sørgede den store Lovgiver for at disse skabninger kunne blive ved med at forefindes i de former han havde dannet?
7 Eftersom ingen lov kommer af sig selv må der nødvendigvis være en fornuftbærende lovgiver der har udformet loven. Følgelig var det nødvendigt med en lovgiver langt større end en urmager, et menneske, for at denne mangfoldighed af forskellige skabninger kunne frembringes af jordens støv og derefter levendegøres ifølge naturens forunderlige love. Ved hjælp af endnu andre love forordnede denne usynlige Lovgiver at skabningerne skulle formere sig, hver skulle de frembringe afkom magen til deres egen slags. Det er umuligt at krydse en slægt med en anden og frembringe en ny, skønt der findes mange variationer inden for hver slægt. Nej, ikke en eneste af de skabte arter eller slægter opstod ved en tilfældighed. En usynlig Lovgiver, en mægtig Skaber, var i virksomhed.
8. (a) Hvilke fire grundegenskaber har mennesket uanset hvor det lever? (b) Hvad lærer vi ud fra vort kendskab til disse grundegenskaber?
8 Menneskets natur er stort set den samme hvad enten det lever i Asien, Afrika, Europa, Syd- eller Nordamerika. Overalt åbenbarer menneskets fortrin for dyrene sig i dets grundlæggende egenskaber. Af natur nærer mennesket ikke alene kærlighed til sig selv, men også til sin ægtefælle og sine børn. Derfor forsørger, beskytter og underviser en mand sin familie. Af natur har mennesket sans for retfærdighed, det vil sige evnen til at afgøre hvad der er ret og hvad der er uret. Af natur er mennesket ikke alene i besiddelse af fysisk kraft eller magt, men det har også sindets magt, begavelse og fornuft, så det kan tilegne sig kundskab. Ganske naturligt søger mennesket at anvende denne erhvervede kundskab i praksis for derved at fremme sine interesser. Dette er at lægge visdom for dagen. Men hvad lærer disse grundlæggende sandheder os nu? De lærer os tydeligt at mennesket ifølge sin natur ejer de samme egenskaber som bor i dets Skaber. Så foruden at naturen lærer os at der findes en mægtig Skaber, en Mesterintelligens og en usynlig Lovgiver, viser menneskets egen natur os at denne Skaber er en personlighed der ejer egenskaberne kærlighed, retfærdighed, magt og visdom. Det er hævet over al tvivl at en sådan førsteårsag til universet og jorden og alt hvad der fylder dem må være Skaberen. Forstandige mennesker kalder ham den sande Gud. „Thi hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger.“ (Rom. 1:20) Det er hvad en sagfører erkendte i det første århundrede af vor tidsregning.
9. Hvad mente Einstein om naturens vidnesbyrd om en usynlig, intelligent Skaber?
9 Den verdensberømte videnskabsmand Einstein, hvis relativitetsteori spillede en vigtig rolle ved opfindelsen af atombomben, udtalte angående naturens vidnesbyrd om en usynlig intelligent Skaber: „Det er nok for mig at iagttage hemmeligheden ved det bevidste liv, der fornyer sig selv gennem al evighed, at grunde på den vidunderlige opbygning af universet, som vi kun svagt kan udforske, og ydmygt prøve at fatte bare en lille brøkdel af den intelligens, der gør sig gældende i naturen.“ — Hvad Har Religion Betydet for Folkene?, s. 24.
10. Hvilke vigtige spørgsmål lader naturen ubesvarede, og hvor kan vi få svar på sådanne spørgsmål?
10 Skønt naturen taler sit tydelige sprog om at der eksisterer en sådan mægtig, intelligent Skaber, og selv om den har blotlagt et væld af kendsgerninger om materielle ting, er den dog tavs når det gælder mange vigtige spørgsmål. Hvor er vi mennesker kommet fra? Hvorfor er vi her? Hvor går vi hen? Hvad er livets hemmelighed, hvordan opstod livet, og hvad holder det i gang? Hvordan blev denne vidunderlige naturens verden med dens rige variationer på jorden, i havet og i luften til? Hvorfra kom det vi kalder synd, tilligemed ufuldkommenhed og fejl? Hvordan kan det være at menneskelegemet dør, når det dog synes at have mulighed for at kunne holdes i live for evigt? Hvorfor hersker der forvirring og ufred i verden? Hvad bliver jordens skæbne? Naturen kan ikke give os svar på disse spørgsmål. Og mennesket kan heller ikke besvare dem i kraft af sine erfaringer. Men hvordan får man så et sandt svar på sådanne livsvigtige spørgsmål? Det eneste der er at gøre for menneskene er at henvende sig til en pålidelig kilde der står langt over dem selv.
11. Hvordan har den sande Gud sørget for menneskeheden på samme måde som en jordisk fader sørger for sit afkom?
11 Er det ikke fornuftigt at vente at den højeste Intelligens i universet selv ville give sit fornuftbegavede værk en sådan højere vejledning? Jo! Ofrer en jordisk fader ikke så megen tid og interesse på sit barn at han giver det al den kundskab som det ikke ville kunne skaffe sig gennem sin barndoms erfaringer? Vist så! Det er en forbavsende kendsgerning at universets sande Gud i sin kærlighed og visdom har nedladt sig til at åbne mennesker en sandhedskilde hvorfra de modtager vejledning fra det højeste Væsen.
