„Dit ord er sandhed“

Fra Joppe til Kæsarea

BIBELENS budskab er nært forbundet med de landområder der i dag udgør Israel og Jordan. Ikke kun byer, men også bakker, bjerge, dale, kilder, floder, ørkenområder og søer optræder i den bibelske beretning. Derfor kan man bedre forestille sig begivenhederne når man har set landet hvor de fandt sted.

En Vågn op!-korrespondent i Israel lagde mærke til dette på en tur fra Joppe til Kæsarea. Når vi gennemgår ruten sammen med ham imponeres vi over hvor virkelighedsnære de bibelske beretninger fra fortiden er.

Joppe (nu kendt som Jaffa) er en sydlig forstad til Tel Aviv. Når vi står oppe på det forbjerg der vender ud mod det gamle havneområde, kan vi forestille os hvordan skuepladsen var i fortiden. Gennem denne havn blev der indskibet cedertømmer fra Libanon til brug i Salomons tempel. Her gik profeten Jonas, da han forsøgte at flygte fra sin opgave, om bord i et skib der skulle til Tarsis. I denne by blev der i det første århundrede grundlagt en kristen menighed. Dorkas (Tabita), en kvinde som ’var rig på gode gerninger’, var tilsluttet den menighed. Det var også her apostelen Peter oprejste hende fra de døde. — Ap. G. 9:36-42.

Angående Peters ophold her i år 36 beretter Bibelen: „Og det skete, at han blev en tid lang i Joppe hos en garver ved navn Simon,“ som ’havde sit hus ved havet’. (Ap. G. 9:43; 10:6) En af kristenhedens kirker ejer et lille hus der blev bygget i det attende århundrede på det sted hvor man hævder at Simons hus lå. Men det er umuligt at bestemme dets oprindelige beliggenhed. Når vi går op ad den udvendige trappe til husets flade tag, kan vi imidlertid godt forestille os noget af den scene som er beskrevet i Apostlenes Gerninger, kapitel 10, hvor Peter ’gik op på taget for at bede ved den sjette time’. Det var på taget af Simons hus at Peter fik et syn der viste ham at det var berettiget at forkynde for ikke-jøder. — Ap. G. 10:9; 15:14.

Efter dette syn fik Peter underretning om at han skulle rejse nordpå til den romerske høvedsmand Kornelius’ hus i Kæsarea sammen med to tjenere fra Kornelius’ hus og en soldat der ledsagede dem. „Og nogle af brødrene fra Joppe fulgte med ham.“ (Ap. G. 10:23) Dér i Kæsarea blev de første uomskårne hedninger troende kristne.

Da vi rejser fra Jaffa og Tel Aviv over Sarons slette veksler landskabet på venstre side med sandbakker og glimt af det blå Middelhav. Ovre til højre ligger Samarias bjerge.

Når vi kører mod nord ser vi at citruslunde, vingårde, handelsgartnerier, fiskedamme og hvedemarker dækker hele området. Mindre end en time efter at vi er taget fra Jaffa ankommer vi til Kæsarea.

Mindst tre gange kom Paulus på sine rejser til og fra Jerusalem igennem Kæsarea og var sammen med den lokale kristne menighed. (Ap. G. 9:30; 18:22; 21:8-16) Desuden var det dér han sad i fangenskab i to år (56-58 e.v.t.) hvorefter han sejlede til Rom om bord på et handelsskib. — Ap. G. 23:23-27:1.

I Bibelen læser vi ligeledes om Herodes Agrippa I’s pludselige død som en straf fra den almægtige Gud og om Feliks og Festus som guvernører — alt sammen i Kæsarea. Således var Kæsarea en betydningsfuld romersk by, et administrationscenter og en garnisonsby samt en livlig handelshavn.

Men hvad kan man i dag se i denne oldtidsby? Omfattende fortidsminder dateres til korsfarertiden. Men arkæologerne har gravet dybere i sandet og har også afdækket mange romerske bygninger. Selv den gade ad hvilken vi kommer ind i byen er brolagt med romerske fliser der er furede for at hestene bedre kunne stå fast. I gammel tid var det hovedgaden ned til havnen. Her må apostlene Paulus og Peter have gået mange gange under deres besøg.

Nærmere havneområdet klatrer vi over en bakke og ser ned på et udgravet område hvor et romersk tempel helliget Augustus og andre romerske bygninger er kommet for dagen. Fra denne høj kan vi se hvor omfattende den romerske by var; den senere korsfarerby dækkede kun en sjettedel af den tidligere bys areal.

Et blik på havnen viser at anlæggelsen af en så betydelig kunstig havn på denne kystlinje der er nøgen og sandet, ikke har været nogen lille bedrift. Josefus beskriver hvordan kæmpestore stenblokke blev sænket på plads for at danne en stor mole og udstrakte kajanlæg. Når vi står her og iagttager fiskere der kaster deres snører og drenge som plasker rundt på den sandede forstrand, kan vi i fantasien tænke os over 1900 år tilbage.

Forestil Dem en gruppe kristne fra den lokale menighed der er forsamlet her for at vinke farvel til en gæst eller for at byde rejsende ordets tjenere som Paulus, Silas og Barnabas velkomne i deres midte. Her et eller andet sted stod Paulus og Lukas mens de afventede det øjeblik da de skulle gå om bord på et skib der var på vej til Rom, hvor Paulus skulle bære vidnesbyrd om den opstandne Jesus Kristus for kejserens domstol. Det er afgjort interessant at stå på Kæsareas kyst og tænke tilbage.

Men der er endnu mere at se, så vi fortsætter. Cirkelrunde teatre med rækker af siddepladser anbragt trinvis stigende var karakteristiske for de romerske byer; Herodes sørgede for at denne by også fik et, og meget af det er bevaret til i dag. Indtil 1960 var det begravet under sandbankerne, men nu er det blevet gravet frem og restaureret så meget at der her afholdes koncerter og andre arrangementer på sommeraftener. Akustikken ved denne bygningsmåde er udmærket. Enhver som klatrer helt op til yderkanten af den øverste række siddepladser kan let høre hvert eneste ord vi siger mens vi står her på den genopbyggede scene.

Af interesse for bibellæsere er det at man i 1961 under udgravningen af teateret opdagede en lille stentavle. Den bærer en inskription på latin som indeholder navnet på den der var romersk statholder da Jesus Kristus blev henrettet — nemlig Pontius Pilatus. Det er første gang man har fundet en inskription med hans navn.

Et andet sted af interesse ligger i den nordlige ende af den oprindelige by. Det er en velbevaret akvædukt, en dobbelt vandledning der er bygget for at føre ferskvand fra fjerntliggende kilder som supplement til de stedlige cisterner og brønde. Den jævnt skrånende buekonstruktion er et mesterligt stykke ingeniørarbejde. Indtil for nylig dækkede sandklitter den og beskyttede den mod tidens tand.

Der er endnu meget tilbage som arkæologernes spade ikke har rørt ved. Men det vi har kunnet se har været interessant, og det passer alt sammen godt med den bibelske beretning og er et godt vidnesbyrd om dens pålidelighed. Det er sandt at de hellige skrifter fortjener vor taknemmelige og alvorlige opmærksomhed.