Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w71 15/12 s. 571-572
  • Sådan får man evigt liv

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Sådan får man evigt liv
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1971
  • Lignende materiale
  • Sådan får man evigt liv
    Vi lytter til den store Lærer
  • Du kan komme til at leve i Guds fredelige nye verden
    Lyt til den store Lærer
  • Hvordan kan du komme til at leve evigt?
    Svar på bibelske spørgsmål
  • Evigt liv ikke blot en drøm
    Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1971
w71 15/12 s. 571-572

Sådan får man evigt liv

Denne artikel er særlig lagt an på at forældre kan læse den med deres børn

JEHOVA har givet os mange skønne gaver. En af de bedste han har givet os, er livet. Uden det kunne vi ikke gøre noget som helst, vel? Men hvis vi ønsker at beholde denne gave, er der visse ting vi må gøre.

Netop nu gør du en af disse ting. Det gør jeg også. Vi gør det hele dagen og hele natten, selv når vi sover. Hvis vi holdt op med det, ville vi dø. Ved du hvad det er? Ja, vi trækker vejret.

Der er andre ting vi gør hver dag for at holde os i live. Kan du komme i tanker om nogle af dem? Vi spiser mad. Vi drikker vand. Og vi sover. Gud har lavet os sådan at vi ikke kan leve uden at gøre disse ting.

Der er ingen af delene vi har svært ved at gøre. Faktisk kan jeg godt lide at spise. Kan du ikke det? Men hvordan holder maden os i live? Ved du det? Hvad sker der med maden efter at vi har sunket den?

Vores legeme nedbryder maden i små bitte stykker. Derefter fører blodet dem ud til alle dele af legemet. Dér bruges maden på forunderlig måde til fornyelse af knogler, kød, hår, negle, øjne og andre dele af os. Vidste du det?

Det kan være du spekulerer på hvorfor disse ting skal fornys. Det skal de fordi noget af os dør lidt efter lidt og fjernes som affald. Det nye indtager så dets plads.

Disse forandringer sker overalt i legemet. Det tager ikke ret lang tid før hele vores legeme er fornyet. Jehova har lavet os sådan at dette sker. Han har dannet os sådan at det kan ske evigt. Ja, han har skabt mennesket til at leve evigt.

Men folk dør jo. Hvorfor gør de da det? Fordi Adam syndede mod Gud. Og vi har fået synden fra Adam. Han ødelagde menneskets gode forhold til Gud. Og vores liv afhænger af Gud.

For at leve evigt må vi have andet end luft og vand og mad og søvn. Vi må have et godt forhold til Gud.

Der findes ingen læge som kan få os til at leve evigt. Der findes ingen magisk pille som kan hindre os i at dø. Den eneste måde vi kan komme til at leve evigt på, er ved at holde os nær til Gud.

Lad os tage vore bibler og slå op i Johannes-evangeliet, kapitel 17, vers 3. Her finder vi Jesu ord: „Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.“

Hvad var det den store Lærer sagde vi skulle for at leve evigt? Vi skulle kende Gud og Jesus. Hvis vi skal det, må vi lære, vi må have kundskab. Derfor læser vi i Bibelen.

Men hvordan kan kundskab om Jehova hjælpe os til at leve evigt? Jo, vi må huske at alt liv kommer fra ham. For at få hans gunst, må vi tilbede ham som den eneste sande Gud. Men vi kan ikke tilbede ham på den rigtige måde hvis ikke vi lytter til det han siger. Akkurat som vi må have mad hver dag, sådan må vi også lære om Jehova hver dag. På den måde holder vi os nær til ham. Bibelen siger: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.“ — Matt. 4:4.

Der er en anden foruden Gud som vi må have kundskab om. Hvem er det? Jesus Kristus. Det må vi fordi det er ham Gud sendte for at fjerne synden. Han kan gøre den skade god igen som Adam forvoldte da han syndede mod Gud. Jesus kan hjælpe os til igen at få et godt forhold til Gud. Det er ikke muligt på nogen som helst anden måde.

Derfor siger Bibelen: „Der er ikke frelse i nogen anden.“ Vi må lære om Jesus hvis vi ønsker at leve evigt. Og hvis vi virkelig tror på ham, vil vi kunne leve evigt. Når han indfører gode tilstande overalt på jorden, vil han hjælpe os til at leve evigt og blive lykkelige. Det er derfor Bibelen siger: „Den, som tror på Sønnen, har evigt liv.“ — Ap. G. 4:12; Joh. 3:36.

Hvad vil det nu sige at tro på Jesus? Det vil sige at være fuldstændig overbevist om at man ikke kan bevare livet uden ham. Vi tror at Gud giver os evigt liv gennem Jesus. Tror du det?

At tro på Jesus betyder også noget andet. Det betyder at vi har så stor tillid til ham at vi gør hvad han siger. Vi nøjes ikke med at gøre nogle af de ting han har sagt og ikke andre. Vi gør alt hvad han har sagt. Og vi gør det fordi vi virkelig gerne vil. Er det også hvad du gerne vil?

En af de ting den store Lærer har sagt vi skal gøre, er at tale med andre mennesker om Gud og hans rige. Han gjorde det selv for at vise os hvordan. Så hvis vi virkelig har lært af Jesus, vil vi også gøre det. Gør du det?

Men det er ikke kun dét der tæller. Hver eneste dag bør vi gøre det som Bibelen siger er det rigtige. Vi må passe på ikke at gøre noget slet. Vi må vise at vi elsker hinanden.

Hvis vi gør det, viser det at vi virkelig har lyttet til den store Lærer.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del