Sandhedskilden
12. Hvilke forskellige navne anvendes om sandhedskilden?
12 Hvor findes den sandhedskilde? Den er et skrevet værk og kaldes ved mange navne såsom Frihedens Bog, Sandhedens Bog, Det guddommelige Bibliotek, Livets Bog, Den hellige Skrift, De hellige Skrifter, eller, på grund af dens ophøjethed, Bogen. Den er en samling bestående af seksogtres bøger, hvorfor grækerne har givet den navnet Biblia, der betyder „små bøger“ og som til sidst blev til den almindelige benævnelse Bibelen.
13. Er Bibelen et produkt af vor moderne tid, og hvor udbredt er den sammenlignet med andre såkaldt hellige bøger?
13 Hvad ved man om denne bog? Bibelen er langt den ældste bog der findes på jorden. Den er ligeledes den mest udbredte bog. Hvordan det? Jo, den er blevet udgivet overalt på jorden i hundreder millioner af eksemplarer. Der tales 2796 forskellige sprog på jorden, og Bibelen er helt eller delvis blevet oversat til 1136 af de vigtigste, levende sprog. Det vil sige at Bibelen i dag kan læses på sprog der forstås af 95,6 procent af jordens beboere. (Sammenlign The World Almanac, 1958, siderne 265 og 727 med Det amerikanske Bibelselskabs The Book of a Thousand Tongues, 1938, siderne 23 til 35.) Bibelen holdtes ikke skjult under fortidens døde sprogs dække som det er tilfældet med andre såkaldt hellige bøger der kun har fået en begrænset udbredelse. Selv muhamedanernes hellige bog, Koranen, der er oversat til nogle få sprog, anbefaler Bibelen, idet den „bekræfter hvad der blev åbenbaret forud for den; thi [Gud] havde fordum ladet loven nedsende, og evangeliet [Bibelen] . . . Gud vil lære [dem] skriften, og visdom, og loven, og evangeliet“. (Koranen, oversat til engelsk af G. Sale, siderne 86, 89) Ingen anden bog kommer på højde med Bibelens storhed da Bibelens ord er og har været lige aktuelle for mennesker i alle aldre og i alle tidsperioder. Bibelen er i sandhed en bog som lever evigt i kraft af dens uhyre væld af profetier der efterhånden har fået deres opfyldelse helt op til vore dage.
14. (a) Hvorfor bør man ikke mene at Bibelen bærer skylden for kristenhedens onde og hykleriske gerninger? (b) Hvorfor skulle ingen forkaste Bibelens lære på grund af de forbrydelser der begås af religiøse hyklere som siger at de tror og følger den?
14 Bibelen har måttet kæmpe for at bestå. Dens fjender der har forsøgt at ødelægge den og hindre dens udbredelse har været netop de mænd inden for kristenheden som hævder at forkynde dens lære. Ingen burde lade sig bedrage til at mene at Bibelen bærer skylden for de onde og hykleriske gerninger der foregår inden for kristenheden i dag. Bibelen er så ligetil og sandfærdig at kristenhedens ledere regner det under deres værdighed at udbrede dens lære, endsige følge den. Bibelens faste standpunkt for sandhed og retfærdighed afslører disse falske lærere. I de såkaldt hedenske lande skulle ingen forkaste Bibelen på grund af de forbrydelser der begås af kristenhedens religiøse hyklere, der i virkeligheden kun med læberne virker som ordets tjenere. Man ville aldrig dadle udgiverne af en ordbog eller en avis fordi en mand begik en forbrydelse på et tidspunkt hvor han havde et eksemplar af bogen eller avisen på sig. Selvfølgelig ikke. Hvorfor skulle man så dadle Bibelens Gud eller Bibelen selv for kristenhedens ugerninger og forbryderiske handlinger. I virkeligheden er Bibelen Guds frihedsbringende gave til mennesker overalt på jorden. Den bør læses og undersøges uden fordom. Den kundskab den indeholder betyder liv. Den bringer frihed. Fuldt pålideligt fortæller den hvad der skal overgå denne forvirrede verden. Kun Bibelen fremholder håbet om lykke og en fremtid i velstand.
15. Hvilke gamle beretninger blev benyttet da Bibelen blev samlet?
15 Ved du at du kan høre din stamfader, Adam, det første menneske, tale til dig på dit eget sprog? Måske siger du at det er umuligt. Men det er det ikke. Da din første moder, Eva, blev skabt og ført til Adam, blev Adam overvældet af glæde og han fremsatte følgende poetiske udtalelse: „Denne gang er det ben af mine ben og kød af mit kød; hun skal kaldes kvinde, thi af manden er hun taget!“ (1 Mos. 2:23) Hvilken anden bog er i stand til at føre historien tilbage til menneskets begyndelse og bringe de enkle øjenvidneskildringer? Ingen. Men hvordan har det været os muligt at høre hvad Adam sagde? Jo, Bibelen er så gammel at tre af de dokumenter den indeholder blev skrevet inden Vandfloden kom i Noas dage for fire tusind år siden. Det første dokument indeholder hovedtrækkene i beretningen om jordens tildannelse, hvilket Gud dikterede til Adam. Det andet dokument, der kaldes „Bogen med Adams historie“ (1 Mos. 5:1, NW) blev skrevet af Adam selv, opbevaret af den trofaste Noa i arken under Vandfloden, og til sidst overgivet til Moses, der lod dokumentet udgøre en del af Første Mosebog i Bibelen. Det tredje dokument blev optegnet af vor fælles stamfader Noa, der overlevede Vandfloden. Noas tre sønner skrev det fjerde dokument, den bemærkelsesværdige „logbog“ eller beretningen om arkens sejlads i det måneår og de ti dage den verdensomspændende oversvømmelse varede. (1 Mos. 10:1, NW) Det lyder utroligt siger du. Du kan måske godt få den tanke hvis du aldrig har undersøgt Bibelens forbavsende samling af pålidelige dokumenter. Ikke desto mindre gemmer Bibelen kostelige oplysninger som du kan finde frem.
