Paulus: „Det er helt igennem rigtigt af mig at tænke dette om jer alle, af den grund at jeg har jer i mit hjerte, idet I alle er delagtige med mig i den ufortjente godhed, både i mine lænker og i at forsvare og juridisk stadfæste den gode nyhed.“ (Fil. 1:7) Nogle af de sejre der er blevet vundet i retssalene, skyldes uden tvivl også at Jehovas vidner giver agt på apostelen Paulus’ formaning i Første Timoteusbrev 2:1, 2: „Jeg tilskynder derfor først af alt til at der fremføres anråbelser, bønner, forbønner, taksigelser for alle slags mennesker, for konger og alle dem som er i høje stillinger, så vi fortsat kan føre et roligt og stille liv med al gudhengivenhed og alvor.“

Jehovas Vidners hovedkontor har fået et brev fra Bangui i Den centralafrikanske Republik, dateret den 1. oktober 1979, som fortalte at den statsstyrede radio den 27. september havde meddelt at forbudet mod Jehovas Vidner, der var blevet indført den 19. august 1976, nu var hævet og at Jehovas Vidner igen havde lov til at forkynde frit i Den centralafrikanske Republik. Dette gav grund til stor glæde, særlig i betragtning af at bestemmelsen var blevet truffet af en regering som kun var en uge gammel.

I april 1980 blev Jehovas Vidners arbejde juridisk anerkendt i Zaïre. Omkring en måned tidligere havde Jehovas Vidner vundet en eklatant juridisk sejr i Tyrkiet. Året før var 42 Jehovas vidner blevet frifundet for en sigtelse om samfundsundergravende virksomhed og overtrædelse af loven om verdsligt styre. Afgørelsen blev appelleret af den offentlige anklager, og sagen blev da forelagt den øverste appeldomstol i Tyrkiet. Her blev sagen igen afgjort til Jehovas Vidners fordel. Eftersom dette er den højeste retsinstans i Tyrkiet, er alle andre domstole bundet af afgørelsen. Heri hed det blandt andet:

„Hvis det som de anklagede tror på, en dag sker og Guds herredømme bliver oprettet over jorden, kan man ikke forhindre det ved at straffe de anklagede for deres tro. Hvis deres forventninger derimod blot er indbildning og en tom tro, så kan deres tro på ingen måde skade statens verdslige styre.“ I sandhed en forstandig afgørelse, der minder én om det Gamaliel sagde om de første kristne og deres lære, ifølge Apostelgerninger 5:34-40.

Alle disse rapporter og erfaringer er som ’koldt vand for en vansmægtet sjæl’. (Ordsp. 25:25) De viser at Jehova har holdt sit løfte om at velsigne os rigt hvis vi så at sige bringer „hele tienden“ til hans tempel. (Mal. 3:10) Måtte alle indviede kristne fortsat kæmpe energisk, idet de husker at den der ’sår rigeligt, også skal høste rigeligt’. — 2 Kor. 9:6.

Spørgsmål fra læserne

● I Vagttårnet for 1. april 1980 omtales De forenede Nationer som „den ottende verdensmagt“. Men er den anglo-amerikanske verdensmagt, som er den syvende i rækken, ikke den sidste?

De forenede Nationer, som har efterfulgt Folkeforbundet, er en verdensmagt i den forstand at dens medlemslande, indflydelse og organisation omfatter hele verden.

Til trods for dette har den anglo-amerikanske sammenslutning bevaret sin stærke førerstilling som den syvende verdensmagt. Selv Sovjetunionen har ikke overgået den i militær, politisk eller handelsmæssig styrke. Som det fremgår af Bibelen, vil der i denne forstand kun være syv verdensriger eller verdensmagter, svarende til vilddyrets syv hoveder. (Åb. 13:1) Der er konkurrence og rivaliseren mellem det anglo-amerikanske verdensrige, som er „Sydens konge“, og den socialistiske „Nordens konge“, men intet i Bibelen antyder at den sidstnævnte vil afløse den førstnævnte og blive en ottende verdensmagt før de begge går deres bane i møde. — Dan. 11:40-45.

Begge „supermagter“ har imidlertid, i forening med så godt som alle lande i verden, samarbejdet om at oprette og opretholde De forenede Nationers organisation. Dette er en opfyldelse af profetien, idet der siges at det skarlagenrøde vilddyr, som står for De forenede Nationer, ’selv er en ottende konge, men stammer fra de syv, og går bort til ødelæggelse’. (Åb. 17:9-11) Dette vilddyr har også syv hoveder, svarende til de syv verdensriger der har optrådt på verdensskuepladsen i århundredernes løb, lige frem til vor tid. Og hele dette skarlagenrøde vilddyr, dets hoveder indbefattet, bliver som „en ottende konge“, idet De forenede Nationer er et redskab som medlemslandene benytter i et forsøg på at pålægge alle landene under ét deres fælles vilje, mens de samtidig hver især holder fast ved deres egen suverænitet.

De forenede Nationers organisation har ikke stor magt i sig selv. Den har ikke engang en