16. (a) Hvordan kan vi være sikre på at den bibelske beretning er fået os i sin nøjagtige form? Hvordan vidner den geniale måde den er skrevet på om dens forfatters storhed?
16 Men nu vil du måske sige: „Hvordan kan vi være sikre på at disse gamle beretninger i Bibelen er kommet os i hænde nogenlunde nøjagtige? Måske har der ned gennem tiden indsneget sig fejl der fuldstændig har fordrejet beretningerne.“ Det bemærkelsesværdige er at der er sket forholdsvis ganske få forvanskninger af Bibelens tekst, ufuldkomne afskrivere til trods. Ydermere har den måde hvorpå Bibelen er skrevet — den benytter et jævnt sprog, billeder fra hverdagen og profetiske symboler der er almindelige i den daglige tilværelse — gjort det muligt at foretage oversættelser til en mængde sprog uden at ødelægge det originale budskabs dynamiske kraft. Det kunne ikke lade sig gøre med nogen anden hverken filosofisk eller religiøs bog, for sådanne bøger mister en stor del af deres oprindelige kraft allerede ved de første oversættelser. At Bibelen i så høj grad har kunnet fastholde det oprindelige budskabs kraft er endnu et bevis for hvor genial en mesterhjerne der står bag den, dens ene Forfatter, den sande Gud. Læg mærke til den slutning den fremragende bibellærde Sir Frederic Kenyon kom til med hensyn til Bibelens nøjagtighed: „Mellemrummet mellem de originale skrifters tid og de ældste manuskripter vi kender, er så lille at det ikke betyder noget, og det sidste grundlag for tvivl om at Bibelens skrifter er kommet til os omtrent som de oprindeligt blev skrevet, er nu fjernet. Både dens autenticitet og almindelige uforvanskethed . . . må betragtes som endelig fastslået.“ — The Bible and Archaeology, 1940, af F. Kenyon, siderne 288, 289.
17. Vis at Bibelen er historisk korrekt og i overensstemmelse med sand videnskab.
17 Foruden at Bibelen indeholder den eneste sande religions lære og er en profetisk bog, viser den sig også at være et fremragende værk om guddommelige love og retfærdige principper. Hertil kommer at det er den mest pålidelige historiebog der findes. Arkæologien bekræfter mange af dens beretninger om juridiske og historiske forhold. Således var det Bibelen der først berettede om det mislykkede Babelstårn i Mesopotamien i Mellemøsten. Arkæologerne mener at have fundet ruinerne af dette tårn. Geologien, den videnskab der beskæftiger sig med studiet af jordkloden og dens historie, bekræfter ligeledes at skabelsen er forløbet i den rækkefølge Bibelen nævner; geologien bekræfter også Bibelens beretning om Vandfloden på Noas tid. Hverken historien eller videnskaben har kunnet påvise nogen unøjagtighed ved de oplysninger Bibelen giver. For eksempel nævnede Bibelen for over tre tusinde år siden at jorden er ophængt i rummet. Hør blot dens beretning herom: „Han [Gud] udspænder norden over det tomme, ophænger jorden på intet.“ (Job 26:7) Mere end to tusinde år før Columbus sejlede fra Spanien til Amerika for at bevise at jorden var rund havde Bibelen allerede fastslået at den var det. Den gamle Frihedens Bog siger: „Han troner over jordens kreds, som græshopper er dens beboere.“ (Es. 40:22) Det kemiske produkt glas anvendtes for mere end tre tusinde fem hundrede år siden, for på Jobs tid lød Bibelens ord: „Guld og glar kan ej måle sig med den [visdommen].“ (Job 28:17) Man havde også kendskab til kemi i kong Salomons dage for tre tusinde år sider. Sandhedens Bog siger: „Som at lægge frakken, når det er frost, og hælde surt over natron, . . .“ (Ordsp. 25:20) Lad os derfor uden fordom give Bibelen en chance for at blive hørt også når det gælder mange andre grundlæggende spørgsmål om sandhed og frihed. Lad os åbne sindet og indsuge en rigdom af sandheder.
Vi underkaster Sandhedens Bog en prøve
18, 19. Hvilke verdensforhold giver os grund til at underkaste Bibelen en prøve, og hvilken prøve?
18 Det går mere og mere op for os at vi mennesker, ligegyldigt hvor på jorden vi bor, lever i en tid da vi høster frugterne af tidligere generationers gerninger. Alle nationer har bag sig en historie der kan opvise forbrydelser, krig, hykleri og falsk religion. Der eksisterer ikke en eneste retfærdig kødelig nation på jorden. Ganske vist har mange enkeltpersoner oprigtigt prøvet på at gøre godt, og der har også været gjort meget godt, men slethed og den dermed stigende lovløshed opvejer alt det gode. Kendsgerningerne viser at hele menneskeslægten er trådt ind i en verdensomspændende domstid, og at en samfundsblodskyld som generation efter generation har hobet op, hænger over hovedet på os. Det er derfor nu tiden til at vi skaffer os oplysning om de tidligste tider og den pålidelige historie om generationerne før os så vi kan blive klar over hvorfor ondskaben er blevet så stor i dag. Bibelen er den eneste beretning der kan oprulle den fjerne fortid for os og dermed give os baggrunden for at forstå nutiden. Disse Hellige Skrifter fortæller os ikke alene grunden til at ondskaben er så stor, de viser os også den retmæssige vej til flugt, der i dag står åben for et fåtal af menneskene, de oprigtige af hjertet.
19 Nu vil vi underkaste denne gamle Frihedens Bog en prøve. Lad os se om den kommer på højde med naturen, den anden store kilde til sandhed og oplysning. De spørgsmål naturen lader ubesvaret vil vi rette til Bibelen for at se om der her findes højere vejledning i sandhed.
20, 21. Hvem har skabt himlene? Hvad er Skaberens navn, og hvilke skriftsteder kan nævnes som støtte herfor?
20 Hvem har skabt himlene og jorden? De allerførste ord i Bibelen svarer med eftertryk: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ — 1 Mos. 1:1.
21 Hvem er denne Skabergud? Har han et specielt, personligt navn? De sidste ord i Bibelens allerførste dokument åbenbarer hans navn og sætter det i forbindelse med hans skabervirksomhed. De lyder: „Dette er himlenes og jordens historie på den tid de blev skabt, på den dag da Jehova gjorde jord og himmel.“ (1 Mos. 2:4, NW) Længere henne i Bibelen siger profeten Moses til Gud: „’Når jeg kommer til israeliterne og siger dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, hvad skal jeg så svare dem, hvis de spørger om hans navn?’ Og Gud sagde fremdeles til Moses: ’Således skal du sige til israeliterne: HERREN [Jehova], Eders fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til Eder; dette er mit navn til evig tid.’“ (2 Mos. 3:13, 15) JEHOVA er derfor hans særegne navn, der adskiller ham som den sande Gud fra alle andre såkaldte guder der står nævnt i Bibelen.
22. Hvorfor skabte Jehova jorden?
22 Hvad var Jehova Guds hensigt med at skabe jorden? Den levende Gud selv oplyser herom idet han taler til os fra Bibelens blade. „Så siger HERREN [Jehova], Israels Hellige, fremtidens ophav: I spørger mig om mine børn, for mine hænders værk vil I råde! Det var mig, som dannede jorden og skabte mennesket på den; mine hænder udspændte himlen, jeg opbød al dens hær. Thi så siger [Jehova], himlens skaber, han, som er Gud, som dannede jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at bebos: [Jehova] er jeg, ellers ingen. Jeg talede ikke i løndom.“ (Es. 45:11, 12, 18, 19) Altså: Gud dannede jorden for at den skulle bebos i al evighed uden hensyn til menneskers svage forsøg på at ødelægge den med deres atombomber og andre kernevåben.
23. Hvad er et menneske ifølge Bibelen, og bekræfter videnskaben dette?
23 Hvorledes dannede Gud, Skaberen, mennesket? Bibelen siger klart: „Så gik Jehova Gud over til at danne mennesket af støv fra jorden og indblæse livsånde i dets næsebor, og mennesket blev en levende sjæl.“ (1 Mos. 2:7, NW) Og atter siger den et andet sted: „Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl; . . . det første menneske var af jord.“ (1 Kor. 15:45, 47) Det ses altså tydeligt at mennesket er en sjæl. Det har ikke en udødelig sjæl der uafhængigt af legemet fortsætter tilværelsen efter døden, sådan som det antages og falskeligt hævdes af præsterne. Videnskaben har bekræftet den bibelske beretning ved at bevise at over halvfems af jordens grundstoffer forekommer i det kødelige menneskelegeme. Jo, mennesker er sandelig dannet af støv. Dengang Gud dømte Adam til døden sagde han meget rammende til den ulydige Adam: „I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden; thi af den er du taget; ja, støv er du, og til støv skal du vende tilbage!“ — 1 Mos. 3:19.
24. Hvordan viste Jehova hvad der var hans hensigt med at skabe manden og kvinden, og hvordan lod det sig gøre at Gud kunne meddele sig til det første menneskepar?
24 Hvilken hensigt fortalte Gud manden og kvinden at han havde med at skabe dem? Bibelen svarer: „Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: ’Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør Eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!’“ (1 Mos. 1:28) Eftersom mennesket var blevet skabt i Guds billede og lighed kunne Gud fortælle manden og kvinden nøjagtigt hvad der var hans hensigt med dem. En sådan meddelelse om Guds hensigt kunne aldrig være blevet givet til de laverestående dyreskabninger hvis forstand er begrænset. Det var altså Guds vilje ud fra det første menneskepar at befolke hele jordens 510.100.000 kvadratkilometer store flade med fuldkomne mennesker, og når det var sket ville det ikke længere være nødvendigt for menneskene at sætte børn i verden.
25, 26. (a) I hvor stor udstrækning skulle mennesket „gøre sig til herre over“ jorden, og antyder Bibelen at mennesket skulle underlægge sig andre planeter? (b) Skulle mennesket engang komme i himmelen?
25 Hvad mente Gud med at Adam og Eva skulle „gøre sig til herre over jorden“? Ganske logisk viser Bibelen hvad Gud mente: „Derpå plantede Gud HERREN [Jehova] en have i Eden ude mod øst, og der satte han mennesket, som han havde dannet; . . . Derpå tog Gud [Jehova] Adam og satte ham i Edens have til at dyrke og vogte den.“ (1 Mos. 2:8, 15) Efterhånden som den menneskelige familie blev større måtte det begrænsede Edens paradis udvides til hele jorden, der således fyldtes af den paradisiske tilstand og skønhed. Gud nævner for øvrigt her intet om at det er hans hensigt at mennesket skal underlægge sig eller gøre sig til herre over månen eller noget som helst andet ude i rummet. Mennesker er jordiske, skabt til at leve på jorden i glæde og tryghed. Det blev ikke stillet mennesket i udsigt at det skulle føre en kunstig tilværelse iført rumdragt, og indtage og befolke andre planeter.
26 Var det Guds vilje at menneskene ved døden skulle overflyttes til en eller anden himmel eller efterverden og således affolke den paradisiske jord? Bibelen giver svaret i disse ord til Guds udvalgte folk: „HERREN [Jehova] lader Eder vokse i tal, Eder og Eders børn; velsignet er I af [Jehova], himlens og jordens skaber. Himlen er [Jehovas] himmel, men jorden gav han til menneskens børn.“ (Sl. 115:14-16) Der er derfor ingen tvivl om at himmelen er for Gud og for englene, mens Skaberen har bestemt at menneskene skal bo på jorden. Det er afgørende beviser for at mennesket ikke har fået tildelt den opgave engang i fremtiden at flytte til andre planeter.
Hvorfor dør vi?
27, 28. Hvorfor døde Adam? Hvorfor dør alle mennesker den dag i dag?
27 Hvordan lyder Adams biografi ifølge Bibelen? Hvorfor døde Adam? De hellige Skrifter viser afgjort at Gud viseligt ved lov satte en grænse for menneskets frihed i Eden. Denne lovmæssige begrænsning skulle minde Adam om at han som søn af Gud var en afhængig skabning der skulle tjene en bestemt hensigt, nemlig den guddommelige vilje, hans himmelske Faders vilje. Mennesket ville opnå den største lykke ved at følge denne rettesnor. Gud sagde til sin søn Adam: „Af alle træer i haven har du lov at spise, kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag, du spiser deraf, skal du visselig dø!“ (1 Mos. 2:16, 17) Trodsigt gjorde Adam og Eva oprør imod himmelens suveræne magt; de var således ulydige og syndede og bragte dødens straf over sig selv, den straf de var blevet advaret imod. Bibelen siger videre: „Så forviste Gud HERREN [Jehova] ham [Adam] fra Edens have, for at han skulle dyrke jorden, som han var taget af; og han drev mennesket ud, . . . Adam kendte sin hustru Eva, og hun blev frugtsommelig og fødte Kain; og hun sagde: ’Jeg har fået en søn med [Jehovas] hjælp!’ Fremdeles fødte hun hans broder Abel. . . . Da Adam havde levet 130 år, avlede han en søn, som var ham lig og i hans billede, og han kaldte ham Set; og efter at Adam havde avlet Set, levede han 800 år og avlede sønner og døtre; således blev hans fulde levetid 930 år, og derpå døde han.“ — 1 Mos. 3:23, 24; 4:1, 2; 5:3-5.
28 Kun få mænd og kvinder lever mere end hundrede år i vore dage. Hvorfor dør mennesker den dag i dag? Ifølge den guddommelige arvelighedslov er Adams synd og fordømmelse gået i arv til alle hans efterkommere i samtlige generationer. Bibelen siger: „Synden kom ind i verden ved eet menneske, og døden ved synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker, fordi de alle syndede.“ — Rom. 5:12.
29. Er der håb om et fremtidigt evigt liv, og hvordan omtaler Jehova dette i forbindelse med Abraham?
29 Vi forstår nu ud fra Bibelen hvorfor mennesker af alle nationer i dag er hæmmede af syndens og dødens forbandelse. Men giver Gud dem håb om et fremtidigt liv? Ja, afgjort. Det er årsagen til at mange mennesker også kalder Bibelen Livets Bog. Bibelen er det eneste dokument der fremsætter Guds betingelser for at mennesker af alle nationer, jøder såvel som ikke-jøder, kan opnå evigt liv. Omkring tre hundrede år efter Vandfloden i Noas dage levede der en mand som havde en stærk tro på Bibelens sande religion; hans navn var Abraham. Gud tilsvor ham løfte om at der skulle komme et retfærdigt himmelsk rige der skulle grundlægges af Gud. Det skildres som en herlig stad, hvor lykke og renhed er fremherskende. Under dette stadlignende rige skulle Abraham og hans efterkommere og retsindige mennesker af alle nationer leve for evigt her på jorden. Lad kort Bibelens egen beretning tale: „I tro adlød Abraham kaldet til at gå [fra Ur i Kaldæa] til et land, som han skulle få i eje; og han drog ud, skønt han ikke vidste, hvor han kom hen. Thi han ventede på staden med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud. I tro døde alle disse [Abraham, Isak og Jakob] uden at have opnået, hvad der var forjættet; men de så og hilste det i det fjerne og bekendte, at de var fremmede . . . men nu står deres hu til et bedre, nemlig det himmelske fædreland; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har beredt dem en stad.“ — Hebr. 11:8, 10, 13, 16.
Løftet om velsignelse for alle nationer
30. Hvilke tre betydningsfulde udtalelser fremsættes i Jehovas edsvorne løfte om at alle nationer skal velsignes gennem Abraham?
30 Hvad gik Guds løfte til Abraham ud på, og gjaldt det kun fortidens jøder? Det er et fornuftigt spørgsmål. I realiteten blev Abraham ikke alene fader til Israels jødiske nation, han blev også stamfader til mange hedningefolk som for eksempel ismaelitterne, midjanitterne, ja selv i dag anerkendes Abraham som fader til mange af de arabiske folk i Mellemøsten. Bibelen gengiver den nøjagtige ordlyd af det løfte Jehova svor om i senere tider at velsigne folk af alle nationer: „Jeg sværger ved mig selv, lyder Jehovas udsagn, at fordi du har gjort dette og ikke holdt din søn, din eneste, tilbage, vil jeg i sandhed velsigne dig og vil jeg i sandhed gøre din sæd talrig som himmelens stjerner og sandet ved havets bred, og din sæd skal tage sine fjenders porte i besiddelse. Og ved hjælp af din sæd skal alle jordens folk visselig velsigne sig takket være at du lyttede til min røst.“ (1 Mos. 22:16-18, NW) Bemærk de tre betydningsfulde udtalelser i dette løfte. For det første, at der fra Abraham skal udgå en sæd eller et afkom hvis antal er ubestemt. For det andet, at denne sædgruppe anført af sin leder skal tilintetgøre Guds og menneskets store fjender. Og for det tredje, at folk af alle nationer skal velsigne sig ved hjælp af denne udvalgte sædgruppe; følgelig udstrækkes håbet om liv på jorden til hele menneskeslægten uanset nationalitet.
31. (a) Hvem er den sæd eller hersker som ifølge løftet skulle komme i Abrahams slægtslinje? (b) Hvordan tilkendegav Jehovas engel over for Jesu jordiske moder at 1 Mosebog 49:10 skulle opfyldes?
31 Røber Bibelen hvem denne primære sæd eller hersker, Abrahams efterkommer, er? Ja det gør den. Lige før Abrahams sønnesøn Jakob døde, udtalte han inspireret af Gud følgende profeti om sin søn Juda: „Scepteret vil ikke vige fra Juda, ej heller herskerens stav mellem hans fødder, til Silo kommer, og ham skal folkets lydighed tilhøre.“ (1 Mos. 49:10, NW) Sytten hundrede år senere begyndte denne og tre hundrede andre profetier af få deres opfyldelse på Silo, det vil sige Jesus Kristus, og hans virksomhed i Palæstina. Da Jehova Guds engel forudsagde at Jesus skulle fødes i Betlehem i Judæa, udtalte den til kvinden som skulle blive moder til Jesus: „Du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans faders, trone. [David var af Judas stamme]. Han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ (Luk. 1:31-33) Efter Jesu fødsel i Betlehem var der hyrder som hørte englene synge: „Ære være Gud i højderne heroventil, og på jorden fred blandt mennesker med god vilje.“ (Luk. 2:14, NW) Efter at Jesus Kristus havde fuldført sin begivenhedsrige tjeneste på jorden og forkyndt sit kommende himmelske rige, efter at han var død, opstået igen og steget op til himmelen, mønter Bibelen denne udtalelse på ham: „Se, sejret har løven af Judas stamme, Davids rodskud.“ (Åb. 5:5) Således kom Jesus Kristus til jorden for at blive egnet til som anfører ikke blot at lede de troende jøder men også de retsindige mennesker af alle nationer til liv på jorden under den rigsstad der i overensstemmelse med den sande religion blev lovet Abraham. Kristus skal dog først føre sin kamp til endelig sejr ved at besejre ikke alene Satan Djævelen men også menneskets store fjende døden.
32. Hvem og hvor mange udgør i forening med Jesus sæden?
32 Hvem og hvor mange udgør sammen med Jesus Kristus den sædgruppe der nævntes for Abraham? Det var Guds gode vilje at Silo, Konge-Anføreren Jesus Kristus, ikke skulle være ene om at danne det stadlignende rige som Abraham satte sin lid til. For nitten hundrede år siden begyndte Jesus under sin jordiske tjeneste at indbyde sine indviede disciple til at være sammen med ham i det himmelske rige. Han omtalte dem som en „lille hjord“. Han sagde til dem: „Frygt ikke, du lille hjord! thi jeres Fader har besluttet at give jer Riget.“ (Luk. 12:32) Senere lyder Bibelens ord til denne lille hjord: „Men når I hører Kristus til, da er I jo Abrahams afkom, arvinger i kraft af forjættelse.“ (Gal. 3:29) Dette bekræfter den kendsgerning at den lille hjord som den sekundære del sammen med Kristus Jesus, „Guds lam“, udgør hele „Abrahams sæd“. Men hvor mange er der? Lige siden Abrahams tid har det været skjult i flere hundrede år, indtil den sidste af Bibelens bøger blev skrevet. Deri åbenbares endeligt tallet på dem der skal være sammen med Jesus i det himmelske Zion. Nedskriveren af denne sidste bog siger: „Og jeg så, og se, Lammet [Jesus Kristus] stod på Zions bjerg og sammen med det hundrede og fire og fyrretyve tusinde, som havde dets navn og dets Faders navn skrevet på deres pander. . . . Det er dem, der følger Lammet, hvor det går. De er blevet løskøbt ud af menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og Lammet.“ — Åb. 14:1, 4.
33, 34. (a) Hvilket skriftsted viser at der er flere end 144.000 mennesker der får gavn af Kristi genløsningsoffer? (b) Hvor mange flere modtager livets velsignelse? Og hvor mange nationer får del i denne velsignelse?
33 Hvis kun 144.000 indviede, døbte kristne er blevet løskøbt ud af menneskeslægten for at være sammen med Kristus i himmelen, hvilket håb er der så for andre? Som vi har set taler det lige citerede skriftsted om at førstegrøden af menneskeslægten skal til himmelen. Imidlertid tilkendegiver Bibelen også at en endelig høst blandt menneskeslægten skal indsamles til evigt liv på jorden. Jesus omtalte denne efterhøst eller disse frugter som „andre får“. Han sagde: „Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold [den lille hjord]; også dem bør jeg lede, og de skal høre min røst; og der skal blive een hjord, een hyrde.“ (Joh. 10:16) Jesus Kristus må således som konge og anfører samle disse andre får ind i et hjordlignende samfund, ikke i himmelen men på jorden.
Velsignelser Rigets jordiske undersåtter får
34 Er der fastsat noget tal på disse andre, og hvorfra kommer de? Bibelen svarer gennem apostelen Johannes’ profetiske syn: „Derefter så jeg, og se, en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål stod foran Lammet iførte lange, hvide klæder og med palmegrene i hænderne; og de råbte med høj røst og sagde: ’Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’ . . . ’De, som er iførte de lange, hvide klæder, hvem er de? og hvorfra er de kommet?’ . . . Da sagde han til mig: ’Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.’“ (Åb. 7:9, 10, 13, 14) Her ser vi at tallet på dem der overlever den store trængsel er stort — vi ved ikke hvor stort — og at alle disse mennesker må iføre sig klæder der godtgør at de står på den sande Guds, Jehovas, side og anerkender Lammets, Jesu Kristi, ledelse. Vi ser også at denne store talløse skare troende stiller sig på Guds side mens den store trængsel i de sidste dage går hen over Satans gamle verden. Og læg mærke til at de kommer fra alle lande på jorden. Derfor forstår vi at Bibelens ene sande religion virkelig er den eneste universelle religion på jorden.
35. Hvad er „Lammets blod“, og på hvis betingelser tilbydes der os liv?
35 Hvad er „Lammets blod“ som her nævnes? Jehova Gud sendte sin søn fra himmelen for at denne kunne blive menneskets løskøber. Mennesket Jesus ofrede sit livsblod og bragte udfrielse fra synd og død til alle dem der udviser tro på det sonoffer han erlagde for nitten hundrede år siden. Da profeten Johannes Døber dengang præsenterede Jesus sagde han: „Se Guds lam, som borttager verdens synd!“ (Joh. 1:29, fodnoten) Bibelen siger endvidere: „Thi Gud elskede verden [menneskeslægten] så højt at han gav sin enbårne søn, for at enhver som udøver tro på ham ikke skal gå til grunde, men have evigt liv.“ (Joh. 3:16, NW) Vi forstår altså at dersom nogen ønsker at de selv og deres familie skal kunne opfylde betingelserne for at blive en del af denne store skare af jordiske overlevende, må de studere Guds Frihedsbog, Bibelen. De må tilegne sig hele sandheden om Guds lovformelige foranstaltning til deres beskyttelse, som er knyttet til at have tro på Jesu Kristi udgydte blod. Det er de betingelser Gud stiller for mennesker der ønsker at vinde livet. Vi kan ikke som døende, faldne mennesker afgøre hvad betingelserne skal være. Vi får valget imellem at modtage eller at afvise denne kærlige, rimelige foranstaltning. Vi ønsker at vise vor værdsættelse ved at tage imod den så vi kan leve for evigt i lykke.
36, 37. Er der håb for de døde, og hvornår vil et sådant håb blive opfyldt?
36 Men hvad med dem af vore kære der er døde? Er der håb om at de under Jesu Kristi ledelse kan komme til at leve på jorden som en del af de „andre får“? Ja, opstandelsen er det store håb for de forbederlige af de døde der er gemt i Guds erindring, og dette er også gjort muligt ved Jesus Kristus. Bibelen siger klart angående dette: „Men nu er Kristus opstået fra de døde som en førstegrøde af de hensovede. Thi fordi døden er kommet ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. Thi ligesom alle dør i Adam, således skal også alle levendegøres i Kristus.“ (1 Kor. 15:20-22) „Undres ikke over dette, for den time kommer da alle de som er i mindegravene skal høre hans røst og komme frem, de som gjorde det gode, til en livets opstandelse, de som gjorde det onde, til en dommens opstandelse.“ — Joh. 5:28, 29, NW.
37 Hvornår kan vi forvente at opstandelsen af dem der skal leve på jorden begynder? Apostelen Johannes siger i forbindelse med sit syn af den nye verden: „Og jeg så en stor, hvid trone og ham, som sad på den; for hans åsyn flyede jorden og himmelen, og der fandtes ikke nogen plads for dem. Og jeg så de døde, store og små, stå foran tronen.“ (Åb. 20:11, 12) Dér er svaret. Det vil ikke ske før den gamle himmels og jords ordninger er ’flyet’ eller blevet tilintetgjort som en del af de fjender der er blevet besejret af Anføreren, Kristus Jesus, først da vil den jordiske opstandelse finde sted.
„Nye himle og en ny jord“
38. Hvilke himle og hvilken jord er det der skal ødelægges, og kommer denne ødelæggelse snart?
38 Hvilke himle og hvilken jord er det der skal ødelægges? Apostelen Peter forklarer at det er de symbolske himle og den symbolske jord. De symbolske himle består af Satans usynlige dæmonorganisation; den symbolske jord er hans synlige ordning bestående af mennesker og deres herskere, som holder hele menneskeheden i mørke og forvirring. Peter omtaler vor tids vantro spottere og siger: „De . . . er jo blinde for, at der fra ældgammel tid var himle til og en jord, som var fremstået af vand og gennem vand ved Guds ord, hvorved også den daværende verden blev oversvømmet af vand og gik til grunde. Og de nuværende himle og jorden er gemt ved det samme ord og forbeholdt ilden på den dag, da de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes.“ (2 Pet. 3:5-7) Andre bibelske profetiers opfyldelse i dag tilkendegiver at denne ødelæggelse af de gamle himle og jorden i Guds store Harmagedonslag er nær. — Åb. 16:14, 16.
39. Hvad har profeten Esajas og apostelen Peter vist at der skal komme i stedet for de gamle himle og den gamle jord?
39 Hvis de gamle himles og den gamle jords ordninger skal forsvinde i det universelle Harmagedonslag, hvad vil der så komme i stedet? Atter svarer Peter os i Bibelen: „Men efter [Guds] forjættelse venter vi ’nye himle og en ny jord’, hvor retfærdighed bor.“ (2 Pet. 3:13) Profeten Esajas greb Jehovas højtidelige forsikring om at ville skabe de nye himle og den nye jord og sagde: „Derfor, så siger den Herre HERREN [Jehova]: . . . Thi se, jeg skaber nye himle og en ny jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu; men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber.“ (Es. 65:13, 17, 18) Dette giver alle mennesker grund til at glæde sig. Universets Gud garanterer at denne nye verden vil bestå i al evighed.
40. Hvem skal være den nye jords borgere, og hvorfra ved vi det?
40 Hvem skal udgøre den nye jord der skal bestå evigt? Det skal alle mennesker der har god vilje, alle ydmyge og lærvillige mennesker fra alle nationer som nu lærer sandheden at kende og tager standpunkt for den hellige frihed. I ydmyge skulle nu søge fred med den store upartiske Gud der holder en vej åben til frelse for alle mennesker uanset nationalitet. Hør Bibelens ord der er skrevet med henblik på denne tid hvor mennesker kan opnå frihed, og hør hvad den siger om muligheden for at overleve Harmagedons nært forestående orkan og leve evigt på jorden: „Søg HERREN [Jehova], alle I ydmyge i landet, som holder hans bud, søg retfærd, søg ydmyghed! Måske kan I skjule jer på [Jehovas] vredes dag.“ (Zef. 2:3) Atter forsikrer Bibelen: „En liden stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans sted, så er han der ikke. Men de sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred. De retfærdige arver landet og skal bo der til evig tid.“ (Sl. 37:10, 11, 29) Da vil den store jubeltidsalder med frigivelse og frihed tage sin begyndelse og en evigvarende fred vil sænke sig over jorden. Om dette jubelår, der for lang tid tilbage blev skildret i et profetisk forbillede, siger Bibelen: „I skal . . . udråbe frigivelse i landet for alle indbyggerne.“ — 3 Mos. 25:10.
41. Hvem består de nye himle af? Hvorfor kaldes denne nye stad det ny Jerusalem, og hvilke vidunderlige ting vil Gud gennemføre ved hjælp af den?
41 Men vi vil også se hvad der siges om de nye himle. Hvad består de af? Af den nye himmelske regeringsstab på 144.000 medlemmer samt Kristus Jesus, Kongen der har siddet på tronen i himmelen siden 1914, en kendsgerning der fremgår af de mange profetier og deres bogstavelige opfyldelse i vor tid. Kristus og de 144.000 udgør staden, det himmelske rige som Abraham så frem til. Bibelen kalder denne nye stad det ny Jerusalem efter det gamle Jerusalem der for mange år siden tjente som hovedstad for fortidens kong David, der var et billede på den større Davidskonge Kristus Jesus. I et profetisk syn beskriver Bibelen det ny Jerusalems styre over jorden, som derigennem vil få sin paradisiske fuldkomne og sunde tilstand og skønhed tilbage. Apostelen Johannes siger: „Og jeg så en ny himmel og en ny jord; thi den første himmel og den første jord var forsvundet. . . . Og jeg så den hellige stad, det ny Jerusalem, komme ned fra Himmelen fra Gud, rede som en brud, smykket for sin brudgom. Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: ’Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.’ Og han, som sad på tronen, sagde: ’Se, jeg gør alting nyt.’“ — Åb. 21:1-5.
42, 43. Hvad skulle alle der elsker livet gøre nu, og hvilke velsignelser venter der dem nu og i fremtiden?
42 Hvilket storslået syn af det genvundne paradis! Synet indgår i det sidste tema i Frihedens Bog, Bibelen. Det er det fuldstændige svar på den bøn Jesus lærte: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i himmelen.“ (Matt. 6:10) Men, her har vi kun fået et lille glimt af det umådelige fond af sandhed der findes i Bibelen, og er sandheden ikke vidunderlig? Alle disse oplysninger er det umuligt at indhente i naturen! Tiden er nu inde til at alle der elsker livet og friheden anskaffer sig en bibel og påbegynder et studium af dens livgivende budskab. Bibelen siger ligefremt: „Dette betyder evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den du udsendte, Jesus Kristus.“ — Joh. 17:3, NW.
43 Har du allerede en bibel? Læser du den regelmæssigt? Hvis ikke, så tag den ned fra dens ensomhed på hylden. Støv den af. Begynd at lade den lede dig i din daglige tilværelse. Den vil hjælpe din familie til allerede nu at leve for den nye verden. Se den lykke og enhed der præger den nye verdens samfund af Jehovas vidner overalt i verden. Du kan erfare den samme glæde, tilfredshed og åndelige sundhed. Ingen anden bog eller skat du måtte eje kan bibringe dig en så vidunderlig, varig glæde eller en sådan frihed. Hvorfor nægte dig selv den hjælp og den nytte den kan yde? Tag standpunkt for Bibelens sande religion. Tilegn dig sandheden. Følg den og bliv frigjort. Du skulle sikre dig en lykkelig fremtid, evigt liv på den skønne paradisiske jord under Guds rige.